Kommentar

Kristian Jensen: Arbejde gør os rigere

Danmark skal være rigere. Og det bliver vi ved at arbejde. Det er udtryk for en slap holdning, når Nina Smith skriver, at ’der har altid været og vil være mennesker, som det ikke er muligt at få i arbejde på en meningsfuld måde’
’Jeg tror, at både Nina Smith og jeg er helt enige om, at arbejde er vejen frem. Dér, hvor vi måske er uenige, er, når det gælder om, hvordan vi fremmer arbejde,’ skriver finansminister Kristian Jensen (V)

’Jeg tror, at både Nina Smith og jeg er helt enige om, at arbejde er vejen frem. Dér, hvor vi måske er uenige, er, når det gælder om, hvordan vi fremmer arbejde,’ skriver finansminister Kristian Jensen (V)

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

17. januar 2017

Det undrer mig, at Informations leder den 10. januar rummer en lovprisning af borgerløn, som noget »seriøse stemmer er begyndt at tale om«. Lederskribent Anton Geist kan i hvert fald ikke finde den slags stemmer blandt de danske økonomer, som han i øvrigt fremhæver i sin leder.

Jeg tror, at både Nina Smith og jeg er helt enige om, at arbejde er vejen frem. Dér, hvor vi måske er uenige, er, når det gælder om, hvordan vi fremmer arbejde.

Jeg ønsker, at vi både skal work harder og work smarter. Vi skal både øge arbejdsudbuddet og produktiviteten i samfundet.

Nina Smith er til gengæld blevet taget til indtægt for, at vi (kun) skal koncentrere os om at øge produktiviteten – og så i øvrigt stoppe arbejdsudbudsreformer.

I en nylig artikel i Samfundsøkonomen skriver Smith bl.a., at der »ikke er det store vækstpotentiale tilbage i arbejdsudbuddet«. Hun skriver også, at »der har altid været og vil være mennesker, som det ikke er muligt at få i arbejde på en meningsfuld måde«.

Nina Smith har været med til at udforme en lang række af de reformer, der de seneste 25-30 år har haft til hensigt at øge arbejdsstyrken i Danmark. Nu mener hun, det er på tide at skifte kurs
Læs også

Det er en meget opgivende holdning. Ja, den er nærmest slap. Det er misforstået socialpolitik. Smith skriver nemlig samtidig, at der er en uforklaret stigning på ca. 119.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder på overførsler. Og de påpeger, at »der er flere, der med et vist element af frivillighed vælger at blive forsørget af det offentlige fremfor at være selvforsørgende«.

Hvis Informations fantasier om borgerløn skulle vinde opbakning, ville det blot blive meget værre, når folk bevilgede sig selv en ’frivillig’ borgerløn.

Den frivillighed er ikke til stede for skatteyderne. Og derfor kan vi naturligvis ikke bare se til, at 119.000 mennesker mere end forventeligt er forsørget. Lad mig i den forbindelse pege på, at regeringens mål for et øget arbejdsudbud såmænd ’bare’ er 55-60.000.

Masser af potentiale

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Det vil øge beskæftigelsen. Dertil kommer, at store grupper af indvandrere er langt fra arbejdsmarkedet. Her er også et potentiale for at øge beskæftigelsen.

Samtidig er Danmark er et af de vestlige lande, hvor folk arbejder færrest timer. Jeg vil ikke tvinge folk til at arbejde mere. Men jeg vil gerne give dem en gulerod til at yde en ekstra indsats – uanset om de arbejder flere timer – eller om de lægger sig i selen for at opnå en højere indkomst i de timer, de allerede arbejder.

Læs også

Endelig er det rimeligt over for fremtidige generationer, at de, der kan, bliver lidt længere på arbejdsmarkedet.

Smith skriver selv, at pensionsalder og SU-regler er blandt de vigtigste områder, der fortsat kan bidrage til øget arbejdsudbud. Det er jeg enig i.

Nina Smith har ret i, at de senere års arbejdsmarkedsreformer har været en »imponerende succes«. Den historie fortælles for sjældent. Den strukturelle ledighed er faldet fra over 12 procent i 1992 til under fire procent i dag. Og ældre medarbejdere har været rigtig gode til at blive på arbejdsmarkedet i kraft af efterlønsreformerne, selv om mange påstod, at vi ville opleve en udbredt ledighed i den gruppe.

Produktiviteten skal op

Endelig er jeg enig med Smith i, at vi skal gennemføre reformer på en ny måde. Også. Vi skal ikke alene øge arbejdsudbuddet. Vi skal også øge produktiviteten i samfundet.

Nina Smith beklager, at Produktivitetskommissionens anbefalinger ikke har sat sig så dybe spor i den politiske debat. Det synes jeg også er et problem. Øget produktivitet er en forudsætning for mere velstand i Danmark. Statens finanser ser på kort sigt pæne ud. Men væksten i samfundet som sådan er absolut ikke prangende.

Produktivitetskommissionen anbefalede bl.a. at give de studerende på højere niveau nogle væsentligt stærkere økonomiske tilskyndelser. Desuden pegede kommissionen bl.a. på, at vi skal skabe konkurrence om alle offentlige opgaver, der egner sig til det. Og så pegede kommissionen på, at vi burde bruge skattepolitikken til at styrke produktiviteten. Den skrev direkte, at lavere skat på selskaber er et af de mest effektive instrumenter til at øge produktiviteten.

Aktuelt går det godt med dansk økonomi. Men det må vi ikke bruge som argument for et reformstop. Det er netop de seneste års initiativer, som har muliggjort fremgangen.

Uden nye reformer, som øger beskæftigelsen, risikerer vi allerede om få år at stå med en begyndende ophedning af økonomien, som kan bremse opsvinget. Vi må vise rettidig omhu og ikke gentage fejlene fra 00’erne. Øget beskæftigelse via arbejdsmarkedsreformer vil bidrage til øget råderum i den offentlige økonomi – så vi både kan opretholde velfærden og har råd til at udvikle Danmark.

Jeg ønsker at give mine børn bedre levevilkår, end jeg selv har haft, ligesom mine forældre gav mig større muligheder, end de havde i min alder. Det er dette løft i levevilkår, som vækst i økonomien skal give os mulighed for.

Kristian Jensen er finansminister (V)

SVAR:

Det er ikke korrekt, at Informations leder indeholder en »lovprisning af borgerløn«eller »fantasier om borgerløn«. I lederen bakker Information op om Nina Smith og andre økonomer, der argumenterer for, at fremtidige økonomiske reformer bør fokusere på at forbedre kvaliteten af den eksisterende arbejdskraft frem for at øge arbejdsudbuddet. Økonomernes synspunkt kontrasteres med de »seriøse stemmer«, der »er begyndt at tale om borgerløn« og således går markant længere i deres opgør med fokus på arbejdsudbud. Blandt andet erden finske regering ved at søsætte et eksperiment med borgerløn, og eksempelvis Berkely-professor og tidligere amerikansk beskæftigelsesminister Robert Reich støtter nuen form for basisløn.Information nævner dette forhold,men støtter intet sted i lederenborgerløn.

Anton Geist

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
Michael Friis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Kristian Jensen.
Hvis vi er så mange, der må lide under stadig ringere økonomiske forhold for at det kan gå godt for Danmark, og vi skal lide mere og der skal være endnu flere af os for det kan gå endnu bedre for Danmark, er mit ønske, at det må skidt for Danmark, så vi kan få det godt.

Søren Andersen, Niels Duus Nielsen, jørgen djørup, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Erik Feenstra, Steffen Gliese, John S. Hansen, Ulla Søgaard, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

"Jeg ønsker at give mine børn bedre levevilkår, end jeg selv har haft, ligesom mine forældre gav mig større muligheder, end de havde i min alder. Det er dette løft i levevilkår, som vækst i økonomien skal give os mulighed for."

Hvorfor, Kristian - har livet ikke formet sig fint nok for dig? Du har magt og agt, du lever et liv med luksus, du kan være global og rejse lande og riger rundt, du har fået børn og har en lykkelig familie. Ikke sandt? Så hvorfor skal frugten presses yderligere, hvad vil dine børn mangle, såfremt de kan vokse på og leve på/med dine vilkår? En helikopter i baghaven? Pools og fritidshuse verden rundt?

Hvis din intention var at give andre mennesker, herunder fremtidens børn, lige så gode vilkår som du selv har haft, vil jeg næsten kunne forstå det. For der er mange, også mange danskere, som lever et dagligliv med mangler, med bekymringer, med afsavn og tab. Med mismod og frygt, med utryghed og ubehag - og som vitterligt mangler en masse af dét, du og din stand, samt standene herover, allerede har opnået. Men på den anden side, så er der overordnet set faktisk slet ikke råd til at du og din stand, samt standene herover, fører det luksuriøse liv, I nyder - så du kigger ganske enkelt i kikkerten fra den forkerte ende, og du har sat det blinde øje smukt for.

Karsten Aaen, David Joelsen, Viggo Okholm, June Pedersen, morten rosendahl larsen, charlie white, Søren Andersen, Vivi Rindom, Niels Duus Nielsen, jørgen djørup, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Erik Feenstra, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Ib Christensen, John S. Hansen, Mona Blenstrup, Ulla Søgaard, Bruger 260530, Lise Lotte Rahbek, Martin Madsen, Torben Bruhn Andersen, Egon Stich og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Vi har gentaget fejlen fra 00erne. Vi har skabt en politisk situation, hvor det parti, der regerede dengang, har fået magten igen.

Karsten Aaen, Henning Kjær, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Andersen, Vibeke Hansen, Erik Feenstra, Steffen Gliese, Ib Christensen, Mona Blenstrup, Jens Kofoed, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Arbejde gør os rigere - åh, ja, lige indtil det hele bryder sammen, men det indser K.J. ikke.

Vibeke Hansen, Erik Feenstra og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er altid lidt ærgerligt, når nogen kategorisk nægter at blive klogere. Hvis de er magtfulde er det faktisk også lidt farligt, især for de generationer, der er så varme ønsker for.

Søren Andersen, Flemming S. Andersen, Erik Feenstra og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det var en harsk mundfuld at sluge, for du det står for alt det jeg bekæmper. Grådighed, overforbrug og misbrug af jordkloden, og at du kan gøre det uden at føle skam viser hvor galt det står til.

”Seriøse stemmer blandt danske økonomer”. De økonomer, der har deres gang i finansministeriet er nok seriøse på deres betingelser. Men om deres samfundsmodeller har ret meget med virkeligheden at gøre er temmelig usikkert.

”Arbejde er vejen frem”. Ja, det påstår magtens folk, Vestindiske slaveejere, vikingernes omhu med trællenes produktivitet, godsejerne og nu de golfentusiastiske kongelige hoffolk. Jeg tror også at du og Nina Smith grundlæggende er enige.
Så lidt management buzzword: work harder og work smarter. Eller pas jeres arbejde uden brokken. Glem alt det fis om arbejds relateret stress.
Arbejdsudbudsreformer. Hvilket dejligt ord. Måske hænger det sammen med begrebet ansvarsforflygtigelsesomskrivninger. Stå dog ved jeres holdninger og brug det danske sprog i stedet for at ødelægge det. Det i vil, er tangsudskrivning af arbejdskraft.

”Nina Smith har været med til at udforme en lang række af de reformer, der de seneste 25-30 år har haft til hensigt at øge arbejdsstyrken i Danmark. Nu mener hun, det er på tide at skifte kurs.”
Det kalder du ”slapt”. ”Misforstået socialpolitik”. Det er ikke K.K. Steinckes tanker, der tynger dig.
”Hvis Informations fantasier om borgerløn skulle vinde opbakning, ville det blot blive meget værre, når folk bevilgede sig selv en ’frivillig’ borgerløn.” Du er da vist lidt skræmt af tanken om UBI. Men du tager grundlæggende fejl, når du tror den er udsprunget fra Information. Er det en generel uvidenhed, hersker i finansministeriet, eller blot lidt ministeriel surmulen?

Den frivillighed er ikke til stede for skatteyderne. Og derfor kan vi naturligvis ikke bare se til, at 119.000 mennesker mere end forventeligt er forsørget. Lad mig i den forbindelse pege på, at regeringens mål for et øget arbejdsudbud såmænd ’bare’ er.
”Masser af potentiale”. 55-60.000 mennesker. Der må kunne findes en del blandt pensionerede politikere og krakkede bankdirektører, der godt kunne bruge noget sundt arbejde til forbedre deres sociale velvære. Eller skal hovedparten af merindtægterne gå formueforøgelse for de i forvejen velstillede kombineret med stramninger for de svageste og skattelettelser til de rige.
”Endelig er det rimeligt over for fremtidige generationer, at de, der kan, bliver lidt længere på arbejdsmarkedet.” Jamen så sæt dog pensionsalderen op for folketingsmedlemmer og ydelserne ned.

”Den strukturelle ledighed er faldet fra over 12 procent i 1992 til under fire procent i dag.” Det gælder om at vælge det rette interval, når den slags udsagn fremføres. Byggeri har været et godt middel til at overkomme økonomiske kriser i vesten. Det nuværende boom er selvfølgelig ikke specielt dansk, men indenlands har vi hjulpet det godt på vej med de nye sygehuse og koncentrationen af uddannelser i nogle få større byer. Der bygges et utal af ungdomsboliger her i Aalborg, mens oplandet mister de unge.
Lige nu er det godt, men hvad med om 5 år, når byggeriet er mættet? Vores skoler er misligholdte, trafiknettet er baseret få gammel teknologi, landbruget er bland meget andet storforbruger af fosfat, der snart er en mangelvare, klimakrisen begynder at kradse meget alvorligt, men ok, lige nu er der lidt lavt hængende frugter af dårlig kvalitet at plukke for neoliberalismen. De frugter vi andre gerne vil plukke, de store og saftige er spærret inde bag beskyttede mure.

”Produktiviteten skal op.” Buzzword uden anden værdi end det propagandamæssige.

”Statens finanser ser på kort sigt pæne ud. Men væksten i samfundet som sådan er absolut ikke prangende.” forbløffende selvindsigt.
”så vi både kan opretholde velfærden og har råd til at udvikle Danmark.” og sk*** være med de svageste.

Og så glemte finansministeren lige at forklare, hvem det er der skaber pengene, ikke af omveje men direkte ordret forstået, og hvilken magt retten til at fremstille penge giver.

Karsten Aaen, Viggo Okholm, June Pedersen, morten rosendahl larsen, charlie white, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Anders Barfod, Flemming S. Andersen, Vibeke Hansen, Erik Feenstra, Steffen Gliese, John S. Hansen, Rolf Hansen, Mona Blenstrup, Martin Madsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

"Jeg ønsker at give mine børn bedre levevilkår"

Skriver Hr. Jensen.
Jeg finder, at det havde været klædeligt, om du havde skrevet "mine børn" med kursiv, eller understreget.
For det er jo, for mange andre at se, præcis det eneste der rumler i dit hoved.
Undersåtternes børn, dem der bliver ramt af den stakkelhaderpolitik, du bedriver, er du jo åbenlyst ligeglad med.

Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Andersen, Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Søren Roepstorff, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kristian Jensen er en hardcore neo-liberalist der har en djihadists tro på at han har ret - og den eneste måde han og hans tro kan bekæmpes på - det er at sørge for han mister sin magt som han har agt - UD med Venstre ved næstre valg og en rigsret for at have slået SKAT ihjel.

Karsten Aaen, Egon Stich, Flemming S. Andersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

En værdig leder bør altid gå foran og vise vejen.
Jeg afventer t Kristian Jensen forøger sin produktivitet, som arbejdsindsats, sin pensionsalder og nedsætter sit og sine børns økologiske fodaftryk i Danmark og på planeten.

Før det sker, er hans tale jo ikke andet end til at skovle kul på politikerledens bål.

June Pedersen, Niels Duus Nielsen, Anders Barfod, Søren Andersen, Sven Elming, hannah bro, Flemming S. Andersen, jørgen djørup, Ib Christensen, Peter Knap og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

"Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Det vil øge beskæftigelsen."

Det lyder jo godt. Hvis jeg må bide mig fast i den sætning, kan du måske forklare mig, hvorfor dette problem ikke kunne imødekommes med guleroden (på samme hvis som du vil gribe den an ift. dem der allerede er i job - i næste sætning i afsnittet)?

Altså - vi ved jo godt, at kontanthjælpen på papiret blev sat ned, fordi det skulle kunne betale sig at arbejde, altså øge det spring i indtægt man får ved et arbejde frem for kontanthjælp. Guleroden havde jo været, at politikerne arbejdede for at hæve lønnen for de lavestlønnede. Det havde givet samme spring i indtægt - bare mere løn til de arbejdende og ergo mere forbrug og et bedre Danmark som ekstra konsekvenser.

I min optik giver nedsættelse af kontanthjælpen blot de svagest stillede flere udfordringer og mindre mentalt overskud til faktisk at søge job og varetage det. Det er sjovt som økonomiske kvaler kan virke distraherende.

Derudover et tak til Kristian Jensen for at komme med indlægget. Det er da bedre at åbne op for en diskussion, fremfor at ignorere den eller blot ende i mudderkastning.

Karsten Aaen, Viggo Okholm, June Pedersen, Vivi Rindom, Hanne Ribens, Steffen Gliese, John S. Hansen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

vi skal ikke arbejde mere,det gør kun de rige,rigere men det er også venstres og LA"s politik,at indføre et moderne slaveri

Flemming S. Andersen, Erik Feenstra og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Venstre ved du, hvor du har ;-)

Vores allesammens forhenværende statsmedister og senere Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er allerede godt i gang med at gøre sine hoser grønne hos USA's næste republikanske præsident og Den frie vestlige Verdens næste leder, Donald Trump.

Det gik jo også så strygende med karrieren for Rasmussen under den forrige republikaner i Det Hvide Hus i Washington DC, den tørlagte dukmås og genfødte Kristi stridsmand George Walker Bush. Nu må vi se, om det lykkes for Venstres nye finansminister, næstformand og bankassistent Krististian Jensen at overtage formands- og statsministerposten fra Lars Løkke Rasmussen tids nok til at gøre Anders Fogh Rasmussen kunsten efter, mens Anders Samuelsen passer jobbet som udenrigsmedister og Claus Hjort Frederiksen jobbet som forsvarsmedister i træ-kløver-regeringen VLAK.

Karsten Aaen, morten rosendahl larsen, Anne Eriksen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Michael Friis

"Jeg ønsker at give mine børn bedre levevilkår, end jeg selv har haft, ligesom mine forældre gav mig større muligheder, end de havde i min alder."

"The Russians love their children too." Sting

Og min matematisk lærer i gymnasiet. "Grunden til vi lærer dette, er at vi har noget at lære videre til vores børn. Og hvis vi ikke får nogle børn så kan vi lære det videre til vores børnebørn."

Jeg er meget enig i disse klassiske sætninger.
Næste generationer er motoren, der driver os. Vi er ikke på denne planet så længe, om man så er rig eller fattig. Derfor skal vi tænke meget over hvad vi giver videre. Interlektuelt, kulturelt, miljø, økonomiske m.v.

Hvad skal der stå på din gravsten?

Mona Blenstrup

På en eller anden måde fremstår han den unge Kristian dybt naiv

Lone Sæderup, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

"ARBEJDE GØR OS FRI!"

Det er hvad Kristian Jensen faktisk siger og intet er en større løgn.

Ligegyldig hvor mange penge vi mennesker får, gør de os ikke frie af pengenes slavelænker.

Jo flere penge du har, jo længere er dine lænker og jo flere muligheder har du, så du føler dig fri, men fri - det bliver du aldrig.

SLAVE ELLER EJ

Enten er du slave
eller også en lakaj,
det er din fødselsgave
du kan tro det eller ej.

Til slave er du født
eller også som lakaj,
det gør dit liv så sødt
sig’ "nej" det kan du ej.

Men vent nu lidt en kende
du slave og lakaj
du kan det hele vende
når du forandre dig.

For du er ej en slave
og heller ej lakaj,
du lå i moders mave
som fødte lille dig.

Du kom til Livets have
og den er til for dig
i den er ingen slave
og heller ej lakaj.

Karsten Aaen, Viggo Okholm, charlie white, Niels Duus Nielsen, Egon Stich og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den opgivende holdning er, at mennesker blot fortsat skal slave, når teknologien kan afløse mange opgaver og alligevel sikre en større produktivitet og velstand i samfundet.
Så vil det heller ikke længere være nødvendigt med konkurrence, hverken nationalt eller internationalt, og produktionen vil kunne foregå i fællesskabsregi, fremfor i private selskaber. På blot lidt længere sigt vil produktionen kunne blive stærkt ressourcebesparende, når der bliver tale om on-demand-bestilling fra den enkelte borger til et regionalt fremstillingscenter.
Så kan vi blive fri til at gøre de ting, der kendetegner og tilfredsstiller os som art: blive klogere, blive mere kreative, innovative, empatiske - lige, frie og rige. Det vil ikke komme over natten, men det vil komme, og det vil være et umådeligt fremskridt for mennesker.

Ib Christensen

Havde ellers indtryk af at især venstre folks arbejde indenfor vores skattesystem, har gjort os alle fattigere.

Men nu nævnes der jo heller ikke noget om hvem sit arbejde der gør "os" rigere.
Min chef, og erklæret venstremand, fortalte mig at det slet ikke er meningen at han skal lave noget. Det kunne jo være han skulle være væk i 14 dage.

Når jeg bliver tilbudt sorte penge for arbejde er det med sikkerhed mindst 4 ud af fem, der er venstrefolk.
Jeg er blevet bange for at venstre kom tilbage til magten igen, fordi i et demokrati skal uærlige mennesker også repræsenteres.
Vi er ikke dovne danskere, vi er uærlige danskere. Hvis vi da skal tro på vi har de politikerer vi fortjener.

Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Flemming S. Andersen, Torben Skov og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Kommer til at tænke på.
Lyder det ikke lidt af hellerer rig end fri.
Gammel vin på nye flasker.

Peter Sterling

Det skal kunne betale sig - at være klimabenægter - for så kommer man på finansloven. Man bliver udnævnt til at være en af de hundrede vigtigste i verden. Lige indtil den dag en som Al Gore endegyldigt afslører løgnen, så er man nødt til at flygte ud af landet.

Det skal kunne betale sig - at arbejde - for så bliver Kristian Jensen rigere. Lige indtil den dag der ikke er flere penge man kan tage fra de fattige. Så er man nødt til at sende pengene i skattely, fordi de fattige vil have pengene tilbage, med renter.

Det skal kunne betale sig - at være minister - så får man egen spindoktor. Lige indtil den dag det afsløres hvor meget Kristian Jensen har skrabet til sig, og at han har stresset alle ud af arbejdsmarkedet, så skal vi alle betale mere til sygehusvæsenet.

Det skal kunne betale sig - at give Kristian Jensens børn bedre levevilkår - så får de en bedre fremtid. Lige indtil den dag Kristian Jensen bliver Statsminister. Så kommer den store stygge Produktivitetskommission tilbage, og smadrer hele uddannelses- og forskningssområdet.

Det skal kunne betale sig - at være politiker - så kan man bevillige sig selv fede vederlag og pensioner. Lige indtil den dag de fattige gør oprør, det er netop de seneste års fattigdom, som har muliggjort fremgangen, for de rige.

Karsten Aaen, Rasmus Knus, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ivan Breinholt Leth og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Bekymrende at finansministeren er så dårlig til at læse og forstå, at han læser egne forestillinger ind i en uskyldig benævnelse af borgerløn. Tør slet ikke forestille mig finansministerens reaktion hvis Anton Geist havde været så grotesk at nævne beskatning af ejendom, beskatning af kapitalindkomst eller beskatning af formue. For slet ikke at tænke på de uoverskuelige negative konsekvenser en geninvestering af sådanne skattemidler ville medfører. Tænk blot på alle de moderne stater der er blevet efterladt i historiens rendesten pga investeringer i uddannelse, forskning, teknologi og infrastruktur.. Nej, vi skal nok blive rige af at konkurrere på at dumpe løn og arbejdsforhold.
Kristian Jensen, du er min helt! Simpelthen et geni!

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Vibeke Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Når KJ nu så arrogant går i rette med Informations artikel, håber jeg da, han lige vender tilbage og læser vælgernes kommentarer, der er nemlig mange kloge, han burde tage til efterretning. Men det er nok for meget at forlange, vælgernes mening er sjældent i høj kurs hos regeringen. Der er ingen grund til at gentage de gode argumenter her på tråden, men Kristian Jensen kunne da overveje, om ikke også kontanthjælpsmodtagere og andet godtfolk ikke ønsker deres børn en bedre tilværelse. det er bare forbandet svært, at komme op, når man hele tiden bliver sparket ned igen. Aldrig før er der talt så grimt om - og ned til så stor en del af befolkningen, som under denne regering. Man får ikke noget godt arbejdsudbud ved at kalde folk belastende ældrebyrde, dovne simulanter eller velfærdsturister for den sags skyld. Og da slet ikke uden håb om at få det arbejde tilbage, chefen gav til en billig polak. Ovenikøbet med ministerens velsignelse og løfte om topskattelettelse og hvad der ellers kommer af lettelser i den ende.
Kristian Jensen burde kunne se, at vi har en samfundsgruppe, der har fået nok. De er blevet for vant til at møde mistro og rynkede næser plus en god portion fordomsfuld arrogance. Det ville ikke være for meget at sige nok er nok, og så give de mennesker lidt livsglæde tilbage. Hvem ved, måske bliver de så opløftede, at de hjælper til i lokalsamfundet, nabohjælp eller passer deres gamle far og sparer på plejehjemspladser. Folk kan faktisk godt lide at bestille noget, og ulønnet arbejde giver også et rigere samfund. Det kan da godt være, at Kristian Jensens børn selv må betale for at få fjernet tatoveringen og nøjes med en bil, men rigdom måles på mange måder. Og så tør jeg næsten garantere, at KJ vil komme i historiebøgerne, hvis han bragte 150.000 af de fattigste danskere ud af en uværdig og protektonistisk tilværelse.

Karsten Aaen, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Når KJ nu så arrogant går i rette med Informations artikel, håber jeg da, han lige vender tilbage og læser vælgernes kommentarer, der er nemlig mange kloge, han burde tage til efterretning. Men det er nok for meget at forlange, vælgernes mening er sjældent i høj kurs hos regeringen. Der er ingen grund til at gentage de gode argumenter her på tråden, men Kristian Jensen kunne da overveje, om ikke også kontanthjælpsmodtagere og andet godtfolk ikke ønsker deres børn en bedre tilværelse. det er bare forbandet svært, at komme op, når man hele tiden bliver sparket ned igen. Aldrig før er der talt så grimt om - og ned til så stor en del af befolkningen, som under denne regering. Man får ikke noget godt arbejdsudbud ved at kalde folk belastende ældrebyrde, dovne simulanter eller velfærdsturister for den sags skyld. Og da slet ikke uden håb om at få det arbejde tilbage, chefen gav til en billig polak. Ovenikøbet med ministerens velsignelse og løfte om topskattelettelse og hvad der ellers kommer af lettelser i den ende.
Kristian Jensen burde kunne se, at vi har en samfundsgruppe, der har fået nok. De er blevet for vant til at møde mistro og rynkede næser plus en god portion fordomsfuld arrogance. Det ville ikke være for meget at sige nok er nok, og så give de mennesker lidt livsglæde tilbage. Hvem ved, måske bliver de så opløftede, at de hjælper til i lokalsamfundet, nabohjælp eller passer deres gamle far og sparer på plejehjemspladser. Folk kan faktisk godt lide at bestille noget, og ulønnet arbejde giver også et rigere samfund. Det kan da godt være, at Kristian Jensens børn selv må betale for at få fjernet tatoveringen og nøjes med en bil, men rigdom måles på mange måder. Og så tør jeg næsten garantere, at KJ vil komme i historiebøgerne, hvis han bragte 150.000 af de fattigste danskere ud af en uværdig og protektonistisk tilværelse.

Niels K. Nielsen

Nina Smith udtaler sig ikke længere som fagøkonom, men som systembevarende velfærdspræstinde.

Hendes udsagn har således ikke længere nogen reel informationsværdi, og skal alene betragtes som politiske holdninger og følelser.

Morten Balling

Arbejde macht os frei...

Borgerløn har, for mig, altid givet mening. Jeg har f.eks. Kendt en masse musikere og kunstnere som bidragede med en masse til os alle, og som blev pisket rundt af systemet, som gerne ville have dem ud og være produktive.

Da man i sin tid begyndte at tale om automatisering af kedsommelige og nedslidende arbejde, var den ide også helt overordnet set rigtigt god. Nu skulle vi enten arbejde mindre eller mindre hårdt. I stedet er det gået sådan at nogle få er blevet meget rigere, endnu flere piskes rundt, og arbejdet er blevet endnu hårdere for de "heldige" som har et job.

Fed udvikling du Kristian Jensen, og dine folk har opnået. Hvordan helvede kan man være så forkert og stadig tro så meget på en selv?

Selvfølglig slutter du på flosklen "vækst". Du er jo ikke dum, så tænk lidt over den her:

"Anyone who believes exponential growth can go on forever in a finite world is either a madman or an economist."

Attributed to Kenneth Boulding in: United States. Congress. House (1973) Energy reorganization act of 1973: Hearings, Ninety-third Congress, first session, on H.R. 11510. p. 248

Karsten Aaen, Viggo Okholm, Henrik Leffers, Ib Christensen, Niels Duus Nielsen, Anders Barfod, Peter Knap, Søren Roepstorff og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

Hæv proportionalstrækket i stedet for at sænke marginalskatteprocenten. Det gavner lige netop den gruppe af faglærte, som fortalerne for topskattelettelser henviser til, når de skal "sælge" topskattelettelser til vælgerne. Ufatteligt at oppositionen ikke tager det op.

Drop hele beslæftigelsesindustrien og brug de 30-40 mia på at reducere modregning i overførselsindkomsterne og få masser af arbejdsmarkedsparate fra netop beskæftigelesindustrien oven i de borgere, som kan bruge en resterhvervsevne på at tage et deltidsjob

Indkomstskat og modregning kan være på optil 69% af den sidsttjente krone indtil overførselsindkomsten helt bortfalder. Topskatteprocenten er som bekendt ca. 52% for indkomster over ca. 480.000 svarende til ca. 290kr per time efter AM-bidrag.

En borger på overførselsindkomst kan risikere at få 31kr ud af en arbejdsindkomst på 100kr efter AM-bidrag
En højtlønnet faglært kan risikere at få 48kr ud af en arbejdsindkomst på 100kr efter AM-bidrag.

De kan i princippet udføre den samme funktion blot på deltid og måske med forskellig produktivitet per time, men er ikke ligestillet.

Modregningsprocenterne på 16-30% skal halveres for at udligne diskriminationen

Kristian Jensen har så undelig meget ret når han siger arbejde gør "os" rigere,,,

Kristian Jensen har altid været en bundærlig klassekæmper. Som da han erklærede at "Neoliberalismen" lever og har det godt. og udtalte:

Hvis man begrænser frie kapitalbevægelser, svarer det til at afskaffe termometeret, når det viser for høje temperaturer.

Samme logik overført på en anden sammenhæng:

Hvis man begrænser kriminalitet, svare det til at afskaffe termometeret, når det viser at kriminaliteten er for stor.

Det giver åbenbart mening inde i Kristian Jensens neoliberale hovede.

Karsten Aaen, Ib Christensen, Peter Knap og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Arbejde gør os frie - Frit oversat til tysk : "ARBEIT MACHT FREI" som der stod over porten til helvede i en af Tysklands koncentrationslejre.

Interessant artikel på bbc.co om eksperimenterne med borgerløn:

http://www.bbc.com/future/story/20170118-what-if-the-state-provided-ever...

I øvrigt vil der sandsynligvis blive en del fattige ældre i fremtiden, da virksomheder og de offentlige arbejdsgivere ikke gider nyansætte 50+ medarbejdere, som herefter vil opleve voldsom arbejdsløshed og fattiggørelse i deres alderdom. Der er intet nyt i dette. De ældre, der har sikre jobs frem til pensionsalderen vil have det fint, men alle de halvgamle, der mister jobbet på grund af globalisering og restrukturering, og herefter mister dagpenge og efterlønsmulighed, ja, de vil blive ludfattige, for ingen yngre chef gider nyansætte far/mor generationen. Fordommene er enorme på arbejdsmarkedet og standard praksis er at frasortere ældre ansøgere - men ingen vil erkende det, for så kan man jo blive sagsøgt for diskrimination. Særlig grelt er det, når der benyttes elektroniske rekrutteringssystemer med obligatorisk fødselsdato registrering. Her kan man blot trække ansøgerfelt-rapporter i den ønskede alderskategori, og så vil seniorernes ansøgninger og CV'er aldrig blive læst og de kan blot få et elektronisk afslag. Der er et enormt spild af kompetencer fordi dette sker. Men de fleste linjechefer ønsker yngre medarbejdere end dem selv. Kun hvis der er tale om helt særlige kompetenceområder på ekstremt højt niveau med få ansøgere, så har seniorerne en chance. Ellers vil seniorerne kun - i heldigste tilfælde - blive tilbudt gratis arbejde, løntilskudsjobs eller jobs med indslusnings/begynderløn, uanset stort kompetenceniveau og masser af erfaring.

Arbejdsmarkedet som sådan er ødelagt af alle de gratis jobs og løntilskudsordninger, som blev indført, og dette gælder både for mange nyuddannede og for seniorer.

Så måske vil borgerløn være en nødvendig overlevelsesmulighed for rigtig mange mennesker....

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og jørgen djørup anbefalede denne kommentar

Lilli Wendt du rammer det billede der hærger Danmark i disse år, 50+ er uønskede af arbejdsgiverne. En af grundene er 130.000 migrantarbejdere i Danmark.

Niels K. Nielsen

For de mange kommentatorer, der betragter arbejde som noget slemt, som gerne vil arbejde mindre eller helst undgå at arbejde gælder, at det må I da selv bestemme - så længe I ikke ligger andre til last.

"På en eller anden måde fremstår han den unge Kristian dybt naiv"

Der findes ganske anderledes og mere dækkende ord, end: Naiv.

Ivan Breinholt Leth

"Det skal bedre kunne betale sig at arbejde." Hvis Kristian Jensen ønsker min opmærksomhed på hans argumenter, bør han først forklare den danske befolkning, om det kan betale sig at betale skat.

Indledningen : "Det undrer mig, at Informations leder den 10. januar rummer en lovprisning af borgerløn, som noget »seriøse stemmer er begyndt at tale om«. Lederskribent Anton Geist kan i hvert fald ikke finde den slags stemmer blandt de danske økonomer, som han i øvrigt fremhæver i sin leder."
Borgerløn - UBI er ikke en sag for økonomer.
Den er en politisk, ideologisk, humanistisk ide, som politikeren Kristian Jensen og alle de andre kan forholde sig til. Det er sekundært, at den naturligvis har en økonomisk følge - plus eller minus ift tiden før indførelsen.
Det må konstateres, at en dansk finansminister ikke gør sig klart, hvad Basisindkomst er og vil betyde, men udtaler sig derom alligevel.

Karsten Aaen, jørgen djørup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Arbeit macht reich. Reich macht frei. Synes Kristian Jensen at mene.

Desværre er det ikke sandt. Skal man være rig, skal man enten arve en formue, spekulere på aktiemarkedet eller få sig en tjans som CEO i et firma, der uddeler gyldne håndtryk. Ingen af delene kvalificerer som arbejde - generaldirektøren arbejder ganske vist, men de gyldne håndtryk er ikke velfortjent løn, men snarere bestikkelse.

Og de rige er bundne på hænder og fødder af deres rigdom - de kan ganske vist svælge i materielle goder, men de er tvunget til at leve deres liv bag tykke mure omgivet af en hær af livvagter. De rige er ikke fri, undtagen i en meget begrænset betydning.

Flosklen med at børnene skal have et bedre liv end forældrene giver kun mening for fattige mennesker. Når rige mennesker bruger udtrykket, er det meningsløst, da de allerede har alt, hvad penge kan købe. Så "et bedre liv" må referere til noget andet end "flere penge", hvis det skal give mening, da de rige allerede har penge nok til et luksusliv.

Hvad er "et bedre liv" for dig, Kristian Jensen?

Karsten Aaen, Viggo Okholm, jørgen djørup, Eyolf Brandt Saltholm, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Borgerløn er nu en ret god ide. Vi kunne få de mange offentlige ansatte kontrollører ud i privat beskæftigelse.

Michael Friis

@Niels Nielsen. Der er mange grader af rigdom.

@Peter Andersen. De mange offentlige ansatte kontrollører skal da også have borgerløn :) Alle skal have borgerløn. Danskere og andre, der bor her eller muligvis har en tilknytningen til DK eller EU.

En dag har vi sikkert selvkører biler m.v., men facts er at lige nu er der brug for arbejdskraft. Interessant er UK landmænd bekymret over manglende arbejdskraft i forb m Brexit. Se link: https://www.ft.com/content/7ceb876c-b58d-11e6-961e-a1acd97f622d
Nogle ledige i UK er for fine til at tage det arbejde, men er ikke for fine til at modtage understøttelse/borgerløn og heller ikke for fine til at spise de produkter, der bliver dyrket. Interessant. Godt det ikke er sådan i DK.

Friis : " Alle skal have borgerløn."
Det afhænger helt af hvilken model folketinget i givet fald vedtager.
Jeg mener, at ikke alle skal modtage. Det vil jo være dem selv som skatteydere, der skal betale.
Vi har alt for meget omfordeling, hvor 80% af skatteyderne betaler til sig selv - i gennemsnit.
Denne model er en beskrivelse af formynderstaten - Danmark.

Derfor mener jeg, at UBI skal begrænses til at være en betingelsesløs, individuel tryghedssikring - altså en social ydelse til borgere uden egen indkomst.

UBI betyder ikke, at samfundet ikke skal tilstræbe at den enkelte borger kan forsørge sig selv.
De veluddannede "kontrollører" vil kunne omskoles til arbejde i den private sektor og være motiverede på grund af deres nuværende levestandard - villa, volvo og vovse :-)

Ib Christensen

Nu du nævner det med landmændene. Plejer det ikke netop at være Kristian Jensens fløj der gerne fortæller os om det frie markeds lyksaligheder og den fri konkurrences harmoni.

Danske landmænd har mange ansat fra østlandene. De frie markeds kræfter har åbenbart ikke givet fortalernes kernevælgerer mulighed for at betale fuldtid for sæsonarbejde. Kunne de heller ikke førhen. Min far fik et sæt tøj og to par træsko om året, udover kost og logi.
Iscenesættelsen af folkevandring, med lyrik som tyndtbefolket, udkants Danmark, yder områder, hjælper nok heller ikke på driften til at tjene som karl.

Men der har også været temmelig stille omkring frie markeds kræfter og fri konkurrence, siden de alle stak af fra deres egne ideer med Too big to fall, som undskyldning.

Karsten Aaen, jørgen djørup, Eyolf Brandt Saltholm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

@Leo Nygaard. Så kun de 10 pct fattigeste? Hvad hvis det kommer mange flytninger/indvandrere. Skal de også have (Ja må have ret i hht EU/DK lov)
Man kunne også bruge en model hvor ALLE fik DKK 7500 skatfrit om mnd og INGEN yderligere tilskud og AL indkomst over DKK 7,500 beskattes 50 pct og over DKK 15,000 med 60 pct uden fradrag.
Samtidig lukkes alle jobcentre og socialforvaltninger reduceres med 50 pct.
En radikal ændrig af vor velfærdsmodel. Og det kapitaliske system vil betyde at der altid er arbejdkraft til evt manuelle opgave.

Niels Duus Nielsen

Michael Friis: "Der er mange grader af rigdom" - ja, og der er mange grader af fattigdom. Der findes imidlertid en absolut nedre grænse for fattigdom, som defineres af eksistensminimum. Men der findes ikke på samme måde en absolut øvre grænse for rigdom, du kan altid tænke et større tal, og du vil aldrig nå et største tal. Den relative grænse for rigdom sættes af de tilgængelige ressourcer.

Så spørgsmålet er i virkeligheden: Hvornår er man rig nok? Det burde jo retteligt være et spørgsmål, der afklares på demokratisk vis, da der ikke er en absolut grænse for rigdom, men derimod en absolut grænse for de ressourcer, som skal brændes af, for at vi kan blive rigere.

Jorden er i det store og hele et lukket system, som tilføres varmeenergi, så længe solen skinner. Hvis vi kan omdanne denne energitilførsel til vækst, vel at mærke uden at udnytte andre, endelige ressourcer, er der en teoretisk mulighed for, at vi kan lade træerne vokse ind i himlen.

Men så længe vi insisterer på at afbrænde fossile brændstoffer og tømme kloden for sjældne jordarter, vil vi nå en grænse for vækst før eller siden.

At gøre det til et spørgsmål om, hvem der er "for fine" til at arbejde afslører en afgrundsdyb mangel på forståelse for verdens sande sammenhæng.

Michael Friis

@Ib Christensen
Alternativet kan blive at vi importere arbejdskraft-intensive fødevarer fra lande med lavere levestandard i stedet for at importere deres arbejdkraft. Lige som vi gør med tøj, elektronik. lejetøj osv.
Det gode ved dette er ligheden mellem fattige og rige lande gradvis bliver udlignet. Kina er et ekstremt eksempel. Kina BNP er var i 1990 mindre en DK. Idag et det tæt på USAs. Nok en urimelige sammenligning pga forskellige befolkningstal men alligevel.
En ting der redder Danmark er erhvervfrekvensen er ganske høj pga mange arbejdende kvinder. Men DK har masser af udfordringer pga alderspyramiden.

Ib Christensen

Hvornår er man rig nok?

Vores forfædres politikerer var slet ikke mindre kloge end hvad vi belemres med i dag. Da de indførte topskatten, adfærdsregulerede de, de grådige mennesker der ikke kan få nok. Så de oplevede at de ikke kunne få nok.

De dovne danskere stopper med at skrabe til sig, når det ikke længere er til dem selv. Derved blev der plads til at andre kunne komme til på markedet.

At det faktisk er gået rigtigt godt for det danske menneske i lang tid, er muligvis netop topskattens ære!

Ib Christensen

@Michael Friis

Man kunne også havde delt viden. Det gode ved dette er, at ligheden mellem fattige og rige lande gradvis bliver udlignet. Uden at alting skal fragtes halve planeter rundt, fordi det meste kan laves mere lokalt.
"Globalisering" er ikke godgørenhed, selv om nogen gerne vil iscenesætte det som positivt.

Michael Friis

@Niels Nielsen
Interessant at top 10 listen der gik rundt forleden indeholdt 8 personer, der selv havde skabt deres formue mens kun Koch brødrerne havde "old money". Verden ER blivet mindre, og derfor kan en god ide gøre en person ufattelig rig - hurtigt.
Hvis man er ekstremt rig er der visse udfordringer. Daglige måltider og bolig er ikke en udfordring. Hvis Bill Gates bruger DKK 100,000 om dagen, så har han penge nok i omk 15,000 år. Dvs han skal finde på noget andet at bruge pengene til.

Et eksempel er Eron Mosk, medstifter af PayPal, han er god for DKK 85 MIA. Han har investeret mange penge i Tesla, den elektriske bil. Dette er da positiv og godt for miljøet. Min pointe er når man har så mange penge, kan een person tage chancer, som et samfund ikke vil.

Grunden til et samfund giver penge til de fattige, er bl.a. fordi man gider ikke se folk tigge, sove og dø på gaderne.

Jeg er glad for at leve i et rigt land. Jeg håber, at det bliver rigere, og det er fint, at mange er rigere end mig. Jeg ville nødig være afhængig af penge fra det offentlig for min daglige forsørgelse.

PS Det kunne muligvis have have været Niels Nielsen eller mig, der havde fået en god ide, og været en del at top 10 listen?

Michael Friis

@Ib Christensen
Jeg foretrækker lokale varer, men når jeg står i fakta, så tager jeg ofte den billigste vare, uanset om den er importeret fra Jylland eller Letland. Handel er en nødvendighed for at sikre forbrugeren billige varer.

Sider