Læsetid 5 min.

Kronik: De officielle kostråd burde anbefale en plantebaseret kost

Vi bliver kostvejledt i forhold til vores kultur og ikke i forhold til, hvad der er sundest for os. Hvis vi for alvor skal bekæmpe livsstilssygdommene, viser forskningen, at kostrådene har brug for en grøn opdatering
Vi bliver kostvejledt i forhold til vores kultur og ikke i forhold til, hvad der er sundest for os. Hvis vi for alvor skal bekæmpe livsstilssygdommene, viser forskningen, at kostrådene har brug for en grøn opdatering
Nilas Røpke Driesen/iBureauet
2. januar 2017

Var de officielle anbefalinger udelukkende baseret på forskning, ville rådet omkring kød lyde »drop bøffen, og spis bønner«.

Noget, der overrasker mange, er, at de nuværende officielle kostråd til dels er baseret på dansk madkultur – altså, hvad der er tradition for at spise i Danmark – i stedet for at være sammensat ud fra en objektiv afspejling af den nyeste viden om kost og sygdomsforebyggelse.

I stedet for at rådene opfordrer danskerne til at prioritere bønner over det røde kød og herved måske komme til at fremstå som ekstreme eller urealistiske, lyder rådene blot på at vælge den mere magre bøf i lidt mindre mængder.

Resultatet af disse kostråd er, at der opstår en udbredt forvirring om, hvad den optimale kost for forebyggelse af sygdom er. En forvirring, som slet ikke burde være der, da den videnskabelige litteratur tydeligt viser, at den mest sundhedsfremmende kost er en kost centreret omkring hele planter – en plantebaseret kost.

Hver tredje dansker lider af mindst én langvarig sygdom. Langt størstedelen af disse sygdomme skyldes ikke dårlige gener eller alderdom, men derimod vores livsstil. Selv om det er velkendt, at danskerne ryger og drikker mere, end hvad godt er, så ved vi fra store videnskabelige undersøgelser, at kosten er den største årsag til de store livsstilssygdomme såsom hjertekarsygdomme, sukkersyge og kræft.

Det er vores madvaner, der gør, at det for den almene dansker er helt normalt at have forhøjet kolesterolindhold, et højt blodtryk eller være overvægtig. I Danmark med de tilhørende danske madtraditioner er det altså normen at være i høj risiko for sygdom.

Faret vild i kostmyter

Man kunne tænke, at årsagen lå i en ligegyldig indstilling til sundhed fra danskernes side. For nogle vil dette selvfølgelig være sandt, men det er bestemt ikke det, vi oplever i vores hverdag som læge og diætist. Vi møder hver dag patienter, som helhjertet forsøger at spise sundt, men som er faret vild i alverdens kostmyter og formaninger.

Et hyppigt og skræmmende eksempel er patienter, der i et forsøg på at tabe sig eller nedsætte blodsukkeret ihærdigt øger deres indtag af animalsk protein. Havregrød byttes ud med æg eller skyr, og frugten erstattes med proteinbarer eller knækbrød med tre lag kødpålæg. Et ærgerligt bytte, da netop animalsk protein er forbundet med øget risiko for kræft, hjertekarsygdom og sukkersyge og dermed slet ikke egnet til et sundt vægttab. Den fiberrige havregryn og frugt havde på alle parametre været et langt bedre valg.

Det er således ikke vores opfattelse, at det primære problem for danskerne er ugidelighed eller manglende motivation. Det primære problem anser vi som mangel på korrekt og ensrettet information og viden om, hvad en sund kost egentligt består af. Og på trods af mange forskellige udlægninger af dette, er forskningen soleklar. Den kost, der er forbundet med lavest risiko for de store livsstilssygdomme, er en kost centreret omkring frugt, grønt, bælgfrugter og fuldkorn og nødder. Med andre ord en plantebaseret kost.

Forvirringen skyldes ikke manglende forskning, men at forskningen ikke finder vej ud til befolkningen. Læger uddannes ikke i kostens betydning og er derfor magtesløse i forhold til at give kyndig vejledning. Ernæringsdebatten foregår derfor oftest ud fra oplysninger fra ugeblade, der vil sælge vidunderkure, og på baggrund af udtalelser fra såkaldte kosteksperter, hvoraf mange ikke har nogen form for videnskabelig skoling.

Opdaterede kostråd

I den senere tid har nogle ernæringseksperter advokeret for, at vejen ud af kostforvirringen er en afslappet tilgang til kosten, hvor sammenhængen mellem kost og sygdom koges ned til, at alt blot skal spises med måde. En forståelig tilgang når man betragter visse rigide uvidenskabelige kosttrends som palæo, low carb og blodtypekost. Men når man tænker på, at den største årsag til tabte leveår på verdensplan er en uhensigtsmæssig kost rig på kød, animalsk fedt, salt og sukker samt fattig på planter, falder argumentationen for »alt med måde« til jorden.

Selv om »lidt bedre« kan anses som bedre end ingenting, er det ikke mådehold, der vil hjælpe danskerne ud af deres nuværende sygdomstilstand. Den eneste vej, der for alvor kan hjælpe danskerne ud af forvirringen, er, hvis de officielle kostråd undergår en tiltrængt opdatering, hvor dansk madkultur nedprioriteres, og der gives ren besked om, hvordan man bedst kan sammensætte sin kost for at forebygge sygdomsudvikling.

Hvis det skete, ville rådene komme til at ligne dem fra WHO og verdensorganisationen for kræftforskning (WCRF), der langt tydeligere anbefaler en opprioritering af planter og nedprioritering af animalske produkter.

En sådan opdatering lader desværre ikke til at være på trapperne. Det tydeligste tegn på dette sås, da WHO i 2015 kom med deres rapport om forarbejdet og rødt køds tydelige sammenhæng med tyk- og endetarmskræft.

Fødevarestyrelsen blev i den forbindelse spurgt, om de ville ændre rådene om kød, eller om de havde overvejet helt at fjerne kød fra de officielle kostråd. Her lød svaret fra Fødevarestyrelsens projektleder for kostrådene, Trine Enevold Grønlund, i et interview med foodculture.dk:

»Nej, det har vi ikke.«

»Vi laver kostrådene ud fra, hvordan den danske befolknings mad normalt er sammensat, mens man i eksempelvis Japan laver vejledningen efter, hvordan de spiser dér. Og vi ved fra analyser, at danskerne ofte spiser en eller anden form for kød til deres måltider. På baggrund af det er det vores opgave at rådgive danskerne, så man inden for en dansk kost kan leve sundest muligt. Og for danskerne vil det med al sandsynlighed ikke give mening, hvis man sagde, at røde kødtyper skulle udgå helt af kosten,« sagde hun desuden. 

Formynderiske myndigheder

Hvis Fødevarestyrelsen havde valgt at skærpe deres kostråd, som andre internationale organisationer har gjort, er der heller ingen tvivl om, at det ville have affødt massiv kritik. Det ville have lydt, at offentlige myndigheder ikke bør være formynderiske og blande sig i, hvad vi spiser.

Som sundhedsprofessionelle er vi dog tilhængere af, at vores patienter tager informerede valg. Vi oplever, at vores patienter oprigtigt ønsker viden om, hvordan de kan leve sundest muligt. Vi informerer dem således efter, hvad videnskaben viser og ikke efter, hvor meget vi antager, de har lyst til at ændre deres kost.

Når vi ser patienter med åreforkalkninger, fortæller vi dem uden omsvøb, at den eneste kostform, der i videnskabelige studier har vist at kunne have en ophelende effekt på blodkarrene, er en kost uden tilsat fedt og animalske produkter, og som er rig på frugt, grønt, bælgfrugter og fuldkorn. For nogle virker det afskrækkende, men oftest er responsen en oprigtig glæde over at være blevet velinformeret og således få kontrol over egen sundhed.

Så lad os nu få forskningsbaserede kostråd, der tør fortælle danskerne den usminkede sandhed. Det vil være det første vigtige skridt mod, at vi kan begynde at bekæmpe livstilssygdommene. Forskningen er klar – det eneste, vi mangler, er modet til at omsætte den til handling.

Tobias Schmidt Hansen er læge, og Maria Felding er cand.scient. og klinisk diætist

Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen har udgivet bogen ’Den plantebaserede kost – ren besked om, hvordan mad påvirker din sundhed, og hvad du kan opnå med en optimal kost’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Anne-Marie Paul
    Anne-Marie Paul
  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for johnny lang
    johnny lang
  • Brugerbillede for Ingolf Bent Skipper
    Ingolf Bent Skipper
  • Brugerbillede for Klaus Seistrup
    Klaus Seistrup
  • Brugerbillede for Palle Yndal-Olsen
    Palle Yndal-Olsen
Flemming Berger, Anne-Marie Paul, Anker Nielsen, ingemaje lange, johnny lang, Ingolf Bent Skipper, Klaus Seistrup og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for johnny lang

Der findes hard core videnskab som beviser at animalske produkter fremmer f.eks. kræft, åreforkalkning og hormonelle sygdomme.

Det er ikke ny viden, og de ti kostråd indeholder faktisk allerede alternativer til animalsk baseret føde. Derfor er det næste naturlige skridt faktisk dette. (jeg har selv levet som vegetar i over 20 år - og kan ikke forestille mig andet - bl.a. ens smagsløg udvikler sig til ikke at kan lide smagen mere...)

Køer på Jorden udleder mere drivhusgasser end den samlede transport industri........

Man kan også diskutere hvilke etiske overvejelser der kan forsvare dyr som slaver for mennesket, eller om de også har ret til frihed ift naturlovenes gang.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

der findes fysiologiske træk ved mennesker der angiver at vi er altædere. Spørgsmålet er om det ikke handler mere om de tilsætningsstoffer vi fylder os med og at vi putter mere ind end vi forbrænder.

Flemming Berger, Ole Christiansen, Anne Eriksen, Morten Blicharz Nielsen, Jørn Andersen, Lise Oxenbøll Huggler, Thomas Toft, Jens Falkenberg, Peter Andreas Ebbesen og Robert Kroll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er IKKE nødvendigt med hverken videnskab eller forskning, den er allerede på plads...
Faktisk er kost uden tilsat fedt og animalske produkter overhovedet ikke bedre eller sundhedsfremmende, det er mængden der tæller.

Vi har brug for proteiner og fedtstoffer, de sunde altså - det virker jo direkte forkert og hvis bogen er fortaler for dette, så er den et fejlskud!
Vegetarer har problemer med at få protein og fedtstoffer - og det findes skam i bønner osv.
Sundhedsstyrelsen er naturligvis tæt på kødforbruget, specielt gris og ko - landbruget!

En anden ting er så den netop overståede Julemåned med alle ædegilderne. En bunke reklamer for bjerge af kød og usunde produkter, tilsat alskens farve, smagsstoffer og afhængighedsskabende "krydderier". Færdigprodukter er tidens svøbe, fordi det snyder, at maden smager godt.
"Videnskaben" overser at folk har travlt og det bliver der nok ikke lavet om på! Det kræver sund mad, hvis et menneske skal mase på indtil de 68 år...
Det er naturligvis heller ikke muligt, det er kun en økonomisk finte til at give mere i skattelettelser?

En anden ting, som sprang i øjnene i reklamerne var udbuddet af sodavand - endnu flere og endnu større end ellers - 2 liter til 9,-kr
DET er usundt - sukkerfri endnu mere, hvis ikke man får det at vide. Hvor er sundhedsstyrelsen henne. Det var ved at blive set, men så kom gaveboden med øl og sodavand. Det kan da ikke være grænsehandelen, hvad så?

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, lars søgaard-jensen, David Breuer, Robert Kroll og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"»Vi laver kostrådene ud fra, hvordan den danske befolknings mad normalt er sammensat, mens man i eksempelvis Japan laver vejledningen efter, hvordan de spiser dér. Og vi ved fra analyser, at danskerne ofte spiser en eller anden form for kød til deres måltider. På baggrund af det er det vores opgave at rådgive danskerne, så man inden for en dansk kost kan leve sundest muligt. Og for danskerne vil det med al sandsynlighed ikke give mening, hvis man sagde, at røde kødtyper skulle udgå helt af kosten,« sagde hun desuden. "

Det svarer til at vi heller ikke kan fraråde kokainindtag, for nogle danskere ville indtage stoffet alligevel. Kriminalitet ligeså, og rygeforbuddene er jo helt hen i vejret. Fødevareforstyrrelsen kan tage Sundhedsforstyrrelsen i hånden og fejre den fælles diskrepans.

Sven-Åge Westphalen, Jan Bruun og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Adalsteinn H. Magnusson
Adalsteinn H. Magnusson

Det er alle forundt at opleve hvad plantebaseret kost gør ved deres krop og energiniveau.

Brugerbillede for Dennis Jensen
Dennis Jensen

Det slår mig som et decideret uvidenskabeligt indlæg. Vi har rækkevis af endokrinologer og biokemikere, der gerne medgiver at komplekse kulhydrater ikke er sundhedens bjergtop. Det ville være direkte farligt at anbefale en diabetiker at spise eksempelvis mange kulhydrater, når en low carb kost ville være langt bedre for personens helbred.

Forfatterne bygger også deres argumentation på den for længst fejlfundne Lipid Hypothesis, som postulerer at mættet fedt giver hjertekarsygdomme: En idé vi kun kender fra kvantitative studier, som ikke har isoleret andre variable. Vi har kort sagt ingen egentlig viden, der viser at mættet fedt leder til hjertekarsygdomme.

Men nu er det selvfølgelig aldrig overraskende at se vegetar propaganda i landets fornemmeste borgerlige, champagne-socialist avis.

Sune Ranum Brandt, Mona Blenstrup, Torben Bruhn Andersen, Ann Thomsen, Kim Houmøller, Jørn Andersen, Lise Oxenbøll Huggler, Karsten Aaen, Thomas Toft, Jens Falkenberg, Anne Eriksen, Peter Andreas Ebbesen og David Breuer anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bodil Waldstrøm
Bodil Waldstrøm

I stedet for at forsøge at påvirke befolkningen i én bestemt retning, ville det være bedre at respektere, at nogle spiser kød, nogle er vegetarer, og andre er veganere. Vil det offentlige så give råd, kunne de rådgive de tre grupper forskelligt. På den måde ville ingen behøve at føle sig forkert/presset m.m., men "bare" oplyst.

Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Hanne Koplev, Anne-Marie Paul, Jørn Andersen, Thomas Toft, Sten Christensen og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Larsen
Troels Larsen

Skal vi ikke lige kigge på, hvad WHO selv siger om det publicerede studie?

http://www.who.int/features/qa/cancer-red-meat/en/

Jeg har - med åbenlys bias, men uden at forvrænge meningen - udvalgt et par citater fra Q&A siden:

"12. How many cancer cases every year can be attributed to consumption of processed meat and red meat?

[...] about 34 000 cancer deaths per year worldwide are attributable to diets high in processed meat.

Eating red meat has not yet been established as a cause of cancer. However, if the reported associations were proven to be causal, [...] diets high in red meat could be responsible for 50 000 cancer deaths per year worldwide.

These numbers contrast with about 1 million cancer deaths per year globally due to tobacco smoking, 600 000 per year due to alcohol consumption, and more than 200 000 per year due to air pollution."

"16. Should I stop eating meat?

Eating meat has known health benefits. Many national health recommendations advise people to limit intake of processed meat and red meat, which are linked to increased risks of death from heart disease, diabetes, and other illnesses."

"22. Should we be vegetarians?

Vegetarian diets and diets that include meat have different advantages and disadvantages for health. However, this evaluation did not directly compare health risks in vegetarians and people who eat meat. That type of comparison is difficult because these groups can be different in other ways besides their consumption of meat."

Og ved spørgsmål 20: "This evaluation by IARC reinforces a 2002 recommendation from WHO that people who eat meat should moderate the consumption of processed meat to reduce the risk of colorectal cancer. Some other dietary guidelines also recommend limiting consumption of red meat or processed meat, but these are focused mainly on reducing the intake of fat and sodium, which are risk factors for cardiovascular disease and obesity. Individuals who are concerned about cancer could consider reducing their consumption of red meat or processed meat until updated guidelines related specifically to cancer have been developed."

Og så er det vist også gået lidt for hurtigt for skribenterne, da de formulerede:

"[...] da WHO i 2015 kom med deres rapport om forarbejdet og rødt køds tydelige sammenhæng med tyk- og endetarmskræft."

For WHO gør på sin hjemmeside, gør en dyd ud af at pointere, at mens der er påvist sammenhæng mellem forarbejdet kød og kræft, så er en eventuel sammenhæng mellem rødt kød og kræft endnu ikke fastsat i tilstrækkelig grad:

"Limited evidence means that a positive association has been observed between exposure to the agent and cancer but that other explanations for the observations (technically termed chance, bias, or confounding) could not be ruled out."

Det er måske sandsynligt, at rødt kød er kræftfremkaldende, men ifølge WHO er der ingenlunde en tydelig sammenhæng. (Læs eventuelt Q&A for anslåede procent-forøgelse ved indtagelse af både forarbejdet og rødt kød).

Til syvende og sidst, virker det altså ikke så vanvittigt i mine øjne, at fødevarestyrelsen vælger at anbefale en begrænsning af indtaget af kød i danskernes kost, fremfor eksempelvis helt at fjerne kød fra anbefalingerne. Som WHO siger: "eating meat has known health benefits"

Personligt glæder jeg mig til jeg kan få fingre i diverse alternativer, der udvikles i øjeblikket. Laboratoriedyrket kød eller plantebaseret burgerbøf (Impossible Burger) er begge muligheder, der af den ene eller anden årsag er interessante i mine øjne. Der går nok mere end hundrede år, før du kan se almindelige køer i zoologiske haver, men stadig kan få rigelig kød eller "kød" til at tilfredsstille smagsløgene.

(Og så lige til sidst; den linkede A&Q hos WHO er, så vidt jeg kan se, en direkte kopi af IARCs samme, som ses her: http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/pdf/Monographs-Q&A_Vol114.pdf)

Flemming Berger, Anne-Marie Paul, Henrik L Nielsen, Thomas Toft og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Breuer

"I den senere tid har nogle ernæringseksperter advokeret for, at vejen ud af kostforvirringen er en afslappet tilgang til kosten, hvor sammenhængen mellem kost og sygdom koges ned til, at alt blot skal spises med måde. En forståelig tilgang når man betragter visse rigide uvidenskabelige kosttrends som palæo, low carb og blodtypekost. Men når man tænker på, at den største årsag til tabte leveår på verdensplan er en uhensigtsmæssig kost rig på kød, animalsk fedt, salt og sukker samt fattig på planter, falder argumentationen for »alt med måde« til jorden."

Artiklens forfattere påstå at følge videnskaben. Det gøre de bare ikke. Man kan ikke samle kød, "animalsk" fedt, salt, sukker og mangel på "planter" i én pærevælling (kødrand?). Animalsk fedt er generelt sundt for kroppen og det er salt også (men hvor sundt kommer også an på hvilke slags "salt" og "animal"). Kød dækker mange forskellige ting som kan være sund eller ikke afhængig af mange faktorer, inklusiv mængde. Sukker er ikke sundt. Planter kan være sundt, men mange planter har naturlige giftstoffer som beskytter planten og er derfor ikke altid sundt. Og selve de sunde planter er meget forskelligt.

Er low-carb (lavt-kulhydrat) kost uvidenskabelig? Der er snarere en uvidenskabelig tilgang til kost til folk som er diabetiker eller snart diabetiker, som anbefales en hel masse kulhydrater.

Videnskab er fint, men lad os få meget mere af videnskaben med.

Ann Thomsen, Jørn Andersen, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

Kors i hytten... hvor ville det dog være dejligt, hvis videnskabsfolk kunne blive enige ..... En ting er dog vist efterhånden dokumenteret - sukker og raffinerede kulhydrater er en væsentlig årsag til den inflammation i kroppen, som kan medføre bl.a. diabetes, hjerte-karsygdomme og cancer.

Low Carb misforstås vist en del i medierne, som fejlagtigt tror at det er fri for grøntsager. En kæmpe misforståelse. Paleo misforstås også som værende kun kød - også en misforståelse. Tilsyneladende er der mange, der er fejlinformeret.

Samtidig mener rigtig mange videnskabsfolk nu, at fedt slet ikke er problematisk, da det ikke hæver insulinniveauet i kroppen ved indtagelse. Rent faktisk skal vi jo have fedt for at hjernen kan fungere korrekt. Ligeledes skal vi have en vis mængde protein for ikke at få nerve-sygdomme.

Kød i form af fjerkræ er vist ikke særlig farligt - og hvad med fisk? - her var der vist noget med Omega 3 - eller hvad...?... Ligeledes er det dokumenteret at der er væsentlige problemer for vegetarer og veganere i forbindelse med mangel på B12 vitamin og D-vitaminer.

Det er også dokumenteret at vore grøntsager og frugt efterhånden er blevet udviklet i en helt forkert retning, hvor sukkerindholdet er alt for stort. Derfor bør man f.eks. faktisk kun spise æblesorter, der stammer før 1950'erne og slet ikke udenlandske grøntsager og frugt, som indeholder pesticider i store mængder. Vi "takker" ydmygt EU for at støtte nedlægningen af den sunde danske frugtavl og i stedet overøse os med billige pesticidholdige varer, som i stor stil forbruger dyrt vand i Sydeuropa og belaster CO2 mæssigt i form af fragt.

Der er i øvrigt et spændende projekt i gang på Fyn, hvor gamle sorter grøntsager bliver dyrket og afprøvet overfor diabetikere, og det viser sig at have en gavnlig effekt.

Slutteligt, så bør vi vist skrotte alle nye typer hvede, som er udviklet efter 1950'erne og vist nok ikke længere er særlig sundt - jf. nogle forskere.

Men til en start, så vil det nok hjælpe at lægge afgifter på sukker og lade denne afgift finansiere genopdyrkning af gamle sorter af grøntsager og frugt, som altså nok er væsentlig sundere for os.

Og hvis vi så er er lidt vakse, så hjælper vi lige landbruget med at omlægge til mere bæredygtighed og til at lave svin uden antibiotika og sunde kyllinger der kan gå på egne ben.

Kød er i forvejen dyrt, og med den nuværende anti-kød kampagne, så er det jo nu trendy at holde igen, så lad os beholde "bøffen ved festen", og en kylling i søndagsgryden, og så lige gøre fisk lidt billigere at spise for menigmand. Man kan jo også slå et slag for boghveden eller perlebyggen, så man kan undgå de triste bønner, som alligevel kun hører naturligt hjemme i Chili-con-carne...
Velbekomme

Erling Arne Vetterstein, Flemming Berger, Sune Ranum Brandt, Anne-Marie Paul, Morten Blicharz Nielsen, Christian Nymark, Karsten Aaen, Henrik L Nielsen, Thomas Toft, lars søgaard-jensen, Anne Eriksen, David Breuer og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Harry Hansen
Per Harry Hansen

Mindes en artikel fra forrige århundredes "Ugeblad for Læger", eller var det "Svenska Läkartidningen", om hvad der var sund kost for mavesårspatienter, sådan en metaanalyse af en masse forsknings- og "forsknings"-resultater.
Brasilianske læger kunne bestemt ikke se noget forkert i kaffe, Tennessee, USA kunne ikke se noget forkert i tobak, Irland (og var det så Tennessee én gang til?) og Skotland kunne ikke se noget forkert i whisky/whiskey. Alt naturligvis i passende moderate (læs SMÅ) mængder. Hjemme i Skandinavien gik vi ind for kiks og knækbrød.
Og jeg associerer videre til Thomas Mann: "Buddenbrook", hvor huslægen ordinerede de forædte mavepineplagede: Lidt due!
Der er noget meget betryggende i at få ordineret det, man forventer! Og den der BASALE TRYGHED er altså ikke at foragte!

Lise Oxenbøll Huggler og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Når man ikke er fagmand på et videnskabeligt område, så er det klogt at holde sig til artikler, som har været igennem en peer-review hos videnskabsmænd/forskere med et godt omdømme.

Det ville være rart om artilken ovenfor havde været igennem en kvalificeret peer-review - der siges jo så meget sludder af "selvudnævnte eksperter" ( med fine selvrosende web-sider / facebook profiler o s v) om kost og ernæring.

Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Toft og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

@ Anne Eriksen,

Du har ret i, at vi har brug for både proteiner (aminosyrer) og fedtstoffer til at opbygge og vedligeholde kroppen, medens kulhydrater kan sanses som cellernes "brændstof".

Men sagen er mere kompliceret, end man umiddelbart kan syntes. For disse proteiner og fedtstoffer findes faktisk i en række bælgfrugter, som vegetarer ofte indtager meget af.

I øvrigt indtager en stor del af Indiens 1.251 mia. indbyggere slet ikke kød, men får alle nødvendige stoffer via vegetabilsk føde.

Desuden er i ikke ens rent fysiologisk, og den østasiatiske befolkning tåler således langt færre kulhydrater end vi nordeuropæer. Og derfor kan man formentlig heller ikke sammenligne indernes kost med vores.

Egentlig er det underligt, for rent forskningsmæssigt burde det være ret enkelt at foretage disse koststudier, der også bør omfatte de bakterier vi har i tarmen. Men måske er der ingen penge til formålet, da det jo ikke ligefrem genererer medicinbehov. Det hjælper i hvert fald på interessen, hvis der er en kommerciel mulighed.

Flemming Berger, Christian Nymark, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Anbefaler en bog med lidt år på bagen. "Din mad er din medicin", Per Westergaard Hansen - 390 sider med oplysning om alt - også livsstilssygdomme m.m. :)

Brugerbillede for Benny Pedersen
Benny Pedersen

Gert Romme, Indien er måske ikke det bedste eksempel på en nation af velernærede individer. Grunden til at de spiser som de gør er nok mere økonomisk end nogen anden.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Anbefaler en bog med lidt år på bagen. "Din mad er din medicin", Per Westergaard Hansen - 390 sider med oplysning om alt - også livsstilssygdomme m.m. :)

Brugerbillede for Anne Eriksen

@ Gert Romme
Det er rigtigt, men nu ser man det åbenbart som om, at det er dansk kost. Desuden ser jeg artiklen som meget mangelfuld og det er lidt ærgerligt.
Faktisk er kost m.m. en form for hobby for mig og jeg plæderer slet ikke for kød som sådan, det skal bare ikke gøres til "sorteper", når det er blandingsvarerne, der er mest skadelige - pålæg og pølser osv.

Alternativerne til Sundhedsbestyrtelsen er for længst videre, også med forbindelser mave/ hjerne og de mere officielle lidelser, som behandles med binyrebark og insulin kan bedres alene ved kost og tilskud.
Danmark er lidt et u-land, f.eks er tyskerne langt foran, også med f. eks. kræftbehandling, men det er en anden historie.

Brugerbillede for Rasmus Toft Ilsø
Rasmus Toft Ilsø

Intet er mere underholdende end den defensivt-aggresive reaktion der altid opstår når der forsøges at tale om en mere tidssvarende kost og især nedbringelse af kødindtag. Uanset de mange tvivlsomme argumenter i denne tråd der forsvarer kød, er det uomtvisteligt stadig den dagligdagsvane flest holder fast i der har størst negativ betydning for miljøet. Langt større end f.eks. traffiksektoren. Og årsagen til at gennemsnits danskeren er en af de værste udledere i verden. Det kan måske også tælle på vægtskålen når man får sværere og sværere ved at forplumre billedet med egne anektdoter og såkaldt "modvisende videnskab". Det er praktisk at kunne skyde skylden på at "der ikke er vished". Lidt som klimabenægtere.

Sven-Åge Westphalen, Palle Yndal-Olsen og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane  Murray
Liliane Murray

Mennesket tænker snævert og først og fremmest på sig selv; samtidig glemmer mennesket, at der kan være andre hensyn, end lige netop vores helbred! Som måske endda er vigtigere.

Hensynet tilplaneten, her forklares hvorfor vi netop skal spise kød, vegetarer og veganere er med til at ødelægge vores planet.

For øvrigt er mennesket omnivorous, det kan ikke leve af en vegetarisk diæt alene, og det ved diætisterne godt, derfor anbefales kosttilskud uden ende, for er man vegetar eller veganer, ville man få mangelsygdomme, uden kosttilskuddene.

Forvirringen omkring vegetarianisme, hvorfor det er vigtigt at vi spiser kød:

https://translate.google.com/translate?sl=es&tl=en&js=y&prev=_t&hl=en&ie...

Sune Ranum Brandt, Torben Bruhn Andersen, David Breuer og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane  Murray
Liliane Murray

@ RasmusToft Ilsø,

"....er det uomtvisteligt stadig den dagligdagsvane flest holder fast i der har størst negativ betydning for miljøet."

Slet ikke enig, det er ikke det, at der produceres kød der er dårligt for miljøet, det er det moderne landbrugs produktionmetoder, det er dem der skal ændres, og det gør vi ved at blive mere grønne. (se min kommentar ovenfor)

Defensivt-aggresive? Er det ikke det vegetarer og veganere er?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Der spises sikkert for meget i det hele taget - men det er nu engang protein fra kød, der bedst opfylder kroppens behov. Senest viser det sig, at mælk er den vædske, som kroppen er længst om at skille sig af med igen, altså den bedste tørstslukker.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Der er også en grad af naiv sætten mennesket i parantes i floravores-argumentationen: at vi af alle ikke skal indgå i fødekæden dér, hvor vi hører til!
Men jo klogere vi bliver på naturen, jo mere viser den sig at være som os - og i de seneste år har planteneurologi påvist, hvordan også planter har et nerve- og et sanseapparat, der er påvirkeligt og formodentlig kan opleve smerte, ligesom planter synes at have et kommunikativt system, der får dem til at reagere sammen på meddelelser.

Brugerbillede for Anne-Marie Paul
Anne-Marie Paul

At lave kost regler der ikke ligger alt for langt fra den mad kultur en befolkning har, giver mening, hvis man overhovedet skal forsøge at støtte ændringer i kostvaner til det bedre. Det bedre her forstået som bl.a. ikke så meget sukker eller kunstige tilsætningsstoffer og billig færdig mad, lidt mere groft og grønt og mere varieret. Der er en gruppe veluddannede og ofte velinformerede, der kan vælge hvad de har lyst til og betale for hvad de har lyst til - denne avis læsere f. eks. - Der er en masse såkaldt almindelige mennesker, der ingen forestillinger har om mad eller om "hvad der er sundt" - her tænkt i offentligt regi - det er en luksus at diskutere vegetarisme eller at være veganer og andre kost ideer, en kultur der hører til i den højere middelklasse. Der er faktisk ikke stor enighed omkring hvad der er sundt - så nogen må kikke sig lidt omkring og undersøge, hvad der kan anbefales og hvad der er brugbart i forhold til den brede kostkultur i et land. Hvis det overhovedet skal give mening at det offentlige forholder sig til menneskers kostvaner i DK. Dette kan man selvfølgelig så være uenig i. Som ernærings og husholdningsøkonom mener jeg at det offentlige skal blande sig og jeg har set det virke f. eks i undervisningen både den teoretiske og den praktiske af unge mennesker på uddannelserne til kok, køkkenassistent med videre og i forbindelse med hjemkundskabs undervisningen i folkeskolen, hvor man som underviser er i dialog med de unge. En undervisning som er alt for nedprioriteret. I fransktalende lande lægger man et glas vin ind i en diæt, når man planlægger f. eks en hjertepatients diæt, fordi man ved at personen under alle omstændigheder drikker et glas til sin mad - det kaldes realisme ikke formynderri.
Mad er fuld af følelser, det er kronikken og alle de kommentarer den afføder i dag et bevis på. Nogle gange kan ideer om mad udarte sig til en slags religiøs tro og der hører al "fornuft" op. Ud over at give retningslinier for hvad der kan være "sundt at spise" må vi samtidig forstå at mennesker er forskelligt indrettet og nogle gange kan spise for den brede almenhed "usunde fødevarer" og slippe godt fra det - leve til de bliver 90. Derfor må det offentlige være åbne og det synes jeg kostrådene lever op til. De er jo netop råd og ikke pålæg.

Brugerbillede for Mette Poulsen
Mette Poulsen

Kroppen har ikke brug for animalsk protein i de mængder og med den hyppighed, som det typisk indtages i DK - det er kultur og ikke et udtryk for et biologisk behov. Og det er jo sådan set bare det, som forfatterne giver udtryk for.
Hvis man interesserer sig for emnet "mad" i en lidt mere bred forstand, kan Michael Pollans bøger og serien "Cooked" på Netflix varmt anbefales.

Brugerbillede for Troels Larsen
Troels Larsen

@Liliane Murray
Så længe opskrifterne på den syntetiske mad er frie i stil med OpenSource til software - således at vi ikke ender med 2-3 firmaer med patent på mad - så har jeg ikke som sådan noget imod syntetiske fødevarer. Vi må tage det, som det kommer.

Men i sidste ende, kunne det da være fedt med en 3D Food-printer - bare indsæt klam grå masse og vent på din stegt flæsk, steak, frisk salat, suppe, rugbrød eller hvad end andet du kunne ønske dig.

Så skal den klamme grå masse bare være lavet af genbrugt plastik og så er ringen vist lukket? :)

Brugerbillede for Hanne Koplev

Jeg har bidt mærke i det selvmodsigende i udtalelsen af læge Tobias Schmidt Hansen og diætist Maria Felding (citat): ”Læger uddannes ikke i kostens betydning og er derfor magtesløse i forhold til at give kyndig vejledning. Ernæringsdebatten foregår derfor oftest ud fra oplysninger fra ugeblade, der vil sælge vidunderkure, og på baggrund af udtalelser fra såkaldte kosteksperter, hvoraf mange ikke har nogen form for videnskabelig skoling.”(citat slut).
Den opståede kostforvirring er, set med mine øjne, bl.a. et resultat af læger, som udtaler sig / vejleder patienter om kost uden at have viden om emnet.
Mange ernæringsvejledere / kostterapeuter er, trods manglende akademisk baggrund, utrolig godt uddannede i kostvejledning, men desværre er der opstået en tendens til, at disse kosteksperter miskrediteres i medierne af læger med flere, som med deres kritiske udtalelser ofte røber en stor uvidenhed. Undertiden er disse lægelige udtalelser så groteske, at de er helt komiske, hvis det altså ikke var, fordi det skaber stor forvirring i befolkningen.
Det ville være en fordel, hvis det var et samarbejde mellem dygtige læger og diætister og dygtige ernæringsvejledere / kostterapeuter om kostvejledning til danskerne.
En sådan kostvejledning bør tage hensyn til - kulturelle vaner, - folks individuelle ønsker om at spise kød, vegetarisk eller vegansk, - miljøforurening, - klimaændringer, - økonomisk mulighed for at kunne spise økologisk mad med videre.
Altså efter opskriften, at samme kostvejledning passer ikke alle.

Flemming Berger, Liliane Murray og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

Proteiner, proteiner, proteiner.

Er der nogen af dem, som hævder her i tråden at man skal have kød for at få proteiner nok, som kan henvise til faktiske tilfælde af proteinmangel, som ikke falder sammen med generel underernæring (dvs. utilstrækkelige kaloriemængder i det hele taget)?
(Ja ja, selvfølgelig kan det lade sig gøre hvis man f.eks. lever udelukkende af hvidt sukker, men hvis vi nu taler indenfor rimelighedens grænser?)

Brugerbillede for Liliane  Murray
Liliane Murray

@Anne-Marie Paul,

Du kan ikke gå ud fra at alle læsere her har råd til at leve som de lyster, jeg tror der er flere af os der lever på bunden af samfundet.

Brugerbillede for Rasmus Toft Ilsø
Rasmus Toft Ilsø

@Liliane - læser man kommentarsporet her er der stort set kun skråsikre udtalelser om hvordan vegetarisme og veganisme ikke kan opfylde en sund diæt. Det er en lodret løgn der holdes i live, oftest for at kunne argumentere overfor sig selv, at man ikke bør, kan eller skal ændre egne kostmønstre. Jeg har udfaset kød for mange år siden, gør det grundigt og får tager jævnlige blodprøver. Vegetarisme er påviseligt den bedste kost hvis du har er hav af sygdomme. Alt proteinindtaget er decideret nemt at opfylde gennem grøntsager, æg o.l. Uanset hvad vil fortæller os selv er det håbløst ubæredygtigt at bruge enorme mængder areal på at gro afgrøder vi fodrer vores dyr, for derefter at dræbe, slagte og spise dem. Selv økologisk landbrug med fritgående kødkvæg kan ikke gøre regnestykket bæredygtigt. Hvis bare en procentdel af tunge kødspisere ville have vegetariske dage, ville det gøre mere for miljøet end nogen anden lavpraktisk handling. Med befolkningsvæksten på globalt plan vil en fortsættelse af vores nuværende kostmønstre være fuldstændig katastrofalt for planeten. At ændre sin kost er noget man kan gøre fra dag til dag, det har den største indvirkning, og ethvert ansvarligt menneske bør forsøge at påtage sig en del af ansvaret. Hvad sker der mon den dag sultende masser vælter ind over soyamarkerne vi bruger til at brødføde vores kvæg så vi kan få rød bøf på bordet.

Brugerbillede for Liliane  Murray
Liliane Murray

@ Rasmus Toft Ilsø,

Har du læst den artikel jeg har linket til?

Hvis ikke bedes du venligst gøre det, inden du kommentere på mine kommentarer igen.

Brugerbillede for Liliane  Murray
Liliane Murray

Arealer med afgrøder = Skidt for naturen og miljøet
Arealer til afgræsning = Godt for naturen og miljøet

Brugerbillede for Sven-Åge Westphalen
Sven-Åge Westphalen

Det ville være rart, hvis Information opfordrede skribenter til at deltage i den efterfølgende debat, som skribenternes artikler forårsager. Jeg ved, det kan være vanskeligt og afhængigt af de kommentarer, der bliver skrevet. Alligevel mener jeg, det vil øge kvaliteten af den efterfølgende debat og den læring, som er formålet med enhver offentlig samtale.

Brugerbillede for Thomas Larsen
Thomas Larsen

@Thomas Toft
"Low carb high fat har givet mig et lav kolesterol tal, lavere vægt og en energi og indro ro jeg aldrig før har haft. Min hvilepuls ligger nu på 55. Det er langt under af hvad den gjorde før jeg startede på keto og jeg er ikke engang begyndt at træne endnu."
Jeg lever næsten udelukkende af sunde kulhydrater (groft brød, brune ris, kartofler osv.) og grønsager, og min hvilepuls ligger omkring 39-42. Jeg går omkring 10,000 skridt/ dagen og løber 15-17 km/ugen. Min pointe er at anekdotisk evidens som min eller din ikke rigtig kan bruges som argumentation for en paleo eller plantebaseret kost er sundere. Rigtig interessant bliver det først når videnskaben undersøger hundred- eller tusindvis af mennesker, dvs. kohorte af mennesker.
Hvorledes kosten påvirker vores helbred er et meget sammensat problem. Det er meget der tyder på at forarbejdede fødevarer såsom for meget sukker, hvidt brød osv i kombination med meget kød er associeret med nyreproblemer (og hjerte-karsygdomme) - i hvert fald i følge denne faglitteraturgennemgang: http://nutritionfacts.org/video/which-type-of-protein-is-better-for-our-...

Brugerbillede for Mickey Albertsen
Mickey Albertsen

Jeg er af den overbevisning af selv velmenende råd indebærer risici for modstand fra folk er af en anden "kost ideologi" med chancen for de vælger netop den viden; de forskningsresultater og de modargumenter som effektivt understøtter deres egne holdninger. Her bliver den "gode logik" til effektiv retorik. Hvor jeg ikke siger man skal droppe sin overbevisninger for en slik, så mener jeg at åbenhed og informerede valg er vejen frem, selv når ens egne synspunkter kommer for skud.

Jeg startede som ens stor skeptiker og temmelig uviden med hensyn til "den grønne livsstil". Jeg fik dog en person tæt på mig som talte dets sag og jeg begyndte selv at sætte mig mere ind i sagerne. I dag lever jeg højt på bøger om den nyeste forskning i kost og bevægelse og dets indflydelse på krop og sind. Jeg skiftede for 1 måned siden til et vegansk kost af 3 grunde:
- miljøhensyn
- dyrvelfærd
- sundhedsfremme

Jeg er "troende" på den grønne livsstil, så jeg foretrækker derfor information der understøtter mig i denne tro, hvilket dog ikke er ensbetydende med jeg vender det blinde øje til når studierne viser andre resultater. jeg synes dog efterhånden at jeg har læst mig nok ind i kulturel og dets undersøgelser til jeg ønsker at fortsætte livsstilen.

Jeg kunne inddrage viden fra forskning der peger i "grøn" eller "rød" retning, men vil istedet opfordre troede som skeptikere, hvis I ikke allerede er igang, til at orientere jer, selv i hvad der udfordrer jeres overbevisninger. Det er efter min mening vejen til et "sundt valg" for én selv og den større sammenhæng man er en del.

Brugerbillede for Ole Christiansen
Ole Christiansen

Hold nu op!
Det handler ikke om hvad der er sundt eller usundt.......
-det handler om landbrugets indtjening.
Når der er størst indtjening på svinekød, er det automatisk kilde til alsidig og sund kost.
-og så indretter vi os derefter.....
I USA er der størst profit på produktion af majs, -derfor er det majs i al deres mad, -selv deres burgere, -og de fodrer køerne med det, selvom de fra naturens hånd er drøvtyggere og skal have græs.
Så længe landbrugets interesseorganisationer styrer ministrene, bliver vi aldrig sundere.... -tværtimod!