Klumme

’Matador’ i tyvende

En statsministers bekendelser til kulturradikalismen
6. januar 2017

Statsministeren røbede i sin flydende nytårstale iført små fingerspjæt, at han i nationalkanoniske bestræbelser på at skabe råhygge i familien havde set Matador siger og skriver 20 gange.

Man må på den baggrund gå ud fra, at DR’s velaflagte klenodie efterhånden sidder, hvor det skal, eller at statsministeren fra tiden omkring ti gange Matador har været ramt af præsenilitet. Kan hænde, at statsministeren snarere har rod i hukommelse eller bilag for det reelle antal Matador-gensyn. Men lad det nu ligge, somansir.

Mon statsministeren – så længe hans embedstid for enhver pris varer – ved festlige lejligheder ikke af og til kunne hengive sig til også andre af fædrelandets kunstneriske frembringelser?

Sådanne, der ellers ikke figurerer i regeringschefens standardrepertoire, kunne – blandt andre klassikere, i hvilken rangklasse statsministeren i sin tale ophøjede Matador – eksempelvis være værket over alle, den delvis slavefinansierede florissante periodes poetiske hovednummer: Guldhornene.

Læs digtet højt næste gang, det er bedre, end selv dronningens taler, og forsøg i samme ombæring at få Thulesen Dahl med på en lytter. Formanden for rigets største borgerlige parti – så længe dét varer – der tappert kæmper for de nationale værdier uden smålige referencer til kunsten, kunne ved passende anledning endnu engang indskærpes, at Guldhornene ikke – som hævdet af DF-formanden – er af H.C. Andersen, derimod af poeten bag »Der er et yndigt land«, en påstand Dahl sikkert genkender fra boldbanen.

Dette blot et beskedent forslag til fornyelse af statsministerens klassikerhenvisninger. Så behøver han ikke i næste genbrugstale at svinge sig op til Matador for 21. gang.

Statsministeren afslørede dernæst i forsoren fortrolighed med seerne, at Lise Nørgaard snart fylder noget meget rundt. Før en Anders Fogh-type som Mads Skjern ondulerede det lille samfund i Korsbæk om til uigenkendelighed, omtalte dannede folk i Damernes Magasin ikke damers alder, det lod man dem selv håndtere. Men det er måske den slags indiskretioner, Lars Løkke opfatter som hygge?

Som at pisse på højalteret

Flere i pressen har i øvrigt været ude at regne på, hvad 20 gange Matador beløber sig til i timer og har nået tallet 534 eller godt toogtyveethalvt døgn. Ganske vist fordelt over tid, må man tro, da statsministerfamilien næppe har set Matador i sløjfe 20 gange i træk. Men alligevel. Der er ikke levnet megen plads til naturfilm her.

Der er selvfølgelig også den mulighed, at statsministeren som antydet alligevel ikke har set Matador tyve gange. Det må man håbe både for ham og for serien, skønt det svarer til at pisse på højalteret i Roskilde Domkirke blot at antyde meningsafvigelser vedrørende forstandigheden i endnu en visning af livet i den fiktive mellemting mellem Korsør og Holbæk i gamle dage.

Lige nu, hvor der erlægges halvårslicens til DR, fyldes man af taknemmelighed over, at ens generøse tvangsbidrag i hvert fald ikke går til nyanskaffelser i det store hus på Amager, men til gode cheflønninger og genudsendelser af Hvornår var det nu det var med flere deltagere under end over mulde, til falmede historier om glemte detektiver på de britiske kanaløer eller Huset på Christianshavn.

Det værste, der kan overgå et kunstværk, er dybest set, at det bliver kanon eller som i Matadors tilfælde inhaleret af Venstres propagandamaskine. Herefter vil enhver indvending henregnes under højrøvet elite afskåret fra debat.

Dette behøver sådan set ikke have noget at gøre med kvaliteten af det pågældende værk, mere med værkets rituelle indfatning i nation, myte og politisk hensigt. For at være på den sikre side hævder statsministeren altså sine 20 ganges gensyn med Matador.

Dermed sværger han troskab til den institutionelle dimension af Matador, som på den anden side heller ikke har ret meget med selve værket at gøre. Egentlig tværtimod, da kunsten almindeligvis lever i og ved den debat, dens frembringelse vækker, næppe ved den hygge statsministeren henviste til.

Og 20 gange? Her må man, for at komme på talefod med en person, der har brugt så rigelig tid på værket, tage dette op til drøftelse. Hvad lærte du så undervejs den 20. gang? Fandt du fejl i teksten? Står den distancen? Holder værkets historiesyn?

Og hvad en gammel kværulant, der måske kun har set Matatador 19 gange, i dialektikkens navn kan finde på at spørge om.

Ikke besværet værd

Men nej, svarer aficionadoen: uden forbehold Matador 20 gange, og så kan nogen påstå, at det er mig og folket, der ikke begriber kunst, og så er mit svar med mine 20 gange, at det bare er en gammelsur smagsdømmende, højrøvet elite!

Og klatten kører, og DR genudsender atter engang Matador.

Gud ved i øvrigt, hvad DF’s næstformand, Søren Espersen (den usynlige vicepræsident i Messerschmidts cirkus), siger til statsministerens Matador-begejstring.

Serien er ifølge Espersen, og partiet velsagtens, bevis på DR’s kulturradikale propagandavirksomhed. Dr. Hansen er erklæret radikaler og medlem af modstandsbevægelsen, hvilket ingen radikal læge i Korsbæk var, fastslog Espersen, derfor er serien venstresnoet propaganda, også fordi oberst Hackel er en gammel nar, hvilket klart viser, at Balling og dermed også den snart 100-årige forfatterinde og DR alle til hobe er kulturradikale. Det siger Ole Hyltoft også selv.

Ellers er man jo fysisk så småt ved at komme sig efter skiftet fra 2016 til 2017, hvis første 20 dage fortsat præges af en tilregnelig og civiliseret præsident i USA.

Dansk Folkepartis uofficielle chefideolog, tidligere levebrødspolitiker Søren Krarup, mente i Berlingeren, at Brexit og Donald Trump bliver Vestens frelse. Nogle gange er det svært at sætte sig ind i endog en velkendt landsmands i forvejen løjerlige tankegang.

Nogle gange er det ikke umagen værd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Hanne Ribens
  • Malan Helge
  • Grethe Preisler
Kurt Nielsen, Hanne Ribens, Malan Helge og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu