Mindre service til flere ældre

Der er lagt op til en stram finanspolitik de kommende år – så stram, at det vil få beklagelige følger for velfærden.

Stramningerne i den offentlige sektor sker blandt andet i form af de såkaldte omprioriteringsbidrag samt moderniserings- og effektiviseringsbidrag. Fine ord, der dog alle dækker over besparelser.

Samtidig med disse besparelser presses den offentlige sektor af et stigende servicebehov i takt med befolkningsudviklingen.

I årene frem vil der være et øget træk på servicen inden for eksempelvis daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Flere ældre og flere børn kræver flere hænder til omsorg.

Befolkningen ventes at stige med 116.000 personer fra 2015 til 2018, heraf 65.000 flere personer over 64 år. Den udvikling betyder, at der vil være et såkaldt demografisk træk, som betegner den vækst, hvormed det offentlige forbrug skal stige for, at serviceniveauet pr. bruger fastholdes.

Regeringen har opgjort det demografiske træk til 0,7 procent i både 2016 og 2017 samt til 0,6 procent i 2018. Det svarer til, at den demografiske udvikling i sig selv kræver, at det offentlige forbrug stiger med cirka 9,5 milliarder kroner fra 2015 til 2018.

I LO skønner vi imidlertid, at det offentlige forbrug vil stige med godt fem milliarder kroner i samme periode. Den lave forbrugsvækst vil altså på få år føre til et efterslæb på over fire milliarder kroner. Og de penge kommer vi til at savne, hvis vi vil opretholde det serviceniveau, der er for borgerne i dag.

VLAK-regeringen har i sit regeringsgrundlag lagt op til en vækst i det offentlige forbrug på blot 0,3 procent årligt. Med så svag vækst vil der mangle over fem miliarder kroner for at kunne dække servicebehovet frem til og med 2018.

Det er en direkte forringelse af velfærden.

Mette Hørdum Larsen arbejder for LO