Kommentar

Nationalismen har rejst sig fra de døde

Donald Trump er ikke en nødvendig komponent for at forstå, at efterkrigstidens verdensorden, den amerikanske verdensorden om man vil, er under opløsning. Men han skubber kraftigt på afviklingen
I London arbejdes der på en voksbuste af USA’s nyindsatte præsident. Trump er blevet bannerfører for en populistisk og nationalistisk tendens, men Europa, Rusland og Kina kan selv

I London arbejdes der på en voksbuste af USA’s nyindsatte præsident. Trump er blevet bannerfører for en populistisk og nationalistisk tendens, men Europa, Rusland og Kina kan selv

Joel Ryan

25. januar 2017

Under indsættelsen i fredags var USA’s nye præsident meget klar i mælet om, at verdens sag ikke længere er USA’s, og at den verdensorden, som på godt og ondt er bygget på netop USA’s vilje til at tage ansvar for verden, fremover må bygge på noget andet.

For eksempel mure mellem lande frem for åbne grænser, national selvtilstrækkelighed og protektionisme frem for internationalt forpligtende aftaler og konventioner, den stærkes ret frem for det kollektive rets- og sikkerhedssystem, som blev skabt efter det 20. århundredes ødelæggende nationalistiske udbrud og sammenbrud, og som skulle være garanten for, at noget lignende ikke ville gentage sig.

Men nu har nationalismen rejst sig fra de døde og går som et spøgelse gennem verden og lover at gøre snart det ene snart det andet land stort igen. Det Hvide Hus er blevet overtaget af en præsident, som lover at gøre sit land stort igen ved at trække sig ud af den verdensorden, som hans eget land oprindelig skabte og værnede om.

Nu vil han beskytte Amerikas grænser mod »andres landes hærgen«, som han på brutal vis udtrykte det. Nu kan alt i princippet ske. Også det, som ikke måtte ske igen.

Mange nationalister 

Det handler ikke kun om, at USA’s nye præsident er en åbenlyst utilregnelig person med et brutalt sprog og en foruroligende mangel på impulskontrol. Det gør blot verdensordensproblemet så meget desto mere akut – og farligere.

Men Brexit skete helt uden Donald Trumps medvirken, og det samme gjorde opkomsten af nationalistiske partier og bevægelser og måske snart regeringer, som i resten af Europa kommer til at følge i Storbritanniens fodspor og vægte nationale interesser over alt andet og vende rygge, eller mure, til den fælles overenskomst, som kaldes EU, og som blev skabt netop for, at det, der skete i Europa, aldrig skulle ske igen.

Det er heller ikke Donald Trumps skyld, at lande som Rusland og Kina er blevet stadigt mere nationalistiske i deres retorik og stadigt mere selvhævdende i deres udenrigspolitik. Eller at vi har fået en verden, hvor stater kollapser, og regioner falder fra hinanden, og borgerkrige spreder sig, uden at verdensordenens beskyttere har kunnet gøre noget særligt fra eller til.

At USA under præsident Obama ikke kunne gribe ind, havde ikke så meget med mangel på vilje at gøre, som med de dyrekøbte erfaringer om, hvad der kan ske, når man ikke magter opgaven.

I økonomiens vold

USA har valgt en aggressiv og utilregnelig nationalist som præsident i en verden, hvor magten over økonomien i vid udstrækning er flyttet væk fra nationen og demokratiet, og hvor mennesker og hele samfund er overladt til økonomiske kræfters vold, som de har meget lille indflydelse på og ofte meget lille indsigt i.

Når Theresa May sidste uge truede med at gøre Storbritannien til et skattely, hvis landet ikke fik lov at trække sig ud af EU på egne præmisser, var det ikke et udtryk for nationens magt over økonomien, men snarere for dens magtesløshed over for økonomiens globale aktører. Eller mere præcist for, at nationens magt består i, sammen med andre nationer, at undergrave sit eget skattegrundlag.

Donald Trump er med andre ord ikke en nødvendig komponent for at forstå, at efterkrigstidens verdensorden, den amerikanske verdensorden om man vil, er under opløsning.

Det nye er, at USA i Donald Trump har fået en præsident, som direkte går efter at ødelægge denne verdensorden i stedet for at forsvare og reformere den, og som med sin utilregnelighed, impulsive adfærd og gerrige karakter kommer til at gøre ondt værre.

Det værste af alt er, som jeg ser det, at nationalismen er vendt tilbage i vor tid. Ikke blot fordi det er en ideologi, som i den aggresivt selvmedlidende og fremmedfjendtlige form, den nu træder frem i, allerede har forårsaget så meget ondt gennem historien, men også fordi det er en ideologi, som i langt mindre grad i dag end nogensinde før kan give svar på de problemer og udfordringer, som en stadigt tættere sammenvævet verden står overfor.

Den gamle verdensorden ryster i sin grundvold, og ingen ved endnu, hvilken orden eller uorden der vil opstå af ruinerne, men med Donald Trump som USA’s præsident er endnu et fuldskalaeksperiment i nationalistisk virkelighedsfortrængning og populistisk selvbedrag begyndt.

Vi må bare håbe, at vi alle når at vågne op, inden det, som ikke måtte ske, er sket igen.

Göran Rosenberg er svensk journalist og forfatter til bl.a. ’Et kort ophold på vejen fra Auschwitz’, Tiderne Skifter, 2012. © Göran Rosenberg og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Jørgen Wassmann
  • Erik Nissen
  • Jan Weis
  • Anne Eriksen
  • Mihail Larsen
  • David Zennaro
  • Ervin Lazar
  • Ib Jørgensen
  • Torben Lindegaard
  • jørgen djørup
Torben K L Jensen, Jørgen Wassmann, Erik Nissen, Jan Weis, Anne Eriksen, Mihail Larsen, David Zennaro, Ervin Lazar, Ib Jørgensen, Torben Lindegaard og jørgen djørup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Jørgensen

Rosenberg skriver, at "magten over økonomien i vid udstrækning er flyttet væk fra nationen og demokratiet, og hvor mennesker og hele samfund er overladt til økonomiske kræfters vold, som de har meget lille indflydelse på og ofte meget lille indsigt i."

Det har jeg skrevet en minianalyse af, som du finder her:
http://bricklayeribj.blogspot.dk/2017/01/demokratiets-oplsning.html

Jeg siger bl.a.:

Vore moderne samfund er blevet reaktive samfund. Vi forsøger først at handle, når skaderne er indtruffet og da den enkelte borger ikke har øje for sammenhængen mellem det daglige arbejde og dets konsekvenser i samfundet, så siger det sig selv at denne borger, som vælger eller politiker, ikke er i stand til at gribe ind ved problemets rod. Det politiske system er henvist til at komme løbende efter de skiftende udviklinger, som produktionslivet uafladeligt må gennemgå, hvis væksten skal opretholdes.

Jeg siger også lidt om, hvorfor det forholder sig således.

Christian Larsen, Jesper Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Søren Fosberg, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Så vidt kan jeg se det, den globale neoliberale 'elit' kan kun takke sig selv det her såkaldte gammel verdens orden opløsning. Bare kig på fx. hvor hensynsløs og umenneskelig er 'vores' neoliberale, markeds fascistiske regering. Deres profitjagt vil også få bagslag! Som kan godt kunne føde en dansk trump... Pas på!

Torben K L Jensen, Jesper Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Søren Fosberg, Steffen Gliese, Flemming Berger, Britt Kristensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Æv bæv - de var selv skyld i det!

Ja, desværre har neoliberalismen selv gravet den grav, som de vestlige samfund nu bevæger sig på kanten af. Det har fået nogen på venstrefløjen til nærmest at triumfere, for 'hvad sagde vi?'.

Det er en farlig form for 'elendighedsteori', hvor man ønsker, at det skal gå ad helvede til for sine modstandere - uden at tænke på, at det altså også river én selv med i faldet.

Kapitalismens sammenbrud fører ikke nødvendigvis til socialismens sejr. Hvis dét var tilfældet, kunne vi på venstrefløjen blot læne os tilbage og juble over udviklingen. Nej, der er en langt større risiko for, at sammenbruddet fører til en kulsort reaktion, som vi har set nogle gange tidligere i verdenshistorien.

Når dét sker, er de første politiske ofre socialisterne. Så bliver der ikke så meget tilbage at grine ad.

Allan Stampe Kristiansen, Rikke Nielsen, Sune Olsen, Søren Fosberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Martin Madsen, Teodora Hansen, Torben Morten Lund, Steffen Gliese, Anders Graae, Erik Jakobsen, Anders Reinholdt, Hannibal Knudsen, jørgen djørup, Jan Weis, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Nationale interesser har vi i alle lande. At amerikanerne har trukket et for stort læs især militært kan vel ingen være uenige i. De har faktisk brug for genopbygning af deres land, da for mange penge er trukket ud af systemet /staten, som kunne have været til gavn for amerikanerne (læs: velfærd som f.eks. i Dk Og Sverige). Sanders var inde på noget af det samme, men Hillary var ikke hun var i spidsen for ideologerne og at ville belære verden om demokrati(men var hun succesfuld, set med medmenneskelige øjne ? ).
Ligesom individer har selvbestemmelsesret (Grundloven) - så skal lande også have det.
Vi må arbejde på en positiv nationalisme (har vi ikke det i DK ?).
Muren til Mexico har vel også døre til legitim indvandring (som USA ikke kan undvære), det er narkohandel osv som de er bange for (Med rigtig god grund.)
Vågn nu op og kom positive ind i kampen folkens - personligt har jeg faktisk ikke så dårlig en fornemmelse af det her (selvom jeg støttede Sanders).

Jesper Nielsen, Flemming S. Andersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Det er dybt morsomt, at de liberale politiske fanesvingere, nu de er tvunget på retræte, har så uendelig lidt selvkritik.

Jeg ser at en af af bevægelsens ypperste fortalere, må støtte sig til neoliberalisterne, mens han forsøger at ramme, de iagttagende og analyserende socialister med sin fane, inden han forsvindere i glemslens kulsorte dyb. Var det neoliberale overforbrugssamfund ikke mere solidt end en krusning på aktiekurverne, og en tøven fra en amerikansk præsident, der skævende til nationalfinanserne, ikke ville i direkte konfrontation med russerne.

Neoliberalisternes mest ivrige fanesvigere de liberalintellektuelle formår kun, at lade sig købe til at lege frihed, med kapitalisternes demokratisubstituttioner: medierne, arkitekturen, "den fri forskning", samt dyre rejser og netværksdyrkelse...

...og når pøblen ikke længere gider at betale for løjerne over forbrugspriserne, med deres sociale sikkerhed, og med deres miljø - ja så er de noget så nederdrægtige, ja, så lede, at de nærmest er værre end det mest "kulsorte" bevægelser fra 30'erne.

Selvkritik bør være enhver bevægelses ypperste følgesvend.

Jesper Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Jan Weis, Flemming S. Andersen, Flemming Berger, Britt Kristensen, Ervin Lazar, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Johnny Lang,

På hvilken måde har du 'støttet Bernie Sanders kandidatur' i løbet af det overdådigt pressedækkede slagsmål mellem Hillary Clinton og Donald Trump om præsidentposten i Guds eget Land. Et offentligt slagsmål, som - ak og ve - til den forsamlede danske verdenspresses 'elite' af spåmænd og -koner endte med, at det blev republikaneren Donald Trump og ikke demokraten Hillary Clinton, der løb af med 'nøglerne til maskinrummet' i det ovale værelse i Det hvide Hus, da den 'første sorte' gentleman i Husets historie desværre ikke kunne genopstille på grund af den lovfæstede 'rotationsordning for præsidenter' i USA's forfatning?

Har du fast bopæl, statsborgerskab og stemmeret i USA?

Jens Thaarup Nyberg

@Mihail Larsen
Laissez-nous-faire kan vel aldrig føre til andet end, at de der intet har at gøre med, bliver elendige. Når produktionsmidlerne er socialiserede som de er ( kapitalisterne er en socialgruppe ), savner vi en ligelig, behovsbestemt kommunicering, fordeling, af produkterne, hvilket (nok ?) mest effektivt sker gennem en "nationalisering" af produktionsmidlerne, sammen med ophør af konkurrence om realværdierne "nationerne" imellem. Det leder, såvidt jeg kan se, til suspension af markedslogikken "nationerne" imellem, og indførelse af "planøkonomi", eller "organiseret samarbejde", om man vil.
Var det Xerxes, der udtalte om Grækerne: disse mennesker, der samles på en plads mellem deres huse for, at bedrage hinanden under méned ?
Men nu er såvel penge som marked sat i verden.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen har helt ret i sin kritik af elendighedsteorien. Accelererende elendighed vil utvivlsomt føre til oprør, men der er ingen garanti for, at oprøret vil blive socialistisk - snarere tværtimod, givet mediedækningen og den førte del og hersk politik.

Skal man kritisere de socialistiske "liberalintellektuelle" for noget, er det vel, at de ikke har formået at udtænke strategier for højnelse af det generelle politiske bevidsthedsniveau i den almindelige befolkning, men i stedet har tendens til at håne de mennesker, som endnu ikke har set lyset. I stedet for at oplyse dem.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Grete P.
Jeg støttede Sanders' politiske standpunkt, selvom jeg også godt kan lide Obama som person, han havde det bare meget svært pga republikanske flertal der nedstemte hans gode forslag.
Desuden har jeg også sympati for Trump - det er ikke så enkelt altsammen, god opførsel kommer man langt med, har jeg lært.
Hvorfor spørger du ? - har det nogen betydning for at kunne udtale sig ?

Jesper Nielsen, Flemming S. Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Julia Christensen

Nationalismen har aldrig forladt Europa og bliv kun større efter murens fald og Sovjettens kollaps i 1991. De østeuropæiske landes opbygning efter kolde krigs afslutning var baseret på de nationalistiske præmisser. Vestens liberale politik har forvekslet de demokratiske pincisper med de nationalistiske interesser. Hvorfor det, der virker i Poland eller Ungarn skal være underlig i USA? Meget trist for kommende generationer, men forudsigelig nok.

Niels Nielsen, de socialistiske "liberalintellektuelle" får ikke adgang til kapitalisternes legestuer for "den kreative klasse". Brød og skuespil til folket ...intet andet. Har man indset det kan man nå langt.

Grethe Preisler

@Niels Nielsen,

Mihail Larsen får sin gage for og har andet at bruge sin tid på end at rejse rundt i Danmark og holde foredrag om 'falsk bevidsthed' 'kognitiv dissonans' for medlemmerne af 'arbejderklassen i Udkant-Danmark'.

Så hvad med om du selv pakkede Christianiacyklen med telt og kogegrej og brugte noget af den tid, du har til overs fra din påtvungne aktivitet som 'jobsøgende prækariatsmedlem på offentlig forsørgelse' til at turnere rundt og holde oplysende foredrag for de uvidende danske 'masser' af DF-aficionados, som endnu ikke har tegnet abonnement på dagbladet Information?

Grethe Preisler

Johnny L,

Tak for svaret - jeg spurgte såmænd bare af ren og skær nysgerrighed.

Det kunne jo være du vidste mere om 'de faktiske forhold i jernindustrien' i USA end alle de andre Kloge-Åger, der udtaler sig om dem i nærværende forum efter at have studeret de danske meningsmålinger før og efter 'Brexit" med nye briller på næserne .... ;o)

Niels Duus Nielsen

Grethe Preisler, jeg arbejder skam på sagen, blot har jeg valgt at koncentrere mig om de andre pjalteproletarer her på bunden af samfundet. Og som du skriver er der uhyggeligt mange DF-aficionados blandt de fattige.

At jeg så også bruger tid på at brokke mig her i Informeren skyldes vel blot forfængelighed.

Hvornår har du sidst talt med din lokale bums og udfordret ham på sine politiske holdninger?

Jesper Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Flemming S. Andersen, Hans Aagaard, Flemming Berger og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Men inden vi nu kommer for godt igang med, at mobilisere den kreative klasse med henblik på en politisk skoling af folket, så tror jeg vi alle først og fremmest, skal slutte op om ytringsfrihedens landvindinger til dato, så skal folk nok klare sig selv og deres politiske mobilisering.

Der er stærke kræfter igang med - gennem automatiserede faktatjeks, filtre i routerne, registrering af fremmedvenlige påvirkningsagenter, og uddannelse af egne påvirkningsagenter - i ytringsfrihedens navn, at optrappe kontrollen med ytringsfriheden.

Enhver der giver udtryk for begrænsning af folket ytringsfrihed er en fjende af frihed.

Jens Thaarup Nyberg, Allan Stampe Kristiansen, Jan Weis, Ervin Lazar og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Forhåbentlig findes der er farbar vej mellem neoliberalismens vækstfiksering og nationalismes protektionisme.
Ellers ser fremtiden mørk ud

Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Grethe P"......, jeg prøver at følge med, og har faktisk boet i USA i 2 år og ved at landet er anderledes end DK, bare pga størrelsen, etnisk sammensætning og position i verdenssamfundet.
Det har intet kongehus og er en republik istedetfor, med politisk valgt præsident.
Den ære mange (ikke alle) viser kongehuset i vores land, håber de samme (typer) amerikanere man viser præsidenten og hans familie, af ren og skær høflighed og god opførsel.

Dernæst kommer det politiske slagsmål. I et lille land som DK er den indledende høflighed tit ikke nødvendig, da vi er så homogene og forstår alle små tegn, men nødvendigt i USA (og i verdenssamfundet ?).
Helt ærligt forstår jeg ikke mediernes negative tilgang hele tiden, men ok.....konflikter sælger jo, og er punkt 1 i ortodoks journalistik. Jeg savner faktisk journalistik som er politisk neutral, og tager deres rolle som den 4.magt seriøst, og derfor har visse positive mål som spilleregel istedet. Det vil forvandle den indledende negative tone (reaktions-journalistik....?) til at kunne se alle sider på en gang, ud fra journalistens komplette viden. (er det en drøm ?).
Nu vi snakker journalistik og sociale medier - for alt vokser jo mod et mere oplyst samfund (ikk ?).

Christian Larsen, Flemming S. Andersen, Hans Aagaard og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Ole Falstoft, må jeg foreslå ubegrænset ytringsfrihed, aktiv gennemskuelighed i samfundets processer, og nemmere demokratisk adgang til at indskrænke den private ejendomsret i forhold til almenvældets interesser.

Flemming Berger og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er tankevækkende - og ganske sigende - hvorledes ordet 'liberal' på det nærmeste er blevet synonymt med et skældsord blandt visse af de ærede debattører - som man, i parentes bemærket, godt kan have mistænkt for at besidde en endog meget autoritær politisk tankegang. Jeg vil nødig forsvare den uhæmmede, markedsdrevne kapitalisme med alle dens vrangsider, men jeg vil gerne stå ved, at jeg hylder visse liberale værdier - fx det pluralistiske liberale demokrati, med dets rets- og frihedsprincipper. Jeg synes erfaringen tilsiger, at autoritær politisk dogmatisme - uanset de gode hensigter - kun fører ét sted hen. Og det er ikke et sted, jeg har lyst til at være.

Christian Larsen, Sune Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@René Arestrup
Sandt nok; hvis vi kun lader autoriteter bestemme, uden hensyn til, hvem der udnævner dem til autoriteter, og hvilken autoritet de har, får vi en autoritær politik. Jeg tror de fleste er autoriteter i deres eget, og deres egenes liv.

Jens Thaarup Nyberg

Eller sagt lidt mere direkte: vi er alle dumme til noget, så lad snakkes om, hvad der kan/bør gøres.

Flemming S. Andersen, Bill Atkins, jørgen djørup, Jørgen Wassmann, René Arestrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Rene A. ......enig....Pluralistisk liberalt demokrati og så lige socialistisk sammen med, så er alle med. Det kan sagtens lade sig gøre. (håber vi. )

René Arestrup

Som en klog person engang sagde: Kapitalisme er en fremragende motor, men et elendigt styringsværktøj.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg, Bill Atkins og johnny lang anbefalede denne kommentar

Poul Solrart......tænk hvis dine børn talte sådan om dig.....lidt god opførsel skader ikke......

Jesper Nielsen, Flemming S. Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

... Trumps tilhængere er komplet umulige og istedet for at søge efter måder at få dem i tale så skulle man i stedet undersøge hvad der præcis gør at folk blive så fuldstændigt umulige...

Grethe Preisler

Niels Nielsen,
jeg taler ikke politik med 'de lokale bumser' med mindre de selv lægger op til det.

Jeg stikker min lokale bums en skilling for ulejligheden, når han foreslår mig at købe et eksemplar af de hjem- og arbejdsløses blad. Uden at kontrollere om han er appelsinfri og har 'det rigtige skilt' på reverset. Og så får vi os måske en snak med hinanden om vejret, før vore veje skilles igen for denne gang.

Han har aldrig bedt mig om at gøre rede for mine politiske standpunker og aldrig belemret mig med at udbrede sig om sine egne. Men han er en flink fyr og et hyggeligt menneske at slå en sludder af med i forbifarten, og jeg ser ingen grund til at give ham skylden for, at vi er blevet belemret med den regering, vi p.t. trækkes med, fordi 'venstrefløjen' ikke kan finde sine egne ben og blive enige med Uffe Elbæks Alternativ om, hvem de nødigst vil have som statsmedister af de to kandidater fra hhv. Venstre og Socialdemokratiet, som aspirerer til posten, når den bliver ledig igen.

Anne Koed Westergaard, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Poul S. .....sikke noget vrøvl. Det er hr og fru arbejder i helt almindelige amerikanske familier som har stemt i håb om en bedre fremtid. Måske skulle du tage en dannelsesrejse og se for dig selv.

Jesper Nielsen, Flemming S. Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Uden for teksten:
Jeg ser i min facebook, Trump truer Chicago med undtagelsestilstand, hvis ike volden dæmpes: 228 skudepisoder med 42 døde i 2017 !!.

En kommentar lyder:
"Suzann Ellingsworth; It isn't DJT. DJT is the useful idiot to distract from shadow fascists running the White House and the government. So will be Pence, if DJT is impeached or quits. But Pence will be sold as a relief, R business as usual, a return to "normalcy." Nothing farther from the truth. GWB was a practice round. Fascism's successful coup is in charge."
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10158083674820414&set=a.10150360...

Mihail Larsen

Højnelse af det generelle bevidsthedsniveau?

Niels Nielsen skriver 13:40 bl.a.:
"Skal man kritisere de socialistiske "liberalintellektuelle" for noget, er det vel, at de ikke har formået at udtænke strategier for højnelse af det generelle politiske bevidsthedsniveau i den almindelige befolkning, men i stedet har tendens til at håne de mennesker, som endnu ikke har set lyset. I stedet for at oplyse dem."

Det er ikke ganske klart, men jeg formoder, at jeg nu henregnes til disse 'socialistiske liberalintellektuelle'. De har angiveligt ikke udtænkt "strategier for højnelse af det generelle politiske bevidsthedsniveau i den almindelige befolkning". For så vidt betegnelsen går på mig, er jeg forbløffet. Jeg har brugt henved et halvt århundred på lige præcist dét - som engageret universitetslærer med en klart almendannende målsætning. (Det véd Niels Nielsen faktisk udmærket, for jeg har sendt ham min bog fra 2013 om "De fire dimensioner", der redegør for dette engagement. Og jeg kunne få talrige, tidligere studerende til at skrive under på, at det netop er sådan, jeg har fungeret som vejleder.)

Niels Nielsen tænker måske mere på min rolle som kommentator i bl.a. Information, når han om de 'socialistiske liberalintellektuelle' skriver, at de "i stedet har tendens til at håne de mennesker, som endnu ikke har set lyset. I stedet for at oplyse dem."

Men her sker en misforståelig forskydning. Når man (jeg og andre) bidrager til Informations debatter, handler det ikke om "mennesker, som endnu ikke har set lyset“, men om mennesker, der hævder bestemte synspunkter, ofte med stor overbevisning, men ikke altid på et sagligt grundlag. Når man giver sig til kende i dette forum, må man også acceptere konditionerne. Det er jo ikke en familiefødselsdag. Hvis man hævder en påstand, må man kunne stå på mål for den med saglige argumenter; og kan man ikke det - men fastholder påstanden - så har man inviteret til ironi, sarkasme og disrespekt.

Jeg ville aldrig finde på at 'håne' almindelige mennesker for deres uvidenhed; hele mit voksne liv er gået på at 'oplyse' dem. Kærligt og kritisk. Derfor ser man også, at mine bidrag - til forskel fra mange andres - ofte er 'pædagogiske' i den forstand, at jeg redegør grundigt for terminologi, social- og idéhistorie, alternative teorier mv., hvad der fra nogle af mine opponenter automatisk fører til nedladende påstande om 'elitisme' - ironiske kommentarer til mit ønske om 'et højere intellektuelt niveau'. Hadet mod intellektualisme er ikke noget, Trump har fundet på.

Hvis ikke man i Information skulle kunne hæve den teoretiske refleksion op over bodegaretorikken og de galvaniserede partipolitiske dogmer - hvor så, i Danmark? Det er en stor populistisk fejlslutning, at 'strategier for "højnelse af det generelle politiske bevidsthedsniveau i den almindelige befolkning" kun kan foregå, ved at socialistiske intellektuelle i misforstået partiskhed anlægger en 'restringeret sprogkode', der er hermetisk renset for mistanke om refleksiv bedreviden.

Man støtter ikke arbejderklassens sag ved at italesætte dens falske bevidsthed.

René Arestrup, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Mihail Larsen
problemet er, at hovedparten af 'arbejderklassen' ikke fatter hvad du taler om. Og de er formentlig også fuldstændig ligeglade.

Grethe Preisler

Sandt nok, Mihail Larsen,

Jeg har heller aldrig hørt andet end godt om dine forelæsninger i idehistorie fra nogen af de gamle studerende, der har fulgt dem på universitetet, mens de hutlede sig igennem studierne på SU og supplerende indtægter som studentmedhjælpere i 'skoleferierne'.

Men de udgør trods alt en minoritet blandt minoriteten af stemmeberettigede borgere i kongeriget Danmark i forhold den majoritet af jævne lønmodtagere, der uden at frekventere bodegaerne og blande sig i 'debatten' mellem fulderikkerne i fora som Ekstrabladets 'Nationen' og andre steder på det vildtvoksende globale internet, foretrækker 'undergrundsbladet fra besættelsesårene'' som kilde til almindelig oplysning om, hvad der foregår ''i den store verden' uden for lilleputstaten DK. Og hygger sig i smug, så godt de formår, "mens hele verden brænder om dens vugge"

.

Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Undervurder ikke arbejderklassen, de forstår, men måske med andre ord, og ligeglade er de ikke. Mange valgstemmer kommer fra hjertet.

Flemming S. Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er stærk modstander af nationalisering af produktionsmidlerne, det fører ikke til andet end dehumanisering af arbejdsstyrken på nøjagtigt samme måde, som vi ser det under neoliberalismen.
Tværtimod er det vigtigt, at en demokratisk stat holder et privatejet erhvervsliv i kort snor til fordel for almenvellet. Det kan til gengæld sagtens være ejet af pensionskasser eller være andelsforetagender.

Flemming S. Andersen, Jens Thaarup Nyberg og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

" Hadet mod intellektualisme er ikke noget, Trump har fundet på."
Næh, det findes såmænd også blandt intellektuelle.

Jens Thaarup Nyberg

@Mihail Larsen
Elendighedsteori eller ej, ser vi dog kapitalens kriser, og med dem social uro og ansporing af de berørte elendiggjorte til f. eks. nationalistisk grassat.

Grethe Preisler

EUropa i støbeskeen

"For folk, som taler alle sprog, er det nu lige fedt
men fanden heller inte for dem, der kan kun et!
Og derfor må vi slås for multi-kulti-hed
hurra-hurra-hurra!"
(copyright Peter Faber - 1848)

Jens Thaarup Nyberg

Steffen Gliese; 26. januar, 2017 - 00:30
Enig i princippet, men tag landbrug og fiskeriet, f.eks, begge i bankernes hænder.

Jens Thaarup Nyberg

Steffen Gliese; 26. januar, 2017 - 00:30
Enig i princippet, men tag landbrug og fiskeriet, f.eks, begge i bankernes hænder.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, det er ikke dit virke som underviser eller forfatter, jeg kritiserer, men visse sider af dit virke som debattør her i kommentartrådene.

Når jeg læser dine bøger, imponeres jeg over det vidsyn, du formidler, og din evne til at analysere meget komplekse problemstillinger på en måde, der forklarer den kaotiske virkelighed uden at overforenkle. Du er heller ikke bleg for at fyre personlige anekdoter af, som kan bringe lidt liv og kontekst ind i ellers meget tørre teoretiske betragtninger.

Men når jeg læser dine kommentarer her i avisen forundres jeg over, at dette dit vidsyn ofte afløses af en ret så snæver fortolkning af virkelighedens kompleksitet. At du fx ikke kan se, at der findes legitime og rationelle grunde til at ønske sig en udmeldelse af EU vidner for mig om, at dit vidsyn på dette punkt svigter.

Det er helt legitimt, at du er uenig med mig på dette konkrete punkt, men du får mig ikke til at ændre holdning ved hjælp af ironi, sarkasme og disrespekt, for i al beskedenhed er jeg ret sikker på, at jeg kan være mindst ligeså ironisk, sarkastisk og disrespektfuld som dig, og hvad ville vi opnå ved det, andet end måske at blive uvenner?.

En del af forklaringen på de skråsikre postulater er selvfølgelig kommentargenrens iboende krav om relativt korte indlæg, men formatets begrænsninger alene kan ikke forklare alle indsnævringer af argumentationen.

Efter min mening begår du en afgørende fejl, når du accepterer sætningen, at "Hvis man hævder en påstand, må man kunne stå på mål for den med saglige argumenter; og kan man ikke det - men fastholder påstanden - så har man inviteret til ironi, sarkasme og disrespekt."

Første del af sætningen er jeg helt enig med dig i, påstande skal belægges med argumenter, og kan de ikke det, er de netop blot ubegrundede postulater, som ikke kan tages alvorligt.

Anden del derimod er jeg dybt uenig med dig i. I den bedste af alle verdener fastholder man den gode tone og forsøger med rationelle midler at overbevise tilhørerne om, at opponenten tager fejl.

For det er jo ikke kun opponenten, man diskuterer med; en kommentar i en avis er jo ikke sammenlignelig med et privat brev eller en samtale under fire øjne, hvor der er frit slag for kammeratlig ironi, sarkasme og disrespekt - snarere er der tale om en offentlig tale henvendt til alle tvivlerne, en tale, der alene bruger modpartens (mangel på) argumenter som en anledning til at oplyse tilhørerne om, at den pågældende opponent i den givne sag tager fejl.

Ligesom det er spild af tid og energi at prædike for koret, er det spild af tid og energi at forsøge at gøre de troende til ikke-troende. Det er dem blandt tilhørere, der endnu ikke er faste i troen eller mistroen, der er det egentlige publikum. Og man vinder ikke publikum for en sag ved skråsikkert at håne, spotte og latterliggøre synspunkter, som i deres øjne er udtryk for mulige løsninger på et presserende problem.

Til sidst, men ikke mindst: Du må ikke tro, at kritikken alene er rette mod dig - næsten al den kritik, jeg vender mod andre, har rødder i min kritik af mig selv. Jeg har i mange år forsøgt at udvikle en strategi til en højnelse af bevidstheden, uden de store fremskridt.

Jeg skelner mellem de forstokkede, som er udenfor argumentatorisk rækkevidde, og så de tvivlende, som stadig kan nås med et godt argument. Og er der noget, jeg har lært, er det, at ironi, sarkasme og disrespekt ikke er et særligt godt middel til at vinde nye proselytter for sagen. Tværtimod er de fleste mennesker konsensussøgende og ønsker ikke at tage del i nedgørelsen af andre mennesker og deres synspunkter. Hvorfor empati snarere end antipati af rent pragmatiske årsager bør være et centralt stratagem i enhver politisk debat.

Hån, spot og latterliggørelse tager virkelig kegler, når man prædiker for koret, som slår sig på lårene af grin, til stor glæde for ens forfængelighed, men desværre med en tvivlsom virkning på den afgørende målgruppe af tvivlere, som man risikerer at frastøde med sit vid.

Det kan ofte være svært ikke at fyre en sarkastisk bemærkning af, når man er oppe imod betontænkning, og jeg gør det alt for ofte selv, men det er efter min bedste overbevisning ofte til skade for sagen.

Et godt argument er ikke kun baseret på logos, der skal også indkalkuleres et vist mål ethos og pathos.

Mihail Larsen

Niels Nielsen, jeg kan udmærket følge dig, og er tilmed enig næsten hele vejen igennem. Jeg har studeret under og været assistent hos Habermas, og hans normative kommunikationsteori er for mig et ideal, som jeg har søgt at efterleve både offentligt og privat.

Det går for det meste fint i den akademiske offentlighed - i publikationer og i undervisning, hvor min ledetråd altid har været, at "Kritik er kærlighed". Den, som ingen gider kritisere, er virkelig fortabt i academia. Men det ligger også i denne ledetråd, at kritik selvfølgeligt er saglig. Man kan være forrygende uenige og alligevel gensidigt respektfulde, når kontroversen er saglig. Bl.a. af denne grund har jeg flere gange givet studerende topkarakter ved eksamen, selv om de var bunduenige med mig om en idé, synspunkt eller fortolkning.

I den offentlige debat er det ikke hel så enkelt. Respekten for saglighed og værdien af argumenter er ikke selvfølgelig. Nogle debattører fyrer uargumenterede oneliners af; andre virker som talerør for bestemte interesseorganisationer eller partier; atter andre optræder bare som trolle. Nogle blander sig kun, når de har en relevant viden; andre kommenterer alt mellem himmel og jord fra morgen til aften. Nogle er lyttende og refleksive; andre nærmest besatte af at gentage sig selv. Nogle forsøger at få en kvalificeret debat op at stå; andre bruger mediet til at få luft for deres følelser.

Da jeg begyndte at kommentere på Information, havde jeg en forestilling om, at jeg kunne gøre mig og mine kundskaber nyttige og bidrage til en højnelse af standarden. Derfor skrev jeg ofte længere indlæg, hvor jeg gjorde mig umage med at forklare mine synspunkter, og jeg afholdt mig fra at give stjerner til andres indlæg. Jeg er ikke partipolitisk og ville helst heller ikke være 'sympatisør' eller medlem af nogen læser-fraktion.

Men jeg måtte sande, at jeg ikke - alene - kunne hævde disse kommunikative standarder. For det første blev jeg hurtigt angrebet for at være 'elitær', 'bedrevidende', 'professoral'. Snart efter blev jeg også angrebet for at 'være betalt' for mine meninger. For det tredie ærgrede det mig, at en stor del af Informations kommentatorer var fuldkommen ligeglade med de normer for offentlig kommunikation, jeg havde lært hos Habermas.

Når jeg ser tilbage på mit virke som kommentator på Information, kan jeg se en glidning fra en mere kølig, saglig argumentationsform til en mere vred og ironisk - uden at jeg dog helt har opgivet at bruge argumentets magt. Jeg er ikke glad for denne udvikling, og hvis ikke det var, fordi jeg føler mig forpligtet på at (bidrage til at) opretholde en kritisk borgerlige offentlighed, så ville jeg nu lukke biksen og gøre som Cicero.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, det er svært altid at være konsekvent i en inkonsekvent verden, men det skal ikke forhindre os i at forsøge. En af flere store åbenbaringer, jeg fik ved at læse Kant, udsprang af tesen om de regulative idealer. Habermas' kommunikationsteori refererer netop til et sådant regulativt ideal, som vi nok aldrig vil kunne realisere i ren form, men som vi asymptotisk kan - og bør - tilnærme os.

Jeg overværede engang en dyst mellem konsekventialisterne Kappel, Lippert-Rasmussen og Holtug på den ene side og deontologen Kemp på den anden. Konsekventialisterne vandt stort på det rent logiske plan med deres strengt rationalistiske argumenter, men Kemp kom efter min mening ud som slagets sejrherre, fordi han formåede at forene rationel argumentation med en appel til det empatiske engagement.

Jeg nævner dette, fordi det er en af de få gange i mit liv, jeg har ladet mig overbevise af en modparts argumenter - jeg var selv elev af Kappel og dybt hildet i konsekventialismens velsignelser, men jeg oplevede, at Kemps utrættelige og i det store og hele sobre argumentation kombineret med konsekventialisternes skråsikre arrogance fik mig til at tvivle så meget, at jeg begyndte at læse mere Kant og Aristoteles, end pensum krævede. Og da jeg så nærlæste MacIntyre, konverterede jeg endegyldigt til dydsetikken.

Selv om du græmmes over din personlige udvikling håber jeg ikke du vælger at trække dig tilbage for kun at dyrke din have - errare humanum est, som man siger, og hvis aldrig vi begik fejl, ville vi heller ikke lære af vore fejltagelser.

Selv har jeg haft stor glæde af Senecas "Om vreden", når jeg er blevet så arrig, at jeg får lyst til at gøre en ulykke på et eller andet. Så den anbefaler jeg hermed, det er et af de små værker, der tåler en genlæsning fra tid til anden.

:-)

PS: Det var da hortonomi, Cicero valgte at hellige sig på sine gamle dage - og Voltaire plagierede blot den gamle klassikers udsagn, eller tager jeg fejl?

Spildt mælk - de såkaldte intellektuelles svigt - ligesom den gang i Weimarrepublikken.

Uden at have fået lyst til at blande sig i den filosofiske debat, på højt intellektuelt niveau, kunne man påstå, at den ikke flytter noget som helst i virkeligheden, som en af deltagerne da også nævner med slet skjulte æselspark til alle andre i nærheden for atter engang at resignere og blive pigesur …

Som René Arestrup også nævner, fatter de, man henvender sig til i ’arbejderklassen’, hvis det altså er den prisværdige hensigt, ikke en bønne, og for de af os andre fremtræder de akademiske afhandlinger som rent filosofisk ’overkill’ til at kunne forklare noget som helst rationelt ved dagens komplekse problemer, det har vi for længst regnet ud ved selv at beskæftige os med materien og stort set læst de relevante kilder – de samme paroler blev jo sendt ud i æteren for et halvt århundrede siden, uden at det åbenbart fængede andre steder end i nogle enkelte fakulteter i akademia …

Da det stadig må være tilladt at benytte sig af ’hån, spot og latterliggørelse’ for at værge sig mod den værste egomaniske opførsel - ’her kommer jeg, jeg har læst en bog’ – er det umiddelbare resultat nok for de fleste, at de bedre husker hareskåret end Habermas selv og hvad han alt har sagt eller skrevet i tidens løb – hvor han givetvis har ret i mange analyser, men hvor hans disciple ikke kan få dem ud over rampen og fremstå særligt operative – og et må altid være det primære (sagde ingeniøren): hvad kan det så bruges til -derfor glor vi nu allesammen bekymret direkte ud i den nye 'folkebevægelse': populismen …

Tilbage er derfor denne behagelige tilskuerrolle, hvor ironien sidder løst ligesom hos Holberg, Kierkegaard, Sokrates og alle de andre ironikere i historiens løb – nu genopstået som den postmoderne version, da mange endnu ikke har registreret, at tiderne har ændret sig, i denne måned tilsyneladende radikalt siden 1945 …

Men fortsæt endelig, mine herrer … ;-)

Niels Duus Nielsen

Jan Weis, hvad kan din ironi så bruges til? Den synes ikke at have været særligt effektiv mod populismen, så vidt jeg kan se.

Jeg må igen igen henvise til Sloterdijk og hans skelnen mellem de to former for kynisme. Kynisme kan bruges undertrykkende, og den kan bruges frigørende. Hvorfor du har valgt den arrogante og undertrykkende kynisme som udtryksform har jeg stadig ikke helt forstået. Den vinder dig kun venner blandt de mennesker, som lider af en herrefolksmentalitet.

Sagt i al fredsommelighed.

Flemming S. Andersen

Efter den gang sødsuppe og som medlem at de undrende og den ubrugelige fordummede arbejderklasse, forekommer min have mig sgu som et glimrende alternativ til de få guldæg.

Flemming S. Andersen

Eller sagt på en anden måde, det kan blive for dumt og højtragende at spilde tid på.
Konsensus er altså ikke et mål i sig selv, hvis indholdet er forkert.

Niels Nielsen, grunden til, at der er noget du ikke har forstået er nok, at dét du tror, du har forstået - er forkert - men ligefrem herrefolksmentalitet - må man så anmode om at blive fri ... ;-)

Ironi og sarkasme har altid være glimrende redskaber når de bruges rigtigt d. v. s til at punktere de oppustede og selvhøjtidelige, de arrogante og selvfede. Den mulighed skal vi da ikke afskrive os. Ellers bliver det også så friseret og kedeligt. Intet er så oplivende som en velplaceret giftighed.
Tænk på Holberg, Wied og Scherfig

Niels Duus Nielsen, Jan Weis og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Hvem har for øvrigt nævnt kynisme?

Niels Nielsen 17:17, hvem, ud over dig selv, har nævnt kynisme, hvor det dog må anses som en personlig modning, at du åbenbart også er begyndt at beskæftige dig med Peter Sloterdijk og denne hans sublime ironiske distance til ’neogalskaben’ og alle disse ’neogrusomheder’, som vi bliver udsatte for dagligt – noget ingen endnu har taget under behandling uden i satireprogrammer i tysk TV og af filosoffen fra Karlsruhe – eksempelvis denne om ham den nye -

In einem Land mit einer so ausgeprägten Tradition des Schießens auf Präsidenten wäre ein mehr als zweijähriges Durchhalten eine Anomalie.

Sider