Kronik

En økonomi for de 99 procent

Den globale ulighed stiger hastigt. Verdens otte rigeste mænd ejer det samme som den fattigste halvdel af verdens befolkning, og almindelige mennesker ser deres løn og velfærd falde. Det skal laves om nu, hvis vi skal sikre en stabil verden
Verden af i dag har enorme ressourcer, der er uhyggeligt skævt fordelt. Vi kan gøre det bedre. Kampen mod fattigdom og behovet for en mere sikker og stabil verden kræver det af os. Vi må og skal udvikle en økonomi for mennesker i stedet for markedet, skriver dagens kronikører.

Verden af i dag har enorme ressourcer, der er uhyggeligt skævt fordelt. Vi kan gøre det bedre. Kampen mod fattigdom og behovet for en mere sikker og stabil verden kræver det af os. Vi må og skal udvikle en økonomi for mennesker i stedet for markedet, skriver dagens kronikører.

Anupam Nath

16. januar 2017

Otte mennesker ejer i dag det samme som de 3,6 milliarder fattigste mennesker på jorden. Den rigeste procent ejer det samme som resten af klodens befolkning. Sådan lyder de tørre tal i rapporten En økonomi for de 99 pct., som Oxfam udgiver i dag.

Den viser en udvikling i uligheden, der er ude af kontrol og truer med at rive vores klode og samfund fra hinanden. Hvis vi ikke vender bøtten, vil vi se flere krige og konflikter, flygtninge og migranter. Vi skal have reduceret uligheden, hvis vi skal nå de 17 verdensmål, som verdens ledere har sat op for 2030.

Vi kan godt udrydde fattigdom. Det er budskabet til verdens økonomiske og politiske elite, der mødes til World Economic Forum på en bjergtop i Schweiz fra den 17.-20. januar for at diskutere verdens udfordringer og løsninger.

Den schweiziske alpeby Davos får besøg af 3.000 medlemmer af den globale magtelite, når de i morgen samles til World Economic Forum. Stifter Klaus Schwab mener, at globaliseringskritikken og -bekymringen er de globale lederes største udfordring.
Læs også

Vores udgangspunkt er, at virksomhederne i en markedsøkonomi er basis for dynamik og innovation, som kan skabe velfærd og bidrage til løsninger på globale problemer. Men markedsøkonomien har udviklet nogle grundlæggende sygdomstegn, og den demokratiske styring er ikke tilstrækkelig.

De største virksomheder er blevet enorme og afgørende aktører. Verdens 10 største selskaber – herunder Wallmart, Shell og Apple – har en større omsætning end de 180 økonomisk mindste lande. Den magt, så store selskaber har, er problematisk, og den giver dem et særligt ansvar.

Aktionærerne vinder

I den nuværende økonomiske model arbejder virksomhederne i stigende grad for eliten. Almindelige menneskers lønninger og arbejdsforhold presses til fordel for udbytte til aktionærerne. I 1970’erne udbetalte engelske selskaber således kun 10 procent af overskuddet til aktionærerne.

I dag får de 70 procent af overskuddet. Det er penge, som ellers kunne være investeret i langsigtet udvikling af virksomheden. Det kortsigtede fokus på værdi til aktionærerne bliver til kvartalskapitalisme, hvor beslutninger styres af målet om at øge aktieværdien frem mod næste kvartalsregnskab.

Kvartalskapitalismen underminerer investeringer i langsigtet bæredygtighed, både for ansatte, forbrugere og kloden – men også for virksomhederne selv.

Bill Gates er en af verdens rigeste mænd.
Læs også

Som Larry Fink, direktør hos verdens største investor, Blackrock, siger: »Flere og flere virksomhedsledere har reageret med handlinger, der kan levere umiddelbare afkast til aktionærerne, som for eksempel tilbagekøb af aktier og øget dividende, mens de underinvesterer i innovation, uddannet arbejdsstyrke og nødvendige kapitaludvidelser for at sikre en langsigtet vækst.«

Samtidig er lønningerne stagneret. Det betyder, at middel- og underklassen ikke har råd til at købe de varer, de selv er med til at producere, hvilket påvirker efterspørgslen negativt, hvad Saxo Banks cheføkonom, Steen Jakobsen, senest har fremhævet. I udviklingslandene er lønningerne særligt klemt. I 1980’erne fik en kakaobonde 18 procent af værdien af en chokoladebar solgt i Danmark – den andel er i dag faldet til seks procent.

Skatteræs mod bunden

Uligheden øges dramatisk, når de multinationale selskaber undgår at betale skat. Landene konkurrerer indbyrdes i et ræs mod bunden på at reducere selskabsskatten, der i G20-landene er reduceret fra 40 procent i 1990 til 28,7 procent i 2015, og med Trump og Brexit er der annonceret nye reduktioner af selskabsskatten.

Ræset mod bunden drives fremad af skattely. I 2016 kom det frem, at Apple kun betaler 0,005 procent i skat af sit overskud i Europa og Afrika ved at flytte overskuddet til Bermuda gennem irske og hollandske selskaber. Udviklingslandene mister omkring 100 milliarder dollar årligt på den konto og de rige lande endnu mere – penge, der kunne have fået alle børn i skole og sikret sundhed for de fleste.

Markedsfundamentalismen skaber i mange udviklingslande et pres for at privatisere uddannelse og opkræve skolepenge, som almindelige mennesker aldrig får råd til. I rige lande er der store skel i kvaliteten mellem skolerne for eliten og for resten af befolkningen.

Den sociale mobilitet er under pres, og alt for mange får ikke mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Danmark har fortsat en høj social mobilitet i forhold til andre lande, men vi risikerer at sætte den unikke nordiske velfærdsmodel over styr ved at stramme budgetterne og reducere muligheden for livslang uddannelse.

Verdens 1.810 dollarmilliardærer har en formue på 45.000 milliarder kroner – det samme som de fem milliarder fattigste mennesker. Nogle af disse milliardærer er kommet til deres formue ved dygtighed og hårdt slid, men cirka halvdelen er kommet til penge enten ved at arve eller gennem politiske forbindelser.

Det er særligt udtalt for milliardærer fra udviklingslandene. Afkastet på formuer er større end afkastet på arbejde. Bill Gates’ formue er forøget med 50 procent eller 25 milliarder dollar, siden han forlod Microsoft i 2006, på trods af at han prisværdigt har givet milliarder til humanitære formål.

På trods af de største formuers himmelflugt er skatterne for de rigeste styrtdykket, glimrende illustreret af den danske regerings program med lettelser på topskat, arveskat, aktieudbytteskat, boligskat og skat ved generationsskifte i familieejede selskaber. Så sent som i 1980 lå skatten på den sidst tjente krone i USA på 70 procent. Den er nu reduceret til 40 procent.

I Danmark er marginalskatten reduceret fra 69 procent til 57 procent over de seneste 25 år. Den gamle målsætning om, at de bredeste skuldre skal bære mest, synes glemt.

En økonomi for mennesker

Markedet er en afgørende motor for vækst og udvikling, men vi kan ikke blive ved med at lade motoren bestemme retningen. Markedet har ikke formået at give fornuftige løsninger på verdens problemer. Vi bliver nødt til at udvikle en ny logik, hvor mennesker og ikke profit er den egentlige bundlinje.

En økonomi for mennesker vil skabe mere retfærdige og bæredygtige samfund. Den vil sikre anstændige løn- og arbejdsforhold. Den vil behandle kvinder og mænd ens. Den vil investere i mennesker og deres uddannelse, så alle får mulighed for at udleve deres potentiale. Den vil sikre bæredygtighed for klima og mennesker.

Regeringer skal arbejde for de 99 procent og ikke være instrumenter for en lille elite og deres lobbyister. Modsat de autoritære og nationalistiske bevægelser, der vokser frem med Trump i spidsen, tror vi på, at mennesker og lande skal samarbejde i demokratiske strukturer og regulere markedet og løse de globale udfordringer som klima, ulighed, flygtninge og fattigdom.

Vi skal fremme virksomhedsmodeller, der går efter langsigtede og bæredygtige investeringer og bidrager til at løse de globale udfordringer. Vi skal stoppe den dræbende konkurrence på arbejdsvilkår og skatterabatter. Og vi skal sætte en stopper for skattely og skattefiflerier.

Vi skal gøre op med det system, der skaber absurd rigdom for de få. Ekstreme lønninger og bonusser skal stoppes. De rigeste skal betale deres fair andel gennem en progressiv beskatning af både indkomster og formuer.

Vi ønsker, at den danske regering fastholder og udbygger muligheden for omfordeling via skattesystemet, både for indkomstskat og – især – kapitalskat. Og det sociale sikkerhedsnet skal være mere finmasket.

Vi skal investere massivt i livslang uddannelse for at bekæmpe ulighed.

Vi skal understøtte fagforeninger og kollektiv forhandlingsret som en afgørende vej til at bekæmpe ulighed og øge produktiviteten i samfundet.

Verden af i dag har enorme ressourcer, der er uhyggeligt skævt fordelt. Vi kan gøre det bedre. Kampen mod fattigdom og behovet for en mere sikker og stabil verden kræver det af os. Vi må og skal udvikle en økonomi for mennesker.

Vagn Berthelsen er generalsekretær for Oxfam IBIS. Bente Sorgenfrey er formand for FTF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • Bjarne Andersen
  • Henrik Leffers
  • Torben Arendal
  • Erik Feenstra
  • Morten Blicharz Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Peter Wulff
  • Flemming Berger
  • Jes Enevoldsen
  • Viggo Okholm
  • Peter Knap
  • peter fonnesbech
Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Henrik Leffers, Torben Arendal, Erik Feenstra, Morten Blicharz Nielsen, Torben K L Jensen, Peter Wulff, Flemming Berger, Jes Enevoldsen, Viggo Okholm, Peter Knap og peter fonnesbech anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend Ferdinandsen

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at den meget lave inflation var har haft nu i mange år kunne være en medvirkende årsag.
En vis inflation ville udhule de opsamlede formuer, hvis de ikke blev brugt, og også hjælpe mere almindelige mennesker, så de ikke for evigt sidder med en stor gæld, blot for at kunne bo.

Akja, akja, akja.

Start med at konfiskere pengene i skately, og se så, at få indført det formueloft. Måske skal formueloft og kontanthjælpsloft harmoniseres. Det kunne da i det mindste være sjovt.

Charlotte Svensgaard, Lise Koch, Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar

Gad vide hvad alle de svine-rige mennesker vil gøre når de har udsultet alle de mennesker som producerer alle basisvarer og sørger for at samfundet fungerer praktisk?

Vibeke Hansen, Jesper Nielsen, Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Jens Falkenberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Der er mange som spørger hvad er egentligt problemet, det går jo hamrende godt. Vejret i Danmark er blevet bedre, varmere og smukkere. Miljøet? Jamen oversvømmelserne går jo kun ud over nogle få, og de er vel forsikrede gennem staten?

Den Danske velfærd har givet en buffer således at flertallet herhjemme indtil nu ikke er ramt af centraliseringen af finanserne på alt færre hænder, i modsætning til England og USA. Men centraliseringen skaber ringere vilkår for demokratiet. Vi er trådt ind i Neo Demokratiets tidsalder, og demokratiet er sat 150 år tilbage.

Milliardærerne Trump og Putin er vel bedst til at lede verden?

Ved hjælp af medievirksomheder som milliardærerne har opkøbt, lobbyvirksomheder samt direkte skamløst køb af politikere verden over, er det lykkes at hjernevaske de fleste til at tro at de - milliardærerne bedst varetager folkets interesser.

Berlusconi i Italien skabte sit medieimperium vha. den Italienske mafia, og kontrollerede mediebilledet, vælgerne og finanserne, en ægte fascist succes historie, i hvert fald for hans venners vedkommende. Berlusconis korruptionen strakte sig helt til Frankrigs præsident. Fremtiden tilhører en stadig mindre elite af globale mastodont virksomheder.

Bogen Magteliten beskriver hvor lidt magt folketinget reelt har. At ejerne af de største virksomheder reelt bestemmer lovene, hedder pr. grunddefinitionen fascisme. Kan man kalde Rusland og USA for Moderne Fascistiske Lande? Ordet "Moderne" betegner at der ligger et pseudo-demokrati bag, både Putin og Trump blev vel på lovlig demokratisk vis valgt til embedet?

Cepos skriver i Berlingske 19. dec: "Der må forventes et fyrværkeri af reformer". Mads Lundby Hansen efterlyser ændringer af dagpengene, reformer af efterlønnen, pension, kontanthjælp, topskat mv. "Der er masser af lavthængende reformfrugter". Stop af tilgang til efterlønnen, som skal fjernes, fjernelse af registreringsafgiften, 10 % lavere dagpenge, en reduktion af dagpengeperioden med et år, reduktion af dagpengesatsen for dimittender/nyuddannede.

Bliver danskerne i disse år hærdet til at generobre demokratiet?

Hundrede tusinder i bunden af samfundet får fjernet livsgrundlaget, og indtægterne for over en million menneskers vedkommende bliver udhulet år for år, bestemt ved lov af folketinget. Folketinget er nu ikke længere folkets ting, men milliardærernes.

Vi skal have journalister som tør modsige deres arbejdsgivere og milliardærklubbens lobbyvirksomheder, i modsætning til nu, hvor de uhæmmet, ukritisk klipper klistrer fra Reuterz o.l. Skal vi have pengene og empatien tilbage, skal vi først og fremmest have demokratiet tilbage, vi må tilkæmpe os demokratiet da det ikke frivilligt frigives af Magteliten.

Velfærden er grundlaget for Danmark og derfor velstanden, uden velfærd ingen velstand, politikerne er ved at save den gren over som de sidder på, Vi skal have Danmark ud af reformhelvedet.

Eyolf Brandt Saltholm, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Torben Skov, Anne Eriksen, John S. Hansen, Torben Arendal, Dan D. Jensen, Peter Wulff, Flemming Berger, Viggo Okholm, Chr.K Dirach, Liliane Murray, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Jeg synes at vesten skulle tage og invadere Cayman Islands, Bermuda og de andre skattely, tvivler på de vil gøre megen modstand, og så få hentet de skattekroner hjem til de enkelte lande der er blevet snydt for denne skatteindkomst. Hvad er der til hinder derfor?

Det ville give mere mening end at sønderbombe i forvejen fattige lande, dem kunne man jo så passende hjælpe med genopbygning.

Ivan Breinholt Leth, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Torben Skov, Anne Eriksen og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Jeg mener der ikke bare burde være noget der hed både en minimumsindkomst, men også noget der hed en maksimumsindkomst.

Lise Koch, Kurt Nielsen, Torben Skov, Torben Arendal og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Mest interessant fandt jeg makkerskabet ift. hvem der lægger navn til artiklen.
Havde været fedt hvis Lisette fra LO havde været - 3. person på artiklen.

Sikke et statement - det i så fald KUNNE have været!

Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen, Lise Koch, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Ivar Nielsen
16. januar, 2017 - 11:12

Starte en verdenskrig. Og når de sidste ikke gider slås længere, får de at vide hvem der ejer jorden de har kæmpet for, så de kan få en plads som slave hos ejeren.

Lur mig om vores "glemte" verdenshistorie ikke netop fortæller den historie. Syntes f.eks. Ægyptens faraoer kunne lugte lidt deraf.

Eyolf Brandt Saltholm, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

Heldigvis er der stadig mennesker som jer der prøver at synliggøre de store problemer med uligheden ved at kommentere og råbe op og bliv endelig ved for det er der brug for selv den nye finansminister som man kunne have et spinkelt håb om at han var en smule mere progressiv end den forrige prøver også at sløre billedet med stort fokus på det halvfulde glas .

Niels Duus Nielsen, Lise Koch, Liliane Murray og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Christensen

Hvorfor endnu en af disse artikler Information? Det her kommer vel næppe bag på nogen? Hvor er løsningerne henne? "Bæredygtige virksomheder, de rige skal betale mere i skat, investere i uddannelse m.m."

Du kan næppe finde nogen, som er imod dette. Hvordan får man det omsat i samfundet? Hvordan fastholder man de rige i Danmark, så de ikke flytter udenlands? Hvordan tiltrækker man investeringer, hvis man har et højt skattetryk? Hvordan får vi skabt en bedre og mere lige verden, hvor alle har chancen for et værdigt liv, hvor man ikke skal tænke på mad og medicin hver dag?

Artiklen stiller mange flere spørgsmål end den giver svar. Og de svar, som den giver er alt for vage og ubrugelige.

Jacob:
Det kan kun ændres hvis de som er rige og bilder sig ind de kun er til gavn erkender
at de skal ændre syn på livet.

I 1970’erne udbetalte engelske selskaber således kun 10 procent af overskuddet til aktionærerne.
I dag får de 70 procent af overskuddet.

Det siger vel det hele.

Det er forresten totalt underordnet om zilliardærerne er kommet til deres uanstændige rigdom igennem personlig slid, arv, skattefidus eller våbenhandel. Resultatet for verdensøkonomien er det samme.

Der skal sættes grænser for personlig rigdom og formue, som der findes grænser for fattigdom. Disse grænser er alligevel kun fiktive men nødvendige for at indlede essentielle holdningsændringer.
I dag er det moralsk uacceptabelt at mennesker tjener mindre end 2 dollars om dagen og i de vestlige lande har vi mindestløn.

Hvorfor skulle det være så svært at stemple ekstrem rigdom som umoralsk? Alle religioner gør det i forvejen, men politikerne vægrer sig. Og så længe de gør eksisterer denne ekstreme skinhellighed og dobbeltmoral som virker handlingslammende.
At stemple ekstrem rigdom som umoralsk vil i sig selv ikke ændre noget ved uligheden men det er et afgørende element for at indlede et opgør med uligheden.
Ligesom det modsatte har været tilfælde: "Greed is good" har været devisen for de sidste snart 40 år og det har i sidste ende ført til den situation vi har i dag.

Eyolf Brandt Saltholm, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Kurt Nielsen,
hvordan forestiller du dig det i praksis - at konfiskere pengene i skattely?
Hvem skal konfiskere dem og hvordan? Hvad skal der ske med de konfiskerede penge?

Steffen Gliese

Curt Jensen, tllvejebringelsen af formuer i den størrelsesorden afslører jo blot, at profitten på produktet er alt for høj.

Steffen Gliese,
Jeg forstår ikke helt hvad du mener med det. Derudover synes jeg det er meget problematisk at der i dag findes en virtuel økonomi som er ... gange større end den produktive økonomi, også kaldt realøkonomi. Den virtuelle økonomi producerer absolut ingenting, men den profit der skabes ender med at underminere realøkonomien og konsekvenserne er katastrofale. Et eksempel for det ville være Grækenlands bankerot.
Så det er vel ikke så simpel som at avancer på produkter er for høje.

Vibeke Hansen, Finn Hansen og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar

curt jensen

Jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvordan det skal ske i praksis. Jeg er kun en dum vælger. Men dum som jeg er, så forestiller jeg mig alligevel, at hvis alle de lande, der påstår, at de er imod skattesvindel, stikker hovederne sammen, så skal de nok kunne finde en løsning som alle kan være tilfredse med.

Hvad der skal ske med pengene aner ligeledes ikke, men også her er jeg optimistisk: Jeg tror også vi kan finde en udvej her, men lad os nu først få fat i dem.

PS. Det glæder mig, at du har taget mit forslag om at få lavet et formueloft til dig.

Lise Lotte Rahbek, Liliane Murray og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Jeg gad nok se argumenterne for at verden kan blive stabil med følgende nøgletal, der hastigt forringes:
1. De overfiskede eller fuldt udnyttede fiskebestande. (80%+ nu)
2. De udryddet skove
3. De manglende dyr (bushmeat m.v.)
4. Den voksende befolkning
5. De efterhånden meget ringe fossile reserver.
6. Ødelæggelsen af frugtbar jord.
7. Udtømningen af ferskvandsressourcerne
8. Den stigende forurening
9. Den hastigt faldende mængde phytoplankton
10. Den ekstremt træge udbredelse af vedvarende energi

Alle disse skal stabiliseres før man kan tale om en "stabil" verden og >Ingen< af dem vil blive stabiliseret med den nuværende indsats. INGEN.

Økonomierne er det mindste problem - det er trods alt blot vores egen grådighed og manglende lederevner begge uhyre små problemer at løse sammenlignet med alle ovenstående...

Velbekomme.

Eyolf Brandt Saltholm, Niels Duus Nielsen, Liliane Murray og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

@ Jacob Mathiasen,

Det skal du ikke bekymre dig om, de fleste herinde er intelligente nok, til at forstå meningen alligevel. Jeg laver selv mange slåfejl, grammatiske og sproglige, fordi jeg ikke altid lige får læst det igennem jeg har skrevet ;)

Liliane Murray

@ Michael Pedersen,

Vrøvl? Vi lever i et lukket system med begrænsede ressourcer, så jo mere én rager til sig, jo mindre er der til andre, det er et meget simpelt regnestykke. Resourserne har vi valgt at lade repræsentere af penge.

Niels Duus Nielsen

Jacob Mathiassen, den store fordel ved, at du ikke kan redigere dit indlæg, er, at du ikke kan tage dine ord tilbage uden at skrive et nyt indlæg, hvor du forklarer din fejltagelse. Ellers kunne man jo bare fyre en vild påstand af, og når man så har fået folk til at bide på maddingen, ændrer man sin påstand til noget mere stuerent, hvorefter kritikerne fremstår som idioter.

Den eneste, der har et viskelæder, er moderator. For det meste administrerer han sit viskelæder udmærket, han har sikkert reddet mig indtil flere gange for at blive sagsøgt for injurier. At han så ind imellem sletter indlæg, som måske ikke burde blive slettet, er bare ærgerligt. Det er prisen, vi betaler, for at have et levende menneske, og ikke en algoritme, til at overvåge takt og tone.

Niels Duus Nielsen

Og min kommentar til artiklen:

Træerne vokser ikke ind i himlen. Så længe politikerne har uendelig vækst som ufravigelig præmis, må de betegnes som uansvarlige, og bør derfor sættes fra bestillingen. Ressourcer er begrænsede, i modsætning til menneskelig stupiditet.

Det eneste gode, jeg ser ved den nuværende udvikling, er at den automatisk vil få en ende. Myten om Babelstårnet er en af menneskehedens ældste myter, men der er tilsyneladende nogle kollektive erfaringer, som vi er dømt til at glemme og derfor må gøre os om og om igen.

Flemming S. Andersen, Kurt Nielsen og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar
Eskild Nielsen

Jeg kommer til at tænke på den programserie, DR havde med 'den rigeste procent'. Man var så venlig at fortælle at Danmarks rigeste procent betalte 8 % af den samlede skat.

Der var lagt op til at man skulle tænke: "Næh, det var da urimelig meget".

Da vi hverken fik at vide hvor stor en andel af landets samlede formue de havde, eller hvor stor del af den samlede indtægt de tjente, så kan vi bare gætte ud fra vores personlige fordomme.

Det er imidlertid ikke usandsynligt at ca 1 procent af befolkningen tjener halvdelen af landets samlede indtægt, og HVIS det er tilfældet, så er 8 % af den samlede skal urimelig lidt.

Liliane Murray, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

@ Michael Pedersen,

Modargument? At sige 'vrøvl' er ikke noget argument, nærmere et tegn på at man ikke har noget argument. Ren børneargumentation.

"Du er dum"
"Det kan du selv være"
"Min far er større end din far"
"Min fars er større end din fars"
"Sludder"
"Vrøvl"
"Du er dum"

Niels Duus Nielsen og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar