Læserbrev

Selvfølgelig skal humaniora instrumentaliseres

17. januar 2017

Vi humanister skal ikke klamre os til floskler om ’viden for videns skyld’, men insistere på, at humanioras viden kan instrumentaliseres på lige fod med naturvidenskabens. Hvis vi ikke selv kan svare på, hvorfor humaniora er nyttig, så vakler projektet for alvor.

Er humaniora relevant? Selvfølgelig. Vi havde ikke begreber som multikulturalisme, ligestilling og etik uden humaniora. Og vi må da mene, at disse begreber er anvendelige i samfundet, og at teorierne kan bruges til noget.

Problemet er, at instrumentalisering er blevet et humanistisk fyord. Men instrumentalisering betyder ikke andet end, at man gør brug af noget. Og vi tager vel en uddannelse for at gøre brug af den viden, vi tilegner os, og for at omsætte den til handlinger eller forståelser, der forhåbentlig kan gøre denne verden til et bedre sted at være.

Humaniora handler om at forstå – mennesker, kulturer, tekster, livet og hvordan pokker Trump blev præsident. Naturligvis er instrumentalisering skidt, hvis det eneste succeskriterium er økonomisk vækst, men ting, som udvikling og indsigt tæller vel med på vægtskålen? Vi humanister skal ikke begræde, at der stilles spørgsmål til vores relevans. Vi skal ranke ryggen og fortælle, hvorfor det er nyttigt at studere Carl von Clausewitz’ murstensværk Om krig eller undersøge det postkolonialistiske islæt hos Karen Blixen. Det siger alt sammen noget om gårsdagens verden og noget om den verden, vi har i dag – og det er nyttig viden!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu