Kronik

Den store omstilling kræver en gentænkning af frihedsbegrebet

Den individuelle frihed er en af hjørnestenene i den vestlige opfattelse af det gode liv. Men hvis vi skal sikre et bæredygtigt samfund, er vi nødt til at sætte grænser for netop friheden
bæredygtighed grøn omstilling liberalisme bæredygtig udvikling

Johannes Loeb og Anne-Christine Dittmann arbejder i drivhuset på økogården Ydunes Have på Samsø. Ifølge kronikør Marie Holt Richter er små fællesskaber, hvor man afgiver frihed, vejen til at sikre en omstilling af samfundet.

Ulrik Hasemann

7. januar 2017

Fortalere for en bæredygtig omstilling kæmper en hård kamp. Blandt andet fordi projektet indebærer, at vi begrænser vores forbrug af jordens ressourcer – hvilket i sidste ende vil gøre indhug i den individuelle frihed, som vi kender den.

Og at pille ved den kan sætte en pind i hvilket som helst hjul. Men vores frihedsbegreb har medført en slags grænseløshedens kultur.

Vi ser det i den finansielle ustabilitet; vores tæren på naturens og menneskets ressourcer; den globale – og interne – konkurrence; vores krav til hinanden og vores egen succes. Så verdens tilstand fordrer, at vi tager en diskussion om frihed og grænser. Og vi må gøre det på en måde, der ikke bliver slået i hartkorn med østblok og andre totalitære regimer, men som fejrer den individuelle integritet lige så vel som enhver liberalist.

Hvis frihed?

Pt. lader det til at være de borgerlige partier, der står som beskyttere af den individuelle frihed. Og vi kan da også tilskrive liberalismen mange af de rettigheder og privilegier, vi nyder som borgere i dag. På den anden side rummer liberalismen jo også den kapitalistiske logik, som ser ud til at have sejret i en sådan grad, at vi er blevet blinde for den.

Vi – og vores frihedsbegreb – lever i en tid, hvor markedets logik har bredt sig ud til alle områder af samfundet og menneskelivet. Hvor staten ikke længere søges opløst, men nu berettiger sin eksistens ved at optimere de institutionelle og kulturelle rammer for kapitalens fri bevægelighed. Hvor vi er gået fra en tilpasning af økonomien til menneskers behov til en tilpasning af mennesker til markedets behov.

Vores frihedsbegreb løsriver os fra fællesskabet og de naturgivne begrænsninger. Det individualiserer lykke og ansvar, og friheden afgøres af, hvor mange penge du har.

F.eks. er det den liberale politik, der har fået boligpriserne til at eksplodere og det sociale sikkerhedsnet til at revne, så vi tvinges ud i gældsættelse, forøget arbejdspres, og i sidste ende et bestemt karriere- og livsvalg. Grundlæggende tvinges vi til at prioritere økonomisk udbytte og underordne alle andre værdier og drømme dette mål.

Vi får at vide, at vi må tænke, som vi vil, mens vi invaderes som aldrig før af budskaber om, hvordan vi lever det rigtige liv, hvordan vi skal se ud, og hvad vi skal stræbe efter – alt sammen noget, der nødvendiggør penge. Dette er en frihed på markedets vilkår.

Frihed fra begrænsninger

Liberalismens frihedsideal er grundlæggende en frihed fra, nemlig fra andres, især statens, begrænsninger af din frihed, og det er stadig de såkaldt liberale partiers projekt. Men det lader til, at de på magisk vis overser den enorme magt og undertrykkende effekt, som markedet har på vores liv og vores muligheder for at skabe bæredygtige liv og samfund.

Staten skal beskytte os mod hinanden, og liberalismen skal beskytte os mod staten. Men hvem beskytter mennesker og vores miljø mod børsspekulanter, multinationale selskaber og deres lobbyister og advokater?

Under markedets regime har vi ingen frihed til at fravælge pesticider eller GMO. Og endnu mindre har miljøet, folk i det globale syd eller fremtidige generationers mulighed for at sige fra eller til. Bønderne kan ikke længere gøre oprør mod herremanden, for han har outsourcet produktionen og er blevet usynlig for sit folk.

Dette er den neoliberale tidsalder. Mens liberalismen traditionelt lagde ansvaret på civilsamfundet, og samfundssind var en dyd, så lægges ansvaret i dag på individet, og friheden er blevet et tveægget sværd, der fratager os muligheden for at pege på de strukturelle skævheder i samfundet og gøre op med dem. Vi tror, vi er frie, men vi har mistet evnen til at tænke os andre mulige samfund og økonomiske strukturer.

Vi har ikke længere brug for familiens eller landsbyens fællesskab, men er dybt afhængige af en pengeøkonomi, vi ikke har en chance for at styre, endsige overskue.

Vi forsøger i stedet at hævde vores magt som forbrugere, men møder kun etiske dilemmaer og vores egen begrænsede viden ved køledisken. Når vi tror, at såvel vores eget liv som verdens trivsel alene afhænger af vores individuelle valg som forbrugere og vores personlige handlinger og evne til at få tingene til at hænge sammen, så brænder vi sammen. Eller dropper idealerne.

Frihedens fællesskab

Hvad kan frihed så være?

For det første kan vi følge liberalismens ’frihed fra’. Frihed fra alskens reklamer og fra det konstante pres for succes. Frihed fra den indædte konkurrence, det øgede arbejdspres og den tiltagende kontrol og standardisering.

Men vi kan også tale om en positiv ’frihed til’, som vi kan finde, når vi går væk fra det kommercialiserede, økonomiserede liv. Friheden til at bruge sine livskræfter på andet end at tjene penge til banken. Til at prioritere etik, menneskelig udvikling og samfundsnytte over indkomst – og til at vælge bæredygtige løsninger. Problemet med disse friheder er, at de er svære at opnå alene.

Så her kommer vi til fællesskabet – noget vi ofte stiller i modsætning til frihed. Måske fordi fællesskab uundgåeligt indebærer forpligtelser, ansvar og begrænsning af den individuelle frihed. Måske fordi de folkelige fællesskaber har mistet deres legitimitet eller bare er smuldret.

Men her har vi brug for at huske, at ’frihed’ hænger sammen med ’lighed og broderskab’. Og at der er pengemagt, og så er der folkemagt. Folkemagt som i, at vi i kraft af fællesskabet magter at skabe alternativer for os selv og måske rykke ved tingenes tilstand.

Og når man læser om de nye fællesskaber, der i øjeblikket popper op alle steder; fødevarefællesskaberne, Samsø Energiakademi eller leve- og bofællesskaber, så ser man mennesker, som gennem afgivelse af en bid frihed, tid og ressourcer har fundet en større frihed. Friheden til at vælge lokale, sunde og giftfri fødevarer; friheden til at blive på deres elskede ø trods alle samfundsøkonomiske udkantsodds; friheden til at skabe tilværelser med mindre forbrug og mere tid – og til at være en del af løsningen i stedet for en del af problemet.

Det er uvist, om disse fællesskaber og deres løsninger vil bryde igennem på makroniveau. Men det er her, i de konkrete, sted- og livsnære fællesskaber, at vi har indflydelse – ikke på den globale arena. Det er her, vi kan gøre noget ved vores bekymringer.

Og måske har vores ambition og egeninteresse i virkeligheden det også bedre i selskab med et større fælles bedste og ved, at man forpligter sig på en sag. At give til andre er reelt en manifestation af overskud. Rigdom. Kun at sørge for sig selv uddyber en kultur af fattigdom og mangel.

Det første skridt mod frihed er at forstå, hvem og hvad der definerer din frihed. Hvis vi skal have frihed til at skabe en bæredygtig omstilling, betyder det først og fremmest et opgør med det neoliberalistiske frihedsbegreb og de rammer, det sætter for vores mulighed for at værne om jorden og os selv. Og måske er fællesskaberne et godt sted at begynde. Måske er folkemagten værd at vende tilbage til.

Marie Holt Richter er projektkoordinator og underviser hos NOAH. Hun har bidraget til bogen ’Livet efter væksten’, der netop er udkommet

Serie

Efter væksten

Mens de fleste politikere savner væksten og håber på, at den venter lige om næste hjørne, har vækstkritikerne vundet stadig mere frem – både som græsrødder og på den mere etablerede venstrefløjen.

Men et er at kritisere væksten, noget andet er at forestille sig, hvad der kommer efter væksten. Hvilke muligheder og begrænsninger giver det at slippe vækstforestillingerne? Hvordan ser samfundet ud efter væksten?

Det belyser denne debatserie på en række områder lige fra vores forestilling om sundhed til konsekvenserne for vores forestilling om frihed.

Seneste artikler

  • Vækstlogikken gør kroppen til en biologisk maskine

    16. december 2016
    I dag betragter vi kroppen som en biologisk maskine, man kan og bør reparere på, som var den en bil. De slidte dele kan skiftes ud, og den kan modificeres kemisk: sovemidler ved søvnløshed, morfin til smertefrihed og Viagra for en sikkerheds skyld. Men hver gang man benytter sig af et quickfix, fjerner man lysten til at gøre noget ved årsagen til sygdommen
  • Livet efter væksten kræver et tættere forhold til ressourcerne

    8. december 2016
    Flugten til byerne og den dalende respekt for håndværk har ført os langt væk fra naturen. Når man ikke længere bor i den eller arbejder med dens ressourcer, mister man respekten for den. Så er vejen banet for hovedløst overforbrug og forestillingen om, at økonomisk vækst er lykken
  • Alle taler om vækst – men vi taler ikke om det samme

    1. december 2016
    Kritikken af den traditionelle økonomiske vækst har svært ved at trænge igennem, fordi den associeres med tilbagegang og stagnation. Misforståelsen opstår, fordi man forveksler vækst med forbrug og stirrer sig blind på regnemodeller, som overser, at økonomi reelt bør handle om vækst i livskvalitet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Peder Nielsen
  • Aksel Gasbjerg
  • ingemaje lange
  • Philip B. Johnsen
  • Flemming Berger
  • Lise Lotte Rahbek
  • Olaf Tehrani
  • Erik Feenstra
  • Torben K L Jensen
  • Jakob Trägårdh
  • Herman Hansen
  • Troels Holm
  • Ole Falstoft
  • Niels Duus Nielsen
  • Dina Hald
  • Steffen Gliese
  • Peter Knap
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Ejvind Larsen
Jens Peder Nielsen, Aksel Gasbjerg, ingemaje lange, Philip B. Johnsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Olaf Tehrani, Erik Feenstra, Torben K L Jensen, Jakob Trägårdh, Herman Hansen, Troels Holm, Ole Falstoft, Niels Duus Nielsen, Dina Hald, Steffen Gliese, Peter Knap, Jens Thaarup Nyberg og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Men det er ikke rigtigt: den vestlige tænkning ser folk som del af diverse grupper med interesser OG suveræne individer, der tilsammen udgør folket med fællesskabsmagten. Så der skal ikke omtænkes, men omstruktureres, så den kan komme til at fungere.

charlie white

Selv retsstaten kan ikke beskytte folk.

Den værste form for kriminalitet er kapitalisme, og alligevel ser retsstaten blindt og tavst til, på de overgreb som den udsætter verdens befolkninger for dagligt.

Det som gør os stærke som mennesker er når vi står sammen i mange små fællesskaber hvor vi klare de fleste af hverdagens problemer.

Vi har brug for selvstændige kommuner som er der for fælleskaberne og som tør stå ved det og som ikke lader sig tvinge hen bag en central dikteret økonomi, hvor de svigter os alle.

Derfor er det vigtigt at staten gentænkes og dens opgaver defineres ud fra kommuners og fællesskabernes behov, og at den magt de får er begrænset.

Når vi så igen mærker at det nytter, fordi vi bruger den fælles viden for alle, så kan vi igen tale om at friheden er tilstede, men den er der kun sålænge vi tager vare på hinanden, med medfølelse og forstår at udvikle evidens hele tiden.

Herman Hansen

...Opret en art global ressourcebank som repræsentere den maksimale ressource belastning kloden kan regenererer årligt. Fordel herefter den samlede ressource kapacitet på antal mennesker på kloden og indsæt deres andel på deres globale ressource konto.

...Denne ressource konto danner så grundlaget for en global basis borgerløn, hvor man kan sælge og købe ressource efter ens behov og forbrugsmønster.

...Dem som ønsker at leve et simpelt liv uden det store ressource forbrug kan så gøre det og leve af deres ressource indtægt som basis indtægt og dem som vil flyve kloden tynd kan så gøre det ved at opkøbe ressourcer for at få mulighed for det. Det kræver så naturligvis en indtægt højere end det som basis ressource indtægten rækker til.

...Resultatet er en simpel og rimelig basis borgerløn til hele klodens befolkning, samt et bæredygtigt ressource forbrug.

Herman Hansen

...Den liberale frihed bygger på at de få stjæler friheden fra de mange. Den liberale frihed har således intet med frihed at gøre idet den sender største del af en befolkning i løn- og gældslaveri.

curt jensen, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Arlas "pizza-topping" er et eksempel på hvor galt det kan gå. Det er et reven-ost lignende produkt, som aldrig har set en ko og som stort set består af palmeolie produceret på kæmpe palmeolieplantager i bl.a. Indonesien på bekostning af bæredygtighed og komplet ødelæggelse af de naturlige skove og økosystemer. Der er således næsten ikke mere livsrum for orangutanger for at tilfredsstille en grisk indtjening for de stadigt større og stadigt mere hensynsløse mega koncerner.

...Et produkt som Arlas "pizza-topping" har kun ét formål. At tjene kassen til koncernens aktionære. Tidligere i de anstændige tider ville du ikke finde bare et lille mejeri, som ville lægge navn til sådan et falsk produkt. Kunderne ville simpelhen løbe væk.

curt jensen, Flemming Berger og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

En varm tak til Marie Holt Richter for mange gode og præcise formuleringer.
Lad os tale og skrive meget mere om frihed fra forbrugstvang, frihed fra reklamer, frihed til ikke-profitable aktiviteter og fællesskaber, forskningsfrihed, kunstnerisk frihed. Frihed fra skattely og fradragsprivilegier. Frihed fra miljøbekymring og klimaangst. Frihed fra privatprofittens hærgen i alle samfundets anliggender.

Torben Arendal, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Lilli Wendt, Steffen Gliese, Erik Feenstra, Sus johnsen og John Christensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

"Grundlæggende tvinges vi til at prioritere økonomisk udbytte og underordne alle andre værdier og drømme dette mål"

...Her i finder vi så grunden til at Den-Lille-Svindler så fanatisk og manipulerende med alle midler forsøger at afskaffe velfærdssamfundet. Dette velfærdssamfund forhindre nemlig det liberale mål med at gøre og alle sammen til løn- og gældslaver for den økonimiske magt elite.

Herman Hansen

...Den danske og nordiske velfærdsmodel er det eneste på jorden, som har skaffet almindelige mennesker frihed.

Tidligere ejede vi i fællesskab vores forsyning af el, vand, varme, tele, post og meget andet. Nu er det hele mere eller mindre sat overstyr til neo liberalismens slaveri.

...Vi har således ikke kun solgt vores børns arvesølv. Nej, det er langt langt være. Vi har solgt deres frihed.

curt jensen, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg, Erik Feenstra, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Når nogen siger fællesskab, så råber den økonomiske magt elites stedfortræder Liberal Alliance i kor "Jaaantelov". Ha ha ha

TTIP presser dansk landbrug.

Bankerne må straks i forhandling med landbruget og Staten om en finansiering af økodrift og en lovgivning, der kan værne mod konventionelle landbrugsprodukter og sagsanlæg for markedsforvridning,

Danske supermarkeder vil blive oversvømmet af hormonpumpet amerikansk svinekød og oksekød. Det er konsekvensen af TTIP-handelsaftalen mellem EU og USA. Formålet er at give producenter på begge sider af Atlanten fri og uhindret adgang til hinandens markeder. Og USA er en fødevarekanon som uden problem prisdumper selv hjemmedyrkede radiser.

Torben Arendal, curt jensen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Den individuelle frihed er da et ubetinget gode - vi sætter f eks ikke børn i verden, for at de skal være andres slaver eller statens eller religiøse/ideologiske fællesskabers ejendom.

At den individuele frihed begrænses, når almenvellet kræver det, er der da tusindvis af eksempler på i en moderne stat som Danmark ( - det er kun i visse fejlslagne stater og u-lande, at superindividualister/superegoister , kan "slå sig løs" uden indblanding.)

Individualismen tillader f eks ikke, at man i Danmark
- omskærer piger (desvære må man stadig omskære drengebørn)
- kan købe våben og sprængstoffer uden tilladelse fra samfundet(staten)
- kan tømme affaldscontainere ud i naturen eller på gader og veje
- kan undlade at lade sine børn få undervisning
- kan gifte sig med flere kvinder/mænd
- kan foretage f eks religiøse menneskeofringer under henvisning til at der er religionsfrihed
- kan køre i venstre side på f eks en motorvej eller stiv af sprit( det koster kørekortet plus evt en straf
- kan hælde en masse farlige tilsætningsstoffer i fødevarer og sælge dem til forbrugerne
- kan nedsætte sig som læge eller tandlæge uden autorisation
- kan slå en irriterende nabo ihjel
o s v

Afgivelsen af frihed i de artiklen nævnte "mikro" fællesskaber er et frivilligt ( og altid tilbagekaldeligt) valg, og den afgivne "mængde af individuel frihed" til disse "mikro" fællesskaber er mikroskopisk i forhold til den i samfundet lovfastsatte afgivelse af individuel frihed .

Ole Rasmussen

Frihed betyder man ikke længere er slave, så hvad er problemet? Desværre er vi i dag slaver. men debat lægges der vist ikke op til

curt jensen, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Robert Kroll
07. januar, 2017 - 19:18
"Individualismen tillader f eks ikke, at man i Danmark
...
- kan gifte sig med flere kvinder/mænd"
behøves man være gift ?

Og til resten af listen, vil jeg mene du tager fejl; det er en kollektivisme der ikke tillader det du nævner i dine punkter.

Niels K. Nielsen

sikke noget vrøvl.
Det et Statens udgifter på 1100 mia. kr. p.a., der medfører så stor ufri tvangsbeskatning, at det arbejdende mindretal må arbejde stadigt mere - og det levner samtidig stadig mindre plads til de knap så dygtige..

Peter Bækgaard

Tænk hvis man kunne få u-lande til at formere sig på samme niveau som man ser I-landene gøre? Tænk hvis de fik højnet uddannelsesniveauet så meget at de kunne se at det ikke går at hælde gift i floderne.
Uddannelse er det vigtigste middel.
når vi ser tilbage på tiden med kommunismen så var staterne dengang forholdsvis ligeglade med forurening - der var 5-års planer som skulle overholdes. Så husk på at hvis vi fjerner det private initiativ, så standser vi den grønne teknologiske udvikling med ét slag, og i samme ombæring åbner vi op for kulkraften igen - på globalt plan.
vi skal passe enormt meget på ikke at fjerne den personlige frihed, men vi må gerne diskutere den.

Steffen Gliese

Skat er ikke tvang, Niels K. Nielsen, skat er sikkerhed for, at samfundet kan fungere, og at folk er sikret et ordentligt liv. Hvad du derefter nævner, skyldes politiske beslutninger, der tager fra de fattige og giver til de rige.

Vibeke Hansen, curt jensen, Jens Thaarup Nyberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Bækgaard, masser af investeringer og korruption i ulandene sker der, netop fordi kapitalisterne kan komme uden om i-landenes miljø og arbejdsmarkedslovgivning. Jeg tror sådan set ikke det er et spørgsmål om uddannelse. Langt de fleste u-lande har en veluddannet elite, men korruption og diktatoriske forhold fastlåser landene i elendighed for flertallet.

Peter Bækgaard

Bill Atkins, det er netop det der er problemet. der er kun få veluddannede og de gør hvad der passer dem fordi de andre ikke ved bedre. Mht. Den veluddannede elite i U-lande - hvor mange tror du har købt og betalt sig til de flotte diplomer?
Det er derfor netop et spørgsmål om uddannelse af masserne og ikke kun eliten. Korruptionen vil falde i takt med at uddannelsesniveauet stiger i befolkningen.

Peter Bækgaard, du ved godt at skattely i høj grad bruges af i-landenes virksomheder til at skabe en korruptionspulje som de kan arbejde med i u-landene. Ud over korruption så er nepotisme og familiebånd en betydende faktor i u-landene. Jeg tror du undervurderer den uddannede deklasserede befolknings størrelse. Der er i dag nok uddannede til at skabe fornuftige samfund - det er korruption, nepotisme og diktatoriske ledere der er problemet.

Peter Bækgaard

BIll Atkins, jeg er langt fra enig med dig i at uddannelsesniveauet er højt nok i mange lagt størstedelen af U-lande.
De kloge narrer de mindre kloge, og det sker hele tiden i disse lande. Så har vi de korrupte statsanansatte og de gør dælme heller ikke noget godt for landene.
Jeg mener at der med højere uddannelse åbnes op for en større kritisk tilgang til de respektive landes forvaltningspolitikker. Der vil formentlig opstå tilfælde hvor lande ender i borgerkrigslignende tilstande når masserne rejser sig imod den korrupte elite, men sådan må det nødvendigvis være.

En meget vigtig og forfriskende tilgang til udviklingen. Tak til kronikøren.

I forhold til forventet befolkningseksplosion, så kan jeg i øvrigt anbefale at se Hans Roslings TED videoer.

Børge Rahbech Jensen

Sludder. Fortalere for bæredygtig omstilling kæmper en hård kamp, fordi de ikke er ærlige, og er imod individuel frihed.
I realiteten kæmper de på flere fronter. Bæredygtig omstilling har i sig selv lav prioritet. Kampen om den offentlige mening har højere prioritet. Det har kampene for bevarelse af egen livsstil og imod individuel omstilling også.

Den største udfordring ved individuel frihed er, at den hverken understøtter en entydig livsstil med garanti for ikke at føle sig udenfor eller en totalitær ledelse. Det er en stor udfordring for de, der ønsker at bestemme over både eget og andres liv. Aktuelt kan konstateres, at veganere bruger klimadebat til fremme af egen livsstil, og nogle fortalere for bæredygtig omstilling gerne rejser rundt i verden med rutefly, helikoptere og hurtige motorbåde. Det giver den individuelle frihed ret til. Desværre anerkender kun få, at den individuelle frihed giver ret til individuelle valg, herunder ret til fravalg af bestemte rejseformer. I stedet bruges som undskyldning, af et enkelt menneskes valg ikke gør nogen forskel.
Faktisk kan jeg umiddelbart kun komme i tanker om en fortaler for bæredygtig omstilling, som fortrinsvis rejser med tog, fordi han helst vil gøre det, han prædiker. Det er en tysk politiker og blogger, som rejser meget rundt på Europas jernbanenet.

Peter Bækgaard, jeg siger uddannelsesniveuet er højt nok i langt de fleste ulande til at skabe et fornuftigt samfundsalternativ - hvis blot korruption og diktatorisk magt blev elimineret. Lytter du aldrig til de - godt nok sjældne - dokumentarudsendelser hvor almindelige mennesker udtaler sig om forholdene i det u-land de bor i. Det skulle du gøre.

Analfabetismen på verdensplan er faldet fra 40% til 10% siden 70'erne. Jeg tror du undervurdere begrebet "kritisk masse" for "uddannelse nok" og overser at gode miljø og arbejdsforhold ikke er raketteknologi.

John Christensen

Stjernerne blinker jorden drejer rundt
fuglene synger i solen
få har det godt mange lider ondt
på asfalten blegner violen.
Oh,frihed, oh,friheden flyver
som svalerne højt i det blå,

oh,frihed, oh, friheden flyver
dig helst på jorden vi så.

Menneskeskabt er hadets bånd
og ondskabens tunge lænker.
Stærk og god er den hånd
som på havets bund den sænker.

Oh,frihed ...

Ofte vil man binde frihedens fugl
for at få sangen til at forstumme,
men den kan ikke holdes i skjul
lad det tordne fra frihedens tromme.

Oh,frihed ...

Finder du pladsen i livet for trang,
- er din rose spærret inde?
Slås du alene, bli'r kampen for lang,
men sammen kan vi friheden finde.

Oh,frihed ...

Melodi: Leif Sylvester Petersen - Tekst Erik Clausen

det er netop det der er problemet. der er kun få veluddannede og de gør hvad der passer dem fordi de andre ikke ved bedre.

Peter Bækgaard,
sådan er det sgu også hos os! Gruppen af veluddannede er godt nok lidt større, men ellers er det meget det samme. De der kaldes for "elite" gør hvad der passer dem på bekostning af resten som er uda af stand til at gøre noget ved det.

Ingen her kommer på at indrette økonomien - både her i landet og overalt på kloden - i overensstemmelse med denne bestemte hensigt - at stoppe klimaudviklingen - uden at prøve et håbløst, naivt forsøg på at afskaffe verdenskapitalismen.
Samtidigt med skal en basal retfærdighed mellem borgerne - " at indånde den fælles, rene luft" - gennemføres på alle måder.

Svaret er beskatning på en måde, der støtter hensigten :
Finansskat, arbejdsfri indtægter, jordleje, resurseafgift og forureningsafgift - ialt kaldet NATURSKAT.
Disse skatteobjekter skal erstatte skatten på arbejde - både privat og erhverv - og detailmoms.
Der skal altså skelnes mellem fællesejet, det samfundsejede og det personligt skabte.

Før disse betragtninger anerkendes, sker der intet med den store omstilling.

Og på den anden side i statsbudgettet : At Grundlovens §75 overholdes gennem indførelse af borgerret og -frihed gennem "Borgerlønssamfundet" - UBI Basisindkomst.

Jens Peder Nielsen

Tak for den gode artikel.

Klimakrisen er det mest alvorlige emne pt. Uden et stabilt klima risikere vi alle de problemer vi alle for alt i verden vil undgå. - Det er som om dette ikke rigtig er gået op for folk endnu.

Der er måske brug for mere ”populistiske” og klare budskaber.

Et ustabilt klima risiker at føre til mindre velstand og velfærd. Madmangel og arbejdsløshed. Flere flygtninge og konflikter, flere krige og mere kriminalitet. - You name it...

Alt det alle politiske partier vil undgå. - Et stabilt klima er forudsætningen for alt.

Derfor kan vi, mig, dig, godt må være lidt mere ”populistiske” og tydlige omkring dette emne.

Mvh - Aktiv i Noah Frederiksberg 1978.