Kronik

Er sukker den store skurk og fedt vejen til frelse?

Stenalderkost, ’low carb high fat’-diæter og stram vegansk disciplin. Et væld af mærkværdige kure vælter ind over os og lover sundhed, styrke og lange liv. Men selv om de tager afsæt i videnskaben, har de mere tilfælles med religion
Stenalderkost, ’low carb high fat’-diæter og stram vegansk disciplin. Et væld af mærkværdige kure vælter ind over os og lover sundhed, styrke og lange liv. Men selv om de tager afsæt i videnskaben, har de mere tilfælles med religion

Line Høstrup/iBureauet

23. januar 2017

Der er ét element, der går igen blandt vor tids mest populære kure og kostretninger: De har fundet en synder. En fødevare eller en fødevaregruppe, som de med en blanding af videnskab og viljestyrke får til at fremstå som årsagen til sygdom og død.

En maddæmon, som tilskrives alt ondt, og som samtidig er den diametrale modsætning til de fødevarer, der anprises som gode, helbredende eller sågar hellige.

Frygten for kulhydraterne

For den populære kostretning low carb high fat (LCHF) – der bruges af mange i jagten på en reduceret kropsstørrelse – er det kulhydrater, der er dæmonen. De (især sukker) tildeles en magisk evne til at gøre kroppen ekstra effektiv, når det gælder fedtlagring – selv i fravær af kalorieoverskud.

Derved formår de at bryde termodynamikkens første lov. I skarp kontrast til kulhydraterne, hyldes i LCHF-kredse især én ting som vejen til både vægttab og sundhed: fedt. Også (eller måske især) det mættede.

Videnskaben, som denne kostretning trækker på, består af to erkendelser: At fordums tids fedtforskrækkelse har været helt, eller i hvert fald delvist, ubegrundet; og at der så ud til at være en stærkere sammenhæng mellem indtag af hurtige kulhydrater og livsstilssygdomme.

Herfra tager viljen over for at skabe en sammenhængende historie med sukker som skurken, mens videnskaben får en bagsædeplads. Især ignoreres de kontrollerede studier, der tydeligt viser, at man taber sig, når man er i kalorieunderskud – også selv om kosten består af endda meget store dele sukker.

Man vender ryggen til store videnskabelige undersøgelser, der viser, at det er (mindst) lige så effektivt at skære på fedtet, som på kulhydraterne, hvis man vil tabe sig.

Og man gentager for længst punkterede myter om sukker som sammenligneligt med et narkotikum, der gør børn hyperaktive og i øvrigt er direkte årsag til både diabetes og hjertekarsygdomme. At amerikanerne for længst har knækket sukkerkurven, men stadig bliver større, bliver der ikke flaget med i LCHF-kredse.

Stenalderromantikere

I stenalderkosten er det de fødevarer, der kom med landbruget, der bærer ansvaret for både kroniske tarmproblemer, livsstilssygdomme og kræft. Det moderne, det industrielle, det såkaldt unaturlige er den skyldige.

Så snart en fødevare har mere end én ingrediens, opstår der tilsyneladende et samspil mellem dem, som ifølge stenalderkostens proponenter gør det umuligt for os at afdække, om fødevaren er farlig. Så faren antages ud fra et forsigtighedsprincip, og listen over forbudte fødevarer er tifold længere end listen over tilladte.

Mad er blevet til medicin for raske mennesker. Psykiater Finn Skårderud sætter fokus på, hvordan en blanding af videnskab, religion, psykologi og kultur har resulteret i magtfulde myter og et sundhedshysteri, der for alvor kan gøre os syge
Læs også

Som med LCHF tager stenalderkosten udgangspunkt i videnskaben, men giver ligeledes hurtigt slip igen. Observerede sammenhænge mellem et overindtag af ultraforarbejdede fødevarer og livsstilssygdomme tolkes som evidens for, at det er forarbejdningen og især tilsætningsstofferne, der bærer skylden.

Kun mad, vi har lavet fra bunden, er god nok. E-numre er noget, djævelen har skabt. De stemples som urene, forkerte og farlige og står i stærk kontrast til at spise ’ren’ og ’rigtig’ mad, der skulle forhindre både sygdom og lidelse og gøre dig stærk og slank.

Her, som i LCHF-paradigmet, ignoreres de egentlige, velunderbyggede modificérbare årsager til livsstilssygdomme: rygning, inaktivitet og overindtag. I stedet glorificeres kød og kokosolie, mens alt fra korn til kunstige sødemidler dæmoniseres.

Det er ikke et populært faktum, at vi – på trods af den store forekomst af overvægt – aldrig har været sundere eller levet længere end vi gør i dag. At sundheden og de ekstra leveår er en direkte konsekvens af en tiltagende grad af ’unaturlig’ adfærd. Det passer jo slet ikke ind i fortællingen om den ’udødelige’ stenaldermand (der sjældent blev over 35 år gammel).

Planteentusiasterne

Forleden kunne man læse et debatindlæg i Information, som foreslog, at kostrådene skulle anbefale en »plantebaseret kost«. Også her skulle der findes en dæmon til lejligheden. Rollen gik til animalsk protein (altså protein, der har sin oprindelse i dyr). Det blev stemplet som årsag til hjertekarsygdomme, sukkersyge og kræft.

Som i de ovenstående eksempler tog forfatterne til indlægget udgangspunkt i noget, der i hvert fald er delvist videnskabeligt. For der er nemlig videnskabelig enighed om, at indtag af forarbejdet rødt kød med al sandsynlighed øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm.

Indtager man ca. 50 gram dagligt øges risikoen for denne ene type kræft, med ca. et procentpoint over et helt liv. Vi ved ikke med sikkerhed hvorfor, men de færreste ernæringsfaglige tvivler på denne årsagssammenhæng.

Herfra går konklusionerne så videre, end hvad data underbygger. At forarbejdet rødt kød sandsynligvis er kræftfremkaldende, betyder ikke, at rødt kød er det. Og studier, der synes at vise sådan en sammenhæng, er kraftigt påvirket af, at oksekødselskere typisk har en mindre sund levevis; de ryger og drikker mere og bevæger sig mindre end gennemsnittet.

Derfor er der ikke god evidens for, at rødt kød er sammenligneligt med forarbejdet rødt kød. Og der er heller intet, der peger på, at kød fra fisk eller fjerkræ skulle øge risikoen for hverken kræft eller livsstilssygdomme og slet ikke, at animalsk protein fra æg og mejeriprodukter gør det.

Madreligion

Fælles for den frygtbaserede formidling af fødevarevidenskab er den sort/hvide-fremstilling af noget, der i virkeligheden er nuanceret.

Den slags falske modsætninger skaber et sammenhængende, simplificeret billede af komplekse forhold og bliver grundlaget for gode historier. Gode historier, der bliver til trosretninger, der bliver til religion. Og som med andre religioner skaber det stor sikkerhed hos inderkredsene, hvilket motiverer til at missionere med deres budskaber.

For den sundhedsforvirrede gavner det næppe dagligt at blive eksponeret for forskellige overbeviste og overbevisende proselytter, der i bedste mening prædiker netop deres evangelium. Især når sandhederne er i direkte modstrid med hinanden, skaber det problemer.

Der er påfaldende ligheder i tidens diskurser om det helbredsskadende usunde og religionernes forestillinger om det sjæleligt syndige
Læs også

Og når videnskaben bruges til at underbygge en på forhånd formuleret sandhed, mister den sin værdi. Det kommer til at fremstå som om, der ikke længere er nogen objektiv sandhed. Til sidst danner alle deres egen mening om sund kost, og holdning bliver til fakta.

Det er konsekvensen af den selektive brug af videnskaben. Der er ikke noget at sige til, at så mange efterhånden tror, at eksperterne ændrer holdning hele tiden.

Ernæringsvidenskaben er kompleks. Studier om fødevarers effekt på sundheden peger ofte i forskellige retninger. Derfor skal vi altid bestræbe os på at forholde os til en samlet vurdering af evidensen – og ikke kun til de studier, der passer med vores overbevisning.

Men selv om ernæringsvidenskaben udvikler sig, og selv om de officielle anbefalinger ændres fra tid til anden, betyder det ikke, at vi ikke kan sige noget med sikkerhed. Faktisk kan der siges noget, der effektivt annullerer alle skråsikre skræmmekampagner og overdrevne helseanprisninger: Der findes ikke usunde fødevarer. Der findes heller ikke sunde fødevarer.

Graden af sundhed afhænger altid af mængder og kontekst. At det er usundt at få for meget af noget, er ikke et argument for at få for lidt. At lidt er godt, betyder heller ikke, at mere er bedre.

Med andre ord: Alt med måde er stadig en gangbar kostfilosofi. Måske er den endda endnu mere relevant i disse forbudstider end nogensinde før.

Morten Elsøe er kandidat i molekylær ernæring og fødevareteknologi og har undervist i ernæring ved VIA University College, samt på Aarhus Universitet. Han er forfatter til bogen ’Slut med Forbudt’ – en evidensbaseret kritik af pseudovidenskabelig skræmmeretorik om kost og krop.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Robert Kroll
  • Torben K L Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Nickey Fregerslev
  • Martin Lund
Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Robert Kroll, Torben K L Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Nickey Fregerslev og Martin Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Lasse Schmidt:

Hvis dit naturlighedsargument udelukkende handler om at der skulle være næringsstoffer, som vi evolutionært er tilpasset at få via animalske fødevarer, så er de eneste for alvor relevante bud (så vidt vides i dag) D-vitamin og B12-vitamin.

D-vitamin er lidt af en skrøne, eftersom de mængder, man i det hele taget kan få via føden, er minimale ift. vores behov. Den eneste naturlige og realistiske kilde til D-vitamin er at udsætte sin hud for sollys.

B12-vitamin nævner du selv. Her ville jeg mene, at det er mindst ligeså plausibelt, at vi er evolutionært tilpasset at få B12-vitamin fra de rester af vores egen afføring, som vi ville have på hænderne, hvis det ikke var fordi vi var begyndt på noget så unaturligt som at vaske hænder.
Derudover skulle jeg mene at vi også indtil for ganske nylig historisk set fik B12-vitamin i rigelige mængder fra de jordrester, som sad på vores grøntsager. Men dels renser vi i dag grøntsagerne 'for' godt, og dels er jorden mange steder så udpint (pga. monokulturel dyrkning og pga. pesticider), at den ikke længere kan huse de bakterier, som producerer B12-vitamin.
Så ja, det er korrekt, at hvis man vil leve som veganer i dag, bør man tage tilskud af B12-vitamin (jeg har selv haft mangel), men ikke desto mindre kan man ikke med rette påstå, at det er manglen på animalske fødevarer, der forårsager B12-mangel - for manglen ville sandsynligvis ikke opstå hvis jorden var sund og/eller hvis vi ikke var så grundige med at vaske fødevarer og hænder.

Man kan på en rimelig konsistent måde hævde, at man i dag 'bør' indtage animalske fødevarer for få nok B12-vitamin, men det er langt fra det samme som at det skulle være specielt naturligt at indtage disse, eller at det skulle være specielt unaturligt, ikke at indtage dem.

Du underbygger naturlighedsargumentet med, at der ikke findes sammenligninger i naturen. Men mennesker gør jo alle mulige ting, som ikke finder sted andre steder i naturen. Jeg vil hævde, at det netop ligger i menneskets natur, at det kan tage aktive valg på en måde som ingen andre dyr kan. Det skyldes den selvbevidsthed, som vistnok er helt særlig for mennesket, men det bliver en anden og meget lang diskussion :-)

Niels Duus Nielsen

Lasse Schmidt, min indvending mod din brug af menneskets natur i dit argument er fra min side nærmest en automatreaktion, da jeg grundlæggende er skeptisk over for enhver form for essentialisme, og derfor stiller mig stærkt tvivlende over for enhver udlægning af, hvad menneskets natur er, og hvorvidt mennesket overhovedet kan siges at have en natur.

Og for at inddrage Tor Brandts indvending, så mener jeg heller ikke, at noget kan erklæres etisk forsvarligt, blot det er naturligt. Er det derimod unaturligt, er der grund til at tro, at det måske også er uetisk. Hvilket det ikke nødvendigvis er, men det er så en selvstændig overvejelse værd.

Kineserne har mig bekendt levet af brune ris i årtusinder, uden at tage skade på sundheden, det gik først galt, da englænderne begyndte at polere risene. Så jeg har svært ved at se, at en vegetarisk kost skulle være "unaturlig". Bortset selvfølgelig fra at ris ikke indeholder B12-vitamin, men det kan man så opveje ved at drikke mælk eller spise æg. Hvorefter man selvfølgelig heller ikke er veganer mere.

Så der for er mit spørgsmål til dig, Tor Brandt: Hvordan får du dækket dit behov for B12-vitamin? Så vidt jeg kan se, er det det eneste, du vil komme til at mangle, hvis duhelt forsager animalske produkter.

PS til Morten Elsøe: Tak for de rosende ord, men jeg synes nu selv du rammer plet med din formulering:

"Graden af sundhed afhænger altid af mængder og kontekst. At det er usundt at få for meget af noget, er ikke et argument for at få for lidt. At lidt er godt, betyder heller ikke, at mere er bedre."

Niels Duus Nielsen

Okay, Tor Brandt, vore indlæg krydsede hinanden, så du har allerede svaret på mit spørgsmål.

Og da industrielt fremstillet B12-vitamin produceres på grundlag af visse mikroorganismer, kan vi vel antage, at der ikke er noget forkert ved at bidrage til denne produktion, da vi jo uden dette vitamin vil blive syge.

Michael Kongstad Nielsen

Det er helt vildt med denne kost artikel. Nogle anser det for synd for dyrene. Jeg vil anse det for synd for planterne. og dermed en etisk synd. - man kan ikke tillade sig at plukke fløjsgrønt og anemoner, uden at indse sin etiske synd, for man må ikke knække planternes liv.

Niels Duus Nielsen

MKN, har du læst "Planternes hemmelige liv"? I bogen argumenteres der for at planter føler smerte, men det er et kontroversielt emne. Hvis vi skal lade tvivlen komme planterne til gode, må vi jo helt lade være med at spise noget overhovedet.

https://books.google.dk/books?https://books.google.dk/books?id=SEyeAwAAQ...

Nu behøver vi jo ikke at lade tvivlen komme grisene til gode, for det er uden for enhver tvivl, at dyrene lider i det industrielle landbrug. Så hvad er egentlig din pointe?

Tor,
min bemærkning om "palæo-veganer" var mest ment som ironi, da der efterhånden findes så mange spiseretninger, man kan vælge, og hvor hver retning tilsyneladende hævder at være den eneste sandhed.
I øvrigt et interessant tilfælde: Jeg kender en familie på tre personer (som ikke læser Information, så jeg kan godt skrive det her....), hvor forældrene er veganere, mens deres barn nærmest er alt andet. Og forældrene nærmest "opmuntrer" barnet til at spise kød.

Lasse Schmidt

Hej Tor,

Jeg tvivler meget meget stærkt på, at vi er udviklet til at få vores B12 fra afføringsrester på fingrene - det lyder mest af alt som et forsøg på at få virkeligheden til at passe til teorien og ikke omvendt :-)

Jeg stopper herfra, for vi bliver ikke enige. Men det har været en hyggelig debat, og tak for det.

Mvh,
Lasse

@Niels Nielsen:
Nej, jeg har personligt ikke noget imod at bruge produkter hvor der er blevet brugt bakterier i fremstillingen. Måske det er inkonsistent, det ved jeg ikke. Men jeg har i hvert fald ikke noget problem med det, og jeg tager selv B12-tilskud nogle gange for ikke at få mangel.

@Erik Karlsen:

Det lyder som nogle ret specielle veganere, ja. I øvrigt er jeg enig; hvis nogen hævder, de har hele sandheden, så ved man som regel, de ikke taler sandt.

@Lasse Schmidt:

Det er i orden, og selv tak for diskussionen. Jeg tror heller ikke vi bliver enige, men det har været interessant at samtale.

Jeg forstår dog ikke hvorfor det skulle være så usandsynligt, at vi fik B12 fra vores egne afføringsrester? Jeg synes det lyder meget plausibelt, og bestemt ikke mere underligt end så meget andet i naturen.

Utroligt spændende at læse alle disse indlæg - også jeg læsser helst insekter ud af vinduet (lige i øjeblikket kan man så sige - overlever de i kulden?) - er forøvrigt i besiddelse af mange husdyr, f.eks mus. Og nej, jeg kan ikke slå dem ihjel, jeg laver barrikader.
Jeg får det skidt, når haveejerne sprøjter, stør gift for snegle, myrer osv. osv. - tænker på smådyr, når jeg slår græs. Der er nemlig fantastisk mange dyr der. Planter :(...

Så er der selve produktionerne af varmblodede dyr, landbrug, hvor den romantiske høsttid slår utallige harer, dådyr og fugle ihjel - ind under mejetærskeren?

Opfindelserne i dyre- og planteverdenen kan intet menneske gøre efter, vi har brugt disse i århundreder og gør det stadig. Farvepragten og den fantastiske opfindsomhed og planlægning af alt, der kan mennesket nok ikke følge med, vel?
Videnskaben kan sandelig heller ikke - man arbejder på det. Men alt i alt, så bliver vi alle klogere efterhånden, så kan vi også veje for og imod, når nogle vil "præparere" os f.eks. med mad eller medicin.
Jeg vil undlade, hvad jeg spiser :)

Og jeg undskylder, at jeg ikke rigtig rammer emnet, men - jeg mener at det var industrien i f.eks USA, der gjorde os (betalte for) fedtforskrækkede (kolesterol m.m.) mens sukker/ kulhydrater gik fri - det fik så en ende. Vi skal nemlig have fedtstoffer, mens sukkeret...

@Anne Eriksen:
Mht. fedtstoffer og sukker/kulhydrater; vi ved jo alle efterhånden, at der er stor forskel på fedtstoffer ('sundt fedt', 'usundt fedt'). Også her gælder det naturligvis at 'sundt fedt' kun er sundt så længe det indtages i passende mængder.

Det er derimod ikke mit indtryk at særlig mange er klar over at sukker og kulhydrater i det hele taget også findes i mange forskellige afskygninger, som har meget forskellige sundhedsværdier.

De fleste af de forsøg, som viser sukkerets skadelige virkninger, er udført med brug af majssirup - dvs. en form for raffineret sukker. Jeg er personligt af den overbevisning, at alle raffinerede fødevarer (sukker, hvidt mel, olier, etc. etc.) som udgangspunkt er usunde, fordi det gang på gang viser sig, at vores organisme er tilpasset at håndtere næringsstofferne i den sammenhæng med fibre og andre stoffer, som de findes i i naturen.

F.eks. er sukker i frugt noget fuldstændig andet end hvidt sukker (eller sirup), da det, når det indtages som uraffineret frugt, er i sammenhæng med fibre, naturligt vandindhold, etc., og dette har en afgørende betydning for, hvordan sukkeret optages i kroppen. Sukker er langt fra bare sukker, og kulhydrat er langt fra bare kulhydrat.

Jeg kender flere mennesker, som har levet som frugtarer (de spiser bogstaveligt talt kun frugter og grøntsager), og de er rask væk de sundeste, gladeste, og mest energiske mennesker, jeg har mødt. Det skulle man jo ikke tro, når man hører hvor meget man skal passe på sukker. Men sukker - når det indtages som en del af uraffinerede frugter - er altså ikke nogen dårlig ting.

Der hvor det imidlertid kan blive et problem, at indtage meget frugt, er hvis man samtidig indtager for meget fedt relativt set. Da vil fedtet i blodet forhindre sukkeret i at blive transporteret effektivt ud af blodet igen, og så har vi et tilfælde af forhøjet blodsukker, og i sidste ende diabetes 2. Så hvis man vil indtage meget frugt, er det bedst at holde meget igen med fedtet. Men det giver ikke mening at udråbe sukkeret som synderen, da det kun er i sammenhæng med for meget fedt relativt set, at der opstår et problem.

Til sammenligning er den proces, hvorved frugtsukker udnyttes som brændstof, let og ubesværet for organismen, hvorimod den proces, hvorved fedt udnyttes som brændstof, er langsom, besværlig, og desuden frigiver skadelige stoffer. Derfor mener jeg man kan argumentere for, at selvom både kulhydrater og fedt kan bruges som kaloriekilder, så er det kulhydrater, der er den mest oplagte, og derfor giver det mest mening, at indtage masser af kulhydrater og spare gevaldigt på fedtet.

Jeg skrev bare fedt og sukker, jeg kender godt problematikken :)
Det er klart, at hvis man udelukkende lever af f.eks. frugt og grøntsager, så behøver man ikke nogen for for tilskud, som aldrig kan måle sig med fødevarer (lidt ekstremt dyrket på gode jorder).

Men mon ikke den "almindelige forbruger" i dagligdagen køber varer med f.eks majs sirup, da industrien via USA bruger både det og alt andet i større mængder? Det er jo et spørgsmål om penge og hvordan formidle hvor skadelige de sammensatte dagligvarer er?
Jeg vil stadig påstå at de ting, vi køber - sodavand, kage, slik og skjult sukker er skadeligt. Lærer man først lidt om fedtstoffer (uaffineret), så kan man fokusere på de sunde.

@Anne Eriksen:

Som jeg skrev, er jeg selv overbevist om at raffinerede fødevarer - fødevarer, hvor en del er blevet fjernet (f.eks. hvide ris), og fødevarer, som består af en eller flere dele, som er taget ud af deres oprindelige sammenhæng (f.eks. hvidt sukker og olier) - som udgangspunkt er skadelige (dvs. har skadelige virkninger, selvom de selvfølgelig sagtens kan være nærende på nogle punkter samtidig), så jeg er helt enig med dig ift. slik, kager, etc.

Men mange mennesker er af den fejlagtige opfattelse, at frugtsukker - når det indtages som hele, uraffinerede frugter (dvs. i sammenhæng med frugternes naturlige fiber- og vandindhold, etc.), har de samme problemer, og jeg var ikke sikker på, om du var af denne opfattelse.

Men det lyder som om, vi er stort set enige :-)

Vrøvl - det har ikke noget med religion at gøre - men velvære. Og selvbestemmelsesret. Og sund fornuft i forhold til vores forhold til tamdyr og sin egen krop. I forhold til religion, ja så påvirker det vi spiser jo faktisk ens humør, blodbaner, vægt.....og ja ens sind presses ikke af en usund krop.

Selv været vegetar/veganer i over 20 år - uden at være for fanatisk til at kunne spise hvad der bydes ved selskaber (man skal jo opføre sig ordentligt, synes jeg).
Det er en stor fornøjelse - smager fantastisk meget bedre - og gør en i stand til at kunne mere at det livet byder på.

@ Tor Brandt
Jeg tror også, at vi stort set er enige :) - man vil jo altid "vægt grøntsagerne på bekostning af frugten"!
Men hvordan sprede gode budskaber til en travl verden (lokalt) når der er så mange misvisende oplysninger, også fra "videnskaben" i medierne/ de pengebegærlige producenter af "velsmagende møgmad"!

Klaus Jensen

Ingen tvivl om at emnet er komplekst. I øvrigt en udmærket artikel. Emnet er, som det hvis også tydeligt fremgår af de mange kommentarer, ikke så simpelt endda. Det er klart, at når der er kommercielle interesser på spil, en industri der ønsker profit, et system hvor det meste forskning betales af samme kommercielle interesser, og forskning i sundhed der ikke er bevist betragtes som alternativ behandling og dermed ikke er berettiget økonomisk støtte, så er sandheden ikke nem at gennemskue. Jeg tror vi bliver nød til at se på hvordan den mad vi indtager bliver fremstillet for at finde en af brikkerne i puslespillet. Stressede kødkvæg der får dårlig sprøjtet mad med stråforkortere osv. spiller også en rolle, men også at vores grøntsager ikke indeholder samme mængde at vitaminer og mineraler, som de gjorde for fx 50 år siden. Hvis man skal stole på den viden man får er det vigtigt at der er kilder fra gode studier, men det er svært at finde på internettet hav af forskellige hjemmesider. Et eksempel på en god hjemmeside med kildehenvisninger er https://castorolie.dk/, hvor emnet er ricinusolie eller castor olie, og dennes mange gode egenskaber på forskellige lidelser. Hvorom alt er så, tror jeg, det er vigtigt at tænke den gamle tese ind med at spise varieret. Grøntsager er vigtige pga deres indhold af vitaminer, som giver kroppen byggesten til fx at kompensere for den forurening vi nu måtte få i os. Tobak og alkohol tærrer fx på kroppens c-vitamin og derfor vil det være klogt for rygere, gennem kosten, at kompensere for dette ved kost med ekstra c-vitamin. En anden problematik er sprøjtegifte, som vores regering desværre ikke vil forbyde. Om regeringen virkelig tror sprøjtegifte på sigt er godt for den levende organisme ved jeg ikke, men folket må vælge økologisk og håbe at vores drikkevand ikke tager mere skade end det allerede har gjort.
Tak for en spændende debat.

Sider