Kronik

Svar til Holger K.: Uden venstreorienteret EU-kritik vinder højrenationalisterne

Det er at opgive troen på venstrefløjens projekt om en anden og mere retfærdig verden, hvis man som Holger K. Nielsen accepterer, at der kun er to veje: ultraliberalisternes EU eller nationalisternes modstand. SF er ikke alene endt i dårligt selskab med den økonomiske og politiske elite. Partiet overser også, at det er ulighed og social dumping, der skaber den modstand, højrenationalisterne samler op
Vores opgave på venstrefløjen må aldrig blive at beskytte en økonomisk og politisk elite af ren og skær frygt for højrenationalisterne, skriver Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

Vores opgave på venstrefløjen må aldrig blive at beskytte en økonomisk og politisk elite af ren og skær frygt for højrenationalisterne, skriver Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

Matt Dunham

Debat
6. januar 2017

Holger K. Nielsen fra SF går i Information den 3. januar til angreb på Enhedslistens EU-modstand. Han fortæller en historie om en kamp med kun to sider: Den nationalistiske højrefløj med bl.a. Marine Le Pen i Frankrig og Dansk Folkeparti på den ene side og EU-tilhængerne på den anden. Ifølge SF hjælper man altså højrenationalisterne, hvis man ikke hopper med på EU-elitens vogn.

Det er både et forfejlet og et farligt billede. For Holger K. Nielsen glemmer den ulighed og den utryghed blandt almindelige mennesker, som EU-elitens økonomiske politik fører med sig. Og som netop er det yderste højres vigtigste brændstof.

Vores opgave på venstrefløjen må aldrig blive at beskytte en økonomisk og politisk elite af ren og skær frygt for højrenationalisterne. Så hjælper vi det yderste nationale højre, og så har vi først for alvor tabt.

Gode grunde til utryghed

Det er vanvittig vigtigt at holde fast i, at både middelklassen og mennesker på samfundets kant er utrygge med god grund. Og at der ligger reelle bekymringer til grund for, at mange briter eksempelvis har stemt for Brexit.

Det er tilsvarende helt ved siden af at tro, at alle, der er skeptiske over for udviklingen i EU og over for globaliseringen i det hele taget, automatisk er racister eller idioter, sådan som dele af venstrefløjen har en tendens til.

For der er mange helt almindelige mennesker, der oplever, at arbejdspladser forsvinder eller bliver udført til urimelig lav løn af mennesker fra andre lande. De oplever social dumping, hvor virksomheder udnytter frihandelsaftaler og EU’s fri bevægelighed til at presse løn- og arbejdsvilkår.

De oplever nedskæringer på velfærden, plejehjemmene og uddannelserne, så deres børns fremtidsmuligheder er ringere end deres egne. Og at arbejdsløshed eller sygdom i dag rent faktisk kan føre til fattigdom – at huslejen, medicinen eller forsikringen ikke kan betales. Det er utryghed, og for nogle er den utryghed meget, meget håndgribelig.

Globaliseringen virker ikke for almindelige mennesker. Den virker for eliten. Frihandelsaftaler og EU’s indre marked tvinger en økonomisk politik igennem, som kræver nedskæringer på velfærden, skaber social dumping og lader den økonomiske elites profithunger stå over hensynet til arbejdstagerrettigheder, miljø og social lighed.

EU har forhindret sydeuropæiske lande i at føre basal keynesiansk økonomisk politik. Det ser vi både i Grækenland og Spanien, og når vores portugisiske søsterparti vil hæve mindstelønnen ud over de ca. 500 euro om måneden, den er på nu. EU forhindrer, at der sættes massivt ind mod social dumping. At vi forbyder farlig kemi i legetøj. Der er god grund til at bebrejde EU for utrygheden og uligheden.

Tro på venstrefløjen

Jeg tror på, at venstrefløjen har løsningerne. Jeg mener af hele mit hjerte, at vi er nødt til at gøre op med en elitær, ultraliberalistisk økonomisk politik. Både fordi den skaber ulighed og tillader, at en lille elite løber med alle værdierne, mens alle andre bliver ladt tilbage. Men også fordi en sådan ulighedsskabende politik skaber de perfekte vækstmuligheder for fremmedfrygt og højrepopulisme.

Den rammer nemlig hårdt i samfundets nederste lag og spiller folk ud mod hinanden. Og det er lige præcis, hvad det yderste nationalistiske højre har brug for.

SF er faret vild i selskabet med de gamle magtpartier, der lykkeligt accepterer EU’s økonomiske politik. Eksempelvis med den budgetlov, der også forhindrer Danmark at føre en økonomisk politik til gavn for velfærdssamfundet, som SF stemte igennem som regeringsparti.

Det er at opgive troen på venstrefløjens projekt om en anden og mere retfærdig verden, hvis man som Holger K. Nielsen accepterer, at der kun er to veje – ultraliberalisternes EU eller nationalisternes modstand. Han er ikke kun endt i dårligt selskab med den økonomiske og politiske elite.

Han overser også, at det er præcis deres ræs mod mere ulighed og social dumping, der skaber den modstand, som Marine Le Pen og højrenationalisterne samler op lige nu.

Hvis vi som venstrefløj ikke begynder at pege på en tredje vej, noget bedre end valget mellem nationalisme og elitens ultraliberalisme, så taber vi virkelig. Det er ikke SF, men eliten, der får lov til at diktere den økonomiske politik, hvis EU fortsætter som hidtil. Det tjener ikke helt almindelige mennesker, og det skaber netop grobund for højrenationalisterne, som ikke vil erstatte EU med et andet og progressivt internationalt samarbejde, men vil bygge mure i stedet.

Jeg har al mulig forståelse for, at Holger K. Nielsen har valgt det mindste af to onder, hvis han mener, at det er de to eneste veje, der er. I Enhedslisten tror vi blot på – og kald os bare naive – at det er venstrefløjens værdier som social retfærdighed, omfordeling fra top til bund, lighed, grøn omstilling og et rummeligt menneskesyn, der bedst løser problemerne for den brede befolkning. Det kæmper vi for. Vi har ikke tænkt os at melde os på hverken ultraliberalisternes eller højrenationalisternes hold.

Masser af søstre

SF burde skele mere til, hvad der sker hos vores fælles venner i resten af Europa, hvor SF står mere og mere alene. Der er enorme bevægelser blandt vores fælles søsterpartier, som i Portugal, Grækenland, Spanien og Frankrig taler om, at det kan blive nødvendigt at melde sig ud af Eurozonen. Simpelthen i erkendelse af, at EU ikke giver rum til at føre en venstreorienteret politik.

For få måneder siden afholdt Enhedslisten og vores (og SF’s) svenske søsterparti, Vänsterpartiet, en konference i København, hvor partier og bevægelser fra mere end 20 europæiske lande var repræsenteret. Diskussionen handlede netop om, hvordan vi udvikler konkrete alternativer.

Enhedslisten arbejder også sammen med vores øvrige nordiske søsterpartier om nødvendigheden af, at venstrefløjen opbygger alternativer til EU på nordisk plan og ikke overlader den berettigede EU-kritik til højrenationalisterne. Noget som SF kunne deltage i.

Flere nuancer

Enhedslistens EU-politik er resultatet af samarbejde med vores venner rundt om i Europa og noget mere nuanceret, end Holger K. Nielsen fremstiller den. Vi arbejder med at reformere og demokratisere EU og det danske EU-arbejde.

Vi stiller op til Europa-Parlamentet for første gang i 2019, vi har stillet et utal af forslag om at gøre behandlingen af EU-forslag mere demokratisk og gennemsigtigt og har ad flere omgange stillet forslag om, at Danmark skal arbejde for en såkaldt social protokol.

Og så arbejder vi på, at Danmark melder sig ud og i stedet får en løsere tilknytning til EU. Fordi vi dermed slipper ud af den skruetvinge, som EU-eliten lige nu holder ikke mindst den økonomiske politik i. Og fordi vi tror på, at det vil skabe det bedste udgangspunkt for at opbygge andre internationale samarbejder.

Der er mange holdninger til EU i Enhedslisten. Nogen mere lig Holger K. Nielsens end andres. Det er der rum og plads til. Det er strategiske diskussioner, som vi fortsat skal have.

Og jeg kan godt se, at SF nok håber på, at de kan skræmme nogle af Enhedslistens vælgere ved fejlagtigt at fremstille os som nogen, der hjælper nationalisterne. Men jeg vil kraftigt anbefale SF, at de ikke får malet sig selv op i et komplet ukritisk hjørne.

Den manglende kamp mod EU’s ulighedsskabende politik hos dele af venstrefløjen har i høj grad bragt os i en situation, hvor den berettigede reaktion mod uretfærdigheden samles op af højrenationalisterne og ikke af venstrefløjen.

Pernille Skipper er politisk ordfører for Enhedslisten

Serie

Venstrefløjens store EU-fejde

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.

»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.

Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.

I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.

 

Seneste artikler

  • Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet

    2. februar 2017
    Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at se
  • Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

    1. februar 2017
    Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
  • Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

    26. januar 2017
    Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Brøgger

Og så er der det med Putin og Rusland: Er der nogen der kan forestille sig at man godt kan se hvad det er Putin laver, men er parat til at møde det på en anden måde en med militær optrapning og sanktioner ? Hvor heldige har vi været med sanktionerne ?
Og hvis man vil have et godt territorialt forsvar, hvor meget fornuft er der så i at bruge alle pengene på en flytype som man ikke ved om fungere, hvis reservedele man skal hente ovre på den anden side af Atlanten, og som klarer sig dårligere mod russernes fly i reel luftkamp end allerede eksisterende billigere fly ?
Og så er der den lede og meget farlige påstand som nogen bringer til torvs: At man skulle være forræder og nyttig idiot fordi man er i stand til at vise forståelse for den russiske situation.
Den yderste konsekvens af sådan en lortepåstand er borgerkrig.
Demokratiets grund er at afholde sig fra demonisering af politiske modstandere. Husk for fanden det inden det er for sent.

Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Per Torbensen, Bill Atkins, Mikael Velschow-Rasmussen, Holger Madsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Her foreligger en guldrandet invitation til diskussion af luftkasteller: Øjensynligt ønsker ikke en gang et flertal af Enhedslistens egne vælgere, at kongeriget skulle forlade EU. Tilsvarende vil et flertal af de franske vælgere, som holder et mere vågent øje med de kolossale problemer briterne nu står med, næppe sende La grande Republique ud af unionen.
Den britiske premierminister har sine helt egne luftkasteller og forsøg på at løse cirklens kvadratur i EU-politikken. Lykkes det, er tæppet rullet ud for en dansk exit af EU, men vurderingen er, at det ikke vil lykkes. Til gengæld vil det tage ti år at forhandle en aftale mellem EU og UK, og det kongruerer ikke med den politiske kadence, som valgene lægger.
Et afgørende politiske slag står derfor om at få et flertal af vælgerne i medlemslandene til at stemme for noget andet end konservativ krisepolitik, og det har centrum-venstre foreløbig ingen udsigt til at få held med, især ikke i Frankrig.

Jørgen Mathiasen, hvordan ellers ryste den selvfede selvsupplerende magtelite i Brussel, der arrgant ignorere underklassens krav om mere demokrati og social sikkerhed.

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Egon Stich, Flemming S. Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Troels Brøgger, F35 skal ikke bruges til hundeslagsmål i luften. De er bemandede ballistiske missiler, der, bestykket med atomare smartbombs, kan fortage et knusende first-strike angreb dybt ind i fjendeland.

Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Bill Atkins
Det står fast, at BrExit har sendt rystelser gennem Bruxelles, men det står endnu mere fast, at rystelserne i UK skal måles med den politiske Richter-skala. Listen er uendelig lang, men i den seneste uge har ambassadøren (Rogers) bekræftet, at regering (UK) ikke har nogen plan, mens Canadas CETA-chef, Jason Langrish, i dag forudser en katastrofal udgang på BrExit-forhandlingerne.

Det er naturligvis den nævnte underklasse, som i stor udstrækning har stemt for Brexit, sammen med medarbejderne på Toyotas samlefabrik i Sunderland. De står alle sammen til en gevaldig bunke politisk-økonomisk øretæver - foreløbig forsvinder reallønnen i takt med pundets nedgang.

Labour har ganske vist en leder, der står Enhedslisten nær, men underklassen har ingen fidus til ham, og derfor står Tory til at regere i UK i de næste 20 år, mens Skotlands Nicola Sturgeon desperat forsøger at forblive i nærheden af eliten i Bruxelles. Det bliver enden på unionen, den engelske altså.

Torben Lindegaard

@Troels Brøgger

Jeg er bestemt en svoren EU tilhænger - forstået på den måde, at jeg meget gerne se EU fortsætte og udvikles. Men om Danmark lige er med eller ej, betyder ikke så meget for EU's udvikling - vi fungerer kun som drivanker.

Grethe Preisler

Jørgen Mathiassen 9. januar 2017 - 08:49:
"Labour har har ganske vist en leder, der står Enhedslisten nær, men underklassen har ingen fidus til ham, og derfor står Tory til at regere i UK de næste 20 år"

Det er ellers ikke så lidt indflydelse Enhedslisten i Danmark har på den britiske underklasses stemmeafgivning, hvis man skal tage den påstand for pålydende ....... ;o)

Jørgen Mathiasen, Enhedslistens mål er, en, i samarbejde med andre europæske lande og EU i Bryssel, trinvis slækkelse af Danmarks finanspolitiske bindinger til EU, og i den proces, at forhandle samhandel og koordinerende politik på plads i et løsere og mere åbent forbund. En fortsættelse af EU’s traktatmæssigt bundne ultraliberale økonomiske politik vil uværgerligt føre til øgning af den sociale usikkerhed og fastholdelse af det demokratiske underskud, og dermed en større opbakning til de populistiske partier, der jo netop argumentere for et exit, eller rettere et cut.

Randi Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Henning Egholk

Til Magnus Falko. Du oplister en lang række "fordele" som Norge har ved at stå udenfor EU. Måske lidt rigtigt. Til gengæld har Norge en ringere økonomi end DK. De er sat udenfor indflydelse. Må f.eks. acceptere EUs fiskeri i eget farvand.
At der er uro og racistiske optøjer og overgreb, at terror dræber uskyldige i Europa har INTET med den grundlæggende fred at gøre. Krig imellem landene i Europa har skabt så megen smerte og dræbt så mange millioner at ingen ønsker sig det igen. Jeg mener at EU er fredsskabende. Og selvfølgelig skal EU støtte Ukraine i at søge tilknytning til vesten, samt støtte dem med at blive mere demokratiske. Militær langs EUs grænse er Natos opfindelse, EU har ingen fælles hær.

@Jørgen Garp og Jørgen Mathiasen:

Garp bringer øverst i denne trådside (del/side 2) nogle selvfølgelig velmenende, men også sørgeligt trivielle og gammelkendte travere uden realt indhold. Her den første:

"Det er muligt for EL for eks. at komme ud af EU for en miniputstat som DK stående alene sammen med højreradikale til fascistoide kræfter overfor den internationale finans- og multinationalekapital."

"Stående alene sammen med ..."? Har Garp selv gennemtænkt i dybden, hvad han mener med dette? Faktum er, at:

1: der er masser af samarbejdsformer og -fora ud over EU. Eksempler på fora:

http://modkraft.dk/comment/56794#comment-56794

http://modkraft.dk/comment/56795#comment-56795 (denne kommentar af mig anbefaler jeg i øvrigt i dens helhed).

2: EU-traktaten har en udmeldelsesparagraf.

3: de forskellige folkeafstemninger om EU har klart vist, at EU-modstand og -skepsis ikke isolerer sig til Enhedslisten og de højreradikale og fascistoide kræfter, men tværtimod er udbredt i alle partier. Det vil sige; det er da muligt, at Garp mener, at der blandt alle partiers medlemmer er en stor del, der er forført af højreradikale og fascistoide "kræfter"/idéer, men så har han en bevisbyrde. Kære Garp, det kunne jo være, at de (fleste af) disse partimedlemmer er tilhængere af internationalt samarbejde, blot på en anden måde end EU.

4: udmeldelse af EU er også bredt folkepsykologisk relistisk. Ganske vist siger meningsmålingerne stadig, at danskerne vil blive i EU, når de blot spørges, om de vil ud eller blive. Se, nu er danskerne lykkeligvis grundlæggende tilhængere af samarbejde. Hvis spørgsmålet opstilles som EU eller "ingenting", så svarer folk EU, men hvis der over for EU-medlemskab opstilles et konkret alternativ, nemlig her et nordisk forbund med samarbejdsaftaler med EU, så vælger flertallet i alle de nordiske befolkninger det sidste.*

Man kan selvfølgelig med rette sige, at ligesom verden er større end EU, så er verden også større end Norden, så havde de nordiske målinger også indraget nogle af de andre fora såsom Europarådet, der ikke er et EU-organ, så havde tallet for EU-udmeldelse sandsynligvis været endnu større.

Som antidot til at gentage andres floskler kan man minde sig selv om Carl Scharnbergs ord:

På hvis side er de ord, du lærer?
På hvis side er de ord, du bruger?

For øvrigt vil jeg venligst sige til Garp, at jeg kunne forstå dit reformargument, hvis der havde været blot en rimelig grad af tendens til mere demokrati i EU-systemet, men udviklingen går tværtimod i retning af øget magtcentralisering. EF/EU har haft årtier til at kunne reformere sig i. Men det har deformeret sig på langt de fleste og største parametre, mener jeg.

EU er en magnet for dem, der ser sig som forvaltere af os andre. Det kan man også sige om de nationale parlamenter, men det kan vi nemmere (eller mindre svært) gøre noget ved.

@Mathiasen skriver: "Øjensynligt ønsker ikke en gang et flertal af Enhedslistens egne vælgere, at kongeriget skulle forlade EU." ... I så fald er der ingen af dem, der mener det så seriøst, at de gad stille op som delegerede ved landsmødet i fjor og forsvare den holdning. Da vedtog alle 444 delegerede nemlig enstemmigt(!), at Enhedslisten ønsker at forlade EU.**

*: Dokumentation:

http://www.folkebevaegelsen.dk/flertal-for-et-folkeligt-nordisk/

(også en langt senere måling i blandt andet Danmark har vist omtrent samme og stadig klare flertal, men det link kan jeg ikke finde nu) og:

http://www.folkebevaegelsen.dk/flertal-i-sverige-og-finland/

**: http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-05-15-enhedslisten-vil-stadig-traekke...

Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Tja...
Pernille Skipper gjorde det i Deadline d. 8.1 klart, at Enhedslisten har som målsætning, at kongeriget forlader EU. Hun måtte gentage det, muligvis fordi studieværten havde svært ved at huske "noget så vanvittigt". Når Atkins taler om et løsere forhold, et det en anelse sløret i forhold til Enhl.s målsætning.
UK har ikke kompetente embedsmænd til mammutopgaven Brexit, men ingen ulejliger sig med at spørge Pernille Skipper om danske embedsmænd, for de fleste regner alligevel Enhedslistens målsætning for at være luftkasteller.

Magnus Falko bytter om på vælgere og delegerede - den første grupper er som bekendt noget større end den sidste, der til gengæld må antages at være en sand delmængde af første. Skipper protesterede såmænd ikke, da oplysningen om Enhl. vælgere og EU-spørgsmålet faldt i Deadline i går, så det stor nok til troende.

Jørgen Mathiasen

ugh, står til troende.

Jeg bytter ikke rundt på vælgere og delegerede. Jeg skrev blot om EL's delegerede: "I så fald er der ingen af dem, der mener det så seriøst, at de gad stille op som delegerede ved landsmødet i fjor og forsvare den holdning. Da vedtog alle 444 delegerede nemlig enstemmigt(!), at Enhedslisten ønsker at forlade EU."

... Eller: Forvirringen kommer måske af, at der er hele tre grupper i spil:

EL's medlemmer, der ikke er delegerede
EL's medlemmer, der er delegerede
Partiløse vælgere, der stemmer på EL

Jeg er helt med på, at der er EU-tilhængere blandt EL's medlemmer og endnu flere blandt de EL-vælgere, der ikke er EL-medlemmer. Men i øvrigt henviser jeg til de ovennævnte nordiske målinger. ;)

Michael Kongstad Nielsen

Henning Egholk,
Norge har selv bedt om at være udenfor EU, og er nu med i handelssamarbejdet Norge har ikke en ringere økonomi end Danmark. Her er de nordiske nøgletal,
http://danskeresearch.danskebank.com/Link/NordiskOekonomi/$file/NordiskOekonomi.pdf
Norge fisker også i EU-farvand, og forhandler sammen med EU overfor Island og Grønland og Færøerne (de sidste desværre med Danmark imod sig)'

Michael Kongstad Nielsen

prøver lige pdf'en igen.
http://danskeresearch.danskebank.com/Link/NordiskOekonomi/$file/NordiskOekonomi.pdf

Henrik holm hansen

dejligt med en debat om EU det må vi have mere af hvis eu skal nå at blive et demokratisk prrojekt

Ole Lund Petersen

Jeg savner de personer i Enhedslisten, faktisk et flertal, som ikke mener vi skal arbejde for en udmeldelse. Hvad mener de om EU? Mange kommentarer tager udgangspunk i alle de opfattelser man har om hvor dårligt EU er for Danmark, ingen taler om solidaritet med befolkningerne i EU, men mar mener måske det er nemmere at udtrykke solidaritet med andre befolkningsstatistik. Ingen kommer med et bud på hvordan skal vi bekæmpe den fortsatte økonomiske ulighed, hvordan skal vi bekæmpe de virksomheder som søger i skattely jeg kan ikke se nogen komme med et bud på dette. Tror man virkelig at Danmark kan klarer dette alene? Åbenbart. Søndagspolitiken havnet et længere interview med Jeppe Tranholm Mikkelsen, her får man et udmærket indblik i EU's problematikker og som der kun findes fælles løsninger på. Pernille Skipper nævner hele tiden Grækenland og den økonomiske situation de befinder sig i, og kritiserer Tyskland for deres økonomiske politik overfor Grækenland, et land som snød sig ind i EU, det taler hun ikke om. At der er problemer ja, men de løses indenfor EU. Simon Tilford har lavet en undersøgelse (Politiken i dag) om grunden til Brixit hvor han kommer til den konklusion at det ikke var globaliseringen, men indvandringen som folk var utrygge ved, mange er begyndt at fortryde deres valg, da de endnu ikke kender konsekvenserne, andet end de kan konstaterer at priserne stiger Er det en sådan utryghed Enhedslisten går efter.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ved godt at man siger, at eu er, hvad de enkelte lande gør det til. Alligevel forekommer eu at have udviklet sig til et system med sit eget liv i hvilket en økonomisk uacceptabel uorden hersker. Hvordan beskytte sig? Vente på forbedringerne eller skabe et alternativ?

Personligt er jeg træt af ikke blot at vente på forbedringer for folket men især af, at udviklingen i den henseende går i den forkerte retning.

Derfor er det rigtig rigtig topfedt at pernille og el holder fanen højt og fastholder, at det ikke er folket, der ikke vil det europæiske samarbejde, det er de økonomiske udbyttere som saboterer det - og samtidig har den udspekulerede frækhed, at stjæle fra folket med den ene hånd og med den anden uddele nøje afmålte og stadig uslere almisser fra fællesejet til borgere, der samtidig må finde sig i at blive mistænkeliggjort og tildelt nyttejob og sengepraktik til gengæld for disse almisser. Først pisset på og derefter hånet for at lugte. What a scam - mens pengene fosser ud af statskassen i den ene ende, så der ikke er råd til ordentlig offentlig service i den anden ende.

Jeg har skrevet det her før og nu gør jeg det igen. Enhedslisten vil åbenbart bare IKKE acceptere, at EU også er til for lønmodtagerne.

1) I 1975 eller 1976 fik DK en ,lov om ligeløn mellem mænd og kvinder! På grund af et EU-direktiv!
2) Et EU-direktiv (eller en EU-forordning) sikrer alle danskere mindst 4 ugers ferie om året. (der er ingen hindringer her for DK selv, via overenskomster, kan have en bedre model, f.eks. 5-6 ugers ferie om året - eller mere!)
3) Et EU-direktiv sikrer alle, der arbejder i DK, en ansættelseskontrakt, såfremt de arbejder mere end 8 timer om ugen i gennemsnit!
4) Et EU-direktiv! sikrer, at der er medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen i danske virkosmheder; disse medarbejder-repræsentanter skal høres og informeres, hvis bestyrelsen i et dansk firma påtænker at sælge, fusionere eller på anden måde ændre virksomhedens grundlag, f.eks. flytte en del af, eller hele,produktionen til udlandet.
5) Man kan i EU, tage sine dagpenge mm. med til et andet EU-land og opholde sig der i tre til seks måneder, mens man søger arbejde i dette land, f.eks. i Tyskland, Portugal eller Frankrig. Og mens vi er ved Frankrig, så var det
6) EU-domstolen, der sørgede for at danske ski-instruktører kunne arbejde i Frankrig - uden først at have bestået en fransk ski-instruktøreksamen, fordi EU-domstolen og EU netop lægger vægt på arbejdskraftens frie bevægelighed. Og sådan er det! Og det betyder så, at der 120.000 østarbejdere i det her land, det her DK. Og det fører mig så til punkt 7.
7) I modsætning til hvad Enhedslisten og Dansk Folkeparti hele tiden påstår, så bor langt de fleste østarbejdere fra Polen, Rumænien, Ukraine, Ungarn, Litauen mm. i DK. Og har arbejde på helt normale danske løn- og arbejdsvilkår mm. Jeg ved det, fordi jeg de seneste 6 år har arbejdet mindst 4 år med at undervise f.eks. polakker og rumænere som boede og arbejdede i DK - og gør det stadigvæk. Ja, nogle af dem køber endda ligefrem huse i UdkantsDanmark og istandsætter de her huse!
8)Og ift. naturbeskyttelsen eksisterer der faktisk EU-direktiver og EU-forordninger! som den danske stat nu på 10. eller 15. år endnu ikke lever fuldt ud op til. Ift. afskaffelsen af PSO-ordningen har Margrethe Vestager, EU's konkurrence-kommisær, udtalt, at DK slet slet ikke behøvede at afskaffe den. Men bare omlægge den lidt, så f.eks. Siemens og Vattenfall også fik del i PSO-afgiften. Men det ønskede den nu borgerlige KVAL-regering altså ikke!

Kære Magnus Falko og andre.

I fra Enhedslisten har kun de nationalistiske strenge tilbage at spille på, når I vil melde jer ud af EU. Noget som er dybt og totalt urealistisk. Bare rent økonomisk vil det betyde, at varer til og fra Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig (igen) skal til at have pålagt told og afgifter. Det vil gøre selv helt almindelige madvarer fra de her lande (meget) dyrere for den almindelige forbruger i DK. Og i modsætning til f.eks. Storbritannien har DK altså ikke en hel del kontakter til de lande, vi engang herskede over.

Ift. den der med den nordiske union er du godt klar over, at danskerne og nordmændene og finnerne - og islændingene - højst sandsynligt ville blive styret fra Sverige, ikke sandt. For det er nemlig det, der ville komme til at ske med en nordisk union, eller det som du måske egentlig argumenterer for, en nordisk union, et egentligt statsforbund, en føderal stat, som har de nordiske lande som medlemmer.
Ellers kan denne nordiske union, dette statsforbund, vil ikke lave aftaler med EU. Og tror du ikke, at DK også i et nordisk statsforbund, en nordisk union!, ville skulle opgive dele af sin suverænitet til et statsforbund, styret af svenskerne. Tror du egentlig ikke også, at sådan egentlig statsforbund ville skulle have et parlament mm. og et ministerråd mm. så de rent praktiske ting i dagligdagen kunne fungere? Jo, det ville det netop skulle have...

EU er ikke perfekt, nej. Men den eneste måde at lave det mere perfekt er ved at give EU-parlamentet mere magt, at give EU-parlamentet lov til at fremsætte lovforslag, at indføre et Senat efter amerikansk mønster eller et Bundesrat som i Tyskland. Selv går jeg stærkt ind for et Senat efter amerikansk mønster, hvor alle EU-lande sender 3 eller 5 senatorer til. Det sikrer nemlig ligelig repræsentation til alle medlemslande mm.

Enhedslisten er desværre helt galt på den når det kommer til EU. Jeg har(!) stemt EL mange år, men på det sidste er præcis EU spørgsmålet blevet afgørende for mig. Der er mere end nogensinde behov for et tæt samarbejde på tværs af EU, og det gyser i mig når jeg læser at EL arbejder for at Danmark melder sig ud.

EL bør internt tage et opgør omkring EU. Der er ingen sammenhæng mellem den virkelighed de befinder sig i, og deres politik. EU har på fantastisk mange måder styrket livskvaliteten i en række østlande, og det er som om EL ganske snævert (kan man næsten sige nationalistisk?!?) kigger på DK og hvad der er godt for os. Jeg forventer andet fra partiet med mottoet "Fællesskab fungerer".
EU er for mig at se det eneste reelle, realistiske alternativ, så lad os fikse det der ikke virker og droppe snakken om at forlade EU.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Jørgen Mathiasen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen, flere af de ting du nævner, var blevet en del af det danske arbejdsmarked alligvel, hvis ikke EU var kommet først - og Enhedslisten har intet mod at indoptage fornuftig EU-lovgivning.

Enhedslistens mest markante modstand mod EU's arbejdsmarkedspolitik er baseret på denne politiks binding til den ultraliberale finanspolitik, som direkte forhindre en finanspolitik, der gavner beskæftigelse og arbejdsforhold i EU's medlemslande. Bedst illustreret ved at Sydeuropa er fastlåst i arbejdsløshed og fattigdom, samtidig med at ECB's udbetaler 500 mia. kr til de private banker i EU, hver måned år ud og år ind. Finanskapitalens begunstigelse er EU's erklærede og nedskrevne mål. Og endnu værre bliver det når et stort flertal af vores politikere i Folketinget ser det som deres mål at forstærker EU's politik.

Det skal ændres nu, ellers bliver der aldrig ændret på den ultraliberale glidebane ned mod et todelt samfund. A og B borgere. I-lands områder og u-lands områder i samme nation.

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Har nogen nævnt, at Holger K. Nielsen er 'EU-naiv' - ellers står det her ...

Søren Berg, ændre EU indefra? Jeg vurdere at det er meget mere sandsynligt at få danskerne til at stemmer for et Danexit end at få indflydelse i EU. Det er svært at anskueliggøre et magtbureaukratis - som EU - urørlighed, men eksv er Trump kommet i stormvejr for at gøre sig morsom over en handicappet journalist med nogle nærgående spørgsmål. I EU vælgerman stort set uden offentlig opmærksomhed en kommissær, der har fornærmet kineserne og kaldt dem for "skævøjer" mm samt hånet homoseksuelle. EU er uden demokratisk interesse for størstedelen af EU's befolkning.

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Jan Weis og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Det bliver nok nemmere at ændre Holger K. Nielsen indefra end EU - det har hans biografi bevist ...

Randi Christiansen

Kontrafaktisk historieskrivning ifht eu's betydning for dette eller hint kan man jo godt spilde tiden med, fakta er mere interessante, og man bør ikke kunne være blind for, at den økonomiske fordelingsnøgle, som eu eksekverer, ikke er kommet hele folket tilgode men kun et fåtal, ref bla piketty.

Det nuværende eu systems tilhængere burde også kunne forstå, at der er forskel på systemkritik og på at fravælge samarbejde. Systemet har i høj grad brug for kritisk magtanalyse og konstruktivt samarbejde om forbedringer, og eu systemet vil netop ikke samarbejde med sine kritikere, men fortsætter og eskalerer i stedet den miljø-og socioøkonomiske undertrykkelse.

Samtidig fortsættes og eskaleres løgnen og bedraget for fuld skrue med hele det økonomiske magtapparat bag. Såfremt eu kan tilskrives nogen resultater er det ihvertfald alt for lidt og alt for sent ifht opgaven. I og med eu systemet - merkel, den ene %, hvem? - ikke er lydhørt ifht at korrigere sin økonomiske politik i retning af at rette op på de ubalancer, som el påpeger, er der jo ikke så meget andet at gøre, emd at advokere for en udmeldelse af den klub, som lægger den suveræne stat, danmark, i miljø-og socioøkonomisk spændetrøje. Også selvom der muligvis ingen vej er uden om spændetrøjen, eu eller ej, så bliver den miljø-og socioøkonomiske undertrykkelse, som folket nu er udsat for, ihvertfald endnu mere tydelig, end tilfældet er. Altså - kan bæstet ikke fældes, kan det afsløres.

Niels Duus Nielsen

Hele denne diskussion viser vel bare, at Holger K. ligesom de fleste borgerlige og desværre alt for mange venstreorienterede debattører ikke har mere end to brikker at flytte rundt med: en rød og en blå. Vi lever i en polariseret tid, og det er altid farligt, for har man ikke blik for nuancerne, kan det gå grueligt galt.

Men Pernille Skipper evner heldigvis at få nuancerne - gråtonerne med. Der er jo både lyserød og blodrød og et uendeligt spektrum af nuancer, ligesom der hele spektret fra lyseblå til kongeblå - for ikke at tale om grøn og gul og sort og hvid osv. etc. I visse situationer giver det selvfølgelig mening at insistere på to og kun to muligheder - enten er man gravid, eller også er man ikke - Men når det drejer sig om politik, er to farver for lidt. Blot at tælle til halvfems er nok den dårligste måde at afgøre et helt lands skæbne på.

At man ønsker sig ud af EU kan have mange årsager, og at ens største fjender af og til ønsker at nedbryde de samme strukturer, som man selv ønsker afskaffet, er der jo ikke noget galt i, det afgørende er jo, hvad man vil stille i stedet.

Selvfølgelig skal man ikke melde sig ud af EU uden at have gjort sig nogle tanker om, hvad man så vil stille op - hvad briterne så glemte at gøre, hvorfor de nu ligger som de har redt. Man kan ihvertfald ikke anklage de britiske politikere for at have udvist rettidig omhu i den sag.

På samme måde som den amerikanske politiske klasse stadig er i chok over, at der er flere farver i det politiske landskab end rød og blå. At Trump og Sanders står for to vidt forskellige alternativer til den tilvante og trygge blå/røde dikotomi kræver flere brikker for at forstå, end konsensus på bjerget tillader.

Men disse eliter er selvfølgelig også ramt af den samme polariserede tankegang, som Holger K. og hans socialdemokratiske og borgerlige meningsfæller på Borgen benytter sig af: Enten er du med os, eller også er du med fjenden.

Højrefløjen har udnævnt den "oprindelige" befolknings forhold til "de fremmede" som hovedmodsætningen, hvilket er absurd, og netop udtryk for, at den kun har to brikker at flytte med.

Enhedslisten derimod ser modsætningen mellem på den ene side et ultraliberalistisk politiker- og embedsmandsvælde og på den anden side den brede befolkning, som ikke oplever, at EU gør noget for dem, til hovedmodsætningen. Dette er ikke absurd, men giver virkelig god mening.

Jeg linker herunder til et fint lille skrift, som grundigt forklarer forskellen mellem den grundlæggende modsætning i en epoke, og de afledte modsætninger, som forskellige grupperinger i forskellige situationer udnævner til hovedmodsætning.

http://www.geocities.ws/ordkp/mlm/fm_om_1937.htm

Troels Brøgger

@Bill Atkins: "Troels Brøgger, F35 skal ikke bruges til hundeslagsmål i luften. De er bemandede ballistiske missiler, der, bestykket med atomare smartbombs, kan fortage et knusende first-strike angreb dybt ind i fjendeland."
Ja, og vi kan vente assistance fra vores grønne venner på Mars.

@Henning Egholk 09. januar kl. 12:15: "Til gengæld har Norge en ringere økonomi end DK. De er sat udenfor indflydelse. Må f.eks. acceptere EUs fiskeri i eget farvand."

Kære Henning, Norge har en højere BNP/capita, og de har håndteret deres oliepenge langt bedre end Danmark. Men det synes jeg ikke er særlig relevant i EU-debatten. Muligvis var din hensigt at skrive, at Norge har en stærkere økonomi end Danmark (altså den gammelkendte frase om, at "Norge skal nok klare sig, for de har jo olien") –?

I så fald køber jeg ikke det argument. Dels har også Danmark olie, omend statskassen kunne drage mere nytte af den end nu. Dels har Island lavere BNP/capita end Danmark og klarer sig jo bedre end mange EU-lande, så jeg mener ikke, at spørgsmålet om velstand er afgørende, når man tager stilling til EU.

Det er ikke rigtigt, at Norge er sat uden for indflydelse.

OVERORDNET:

For det første er der de mange politikområder, jeg oplistede, som ikke indgår i EØS-aftalen og derfor er helt uden for EU-magten. Det er afgjort ikke kun "lidt rigtigt". På de områder, der ikke indgår i EØS-aftalen, fungerer det norske demokrati, og norske borgere har større indflydelse, for de kan skifte deres Storting ud, hvis de er utilfredse.

For Danmarks vedkommende ser det meget anderledes ud. Vi er med i de overstatslige områder, hvor vi ikke har "forbehold" (og hvor EU ikke længere er mellemstatsligt) og er her uden reel folkelig indflydelse. Det betyder, at ingen folkevalgt politiker kan stille lovforslag inden for de områder, og at vi i øvrigt er begrænsede af Lissabon-traktaten.

Jeg anbefaler denne artikel af Lave K. Broch om, hvordan EU svækker demokratiet: http://www.altinget.dk/eu/artikel/eu-er-til-skade-for-demokratiet

Norge kan inden for de områder, der dækkes af EØS-aftalen, bruge en vetoret, og Norge er også repræsenteret med taleret og forslagsret i EU-kommissionens arbejdsgrupper. Det er derfor forkert, når der tegnes et billede af Norge som et land uden indflydelse. Her er link til en undersøgelse fra Nei til EU om, hvor mange af EU's love der bliver til norsk lov: http://www.dn.no/nyheter/politikkSamfunn/2014/09/09/0522/-bare-9-prosent...

Nei til EU's undersøgelse er meget grundig, men den norske regering har dog lavet en anden undersøgelse, der giver et højere tal. Men det, som er en kendsgerning, er, at EØS ikke drejer sig om al EU-lovgivning, og at Norge har en vetoret, når det gælder nye EU-love. Jeg er fx meget glad for Norges indsats for fred i verden, og den ville i en række tilfælde ikke have været mulig, hvis landet var med i EU. Her er en artikel om freden og Norge: http://broch.dk/?p=1290

Hermed påstår jeg hverken, at Norge eller landets EØS-aftale er perfekt. Jeg anbefaler som tidligere nævnt Schweiz' model eller noget helt tredje i stedet.

FISKERI:

Jeg mener ikke, at Norge er nødt til at acceptere EU-fiskeri i eget farvand, men jeg er åben for dokumentation. Norge samarbejder med EU på fiskeriområdet. Det er dog ikke det samme som, at Norge er underlagt EU, hvilket jo er tilfældet for Danmark. Se fx disse artikler om EU-fiskeri i danske farvande:

http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-04-06-danske-politikere-vil-ophaeve-f... ... og det er noget som har pågået længe: https://www.dr.dk/nyheder/indland/tyskere-maa-fiske-hvor-danskere-ikke-maa ... og her kan du se en anden sag om nederlandsk fiskeri: http://www.tv2nord.dk/artikel/fiskerne-ved-thorupstrand-truet-paa-levebr...

UKRAINE:

Du skriver: "selvfølgelig skal EU støtte Ukraine i at søge tilknytning til vesten, samt støtte dem med at blive mere demokratiske."

– Joh, hvis de vil, men den anglo-amerikanske magtelite har i de seneste årtier gruppeegoistisk gjort ganske meget for at kontrollere Ukraine (og Usbekistan) mere end at frigøre, og det er i høj grad sket med EU som redskab. Det siger jeg bare kammeratligt, at ikke mindst socialister bør være obs på. Hvad vil vi? Og hvad gør vi for at spørge ukrainerne og usbekerne, hvad de selv vil? Læs mere: http://arbejderen.dk/artikel/2005-11-26/eu-eliten-vil-ikke-unders-ge-cia... ... og her nævner jeg Usbekistan: http://arbejderen.dk/artikel/2006-02-02/eu-eliten-cias-sk-dehund-siden-1949 (desværre er mange af linksene udgåede nu).

MILITÆR:

Tak for korrektionen om NATO/EU. Det bekymrer mig imidlertid meget, at EU er i gang med at udvikle et fælles forsvar. Jeg mener ikke nødvendigvis, at det er forkert, hvis man forsvarer sig, hvis man bliver angrebet, men EU er med til at styrke våbenindustrien til skade for andre landes sikkerhed, ligesom EU-traktaten forbyder nedrustning. Læs gerne denne artikel: http://politiken.dk/debat/kroniken/art5490834/Skal-v%C3%A5benindustrien-...

– Venligst Magnus Falko, medlem af Folkebevægelsen mod EU

Hans Jørn Storgaard Andersen

Magnus Falko skrev: "den anglo-amerikanske magtelite har i de seneste årtier gruppeegoistisk gjort ganske meget for at kontrollere Ukraine (og Usbekistan) mere end at frigøre.

Nå så det er her, hunden ligger begravet :-)
Hvis vi nu blot kalder det "Vesten" eller NATO eller EU - i stedet for dit forblommede udtryk, så er det min påstand, at vi er bedøvende ligeglade med Ukraine. HVIS det ikke lige var fordi, Putins Rusland annekterede Krim-halvøen med en "folkeafstemning", som selv en D. Trump ikke kunne have gjort bedre. Samt infiltreret den østlige del af Ukraine, nedskød et fly med mange hollændere ombord og stort set nægtede at have fået hjælp af .. Putins Rusland.

Han er en lige så stor løgner som sin "ven" Trump - selvom denne ikke havde noget at gøre med hjælpen til Ukraine, vel?

Men det kan han sagtens få, som Hitler og Stalin delte Polen - så kan Trump og Putin dele Ukraine mellem sig.

Despoter af denne type kan du ikke give ansvaret for den hidtidige udvikling. Det er snarere omvendt.

Dit vrøvl med at EU "styrker våbenindustrien" er lige så tosset. Tænk på hvor mange procent af BNP, vi bruger på militæret - 2% - og tænk så på, hvad Putin bruger på at "forsvare" sig. Inklusive sin garderhusarer i Kreml og hans tonstunge Mercedes, der transporterer den lille mand på arbejde hver morgen ;-)

@Karsten Aaen skrev 9. januar kl. 23:05: "I fra Enhedslisten har kun de nationalistiske strenge tilbage at spille på, når I vil melde jer ud af EU. Noget som er dybt og totalt urealistisk."

– Nu har jeg brugt ganske mange af mine kommentarer på at dokumentere, at EL-folk er varme tilhængere af en lang række fora til INTERnationalt samkvem, fx i:

https://www.information.dk/comment/1190466#comment-1190466 og

https://www.information.dk/comment/1189253#comment-1189253 (heri nævnes de nordiske meningsmålinger).

Dét kan man kun se som nationalistisk, hvis man ser EU som havende "patent" på internationalt samarbejde og solidaritet. Hvor er det dog sørgeligt, hvor er det dog fattigt. Og hvor er det dog risikabelt at satse alle sine penge på én hest. Verden er mangfoldig og behøver mangfoldige svar. SF er indtil videre røget i den fælde stort set kun at spørge "hvad skal EU tage sig af og ikke tage sig af?"

– I stedet bør vi spørge: "Hvilke udfordringer står vi overfor? Og hvilke samarbejdsformer og -fora er så bedst til at løse denne eller hin udfordring?"

Aaen kalder udmeldelse for "dybt og totalt urealistisk". Var Brexit urealistisk? Var Grønlands udmeldelse af EF i 1980'erne urealistisk?

Karsten Aaen skriver: "Bare rent økonomisk vil det betyde, at varer til og fra Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig (igen) skal til at have pålagt told og afgifter." – Det er da noget, vi kan aftale os frem til. Dette vil nok blive nemmest, hvis vi genindmelder os i EFTA.

Når jeg skrev om et nordisk forbund, mente jeg et mellemstatsligt statsforbund, ikke en (overstatslig) forbundsstat. Hvorfor et statsforbund sådan skulle lede til svensk dominans, kan jeg ikke lige få øje på. Ej heller at et statsforbund skulle behøve et egentligt parlament. En parlamentarisk forsamling burde kunne gøre det á la, hvad vi allerede kender fra fx Europarådet og Nordisk Ministerråd (hvis man altså interessererer sig for disse fora).

Aaen fortsætter om EU: "den eneste måde at lave det mere perfekt er ved at give EU-parlamentet mere magt, at give EU-parlamentet lov til at fremsætte lovforslag, at indføre et Senat efter amerikansk mønster eller et Bundesrat som i Tyskland."

Karsten Aaen ønsker altså en forbundsstat = føderalstat. Men længe endnu i menneskeheden vil en føderalstat være præmatur og videreføre to af EU's grundproblemer: At (del)stater kan nedstemmes og dermed betvinges love og regler, samt at det bliver urimeligt svært for de enkelte (del)staters befolkninger sidenhen at ophæve en given overstatslig lov.

Det hører ellers til demokratiets grundpiller, at folket kan stemme sig til en ny politik(!).

Til dine eksempler den 9. januar kl. 22:54 vil jeg sige, at nu nævner du kun eksempler, som de fleste socialister vil anse som positive. Fint nok, men du nævner for det første ikke de negative som fx Viking-Line-dommen, Laval-dommen og Rüffert-dommen, m.v. Jeg anbefaler alle læsere denne hjemmeside, hvis man vil følge EU's rolle inden for det faglige: http://www.eufagligt.dk/

For det andet mener jeg ikke, at konkrete sager, gode eller dårlige, kan bruges som argument for særlig meget, for det afgørende må være demokratiet. EU udhuler den enkeltes mulighed for at bidrage til at definere, hvad der overhovedet er godt, og hvad der overhovedet er dårligt.

EU hører til det gamle og bestående. Det er på tide at udtænke og debattere helt andre veje, helt andre idéer, selvsagt gerne inspireret af det bedste fra det gamle.

P.s. til føderalisten Karsten Aaen og eventuelle medlæsere:

”Enkelte danske socialdemokrater har sagt, at de ser USA’s organisation som forbilledet for det kommende Europa. Det røber en noget vaklende viden, for de to områder kan ikke sammenlignes. USA blev skabt ved, at en flod af mennesker strømmede til fra Europa og fra alle andre kanter af verden. Men de slog sig ikke ned i fast afgrænsede grupper hver for sig. Nok er der tale om visse kinesiske og italienske og polske »kolonier«, men ikke som noget, der dominerer hele amerikanske stater.
Stort set blev menneskemasserne smurt ud over USA som en jævnt blandet masse, der så blev delt i stater nok så skematisk – et kort over USA ligner mest et ark frimærker. Så få lokale interesser var der at ta hensyn til ved grænsedragningerne. Administrativt styrer de enkelte stater de lokale anliggender, hovedstyrelsen er i Washington.
Men det kan man da ikke »bare« gøre i Europa, hvor vi har et gammelt system af nationalstater med forskellige sprog, forskellig mentalitet, forskellig kultur og helt forskellige menneskelige forudsætninger. De vil nok langsomt brydes ned, men langsomt, og en så delikat proces må »gå naturligt til«. I Norden blev vi ikke ens, trods alt samarbejde, og vi ønsker heller ikke at være det.
Man har lov til at mene, at det var bedre om vi alle i Europa var ens, men springer vi den nødvendige udvikling over, lægger vi kun op til tragedier, undertrykkelser, modstand, vold, bitterhed og had, eventuelt de krige, som det var meningen at undgå. Igen siger den lære, vi har erhvervet i Norden, at går man videre, end der er nøgternt grundlag for, så går det galt, i bedste fald ender alt i kaos.”

– Palle Lauring, side 45 i pamfletten 'Danmark, Norden – Europa', forlaget Frit Norden ApS, 1977.

N.B. til føderalisten Karsten Aaen og eventuelle medlæsere:

”Den egenskab, som moderne regeringer og politikere ikke er i besiddelse af, er den beskedenhed, der lader andre finde ud af deres egne sager selv. I Danmark ville der rejse sig et ramaskrig, hvis EU skulle finde på at påbyde os at tage imod langt flere flygtninge, end vi har gjort til nu.

Men hvor mange ønsker ikke en fælles asylpolitik? Jeg antager, at de gør det i forventning om, at overordnede instanser så vil lade os slippe for mange af dem, der er kommet. Og sker det, vil politikerne kunne vaske deres hænder og sige, at vi følger de fælles regler. Men bliver resultatet, at vi skal tage imod flere, vil man sige, at det skal vi nok selv bestemme. Jeg ser kun en rimelig løsning på problemet, det er den, at vi selv bestemmer det, både i tilfælde af, at der skal komme flere og i tilfælde af, at der skal komme færre.

Hvad der er retfærdigt, det er et spørgsmål om retsfølelse hos de umiddelbart implicerede. Denne følelse har to sider: Ønsket om retfærdighed for én selv, og interessen for retfærdighed hos de andre. Uden at dette sidste er med, kan der ikke være tale om det første. Hvorledes denne retsfølelse kan udvikles, må man finde ud af i en befolkning selv.

Det vil næsten være uundgåeligt, at EUretfærdighed kommer til at opleves som undertrykkelse eller utilbørlig indblanding. For den beror på den misforståelse, at der overhovedet skulle være en fælles retfærdighed i alle landene. Eller rettere: Der kan måske være det. Men det må bevises på den måde, at den opstår hvert enkelt sted for sig og ikke presses ned fra oven.

Jeg nævnte i begyndelsen, at vi må tage alle sociale kategorier op til fornyet betragtning. En social kategori, som har det ilde i den såkaldt vestlige verden, er medmenneskelighed. Vi taler i Danmark om flygtningene. Vel at mærke, vi taler OM. Vi taler måske TIL dem, efter at vi, som har hjemstavnsret i Danmark, har talt OM dem. Vi har ikke lært kunsten at tale MED dem.

Som et blandt andre kriterier på Amsterdamtraktatens fortræffelighed kunne vi lade følgende komme i betragtning: Vil en godkendelse af den fremme, at vi taler med hinanden, alle implicerede, eller skal vi, befolkningerne, måske komme til at opleve, at der vil blive talt mere TIL os?”

– Oskar Borgman Hansen i artiklen ’EU og retfærdigheden’ i hans bog ’Danmark i Europa i Verden’ (Grevas forlag, 1998).

@Hans Jørn Storgaard Andersen 13. januar kl. 08:53: Kære Hans Jørn, jeg ved ikke lige, hvad du mener med "hunden". Jeg ved heller ikke, hvilket 'vi', du tænker på i din sætning "(...) vi er bedøvende ligeglade med Ukraine". MANGE er rigtignok ligeglade med Ukraine.

Derimod er der notorisk dele af det, som jeg forenklet kalder "EU-eliten" – men i særdeleshed USA's magtelite – der har været aktive med at få kontrollen i Ukraine og Usbekistan for at sikre de geopolitiske interesser, som den knaldintelligente men afsindige Zbigniew Brzezinski* beskriver i sin bog 'The Grand Chessboard'. I dette værk prises og tilskyndes EU som USA's geopolitiske skødehund [mit ordvalg]. Dette skrev jeg om i især den ene af de to Arbejderen-kronikker af undertegnede, som jeg linkede til.

Mit budskab var slet og ret det, jeg skrev her på siden, nemlig at de angloamerikanske forsøg på geopolitisk kontrol bør vi "være obs på. Hvad vil vi? Og hvad gør vi for at spørge ukrainerne og usbekerne, hvad de selv vil?".

Det er for øvrigt ikke despoter som Trump, jeg har i tankerne, hvad angår den udspekulerede geopolitik. Jeg tror ikke, at Trump har intelligens til selvstændigt at kunne rumme noget sådant i sit hoved. Jeg taler om den hedengangne Bush-administration, Brzezinski og personer af den observans. Det er svært at spå om, hvorvidt disse ideers dukkeførere også får "held" til at føre Trump.

Fordi Putin er en farlig machomand, behøver vi jo ikke gøre os blinde for, hvad også andre gør for at dominere og kontrollere den bestående verdensorden. Det var "bare" min pointe.

Jeg anbefaler artiklen 'EU's hykleri i Ukraine' af cand.scient.pol. Jakob Lindblom fra Enhedslisten: http://modkraft.dk/blog/jakob-lindblom/eu-s-hykleri-i-ukraine

*: https://en.wikipedia.org/wiki/Zbigniew_Brzezinski

- - - - -

VÅBENINDUSTRI:

Du kalder mine ord om, at EU styrker våbenindustrien for vrøvl og tosset. Det er usagligt at henvise til Putins (tror jeg gerne) større militære BNP-andel. Man kan da ikke bruge en sammenligning med andre lande som benægtelse af, at der sker en styrkelse i EU, hvad EU's udgangspunkt så end er. Faktum: EU styrker våbenindustrien. Dette er både traktatfæstet** og ført politik.***

Hvis du besøger EU's Forsvarsagentur, vil du kunne se plancher på væggene for, hvordan man samarbejder med våbenindustrien. Det kunne man i det mindste for nogle få år siden.

**: Se fx artikel 42.3 EU i Lissabontraktaten: http://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx (side 46 ... er pligtlæsning!!).

***: Eksempler: Den senere tids udmeldinger om, at EU-landene bør styrke deres militær på grund af Rusland. Og: Den Politiken-kronik, jeg linkede til. Hvis du anser noget i den for at være fejlagtigt, må du påpege og argumentere for dette.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Magnus Falko skrev: "Du kalder mine ord om, at EU styrker våbenindustrien for vrøvl og tosset."
Præcis, siden Murens fald har der været ro om forsvarsudgifterne. Fordi vi er mange - 28 lande - der kan arbejde sammen hver med sit speciale.
Hvorimod Putins Rusland overtog en arv i form af kolossale militærinstallationer, herunder 7.000 atomsprænghoveder. Skal man være venlig over for ham, så havde han næsten ikke noget valg - han SKULLE partout finde på en erobring eller to for at forsvare det enorme forsvars- eller angrebsbudget.
Måske en arv fra fortiden?
Det er da ikke så svært at forstå, vel?

Det kan også udtrykkes som: Hvor ligger hunden begravet?

Ps! Når jeg skrev "vi", så mente jeg ... du og jeg .... På den anden siden har jeg på fornemmelsen, at du holder mere af at snakke med dig selv.

Kære Hans Jørn Storgaard Andersen.

Jeg ville ønske, at du havde ret, men blandt andet denne EU-betænkning af 29. marts 2016 viser andre tiltag fra Bruxelles og Strasbourg (de følgende tiltag er jo også relativt nye, og du var måske ikke bekendt med dem; det er så en ærlig sag):

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=REPORT&reference=A8-2... ... læs fx paragrafferne 5, 6, 10 og 12. Med sådanne målsætninger må man spørge: Hvad i alverden skal EU-befolkninger gøre, der måtte ville fred gennem nedrustning samt satsning på freds- og konfliktløsning? – The answer, my friend, is blowing in the wind.

Og i kommissionsformand Jean-Claude Junckers årlige 'State of the Union'-tale (bemærk betegnelsen fra føderalstaten USA) i 2016 talte han direkte for finansiering og investering:

"At bringe vores militære ressourcer sammen giver god økonomisk mening, og til det vil vi inden udgangen af året foreslå en fælleseuropæisk forsvarsfond, der skal finansiere og investere i udvikling på dette område." – https://www.dr.dk/nyheder/udland/juncker-vil-have-have-en-faelles-eu-hae...

https://www.youtube.com/watch?v=pJJESfjbAvk (fra 2:04 minutter).

https://www.youtube.com/watch?v=PR0damvFKus

Udspillet førte 30. november 2016 til denne handlingsplan:

www.europa.eu/rapid/press-release_IP-16-4088_da.pdf

'Forskningsvinduet' står for forskning i forsvarsteknologi, f.eks. elektronik, metamaterialer, krypteret software og robotteknologi. Der bliver i 2017 afsat ca. 185 mio. kr., og frem til 2020 skal der bruges lige knapt 670 mio. kr. Det er penge, som kommer fra EU’s normale budget og er jo dermed også nye penge til våbenindustrien.

Det er penge, som ellers kunne være blevet brugt på at hjælpe fattige mennesker rundt om i EU – eller slet og ret penge, som ellers kunne være blevet betalt tilbage til medlemslandene og dermed være blevet brugt på velfærd. Men nu er forslaget altså, at pengene skal bruges på forskning i militær.

Det andet vindue, 'kapacitetsvinduet', er en ramme for, at lande kan vælge at gå sammen og købe våben ind sammen. Ideen er dels koordinering, dels at man måske kan få en bedre aftale. Kommissionen forventer, at der kommer til at blive brugt ca. 37 mia. kr. om året denne vej. Det er dog som udgangspunkt penge, som alligevel skulle bruges til våben fra de enkelte lande.

Især sidste del skal ses i forlængelse af, at Juncker har et udtalt ønske om, at der på sigt skal købes våben ind i fællesskab, som også skal ejes og styres af EU.

Foruden den overordnede ramme vil EU-Kommissionen give Den Europæiske Investeringsbank mulighed for at investere i forsyningskæder til at understøtte våbenindustrien. Pengene fra denne bank er normalt øremærkede til at skabe beskæftigelse og til at afbøde og forebygge konsekvenserne af klimaforandringerne. Men nu skal pengene altså i højere grad kanaliseres over i våbenindustrien.

Vil den sædvanlige bevidsthedsmæssige EU-inerti brægende acceptere?!?

P.S.: Intet af det ovenstående udgør en benægtelse af fx Ruslands uhyggelige våbenbudget. Indlægget er udelukkende en dokumentation for mine ord; "at EU styrker våbenindustrien".

N.B. til Hans Jørn Storgaard Andersen:

Tak for uddybelsen af din hundemetafor, der i første omgang var meget (selv)indforstået formuleret. Hvad den præcist hentydede til, kunne andre reelt ikke vide. Hvis undertegnede snakker med sig selv, er jeg ikke den eneste.

Du skriver: "fordi vi er mange - 28 lande - der kan arbejde sammen hver med sit speciale." Man kan imidlertid godt samarbejde, uden at samarbejdet er overstatsligt. Ellers ville det jo også betyde, at ingen lande i verden uden for EU kan samarbejde, hvilket jo er noget vrøvl.

Jeg har endnu ikke hørt noget godt argument for overstatslighed. Fx bare på retsområdet har Danmark lavet masser af politi- og retssamarbejde med resten af EU i de år, hvor dette politikområde i EU-regi var mellemstatsligt. I 2011 var Danmark fx ledende (!) koordinator i Europols anti-børnepornoaktion Icarus. Keine problem dér.

Jeg forstår ikke, at man vil gøre politikområder overstatslige, hvorved lande kan nedstemmes og dermed betvinges. Et samarbejde kan i længden kun være sundt og effektivt, hvis der er reel tilslutning til den enkelte vedtagelse.

- - -

Hvis jeg holdt mest af at snakke/skrive med mig selv, ville jeg slet ikke bruge min dyrebare tid på denne side og andre medier. Andre har det måske anderledes, men jeg ville ikke gide. Jeg ville hellere skrive på et skønlitterært værk, jeg har haft i tankerne i årevis, og meget andet.

Desuden tager jeg da helt tydeligt afsæt i, hvad andre skriver herinde. Dét er ikke envejskommunikation. Jeg bringer endda de citater, jeg kommenterer, og argumenterer og dokumenterer dernæst – i stedet for bare at føre den i dag så udbredte påståelige stil. Dine fornemmelser (læs: opfattelser) kan jeg ikke tage ansvaret for.

Ha' det muntert.

Eyolf Brandt Saltholm, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Magnus Falko: Jeg tog som et enkelt eksempel et forsvarssamarbejde - der pt. udføres i NATO-regie - men som med Donald Trump formentlig bør diskuteres, om det bedre kan videreføres i EU-regie.

Du må da medgive, at kan 28 lande samarbejde om militær, så er der penge at spare?

Bortset fra, at optræder vi samlet, så tvivler jeg på, at en Putin vil vove at anfægte vores ret til at leve i fred og fordragelighed?

Vi har godt nok færre A-bomber - England og Frankrig er jo med i klubben, men vi har indtil nu levet under den amerikanske paraply.

Min pointe her er, at vi kan blive godt klemt mellem Putin og Trump - med mindre vi samarbejder. Ikke med en af dem - men med os selv.

Englænderne har jo fået deres egen opfattelse af ... samarbejdet. Theresa May har netop offentliggjort sin 12-punkts plan, som ikke indeholder noget om et EU-forsvarssamarbejde - hun må jo have valgt at "stole" på sin amerikanske medsammensvorne.

Dét skal nok blive spændende.

@Hans Jørn: Den debat/diskussion byder jeg velkommen. Et debatindlæg, jeg kommer i hu i den sammenhæng, er Drude Dahlerups 'Hvad nu, hvis Kerry havde vundet?' [i stedet for George Bush jr.] fra 2004: https://www.information.dk/debat/2004/12/kerry-vundet

Afsnittet 'Bush som bøhmand' kan i dag ændres til: Trump som bøhmand. Jeg forbeholder mig retten til at være årvågen over for eventuelle imperativer for debatten, for som Dahlerup skrev i 2004: "Lad mig gætte på, at begge disse glødende EU-tilhængere sikkert havde fundet nogle andre argumenter for EU som nødvendig stormagt, hvis Kerry havde vundet." ... Men videst mulig non-imperativ debat er godt, hvad ens syn på EU end er. :)

Du spørger: "Du må da medgive, at kan 28 lande samarbejde om militær, så er der penge at spare?" – Ja, det gør jeg. Jeg går imidlertid mere ind for besparelse gennem nedrustning. Det er ikke linjen i hverken EU-traktaten eller den uimodsagte Juncker-politik.

"Bortset fra, at optræder vi samlet, så tvivler jeg på, at en Putin vil vove at anfægte vores ret til at leve i fred og fordragelighed?" – Jeg deler din tvivl her.

Jeg har ikke nødvendigvis noget imod samarbejde om forsvar. Det må bero på de motiver og drivfjedre, der ligger til grund. Og på at selve formen ikke nærer og understøtter den tankegang, der ser "os" (eller en tredjepart) som stående i modsætningsforhold til andre. EU-inertier af den art har jeg tidligere givet eksempler på:

https://www.information.dk/comment/1188841#comment-1188841

https://www.information.dk/comment/1188844#comment-1188844

EU-traktaten fra Lissabon nævner flere steder konfliktforebyggelse, men freds- og konfliktforskning og -løsning indgår ikke med et eneste ord i EU-traktaten. Det gør det heller ikke i Danmarks Riges grundlov, men med en klub med 28 – snart 27 – medlemsstater er mangelen selvfølgelig så mange gange desto værre. Antallet af gange, forsvar nævnes i EU-traktaten, er så stort, at jeg ikke orkede at tælle. De, der orker, kan søge på ordet heri:

http://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx

Hans Jørn Storgaard Andersen

Magnus Falko: Godt at vi er enige om noget i disse for vort land så trange tider ..

Om forsvarssamarbejde: Et samarbejde inden for EU om et fælles forsvar - til erstatning for det NATO, der synes at gå i opløsning - det koster mindre end de enkelte landes egne forsvar, korrekt? Det kan endog være mere effektivt end NATO-samarbejdet og tvinge os til at bruge "hjemmelavede" våben. Hvis Airbus kan lave bedre civile fly end amerikanske Boeing, så kan de vel også udvikle bedre og billigere kampfly? Tyskerne har altid lavet de bedste kampvogne - og hvad mon Danmark er bedst til i denne sammenhæng - vindmøller?

Det virker som om du har svært ved at se konturerne af dette EU-forsvarssamarbejde, Magnus?

Så tænk Sverige, Finland - som grænser op til Rusland - tænk Estland, Letland, Litauen, som vel er de mest oplagte mål for samme Rusland - og endelig: Tænk Danmark, der har Øresund og Storebælt som adgangsveje for Rusland til verdenshavene.

Så må vi ty til tyrkerne for at inddæmme russernes lyst til at sprede hagl i Middelhavet, herunder ikke mindst Nordafrika.

Europa har længe nok været en krigsskueplads, så var det ikke på tide at gå den modsatte vej: Se til at vi forsvarer os mod dikatatorer som Trump og Putin?

Grethe Preisler

Man skal kunne tælle til halvfems, hvis man er socialdemokrat. Hvor svært kan det være?

"Jeg er en simpel kurveblomst
oh pige på din vej,
af dem, man går og tæller på,
når man forelsker sig,
Man ripper blomsten blad for blad,
og alt beror på tallet:
Skal - skal ikke
skal - skal ikke
skal - skal ikke
skaldet!"
(Kumbel)

Sider