Holger K. Nielsen fra SF går i Information den 3. januar til angreb på Enhedslistens EU-modstand. Han fortæller en historie om en kamp med kun to sider: Den nationalistiske højrefløj med bl.a. Marine Le Pen i Frankrig og Dansk Folkeparti på den ene side og EU-tilhængerne på den anden. Ifølge SF hjælper man altså højrenationalisterne, hvis man ikke hopper med på EU-elitens vogn.
Det er både et forfejlet og et farligt billede. For Holger K. Nielsen glemmer den ulighed og den utryghed blandt almindelige mennesker, som EU-elitens økonomiske politik fører med sig. Og som netop er det yderste højres vigtigste brændstof.
Vores opgave på venstrefløjen må aldrig blive at beskytte en økonomisk og politisk elite af ren og skær frygt for højrenationalisterne. Så hjælper vi det yderste nationale højre, og så har vi først for alvor tabt.
Gode grunde til utryghed
Det er vanvittig vigtigt at holde fast i, at både middelklassen og mennesker på samfundets kant er utrygge med god grund. Og at der ligger reelle bekymringer til grund for, at mange briter eksempelvis har stemt for Brexit.
Det er tilsvarende helt ved siden af at tro, at alle, der er skeptiske over for udviklingen i EU og over for globaliseringen i det hele taget, automatisk er racister eller idioter, sådan som dele af venstrefløjen har en tendens til.
For der er mange helt almindelige mennesker, der oplever, at arbejdspladser forsvinder eller bliver udført til urimelig lav løn af mennesker fra andre lande. De oplever social dumping, hvor virksomheder udnytter frihandelsaftaler og EU’s fri bevægelighed til at presse løn- og arbejdsvilkår.
De oplever nedskæringer på velfærden, plejehjemmene og uddannelserne, så deres børns fremtidsmuligheder er ringere end deres egne. Og at arbejdsløshed eller sygdom i dag rent faktisk kan føre til fattigdom – at huslejen, medicinen eller forsikringen ikke kan betales. Det er utryghed, og for nogle er den utryghed meget, meget håndgribelig.
Globaliseringen virker ikke for almindelige mennesker. Den virker for eliten. Frihandelsaftaler og EU’s indre marked tvinger en økonomisk politik igennem, som kræver nedskæringer på velfærden, skaber social dumping og lader den økonomiske elites profithunger stå over hensynet til arbejdstagerrettigheder, miljø og social lighed.
EU har forhindret sydeuropæiske lande i at føre basal keynesiansk økonomisk politik. Det ser vi både i Grækenland og Spanien, og når vores portugisiske søsterparti vil hæve mindstelønnen ud over de ca. 500 euro om måneden, den er på nu. EU forhindrer, at der sættes massivt ind mod social dumping. At vi forbyder farlig kemi i legetøj. Der er god grund til at bebrejde EU for utrygheden og uligheden.
Tro på venstrefløjen
Jeg tror på, at venstrefløjen har løsningerne. Jeg mener af hele mit hjerte, at vi er nødt til at gøre op med en elitær, ultraliberalistisk økonomisk politik. Både fordi den skaber ulighed og tillader, at en lille elite løber med alle værdierne, mens alle andre bliver ladt tilbage. Men også fordi en sådan ulighedsskabende politik skaber de perfekte vækstmuligheder for fremmedfrygt og højrepopulisme.
Den rammer nemlig hårdt i samfundets nederste lag og spiller folk ud mod hinanden. Og det er lige præcis, hvad det yderste nationalistiske højre har brug for.
SF er faret vild i selskabet med de gamle magtpartier, der lykkeligt accepterer EU’s økonomiske politik. Eksempelvis med den budgetlov, der også forhindrer Danmark at føre en økonomisk politik til gavn for velfærdssamfundet, som SF stemte igennem som regeringsparti.
Det er at opgive troen på venstrefløjens projekt om en anden og mere retfærdig verden, hvis man som Holger K. Nielsen accepterer, at der kun er to veje – ultraliberalisternes EU eller nationalisternes modstand. Han er ikke kun endt i dårligt selskab med den økonomiske og politiske elite.
Han overser også, at det er præcis deres ræs mod mere ulighed og social dumping, der skaber den modstand, som Marine Le Pen og højrenationalisterne samler op lige nu.
Hvis vi som venstrefløj ikke begynder at pege på en tredje vej, noget bedre end valget mellem nationalisme og elitens ultraliberalisme, så taber vi virkelig. Det er ikke SF, men eliten, der får lov til at diktere den økonomiske politik, hvis EU fortsætter som hidtil. Det tjener ikke helt almindelige mennesker, og det skaber netop grobund for højrenationalisterne, som ikke vil erstatte EU med et andet og progressivt internationalt samarbejde, men vil bygge mure i stedet.
Jeg har al mulig forståelse for, at Holger K. Nielsen har valgt det mindste af to onder, hvis han mener, at det er de to eneste veje, der er. I Enhedslisten tror vi blot på – og kald os bare naive – at det er venstrefløjens værdier som social retfærdighed, omfordeling fra top til bund, lighed, grøn omstilling og et rummeligt menneskesyn, der bedst løser problemerne for den brede befolkning. Det kæmper vi for. Vi har ikke tænkt os at melde os på hverken ultraliberalisternes eller højrenationalisternes hold.
Masser af søstre
SF burde skele mere til, hvad der sker hos vores fælles venner i resten af Europa, hvor SF står mere og mere alene. Der er enorme bevægelser blandt vores fælles søsterpartier, som i Portugal, Grækenland, Spanien og Frankrig taler om, at det kan blive nødvendigt at melde sig ud af Eurozonen. Simpelthen i erkendelse af, at EU ikke giver rum til at føre en venstreorienteret politik.
For få måneder siden afholdt Enhedslisten og vores (og SF’s) svenske søsterparti, Vänsterpartiet, en konference i København, hvor partier og bevægelser fra mere end 20 europæiske lande var repræsenteret. Diskussionen handlede netop om, hvordan vi udvikler konkrete alternativer.
Enhedslisten arbejder også sammen med vores øvrige nordiske søsterpartier om nødvendigheden af, at venstrefløjen opbygger alternativer til EU på nordisk plan og ikke overlader den berettigede EU-kritik til højrenationalisterne. Noget som SF kunne deltage i.
Flere nuancer
Enhedslistens EU-politik er resultatet af samarbejde med vores venner rundt om i Europa og noget mere nuanceret, end Holger K. Nielsen fremstiller den. Vi arbejder med at reformere og demokratisere EU og det danske EU-arbejde.
Vi stiller op til Europa-Parlamentet for første gang i 2019, vi har stillet et utal af forslag om at gøre behandlingen af EU-forslag mere demokratisk og gennemsigtigt og har ad flere omgange stillet forslag om, at Danmark skal arbejde for en såkaldt social protokol.
Og så arbejder vi på, at Danmark melder sig ud og i stedet får en løsere tilknytning til EU. Fordi vi dermed slipper ud af den skruetvinge, som EU-eliten lige nu holder ikke mindst den økonomiske politik i. Og fordi vi tror på, at det vil skabe det bedste udgangspunkt for at opbygge andre internationale samarbejder.
Der er mange holdninger til EU i Enhedslisten. Nogen mere lig Holger K. Nielsens end andres. Det er der rum og plads til. Det er strategiske diskussioner, som vi fortsat skal have.
Og jeg kan godt se, at SF nok håber på, at de kan skræmme nogle af Enhedslistens vælgere ved fejlagtigt at fremstille os som nogen, der hjælper nationalisterne. Men jeg vil kraftigt anbefale SF, at de ikke får malet sig selv op i et komplet ukritisk hjørne.
Den manglende kamp mod EU’s ulighedsskabende politik hos dele af venstrefløjen har i høj grad bragt os i en situation, hvor den berettigede reaktion mod uretfærdigheden samles op af højrenationalisterne og ikke af venstrefløjen.
Pernille Skipper er politisk ordfører for Enhedslisten
Venstrefløjens store EU-fejde
Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.
»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.
Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.
I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.
Seneste artikler
Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet
2. februar 2017Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at seVenstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU
1. februar 2017Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle detHvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?
26. januar 2017Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Nice.......hvor kan man trykke LIKE ;-)
Så er det sat på plads, tag den Holger K. Nielsen. Kom ind i kampen der er brug for ALLE gode kræfter.
Når man presses af overklassens og deres supporteres grådighed og nedbrydning af sociale systemer, er det logisk for mig, at gå i selvforsvar. Og det kan man kun gøre med succes, hvis man sluttet sig sammen - og til - progressive sociale kræfter og partier.
Her hører SF erfaringsmæssigt ikke til længere.
Beklageligvis er der også marginaliserede, der lader sig forføre af højreekstremister og -nationalister. Og hvorfor -? Fordi de er ladt tilbage af partier som SF og Socialdemokratiet.
Jamen, Pernille, Holger har ret.
Med EU's politik med masseindvandring fra ulandene, som Ehl. er enig i, er der ingen andre muligheder end et stærkt lagdelt samfund, hvor vi vil få ulands- og ilandsforhold i alle lande.
Netop dette er også meningen.
Der er derimod brug for at venstrefløjen bryder alliancen med bankerne om at få de oprindelige europæere ned med nakken.
Tak for det Pernille. Spot on
Pernille skriver bl.a. Globaliseringen virker ikke for almindelige mennesker. Den virker for eliten. .
Det virker velkendt - stammende måske fra, at den private sektor i Danmark heller ikke virker for almindelige mennesker, men kun for eliten, eg. de, der ejer virksomhederne.
Ergo må vi i Danmark nationalisere virksomhederne, så alle får gavn af udbytterne - og i EU må vi tilsvarende genetablere de faste grænser, så eliten ikke kan score gevinster på import og eksport af alt muligt, herunder skattesnyd i Panama mv.
Den tror jeg ikke på, så hellere den mildere udgave af Holger K. Nielsen - der er lidt mere centrumsøgende og ved, at man kan både herske og dele på én og samme tid.
Det er da mærkeligt, at vi i 2017 stadig skal høre fra EL om disse utopiske drømme forklædt som - jeg ved snart ikke hvad?
Mine forhåbninger til enhedslisten vokser og vokser selvom jeg ikke er enige med dem i alt, hvad de siger.
-- (Ultra) liberalisme og nationalisme har det til fælles, at de tror på, at hvis vi danskere har den mest grådige kapital i verden, så vil alle danskere blive rige og leve et godt liv.... heldigvis abonnere enhedslisten i stedet for grådighed på et bedre samfund, der styres af en alternativ motor end rige menneskers grådighed....så vi ved hvor vi kan gå hen, når vi har fået nok.....
Helt rigtigt, Pernille Skipper. Den eneste grund til, at de ganske få flygtnnge og indvandrere udråbes som et problem, er, at det radikale skift i politikken efter Murens fald - som man skulle have undladt, da man var på rette vej med velfærdssamfundet, er aldrig var kompromitteret af den østlige totalitarisme - som aldrig blev udsat for diskussion. Fordi den handlede om det, som venstrefløjen mente at kæmpe for: arbejdspladser. Men det har aldrig været det, kampen handlede om, den handler derimod om retfærdig fordeling af samfundets værdier.
Vildfarelse på højt intellektuelt niveau.
Så hjælper vi det yderste nationale højre, og så har vi først for alvor tabt. - siger Pernille Skipper …
Uafhængigt af EU plæderer EL for en løsagtig flygtninge- og indvandrerpolitik, hvor netop ’højrenationalisterne samler modstanden op’, er deres politiske hovedret …
Så EL prøver på den ene front at undgå at fodre DF med flere proselytter, og på den anden front netop gør det, de siger de vil undgå – men det giver desværre en nettotilgang til ’skiderikkerne’ …
Kære Pernille. Jamen langt hen ad vejen har du da ret. Men som gammel EF modstander vil jeg dog sige at jeg idag ikke ser noget alternativ til EU. EU vedligeholder freden i Europa. EU giver åbenhed imellem landene. Nationalisterne vil det modsatte, lukke landene med en facistoid nationalistisk politik som dagorden. - Du skriver "en alternativ Nordisk plan". Hvad er det for en? Norden har aldrig kunnet stå sammen om en mini-union. Vi er trods alt for forskellige og har divergerende holdning til f.eks. Nato. Norge har så holdt sig helt ude af EU, men vedtager blindt al lovgivning fra EU uden indflydelse. - En ny løsere tilknytning til EU? Nu får vi jo at se hvordan det går briterne med Brexit. Jeg tror at de efter nogle år beslutter at blive. -I fremtiden må vi påvirke og styrke de venstreorienterede kræfter der trods alt lever i EU og parlamentet. Bekæmpe social dumpning og ulighed. Men vi skal ikke have et Denxit. Sorry.
Henning Egholk@
Prøv at tænk i nogen andre baner måske skal vi til at holde igen med vores vækst og skal til at samarbejde med de andre nordiske lande om nogen andre ting, hvor vores forskellighed kan både folkeligt og geografisk kan være gensiddigt inspirende. Klima udviklingen udelukker at vi kan fortsætte som det køre nu.... det er helt sikkert.
- Og der vil komme masser af nye geografisk bestemte udfordringer.
Undskyld, jeg spørger, Jan Weis, men har du nu også fået mug på rabarbergrøden af lutter frustration og forfjamskelse?
Med andre ord: Er det din alvorlige mening, at den bedste metode til at reducere Dansk Fjolleparti til dets naturlige størrelse, fra før det blev støtteparti for Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussens krigeriske handelshøjskolevenstre, er at levere, hvad DF forlanger af svinestreger mod 'udanskere af anden etnisk oprindelse' end os selv og hendes majestæt dronning Margrethe II. Der som bekendt kan føre sine aner tilbage til Gorm Den Gæve Gamling i lige og ubrudt linje fra Hedenold?
Som medlem af SF vil jeg give Pernille ret - det er en ommer Holger.
Undskyld ej og spørg bare væk, søde, svaret er nej nej ......
@Henning Egholk
"Kære Pernille. Jamen langt hen ad vejen har du da ret."
Overhovedet slet ikke - det nordiske alternativ er ikke engang 10 fugle på taget.
Indkomstudligning, overførselsindkomst, indkomstskat (størrelse, progression o s v) , afgifter, størrelse af sociale ydelser, SU's udformning ekspropriationsregler o s v ER ALTSAMMEN SUVERÆNT DET DANSKE FOLKETINGS KOMPETENCER
- det er altså ikke EU's skyld, hvis der f eks mangler personale på et plejehjem eller lignende.
EU har ej heller ønsket at forhindre bl a Grækenland i at melde sig ud af EURO'en og gå tilbage til den tidligere valuta med regelmæssige devalueringer, superinflation og løbende underskud på de offentlige budgetter ( Keynes modellen i ekstrem form) - det var derimod grækerne , der på demokratisk vis i årevis misrøgtede deres eget land og ville have det øvrige EU til at betale regningen, og da det kom til stykket, så ville de alligevel ikke forlade EURO'en.
M h t demokrati og EU, så bare den bemærkning, at EU's afstemningsregler favoriserer de små lande - d v s at en dansker vejer forholdsmæssigt mere end f eks en tysker - så fuldt demokrati, hvor alle vælgere i EU har samme vægt , vil begrænse de små EU-landes indflydelse. EU har altså på demokratisk vis besluttet at arbejde med regler, der ikke favoriserer "de store".
Med hensyn til faktuel korrekthed, så er artiklen næsten nede på samme niveau , som Trump var under valgkampen i USA ( - og fortsat synes at være).
(I øvrigt er artiklens forfatter så absolut en af de bedst begavede og bedst argumenterende på den yderste venstrefløj - men den yderste venstrefløj er p t næsten umulig at forsvare uanset hvor dygtig forsvarsadvokaten er. M h t den yderste højrefløj, så skal den bare dyppes i tjære og rulles i fjer uden forudgående retssag - den er alligevel totalt håbløs at forsvare.)
Nå nå, så er jeg mere rolig, kære Jan Weis.
Hvor høj er vandstanden p.t. i lystbådehavnen i Sønderborg? Går i rundt i waders med livrem og seler for at redde, hvad reddes kan, eller kan I stadigvæk nøjes med sandsække og gummistøvler?
Er sandheden ikke den at EL står der hvor SF stod efter murens fald. Nemlig at mange er stemt for at nu skal man til at skifte kurs i spørgsmålet om EU. Dengang var Steen Gade én af dem, mens Holger endnu kørte med nejsigerne og når man ikke sagde ja, så var det fordi baglandet ikke ville EU. Sådan er det også med EL. En stor skare ville falde fra hvis man skiftede over til en langt mere pragmatisk holdning til EU. SF havde det problem at de havde tordnet med alskens skræk-propaganda siden 1972 om katolikker og tyskere og andre menneskeædere og nu måtte indse at det var svært med Finland og Sverige på vej ind at holde korsbanneret himmelhøjt. Jeg ville gerne støtte en EL-kandidat dersom hele anti-EU snakken blev skrottet og man forsøgte at samle sammen på de pjalter af socialistiske partier der er tilbage i Europa og i fællesskab forsøgte at dæmme op for det superliberalistiske flertal som bl.a. p.g.a. af socialistpartiernes impotens har fået lov til at køre med klatten. Eller vil EL ud af butikken som UK og derefter helt overlade landet til DF og konsorter ?
Normal vand- og anstand, Grethe Preisler, meddeler Skipperen for det hele …
jens peter hansen,
Foreløbig befinder vi os stadig i 'butikken' med alle de forbehold i lommen, Holger K fik strikket ind i Mastricht-traktaten, for at få os til at sige ja til at købe varen.
Hvis Holger K ikke ønsker, at vælgerne skal købe 'resten af pakken' ubeset, kunne han passende oplyse nye vælgere om, hvad der er til hinder for at lade dem stemme separat om den del af forbeholdene, som kun vedrører Europol-samarbejdet.
Det er vist meget længe siden en afstemning om et EU-emne i noget EU land, har givet en sejr til EU tilhængerne. Der er kun en vej, og det er den vi er på, og det er afvikling af EU som overnationalt projekt. VI skal tilbage til den oprindelig grundtanke om fjernelse af hindringer for fri handel mellem selvstændige nationer. Ikke noget med fælles forsvar og fælles flygtningepolitik. I den sammenhæng er det positivt at EL samler lidt op på sine vælgere og viser dem vejen.
@Henning Egholk: Du skriver, at "EU vedligeholder freden i Europa."
Det kan jeg ikke se. Tværtimod har EU's destruktive "krisemedicin" ført til afbrændinger af det tyske flag og EU-flaget i sydeuropæiske lande. EU's økonomiske politik og stadigt mere indskrænkede demokrati fører til øget fremmedgørelse, apati, vrede og frustration, hvilket præcis er de følelser, som fremmedhad og nationalisme altid har snyltet på.
Nogle råber på "mere EU!" som modsvar. Men den vej bider sig selv i halen og kommer ingen vegne. Den er tværtimod yderligere benzin på bålet.
En af de største jokes i mange årtier var, da EU i decemer 2012 modtog Nobels Fredspris. Dette valg blev da også kritiseret af fredsgrupper, Amnesty International og mindst tre tidligere modtagere af Nobels Fredspris: sydafrikanske Desmond Tutu, nordirske Mairead Maguire og argentinske Adolfo Perez Esquivel.
http://www.spiegel.de/international/europe/european-union-accepts-nobel-...
http://www.dailymail.co.uk/news/article-2241059/Nobel-Peace-Prize-Archbi...
At EF/EU har skabt fred i Europa, er en påstand uden substans. En påstand, der er gentaget så tit (oven i købet i mange grundskolers historietimer), at mange nu tror på den uden at kunne sige bare nogenlunde konkret, hvad dette narrativ funderer sig på.
Jeg anbefaler denne lille publikation fra Folkebevægelsen mod EU:
http://publikationer.folkebevaegelsen.dk/Pixibog-mili-08.pdf
– Venligst Magnus Falko, medlem af Folkebevægelsen mod EU
@Henning Egholk, igen: Dernæst skriver du: "Norden har aldrig kunnet stå sammen om en mini-union. Vi er trods alt for forskellige og har divergerende holdning til f.eks. Nato."
Vi behøver ikke nogen (overstatslig) mini-union. De nordiske lande kan nøjes med et statsforbund, ikke at forveksle med en forbundsstat = føderalstat. Personligt vil jeg nok kunne acceptere en føderalstat, hvis den er mellemstatslig på en sådan måde, at alle delstater har lige mange stemmeberettigede repræsentanter, og at kun de delstater, der stemmer ja til et givent forslag, er forpligtede af vedtagelsen.
Derved betvinges fremtidige nationale parlamenter nemlig ikke, og vi vil – i modsætning til en række politikområder i EU anno 2017(!) – således have bevaret den grundpille i folkestyret, at folket kan få sig en ny politik ved at vælge nogle andre politikere. At EU's befolkninger i vidt omfang ikke kan dette i dag, er benzin på nationalismebålet.
De nordiske lande har i dag et glimrende samarbejde på en række vigtige områder fra uddannelse til filmstøtte og kampen mod trafficking. Det er bare ikke noget, vi hører så meget om i medierne, fordi redaktionerne har EU på hjernen. Jeg anbefaler varmt at læse dette debatindlæg af Line Barfod, advokat og tidl. MF for Enhedslisten:
http://www.arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/line-barfod/eu-eller-kaos
- - -
Du skriver endvidere: "Norge har så holdt sig helt ude af EU, men vedtager blindt al lovgivning fra EU uden indflydelse". – Gode Henning, her bruger du igen en utallige gange gentaget frase, der ikke holder vand. Norges EØS-model er bestemt ikke demokratisk optimal. Schweiz' løsning er betydeligt mere demokratisk. Men lad mig opridse fordelene ved EØS frem for (fuldt) EU-medlemskab:
Faktum er, at det allermeste af det, EU beskæftiger sig med, ligger uden for EØS-aftalen. Norge fører således en selvstændig:
● Udenrigspolitik – med en aktiv rolle i blandt andet indsatser mod menneskehandel (berører også retspolitik) og de internationale klimaforhandlinger.
● Sikkerheds- og forsvarspolitik.
● Fiskeripolitik.
● Landbrugspolitik.
● Retspolitik. Hvad internationalt politisamarbejde angår, arbejder Norge mellemstatsligt og gennem Interpol, FN, med videre.
● Valuta-, penge- og rentepolitik, herunder kronekursen. Dette betyder også, at Norge står uden for euroen og EU-krav om nedskæringer.
● Handelspolitik over for tredjelande.
● Gmo-politik. Norge har benyttet denne selvstændighed til at sige nej til EU-godkendte gm-majs (genetisk modificerede majs). Norge står klart bedre, end EU-landene gør med hensyn til at kunne sige nej til gmo’er, der er godkendt af EU’s fødevaremyndighed Efsa, og Norge har højere krav til sikkerheden ved gmo’er og til deres samfundsnytte bredt set. Dette kan dog ændre sig, idet den senest tilkomne regering desværre er mere gmo-positiv end den foregående. Men det får vi at se. Sådan er demokrati jo. – Listen fortsætter:
● EØS og EFTA omfatter ikke EU’s toldunion. Alle lande uden for EU kan derfor selv vælge, om de vil have lavere told over for verdens fattige lande.
● Norge står uden for Euratom, der støtter a-kraft.
● Norge har en aftalebefæstet ret til at modsætte sig nye regelsæt i EØS, også kaldet vetoretten (artikel 102). Denne mulighed har EU’s medlemslande ikke. Der er ikke krav om begrundelse for at bruge vetoretten. EU kan ikke iværksætte straffetiltag mod Norge, men kan sætte den del af EØS-regelværket, der er berørt, ud af kraft (suspension). Den norske regering har således brugt vetoretten over for i hvert fald EU’s tredje postdirektiv, der pålægger landene konkurrence om brevpost.
● I EØS træffes beslutninger med enstemmighed. (Hermed menes rent selvstændige EØS-beslutninger og ikke de EU-love, der måtte blive EØS-love). Norge, Island og Liechtenstein samordner deres synspunkter i EFTA’s faste komité, som ikke kan godkende en ny lov, uden at alle tre lande er enige. Med andre ord har de vetoret mod alle nye EØS-love. Vetoretten kan bruges af både den norske regering og Stortinget. Regeringen kan instruere de norske repræsentanter i EFTA’s faste komité og EØS-komiteen om at afvise en ny EU-lov. Hvis nye EØS-regler kræver lovændring i Norge, må Stortinget vedtage dem, for at de skal blive norsk lov og gælde over for personer og virksomheder i landet, men da kan stortingsflertallet bruge vetoretten ved at stemme forslaget ned.
● Norge, Island og Liechtenstein er repræsenteret i de ekspertkomiteer i EU, som forbereder nye EU-love om det indre marked. Dette kan man ikke principielt sige er et fortrin frem for EU-landene, men en styrke er det.
EU vedtager årligt over ti gange så mange love som det, Norge indfører gennem EØS. I tiårsperioden 2000-2009 blev i alt 3.119 retsakter optaget i EØS-aftalen. EU vedtog samtidig 34.733 retsakter. EØS udgjorde altså under 10 % af EU-reglerne. Tallene er hentet fra EU’s lovdatabase EUR Lex og EFTA-sekretariatets årsrapporter. Den norske avis Aftenposten har sagt det sådan: ”Norge er blitt en EU-sinke."*
(Også Island står jo uden for EU, og nu har jeg ikke de senere tal, men i løbet af Islands første ti år som EØS-land (1994-2004) har landet kun vedtaget 6,5 % af alle EU-regler, direktiver og lignende. Dette svarede David Oddsson, Islands udenrigsminister, til et altingsmedlem den 9. maj 2005. EFTA’s sekretariat i Bruxelles havde samlet baggrundsoplysningerne).
*: http://www.aftenposten.no/verden/Norge-er-blitt-bren-EU-sinke-312507b.html
@Robert Kroll: Du skriver:
"M h t demokrati og EU, så bare den bemærkning, at EU’s afstemningsregler favoriserer de små lande - d v s at en dansker vejer forholdsmæssigt mere end f eks en tysker - så fuldt demokrati, hvor alle vælgere i EU har samme vægt , vil begrænse de små EU-landes indflydelse. EU har altså på demokratisk vis besluttet at arbejde med regler, der ikke favoriserer "de store"."
Det er imidlertid en inkonsekvens, når tilhængerne af EU på den ene side hævder, at opgaven for os må være at være med i et forpligtende samarbejde, samtidig med at de ønsker at have medindflydelse. For et samarbejde udfolder sig blandt ligeberettigede mennesker. De behøver ikke at have indflydelse, i det mindste ingen indflydelse, der rager ud over dette at skaffe sig respekt i kraft af saglighed og dygtighed.
Hvis man siger, at EU ikke er på vej til at udvikle sig til en egentlig statsdannelse, må man kunne begrunde, hvorfor stemmeafgivningen i EU’s Ministerråd skal differentieres efter landenes indbyggertal. Hvis samarbejdet er et samarbejde mellem ligeberettigede stater, så må hver af disse stater have én stemme, og på alle lovområder må kravet om enstemmighed gøre sig gældende – ELLER, som jeg omtrent skrev til Henning Egholk; at kun de lande, der stemmer ja til et givent forslag, er forpligtede af vedtagelsen.
De lande, der stemmer nej, slipper altså. Og så er det op til argumentets bløde magt fra de andre lande at forsøge at få de andre med på et senere tidspunkt, fx når disse landes befolkninger har stemt sig til nogle andre politikere. – "Men det kan vi da ikke vente på, hvis beslutningen er god og vigtig!" siger nogle. Jo, det kan vi, hvis vi vil reelt demokrati.
Overstatslighed kan måske synes udmærket, hvis man mener, at en aktuel vedtagelse er god og vigtig. Men det er kun, indtil man med overstatsligheden påtvinges en vedtagelse, man synes er det modsatte.
Jeg ser simpelt hen ingen anden socialt sund vej end den stadige kamp for et så oplyst folkestyre som muligt. EU's ulykke er, at for den enkelte indskrænkes muligheden for overhovedet at bidrage til at definere, hvad der er godt, og hvad der er skidt.
Med andre ord: Stater burde udelukkende vedtage det, de kan enes om. Dette må i det mindste være det væsentligste princip, for forudsætningen for, at det kan være tilfredsstillende at have medindflydelse, er, at samarbejdet (det at ”sidde med ved bordet”) rummer retten til at sige nej – retten til ikke at tiltræde det konkrete forslag. I takt med, at EU udvikler mere overstatslighed, indskrænkes denne ret, kaldet vetoretten, og hermed kan EU mindre og mindre være et ægte samarbejde.
Når det siges, at vetoretten hindrer et effektivt samarbejde, så ligger jo deri kun, at dette samarbejde skal bestå i, at et flertal skal udøve magt. Vi må spørge:
Er magt samarbejde?
Jan Weis du siger: Enhedslisten plæderer for en løsagtig udlændingepolitik.
Enhedslisten arbejder for ordnede forhold omkring migrantarbejdere og humane forhold for asylansøgere - det er vel ikke en løsagtig udlændingepolitik.
Enhedslisten mener i øvrigt, at der er brug for en aftale om en fordeling af flygtningene efter en fordelingsnøgle, som både tager højde for landenes indbyggertal og størrelse, men også for deres økonomiske formåen. Det vil skabe en mere ligelig fordeling mellem de rigere lande og dem, der tilfældigvis har grænser ud mod områder uden for EU.
I øvrigt er Danmarks og Natos fejlslagende krigeriske udenrigspolitik skyld i flygtningeproblemerne de sidste 30 år - en aktivistisk politik, der rent faktisk af establishmentet holdes uden for den demokratiske debat. Hvis dette demokratiske problem skal ændres, så må konsekvenserne af den førte politik på bordet, og fokus rettes på at skabe fred i Syrien og i de andre krigsområder, og der må føres en forebyggende politik ude i Verdens kritiske områder - startende med Pentagon.
Når vi bliver udsat for uretfærdighed og udemokratiske beslutninger, så protestere vi ikke - vi indretter os efter de nye forhold.
Bill Atkins
Enhedslistenløsagtigt princip.
Den dogmatiske venstrefløj har ikke flyttet sig ud ad stedet i henved tredive år og desværre ikke viser sig, at have noget idémæssigt værn mod en helt ny form for demografisk trussel baseret på en realistisk humanisme i overensstemmelse med den aktuelle verdens miserable tilstand set i forhold til landets kapacitet for ekstra tilgang af flere kulturfremmede høveder, hvor kvantiteten er afgørende og kan overtrumfe og lamme enhver retsstat ved f.eks. bare at vade op af motorvejene, omgå alle grænser og i det hele taget overrulle enhver forhindring – og samtidig finde fæller inden for det ordnede samfund, der synes, det er da bare helt i orden …
Mens Folketinget for nyligt havde 2. behandling af beslutningsgrundlaget B17 om fortsat modtagelse af kvoteflygtninge, dvs. totalt stop i en periode, som alle partier mener er nødvendigt for at skaffe luft i den sideløbende og ukontrollerede ’influx’ fra de varme lande, fortsætter EL (Johanne S-N og selvfølgelig RV), og muligvis ALT, som de eneste, med at slå på stortromme for at kvoten snarere burde sættes op uden at ville angive en øvre grænse for gæstfriheden, som om landet ikke har problemer nok i forvejen, hvilke man åbenbart ikke har hørt om i sin politiske niche, hvor konformiteten og vanetænkningen er blevet manifest og fuglenes tale åbenbart ikke kan høres – det må kaldes løsagtigt …
Det har man ikke behov for at være tilhænger af DF- De Fæle - for kunne indse dette er en kontraproduktiv ’snapsidé’, og det bringer ikke deres venstredrejede fødder ned på jorden, og de fremmedfjendske kredse sejrer videre – DF, ’skiderikkerne’ iflg. Rifbjerg, er i den forbindelse en komplet underordnet årsag til splittelsen i befolkningen, men en direkte følge, som næsten dagligt bringer sin helt egen kedelige underholdning til torvs, konkrete fortællinger ude fra samfundet og de kalamiteter danskerne efterhånden skal lægge ryg og pengepung til – og som man desværre kun kan informere sig om i andre medier end det nærværende …
Det kostede partiet en udmelding fra et mangeårigt betalende medlem – stort set det eneste stridspunkt – der til enhver tid insisterer på at ville bruge sin egen forstand, dømmekraft og fornuft …
https://www.information.dk/debat/2016/09/venstrefloejen-krig-egne-ideale...
https://www.information.dk/comment/1165381#comment-1165381
Bill Atkins – rev. overskrift.
Enhedslisten og kunsten at stå fast på ikke-bæredygtige og non-operationelle politiske idéer - som løsagtigt princip.
Torben Madsen
Dublinforordningen er en EU-forordning, der fastsætter kriterierne og procedurer til afgørelse af, hvilken af Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater, der er ansvarlige for at behandling af asyslansøgere, som søger international beskyttelse i overenstemmelse med Genevekonventionen samt EU's kvalifikationsdirektiv (sidstnævnte deltager Danmark ikke i. (Wiki)
Jan Weis
Danmark har tildelt asylophold til 10.547 i 2015 og til 7.440 i 2016, under den værste flygtningekatastrofe i nyere tid skabt af bl.a. danske luftbombardementer. En hel del vil selv rejse hjem eller blive sendt hjem til Syrien når freden er en realitet. Måske skulle Danmark hellere samarbejde med russerne om at skabe fred?
Kvote flygtninge er 550 flygtninge i flygtningelejrene, der på grund af deres særlige behov er omfattet af en FN's kvoteordning.
Hvis ikke Danmark kan udvise et minimum af humanisme i den her sag så befinder vi os godt nok langt ude på højrefløjen.
Bill Atkins
Dine tal er et øjebliksbillede - de skal lægges oven i summen fra alle de foregående år - og kan man gå ud fra, at du har helt styr på, hvilke øjeblikkelige problemer, der er på området 'integration' - det må da for fanden snart fise ind, at det har medført mindre tålelige forhold ude i samfundet - hvor hver dag bringer nye meldinger om absurde og til dels kriminelle adfærd - og her senest et nyt eksempel på denne særlige salamitaktik fra folk, der fuldstændig overvurderer sig selv og deres kulturelle baggrund - med dette vedvarende gnaveri i statskibets spanter og bærende konstruktioner - nu også, som den seneste snapsidé, gerne ser imamer i de danske retssale - som EL synes helt i orden (Rune Lund) ...
Jan Weis, jeg har i familien og omkreds kontakt til syv unge mennesker, 19 - 30 år M/K, der bruger nattelivet og kulturtilbud som man nu gør i den alder, og der er aldrig knobbede ord om indvandrere, andet end almindelig forargelse, når der i medierne refereres fra de, som jeg ser det - enkeltstående tilfælde. Spørger jeg ind, hvilket opfattes lettere grænseoverskridende, så er der både for og imod: Træske dørmænd, diskriminering, provokationer grupper imellem og sådan. Intet nyt fra København City siden jeg selv trådte mine balsko der. Jeg læser Den Korte Avis indimellem og jeg bliver faktisk lidt irriteret over deres meget lave bagatelgrænse.
Hvis præster er udelukkede fra retssale skal imamer også holdes ude. Hvad skal organiseret religion i en retssal, andet end på anklagebænken.
Det samlede tal for for folk med muslimsk afstamning ligger på ca. 330.000 her i landet. Og husk asyl er ikke varig opholdstilladelse.
Hvorfor får vi ikke drejet fokus over på en fredskabende indsats i Mellemøsten og sikringslejre for flygtninge lokalt. (Putin og Trump)? Fordi de borgerlige politikere bruger al energien på at rette fokus mod ofrene og ikke årsagerne.
Det danske mediebillede af hvad der foregår i Mellemøsten er det mest fordrejede i nyere tid. Medierne er fuldstændig underlagt magthaverne.
Bill Akins - lidt drilleri er vel tilladt ... ;-)
Hvadnuhvis folkekirkepræster ikke var udelukket - skulle imamer så heller ikke være det? ...
Massere af drilleri er tilladt.
Den første del af sætningen var retorisk ("hvis" forstået som "når"). Resten er vel ikke til at misforstå!
Måske kan retoriske spm. afsluttes med et udråbstegn for således at fremme forståelsen!
:-)
@Bill Atkins: Dublinforordningen har ikke noget med fordeling af flygtninge at gøre, den sikrer egentlig bare at flygtninge ikke kan shoppe rundt mellem de forskellige lande i EU. I princippet bør alle flygtninge søge asyl i det første land de kommer til dvs. i det land der har en ydre grænse i EU. Det er ikke tilladt at være i transit i et EU land, som vi så da de gik igennem Danmark fra Tyskland til Sverige, men man lod dem passere ligesom tyskerne lod dem passere.
Fordelingen af flygtninge til et andet EU land kommer ind i billedet efter de har søgt asyl i et EU land. Man kan spørge om det er rimeligt at lande som håndhæver en grænsekontrol, hvis formål er at undgå misbrug af den fri bevægelighed, skal belastes af at modtage flygtningen fra lande som sparer penge ved ikke at have en grænsekontrol. Hvorfor skulle Tjekkiet tage nogle af de Tyske flygtninge?
Torben Madsen, jeg svare på dit udsagn:
Bemærk lige at EU ikke har noget at gøre med flygtninge.
ved at henviser jeg til Dublinfordningen.
Hvor efter du taler om fordelingskvoter. Fordelingskvoter som jeg i øvrigt nævner Enhedslisten efterlyser (se 08:02)
Torben Madsen, prøv at holde fokus og kontinuerlighed, det fremmer debatten.
@Bill Atkins: Jeg prøver lige lidt tydeligere, kan godt se det ikke er entydigt. Dublin forordningen er lavet fordi EU ikke har noget at gøre med flygtninge. Det eneste der fastslås i Dublin er, at asylansøger ikke er et anliggende for andre EU lande end det land hvor flygtningen først ankommer, med andre ord, flygtninge er undtaget fra reglerne om fri bevægelighed, og de er som sådan undtaget fra de regler der i øvrigt gælder for borgere EU. Fordeling af flygtninge, som du har ret i en anden sag, har ikke hjemmel i nogen EU regler pt. og det er svært at se hvordan de skulle passes ind i det nuværende setup.
Torben Madsen, jeg kan se du ligger helt udstrakt i et febrilsk redningsforsøg. 9:56 skriver du: @Bill Atkins: Du fremhæver at Enhedslisten går ind for en retfærdig fordeling af flygtningen indenfor EU. Bemærk lige at EU ikke har noget at gøre med flygtninge.
Læs nedenstående hvor der står at Dublinfordning III forventes udvidet med kvotefordeling af flygtninge - og i øvrigt har Dublinforordningerne været skrevet ind i dansk flygtningelovgivning siden 2005,
https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/dokumentation-derfor-kan-et-nej-g...
At Pernille Skipper (PS) og EL (selvfølgelig) prøver at bruge SF’s og Holger K’s (HK) uigennemtænkte og fatale deltagelse i et liberalistisk regeringsprojekt mod HK og SF, er hvad det er.
Men sidegevinsten ved denne øvelse er desværre, at PS og EL samtidig bruger dette til at lægge røgslør ud over egen håbløse EU politik.
PS og EL tror åbenbart alternativet er en konference - i gamle dage var det en demonstration eller to - og tror at de med resten af Europas venstrefløj, som ikke engang kan blive enige om deres grundlæggende holdning til EU, kan udgøre et seriøst alternativ til liberalister og højre-nationale!
I virkeligheden er EL inhabil i sagen, da de har valgt side sammen med de højreradikale udenfor EU, hvor DK så vil stå alene med fantasten Farage & Co. overfor den internationale finanskapital. For EL tror da vel ikke, der findes et (nationalt) helle overfor den internationale finanskapital? Nej en sådan naivitet kan man trods alt næppe tilskrive partiet.
Jamen EL vil kun have en ’løsere ’ tilknytning til EU fremfører PS – hvad det så er for en størrelse - måske lidt a la Norge, som udelukkende klarer sig udenfor EU grundet de fossile brændstoffer, som EL i andre sammenhænge er lodret imod og mener skal forblive i jorden for de flestes vedkommende ik’?
Alle andre venstrefløjspartier af betydning i Europa, end EL og et par søsterpartier i Norden og måske et par ubetydelige stalinistiske levn rundt i Europa, ser kampen som indenfor EU at ændre foretagendet, som svaret på liberalisternes misrøgt af samarbejdet og de højreradikales OG EL’s (’løsere’) forkastelse af samme.
Hvordan det i virkelighedens verden skal hænge sammen, får vi intet svar på hver af PS, Pelle Dragsted eller andre i EL ledelsen.
@Bill Atkins: Vi er vel enige om indholdet i det nuværende Dublin setup som undtager flygtningespørgsmål fra EU? Flygtninge er netop det modtagende lands problem og ikke de øvrige landes problem. Dublin giver mulighed for at returnere en flygtning til det land, som ikke har overholdt sin pligt til at registrere flygtningen. Igen det er land for land det handler om, ikke noget fælles EU på området.
Hvad der ligger af planer om udvidelse af samarbejdet herunder fordeling er anden sag, men det jo også kun et udkast som ingen gang har på jord. Der er nogle EU lande, der ikke vil modtage andre EU landes flygtninge, og EU er upopulær nok i resten af EU landene til at lade være med at pålægge landenes borgere yderligere forpligtelser. Det bliver aldrig virkelighed med intern EU omfordeling af flygtninge.
EU er konfliktskabende og ufredskabende. EU skaber mere ulighed, skaber flere rige og flere fattige, skaber mere skepsis og mere modstand. EU vil skabe en stadig en snævrere union, som de europæiske folk er imod, EL er imod den udvikling, men for befolkningernes foretrukne.
Uanset Dublin, som ikke kunne overholdes, kan EU jo ikke sige sig fri for 'flygtningespørgsmålet'.
Det går jo ikke væk, fordi nogen siger, det skal gå væk, vel Torben Madsen.
Michael Kongstad Nielsen
Prøv at forestille dig en verden uden et EU og kom så tilbage med en vurdering af konflikter og fred.
Bliv inden for rammerne af EU. Det er den eneste chance for en bedre verden.
Torben Madsen, jeg tror du har sat dig på en krum agurk.
Klaus Flemløse
Det har jeg gjort mange gange. Det skulle være en verden uden unionsudvikling, uden udvikling mod 'Europas Forenede Stater', Uden 'En stadig snævrere forening af de europæiske folk'. Uden overstatslige beslutninger ved kvalificeret flertal. Men et Fælles Marked, helt fint.
Og så skulle det ikke bruges til at føre kold krig mod Rusland. Helt tåbeligt. Hele EU´s udenrigspolitik skulle ikke findes. Heller ikke vedrørende Balkan, Baltikum, Det gamle Østeuropa, m.m.
@Bill Atkins: Der vil være mange der vil forsøge at gøre flygtningene til et fælles EU projekt, de får det svært.
@Michael Kongstad Nielsen: Du har ret i at vi skal nok høre lidt mere til flygtninge/migranter i en ret lang årrække endnu. Jeg tror EU forsvinder inden flygtningene.
Klaus Flemløse skriver: "Med Europas historie i mente, er EU et fredsbevarende og et frihedsskabende fællesskab, hvor de store nationer holdes inde i en demokratisk samarbejde. Derfor bør alle gå ind for EU."
Med de ord lægger Klaus Flemløse sig op ad flere andre EU-tilhængere her på tråden, der ikke synes specielt bevidste om de glimrende samarbejdsformer og -fora, der allerede eksisterer uden for EU-regi, og som vi kan opprioritere, hvis vi vil. Realiteten har i mange år været, at EU-tilhængere dræner resurser fra flere af disse andre fora og overfører dem til EU-systemet. Det er både en ulykke og en unødvendighed.
Nogle spørger: Hvad bør EU tage sig af og ikke tage sig af? – Spørgsmålet kan forekomme så dejligt dansk jovialt og kompromissøgende. Vi bør imidlertid hellere spørge: Hvilke udfordringer står vi overfor? Og hvilke samarbejdsformer og -fora er mest relevante og kompetente til denne eller hin udfordring?
Jo mere, der samles i én enhed, jo større bliver risikoen for såvel misbrug som usunde inertier. ... Sandelig da ikke mindst jo mere magtkompetence enheden tildeles, og individet uden for murene taber i indflydelse.
Et eksempel er, at ingen EU-befolkning kan stemme sig til nedrustning, uden at landet risikerer en EU-dom for brud på EU-traktaten. Lissabontraktatens §42.3 lyder således blandt andet:
"Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Agenturet for Udvikling af Forsvarskapaciteter, Forskning, Anskaffelse og Forsvarsmateriel (i det følgende benævnt ”Det Europæiske Forsvarsagentur”) klarlægger de operationelle behov, fremmer foranstaltninger til opfyldelse heraf, bidrager til at påpege og eventuelt iværksætte alle hensigtsmæssige foranstaltninger til styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, deltager i udformningen af en europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik og bistår Rådet med at evaluere forbedringen af den militære kapacitet."*
En af mine gode venner har besøgt Forsvarsagenturet og kan fortælle, at der på væggene hænger instruktionstavler over, hvordan agenturet skal samarbejde med våbenindustrien. Jeg synes, det er ulækkert og alt andet end et fredsprojekt.
*: http://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx (side 46).
Et konkret eksempel på ovennævnte usunde inerti-fænomen i EF/EU:
EF-landenes iver efter at ”stå sammen” – og på sigt lade sammenslutningen vokse – fik trods store forudgående uenigheder lederne til at ignorere advarslen fra FN’s daværende generalsekretær Perez de Cuellar om, at en for hurtig anerkendelse af Kroatien ville betyde ”the most terrible war in BiH” – ”en ganske forfærdelig krig i Bosnien-Herzegovina.”
Som De Radikales Jørgen Estrup har kommenteret: ”Dansk udenrigspolitik bar ikke hovedskylden, men vi var i højeste grad medskyldige for tragedien. Og vi havde faktisk den nødvendige viden til at handle anderledes. Hvorfor brugte vi den ikke? Var det endnu ikke gået op for os, at i den nye europæiske virkelighed – efter Murens fald og Den Kolde Krigs ophør – var det ikke længere tilstrækkeligt at være på slæb hos store nabolande? Manglede vi endnu modet til at tage selvstændig stilling og være på tværs?”*
Fredsforskeren Jan Øberg omtaler i sin rapport ’Fremmer EU freden? Analyse, kritik og alternativer’** det samme forløb om EF-landenes fatalt hurtige anerkendelse, og ligeså gør Oskar Borgman Hansen i kapitel 10, ’Mere om suverænitet’ i bogen ’Danmark i Europa i Verden’. – Et uddrag:
”Da Jugoslavien var brudt op, skyndte EU sig med at anerkende de nye stater, først Slovenien og Kroatien. Med denne anerkendelse så at sige tvang EU Bosnien-Herzegovina til også at gøre sig selvstændigt, og borgerkrigen var uundgåelig. Der er ingen, der har kunnet godtgøre, at der var politisk visdom i anerkendelsen af udbryderstaterne. Og til den indvending, der ligger i forlegenhedsspørgsmålet, hvad man ellers skulle have gjort, er det let at svare: Man skulle have set tiden an. Og hvis man virkelig havde villet tjene alle parter og arbejde for en fredelig løsning, skulle man ikke have pustet til ilden. Konklusion: Danmark tjener ikke verden ved at ville være med i en stormagtspolitik, som blandt meget andet også ville være karakteriseret af alt det negative, der til alle tider har kendetegnet stormagternes politik. Den, der siger, at dette i fremtiden ikke vil kendetegne EU, nårførst man er blevet enige om fælles optræden, har en bevisbyrde.”
*: Estrup, Jørgen: Uden kompas, side 22-26, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 2001
**: http://www.nyagenda.dk/ee/images/uploads/agenda.pdf (side 18. En årstalsfejl ser ud til at have sneget sig ind: Som selvfølgelig både Øberg og de fleste andre ved, skal årstallet ikke være 2001, men 1991. EU’s medlemslande anerkendte fra december 1991 til januar 1992 Slovenien og Kroatien som selvstændige nationer. Krigen brød ud i marts 1992).
Andre ufredsskabende EU-inertier:
● EU’s daværende udenrigspolitiske chef Javier Solana og EU’s daværende antiterrorkoordinator Gijs de Vries samt nærmest alle medlemslandenes regeringer har modarbejdet undersøgelser af den amerikanske efterretningstjeneste CIA’s torturfængsler og flymellemlandinger i Europa, deriblandt torturfængsler i EU-landet Polen. (Disse oplysninger om både Solana, de Vries og statslederne fremgår af fx artiklen 'EU-lande tavse i CIA-undersøgelse', Politiken, 1. sektion, side 1 (forsiden), 24. januar 2007 – kan tilgås gratis fra biblioteker på artikelbasen infomedia.dk).
● En svensk undersøgelse af hvordan landets politik i FN har ændret sig efter landets indtræden i EU, påviser, at hvor Sverige i 1980’erne ofte stemte sammen med de såkaldte tredjeverdenslande imod de rige lande, stemmer landet nu stort set udelukkende sammen med de rige lande. (Undersøgelse foretaget af professor Ulf Bjereld og Stud. Scient. Pol. Martin Sjöstedt ved Göteborgs Universitet).
● EU's terrorlister saboterer fredsmæglinger, læs om eksemplet Sri Lanka:
https://www.information.dk/2007/07/eu-terrorliste-saboterer-fredsbestrae...
https://www.information.dk/2007/07/norge-eu-svigter-sri-lanka
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/01/04/203709.htm
http://politiken.dk/udland/ECE164649/sri-lanka-observatoer-kritiserer-eu/
● EU optrapper konflikten med Rusland blandt andet ved at have militære tropper tæt på Ruslands grænse (hvem ville ikke blive provokeret af dét?) og ved at øge skellene gennem sin ensidige støtte til Ukraine. Det Ukraine, som EU gerne vil have med i Unionen før eller siden, skal det tilføjes. Tysklands socialdemokratiske vicekansler Sigmar Gabriel har udtalt til avisen Rheinischer Post:
”Det var bestemt ikke klogt at give Ukraine det indtryk, at de skulle vælge mellem Rusland og EU. EU har helt klart begået fejl. Men det retfærdiggør ikke Ruslands adfærd.” – Det gør det bestemt ikke, men ud fra præsident Putins egen opfattelse af regionen er hans adfærd logisk, og EU burde nu nok efterhånden være bekendt med hans opfattelse (og selvopfattelse). Skeldannelsen foregår på flere måder. En af måderne blev påpeget af Peter Viggo Jakobsen, lektor og forsker ved Forsvarsakademiet, i TV2 Nyhederne torsdag den 13. november 2014, kl. 7:
”Hvis vi spoler tiden en lille smule mere tilbage og kigger på det østlige partnerskabsprogram, som EU har kørt i forhold til de her seks lande, der er ved at komme lidt i klemme imellem Rusland og EU-NATO, ja så kørte EU frem med nogle krav, der blandt andet indebar, at hvis man skulle lave frihandelsaftaler og lignende med EU, ja så kunne man ikke også gøre det med russerne, som også forsøger sådan at lave en slags mini-EU, hvor dé også gerne vil have nogle frihandelsområder. Og på den måde kommer EU til at udgøre en trussel mod den økonomiske vækst i Rusland og det område, som dé gerne vil have styr på, og derfor tvinger man også de her lande i midten til at vælge mellem øst og vest.
Og det synes jeg er en fejl, fordi hvis vi skal have skabt noget økonomisk vækst og noget stabilitet i de lande – og det er i alles interesse; det er i vores interesse, for ellers kommer de alle sammen rendende herover som flygtninge, eller også så bliver det arnested for økonomisk kriminalitet eller andet – ja, så er vi nødt til at sørge for, at landene kan handle både med øst og med vest, for mange af de varer, de kan sælge, kan de kun sælge til russerne, for de kan ikke konkurrere på vores markeder. Og der tænkte EU – som sædvanlig, fristes jeg til at sige – mere på sig selv og på, hvad man nu kunne blive enige om i medlemskredsen, end at prøve at hjælpe de her lande til at undgå at komme i klemme mellem øst og vest.”
Det er altså sjovt, hvad folk vælger som muligt og umuligt i den politiske verden.
Det er muligt for EL for eks. at komme ud af EU for en miniputstat som DK stående alene sammen med højreradikale til fascistoide kræfter overfor den internationale finans- og multinationalekapital. Det kan åbenbart sagtens lade sig gøre.
Derimod er det umuligt at få ændret en størrelse som Lissabontraktaten (hvor den neoliberalistiske økonomiske politik hævdes at være traktatfæstet), der har været gældende fra 2007 altså knapt 10år!
OG som er den sjette traktat i EF/EU's knapt 60årige historie, altså en ny traktat hvert 10.år i snit.
Hvorfor noget sådant som den sidste traktat i rækken pludselig skulle være umulig at ændre er, udover politisk det rene vrøvl, et røgslør over egne politisk uansvarlige fantasterier om DK som 'Palle alene i verden'!
Det er 'Kejserens nye klæder' om igen Pernille Skipper og Pelle Dragsted. I har ikke noget EU politisk tøj på!
Det er ret forstemmende at se hvordan svorne EU tilhængere herinde forfalder til til tilsvining i modsætning til argumenter. Jeg kan kun drage en konklusion: De må være på hælene.
Det er muligt at EU har været et fredsskabende projekt hvis vi taler om en storkrig mellem Frankrig og England på den ene side og Tyskland på den anden side:) men hov....den krig er jo udkæmpet :)
I øvrigt har EU på mange måder været et ufredsskabende og destabiliserende projekt, hvilket dokumenteres mere overbevisende end jeg kan gøre det i mange af de ovenstående indlæg.
EU blev overtaget af magter der var forblindede af USA "sådan en konstruktion vil vi også have, også vil JEG gerne være præsident", samt af kapitalinteresser der sagtens kunne se potentialet i at medlemslandenes velstandsniveau er så forskelligt som det er.
Det eneste svar på denne magtarrogance er et ligeså hårdt NEJ, og det er det indtil nu kun de såkaldte højrepopulister der har været i stand til at manifestere. Disse gruppers retorik er langt mere revolutionær end noget som helst af det Enhedslisten står for, og meget af deres retorik er indeholder endda slet skjulte henvisninger til mulig vold, men det siver ubemærket væk i de pavlovske venstrefløjshaderes forståelse.
Enhedslisten, her med Pernille Skipper som talskvinde, slår jo netop til lyd for en tredje vej, som anerkender begge de to ydersynspunkter men ikke deres konklusioner!
Det er da sådan noget vi kan bruge og ikke OCD-agtig gentagelse af det man hele tiden har sagt, og det gælder både EU-groupierne og De fremmedhadske nationalister.
Historien kommer til at dømme jer, fanatikere i begge lejre!
Og hvad er der galt i at prøve at få et mere forpligtende nordisk samarbejde om jeg må spørge ? Låner du heller ikke din nabo plæneklipperen engang imellem?
Sider