Kommentar

Hvor meget terrorisme kan tyrkerne holde til?

Præsident Erdoğan blev valgt på at genskabe sikkerheden i et terrorramt Tyrkiet – siden fulgte et kup fulgt op af undtagelsestilstand og udrensninger, men terroren bliver ved. Den oplevelse af usikkerhed, som bar Erdoğan frem, vil kunne føre til hans undergang
Præsident Erdoğan blev valgt på at genskabe sikkerheden i et terrorramt Tyrkiet – siden fulgte et kup fulgt op af undtagelsestilstand og udrensninger, men terroren bliver ved. Den oplevelse af usikkerhed, som bar Erdoğan frem, vil kunne føre til hans undergang

Emrah Gurel

Debat
12. januar 2017

Tyrkiets overgang til det nye år stod i gruens tegn med terrorangrebet på en celeber natklub i Istanbul, som Islamisk Stat tog ansvaret for: 39 blev dræbt og mange flere såret. Og i sidste uge kostede en bombe i Izmir to mennesker livet. Angrebene føjer sig til næsten to års dødbringende aktioner og en alarmerende politisk ustabilitet. Spørgsmålet er, hvor mange flere terroranslag tyrkerne kan holde til?

De seneste 18 måneder har Tyrkiet oplevet 33 bombeangreb, der har krævet 446 liv, 363 af dem civile. Nogle iagttagere hævder nu, at jævnlig lavintensiv terroristisk vold er blevet normen og nyt vilkår i Tyrkiet.

For at komplicere billedet kom dette seneste angreb kun seks måneder efter et bizart mislykket kup, der uden tvivl vil blive stående som en af ​​de mest betydningsfulde begivenheder i Tyrkiets moderne historie – ikke mindst på grund af efterspillet.

Kupmagerne havde ikke offentlig støtte, og oppositionsledere har efter kuppet konsekvent understreget, at det ville have været en ulykke for nationen, dersom det var lykkedes.

Kuppet kunne have været en oplagt mulighed for Recep Tayyip Erdoğan, den tyrkiske præsident, og hans herskende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) til at genoprette tilliden mellem de forskellige etniske og religiøse befolkningsgrupper; til at begynde en ny fredsproces med kurderne, efter at den forrige slog fejl i 2015 og til at bringe mere demokrati til landet.

Men i stedet for at prøve at sætte Tyrkiet på rette spor har AKP-regeringen gjort det modsatte.

Del og hersk

Perioden efter kuppet har udløst kaos og forstærket fjendskab, herunder en omfattende straffe- og udrensningskampagne mod enkeltpersoner, akademikere, journalister, lærere, advokater og dommere.

Nogle af dem er på tilsyneladende spinkelt eller opdigtet grundlag sat i forbindelse med tilhængere af den angivelige kupbagmand, den landsforviste religiøse leder Fethullah Gülen, mens andre støtter diverse andre oppositionsgrupper.

Den autoritære drejning har været undervejs i Tyrkiet i længere tid og er blevet fremskyndet, efter at valget i juni 2015 ikke gav AKP det begærede absolutte parlamentariske flertal (AKP gik tilbage og opnåede knap 41 procent af stemmerne).

Derpå fulgte øget politisk vold og terrorisme i en periode på fire måneder – nok til at overbevise de tyrkiske vælgere om, at uden et AKP-flertal ville det ikke være muligt effektivt at stoppe de blodsudgydelser, landet var vidne til.

Efter en kampagne for et nyvalg på dette grundlag vandt Erdoğan i november det flertal, han så brændende ønskede – men folkeflertallets opbakning gjorde intet godt for hverken sikkerhed eller fred.

Kupforsøget blev næste kritiske vendepunkt. Erdoğan selv betegnede det som »en gave fra Gud«, der gjorde det muligt for ’Det Nye Tyrkiets’ herskere at afstive deres magt med stadig barskere politik.

Kun fem dage efter kupforsøget proklamerede AKP-regeringen undtagelsestilstand. Den skulle oprindeligt vare tre måneder, men er siden forlænget – foreløbig frem til midten af ​​april 2017. Det er blevet et nyttigt redskab for regeringen, der stadig bruger det mislykkede kup som påskud for at slå ned på oppositionen.

Snarere end at nedtone splittelserne mellem de forskellige etniske og religiøse grupper i Tyrkiet i postkupperioden har regeringspartiet og præsidenten forstærket landets mange splittelser og er i denne proces blevet bistået af mainstreammedierne.

Det har skabt et fraktioneret politisk miljø, som vil fremme AKP’s muligheder for at presse de forfatningsændringer igennem, der på længere sigt kan virkeliggøre Erdoğans mangeårige drøm om en autoritært system baseret på en stærk præsidentiel eksekutivmagt.

Strategisk bagslag

I bred forstand har landets sociale og politiske orden vist sig bemærkelsesværdigt modstandsdygtig over for terrorisme, katastrofer og uroligheder, men er nu under større pres end nogensinde. På trods af undtagelsestilstandens vidtgående stramninger og udvidede beføjelser til ordensmagten er Tyrkiet tydeligvis stadig sårbart over for terrorangreb.

Volden har ​​de sidste par år styrket Erdogans allerede stærke offentlige støtte, og de fleste tyrkere sætter endnu deres lid til, at han om nogen er manden, der kan garantere nationalt sammenhold og sikkerhed – men nu vokser frygten og usikkerheden.

Erdoğan er presset fra forskellige fronter. I december dukkede der et videoklip op, der hævdes at vise to tyrkiske soldater blive brændt levende i Syrien. Myndighederne var ikke i stand til at give noget tilfredsstillende svar på, om påstanden faktisk var sand.

Siden blev den russiske ambassadør myrdet af en tyrkisk politimand i hovedstaden – en accentuering af budskabet om, at ingen længere kan føle sig rigtig sikker i Tyrkiet. Den fortsatte usikkerhed gør alvorlige indhug i turistsektoren, får liraen til at falde til nye lavpunkter og fører til generel nedgang i økonomien (med kraftigt aftagende eksport).

Alt det betyder, at det fremover vil blive stadig sværere for AKP at konsolidere sin vælgerbase. Regeringen synes ude af stand til at opnå de grundlæggende betingelser for sikkerhed og stabilitet, og hvis eller når IS og andre grupper gennemfører yderligere angreb, kan ubeslutsomme vælgere begynde at bevæge sig i retning af andre politiske partier. Den store usikkerhed, der hjalp Erdoğan til at styrke sin magtbase, vil i så fald kunne berede hans undergang.

© The Conversation og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her