Klumme

Trump er ligeglad med mediestormene … Han vandt jo

Donald Trump får gang på gang skandaler, som burde ramme ham selv, til at ramme journaliststanden i stedet. Medierne er rådvilde – ingen aner, hvordan man skal dække USA’s kommende præsident
Debat
18. januar 2017

På fredag bliver Donald Trump USA’s præsident, og medierne står med en kæmpe udfordring. Han har ændret de grundlæggende regler for politikernes samspil med pressen, og journalisterne er dybt forvirrede.

Regler opfindes tilfældigt og spontant og håndhæves af en mand, der i sig selv er en gåde og slipper godt fra udtalelser, som ville have ødelagt enhver anden toppolitiker.    

Konfrontationen mellem Trump og den såkaldt etablerede presse toppede onsdag i sidste uge, da han på sit første pressemøde i et halvt år et par gange brutalt affærdigede Jim Acosta, CNN’s chefkorrespondent i Det Hvide Hus.

Acosta prøvede energisk at få ordet, efter at Trump havde affyret en bredside mod CNN for at have fortalt, at Trump på et møde havde modtaget en efterretningsrapport om, at russerne havde indsamlet kompromitterende materiale om hans privatliv.

CNN offentliggjorde ikke rapporten, fordi dens indhold ikke kunne verificeres. En udmærket journalistisk praksis, som i øvrigt blev efterlevet af en række andre amerikanske medier, herunder The New York Times.

Men netmediet BuzzFeed offentliggjorde hele rapporten – »for at læserne selv kunne tage stilling« – og så kom balladen. Trump beskyldte BuzzFeed for at være »en skraldebunke« og afviste CNN-journalistens spørgsmål med henvisning til, at CNN spredte »falske nyheder«.

Ingen af de andre konkurrerende journalister på pressemødet reagerede. Tværtimod. De råbte i munden på hinanden for at komme til. I Trump-tilhængernes øjne er det et bevis på, at medierne er en samling højtråbende tosser, der udelukkende meler deres egne kager.

Hver gang Trump hånede journalisterne, jublede de indkaldte Trump-tilhængere fra sidelinjen. Højest, da Trump afviste at offentliggøre sin selvangivelse: »Amerikanerne er ligeglade, det er kun jer journalister, der spørger om det … jeg vandt jo!«

En mere effektiv udstilling af og frontalangreb på journalisternes øjensynlige isolation fra en stor del af de amerikanske vælgere, skal man lede længe efter.

Set fra en anden vinkel: Trumps ryggesløse, konsekvente og arrogante angreb på flere amerikanske medier (på pressemødet og ikke mindst på Twitter) for at formidle »falske nyheder« er boomerang-effekten af de samme nyhedsmediers aktuelle (og berettigede) bekymring over de åbenlyst falske nyheder, der spredes til et millionpublikum via sociale medier og propaganda-websites.

Historier, som Trump under valgkampen i mange tilfælde nød godt af – f.eks. skadede det ham næppe, at den falske historie om, at Paven støttede ham, blev delt i et væk. Trumps brug af begrebet falske nyheder er imidlertid noget alternativ. For ham er falske nyheder historier, der irriterer ham.

Trump er, som forfatteren og journalisten Lee Siegel skrev forleden i Columbia Journalism Review, en gåde: »Trump er en uknækkelig kode af indbyrdes modstridende og uforudsigelige udtalelser.«

Effekten er, ifølge Siegel, at jo mere tom han er, des mere opbygger han illusionen af gådefulde dybder. Fordi Trump ikke som en række andre præsidenter repræsenterer en historie, et narrativ, er det svært at skrive om ham. Han er et »kubistisk portræt, der ændrer betragterens opfattelse af virkeligheden hele tiden,« skriver Lee Siegel.

Medieredaktør Jim Rutenberg på The New York Times skriver, at der er to store ting at lære af »håndgemænget«, som han kaldte pressemødet.

For det første er Trump mester i at manipulere medierne og gøre medierne selv til hovedhistorien i stedet for »den kaotiske malstrøm af etiske spørgsmål, der omgiver præsidentskiftet. For det andet, at nyhedsmedierne utilsigtet er medskyldige i deres egen forringelse, fordi de ikke ved, hvordan man skal dække denne nye og fuldstændig uforudsigelige præsident.

Man kan mærke og dele den dybe bekymring, som præger mange amerikanske skribenter efter det pressemøde, som Trump sluttede med den sætning fra reality-programmet The Apprentice, som gjorde ham berømt:

»I er fyret!«

Slutreplikken havde adresse til de familiemedlemmer, der nu skal køre hans forretning, men den lød som en fyreseddel fra en kommende præsident til det pressekorps, der for tiden ikke aner, hvordan man skal håndtere ham.     

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Du har da helt ret: Han er vanskelig.

Men omvendt må man vel også spørge til pressens (manglende) kompetence: Når det ikke er business as usual, så ved den (pressen) åbenbart ikke sit levende råd (dermed bliver det nemt at forstå den (pressen), som en arrogant elite.

Hvis derimod journalisterne kom på kursus i, hvordan de skal bære sig ad for at blive i stand til at møde mennesker - herunder Trump - trods alt - -, der hvor de er (som den gamle filosof engang foreslog), så var der måske en mulighed for at få skovlen under ham (o.a.).

Åeh, men disse fordomme....

Torben Lindegaard

Duellen mellem Jim Acosta & Trump har været vist uendeligt mange gange på TV (& YouTube). Jeg må indrømme, at jeg i den situation fandt Jim Acosta aldeles uforskammet og anmasende - et forkælet barn, som jeg ikke gad høre på.

Men "The Young Turks" & "The View" var rystede; men det er de 2 stationer jo hele tiden, når talen er på Trump.

Torben Lindegaard

Nu jeg er i gang med at reklamere for YouTube, så er her et link til Full Frontal.
Trump får ellers ørerne i maskinen - episoden med Jim Acosta kommer 5:22; men hør bare det hele, Samantha Bee er helt uden for kategori.

https://www.youtube.com/watch?v=AOfIm5YZzVo

Hanne Ribens, Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen, Jens Thaarup Nyberg og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Samantha Bee er super charmerende og fantastisk morsom..... hvad er der galt med verden, at man vælger en idiot som Trump og ikke en som Samantha....det må være en ond gud der styre verden.

René Arestrup

De gamle, etablerede nyhedsmedier har på lange stræk tabt kampen til de sociale medier. Der findes ikke længere én - eller en lille håndfuld etablerede sandheder om verden, der findes uendelig mange. Mere eller mindre kvalificerede javel, men ikke desto mindre. Det er det, nogle kalder den postfaktuelle virkelighed. Mange mennesker giver ikke en døjt for klassisk, kvalificeret journalistik, men vil hellere bekræftes i deres antagelser om verdens rette sammenhæng. Og det bliver de. I rigt mål. Det er derfor demagoger som Trump har let spil. Desværre.

Runa Lystlund

R ikke SL
Journalister burde kollektivt tie manden ihjel.
Undlad, at kommentere hans sludder. Det er vejen frem. Kommenter hans politik og søg oplysninger hos andre end ham. Des oftere hans Twitterkommentarer kommer i aviser, des flere uoplyste mennesker hopper der på vognen.

Runa Lystlund

R ikke SL
Tænk hvis han holdt et pressemøde og ingen mødte frem.

Vibeke Rasmussen

Om bare han havde været Democrat, så havde medierne ikke haft den slags kvababbelser. Eller kvinde.

Anne Eriksen, Preben Jensen, Torben Lindegaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Man kunne have ønsket, at DR for længst havde købt rettighederne til og vist Samantha Bees Full Frontal. Det ville ikke kun have været en velkommen afveksling fra den øvrige valgdækning, men også en nødvendig faktuel modvægt til amerikanske mediers, og i forlængelse deraf DRs to uselvstændige USA-korrespondenters, meget forsimplede, forudsigelige og partiske dækning.

Håber dog stadig, at DR tager sig sammen og køber programmet, da det kan gå hen og blive nødvendigt med den modvægt de næste lange fire år. Tænk bare på hvor meget Jon Stewart bidrog til at afsløre republikanerne, for hvad de er og står for – og så er Samantha Bee, efter min mening, ovenikøbet endnu skarpere, men ikke mindre humoristisk, end ham. Galgenhumoristisk.

jørgen djørup, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Full Frontal - fuldstændigt som andre tilsvarende amerikanske, highspeedsnakkende politik-soaps - er temmeligt underlødigt og meget lidt sammenhængende informerende. Hvis vi tager Trump, er flerheden af angrebene på ham enten af seksualiserende eller moralsk inkriminerende art ... og den mest dominante, realpolitiske kritik går på at Trump ikke kritiserer Putin, at Trump er russervenlig. Fordi Trump ikke fører kampagne mod Rusland og Putin, som det ellers er det amerikanske establishments våde drøm, eller skulle vi sige klassiske paranoiadrama; stærkeste afledningsmekanisme. Og kapitalens store indtægtskilde.

Og havde det været Clinton eller Bush Jr. kørt gennem samme underholdningsmaskine; det ville stadig være underlødigt og højest et bidrag til billig underholdning.

I Kristeligt Dagblad fra i går (den 17.januar 2017) siger Ceveas kommunikationschef, Kaspar Fogh Jensen, at Trump kun kan lade sige gøre, fordi alt i verden efterhånden er blevet skandaliseret, se her:

"Trump kunne lade sig gøre, fordi medierne er blevet så underholdningsgjorte, at de ikke længere betyder så meget for meningsdannelsen. Trump kan lade sig gøre på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen kritisk offentlighed tilbage. Han lyver bare, bagefter siger han også, at han løj, og folk er ligeglade,” siger han. ”Trump kan lade sig gøre, når alting er blevet skandaliseret. For mange år siden interviewede jeg nogle folk fra Aarhus Universitet, der havde fundet ud af, at medierne på et tidspunkt i 1980’erne begyndte at producere flere og flere kriser, fordi det var det stof, som læserne helst ville have. Det var på et tidspunkt, hvor medierne slap deres politiske bagland, blev mere kommercielle og til forretninger. Det betyder, at der skal produceres langt flere kriser, end der er. Og nu har det ikke længere nogen effekt. Når folk ser en skandale i pressen, er det, som når etiopiere ser et barn sulte. ’Nå, igen’. I sidste ende hviler alt det med skandaler og kriser på, at der er nogen, der skal skamme sig. Og det enestående ved Donald Trump er, at han er uden skam. Så spørgsmålet er, om han er en profet for en ny tid, eller om han er en anomali? For mig at se er han et resultat af den type af mennesker, vi har heroiseret i den fælles samtale.”"
kilde:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/trump-kan-lade-sig-goere-naar-alt...

Man kan derfor ikke møde Trump på nogen som helst måde - Trump lyver, snyder, bedrager, og fortæller usandheder mm. Og når han bliver taget i det, siger han bare, at "ja, det gjorde jeg." Og hvad så? Eller også kommer Trump med trusler overfor folk han er uenig med, truer dem med alskens ulykker mm. På den måde mener jeg præcist, at Trump er et symbol på det her vi i DK og i Europa har lært at kende som den amerikanske cowboy: skyd først, spørg bagefter. Eller: You hit me - I hit you. Eller: I hit you first - before you can hit me.

Og som jeg vist har skrevet før, så er Trumps politik overfor alle lande i verden bare det som USA reelt har gjort. USA har nemlig altid reelt truet sig til magten, truet sig til at få alle andre lande i verden til at opføre sig som USA vil have det.

Torben Arendal, Erik Feenstra, Benny Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I et andet segment af den udgave af Full Frontal, der er linket til ovenfor, afslører Samantha Bee og hendes brilliante forfattere hykleriet omkring den påståede diskrimination og racisme, som hvide (mandlige) Trump-vælgere mener sig udsat for: White Plight.

Helle Walther

Boycut ham. Vil han ikke pressen og behandle dem med respekt, så gå, uden pressen er han lost.Han er alt for forfængelig til at blive overset, overser man ham, så svækkes han. Han har jo vundet på at skryde løs mod alt og alle, det er der jo mange, der åbenbart synes, er godt. Om der så er indhold i skryderiet er lige meget, man skal blot være i mod det etablerede samfund så er man en rigtig guttermand. mener nogle. Så drop ham.

I strid med reglerne forbyder Trump-hotellet i Washington journalister adgang i ugen omkring indsættelsen:
http://www.commondreams.org/news/2017/01/18/ominous-trump-hotel-dc-bans-...

Torben Lindegaard

@Steen Sohn

Ingen Djævel på jord kan jo se på et menneske om pågældende måtte være journalist.

Ergo sætter sanktionerne ind, når d'herrer & d'damer flasher pressekortet.

Det er generelt en erhvervsskade hos journalister, at de ikke bruger deres egne penge, hvis der er den mindste mulighed for at få andre til at betale.

Det kan så ikke lade sig gøre hos Trump International, Washington D.C. -
d'herrer & d'damer må lade avisen eller TV-stationen betale.

Vi kan se helt bort fra muligheden af, at journalisterne bruger deres egne penge.

@Torben Lindegaard
Det er ikke klart, hvad du vil med din kommentar. Må jeg bede dig læse den artikel, der henvises til?

Vibeke Rasmussen

I går henviste idioten – i ordets oprindelige betydning; måske endda med en snert idiot savant indblandet? – så til et billede af sig selv, hvor han angiveligt er i gang med at skrive sin indsættelsestale. I den ene hånd holder han en skriveblok, der, selv om han prøver at skjule det ved at løfte det ene hjørne op, tydeligvis er blank, i den anden hånd holder han en 'tusser'. Den hårdt arbejdende kommende præsident, bevæbnet med en 'legal pad' og en 'sharpie'.

På de 'sociale' medier bliver der velfortjent gjort lystigt grin med ham og fotoet, men også etablerede medier, er 'på' sagen, som her New York Magazine: Is Donald Trump Writing His Inaugural Address From a Mar-a-Lago Receptionist’s Desk? An Investigation.

René Arestrup

Jeg håber de amerikanske medier - over en bred kam - står sammen og nægter, at bøje sig for en præsident, som mener sig berettiget til at sortere i - og forskelsbehandle - enkelte medier efter eget forgodtbefindende. Trump har tilsyneladende ikke fattet hvad et demokrati er, men tror, at han, som præsident, kan udøve en del-og-hersk-politik i forhold til alle demokratiets institutioner. God Save America!

Kurt Nielsen, Runa Lystlund og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Steen Sohn

"@Torben Lindegaard
Det er ikke klart, hvad du vil med din kommentar."

Næh, det er vist heller ikke særlig tydeligt, må jeg indrømme.

Men jeg blev grebet af irritation over Washington's journaliststand, der forventer positiv særbehandling overalt.

Nu kan de altså ikke få lov til at arbejde på Trump's hotel i denne uge - og ærligt talt, tag en tudekiks og kom videre - henvendt til både Common Dreams & Politico.

Historien om Trump-hotellet er ved at udvikle sig til noget stort. Formentlig overtræder Trump betingelserne vedrørende hotellet i samme sekund, han bliver indsat.

- The lease between the General Services Administration and the Trump company includes a clause — “no member or delegate to Congress, or elected official of the government of the United States or the government of the District of Columbia, shall be admitted to any share or part of this lease, or to any benefit that may arise therefrom” — that federal contract experts say makes clear that Mr. Trump will be in violation of the deal as soon as he is sworn in.

Meget mere her:
https://www.nytimes.com/2017/01/19/us/politics/trump-international-hotel...

Torben Lindegaard

@Steen Sohn

Spændende link til NY Times.

Artiklen rejser også problemet med f. ex. udenlandske diplomaters eventuelle overnatning på Trump International Hotel, Washington - er det bestikkelse, hvis diplomaterne lejer sig ind på et af de hundedyre suiter??

I Danmark er vi vant til, at kun meget få af vore politikere er selvstændigt erhvervsdrivende. Men hvis vi overførte den Trump'ske problemstilling til Danmark, så ville skotøjshandler Flemming Hansen kunne have fået problemer hver gang en af hans forretninger solgte et par sko i den periode han var trafikminister, 2001-2007 - tænk nu hvis kunden var en udenlandsk diplomat!

Kort sagt - man kan gøre det helt umuligt for en stor gruppe mennesker at stille op til valg, og de amerikanske vælgere vidste alt om det 5-stjernede Trump International Hotel, inden de stemte. Hotellet blev åbnet for fuld musik i september 2016 - Trump, konen og i hvert fald de 3 af børnene var til stede.

Det bliver spændende at se, hvad det ender med - jeg indrømmer blankt, at det for mig er priser af en anden verden: $500.000 for en suite i en uge - godt nok indsættelsen-ugen, men alligevel - er det at slå mønt på præsidentembedet eller er det prisniveau'et i den uge på Washingtons 5-stjernede hoteller på Pennsylvania Avenue?

Et sidespring - jeg bemærkede i øvrigt, at artiklen i N.Y. Times var illustreret med 3 friske billeder indenfor hotellet, så forbuddet mod journalistisk arbejde på hotellet i denne uge bliver åbenbart ikke respekteret. Det kunne man vel heller ikke have forventet.