Læserbrev

Venstrefløjen bør ikke følge Syrizas strategi

18. januar 2017

Enhedslisten bør følge samme strategi som Syriza i Grækenland og kæmpe for at reformere EU indefra.

Det er anbefalingen fra Malte Frøslee Ibsen i hans klumme »Et mere retfærdigt EU er muligt« (Information 14. januar).

Men hvordan er det gået med den strategi i Grækenland?

Den græske venstrefløjsregering er blevet fuldstændig tromlet af EU og påtvunget nye nedskæringer for milliarder af kroner, og opbakningen til Syriza er styrtdykket.

På blot 12 måneder er tilslutningen til partiet mere end halveret. Et valg i morgen ville give en jordskredsejr til det konservative parti.

Enhedslisten har – i modsætning til SF – under hele forløbet støttet og støtter forsat Syriza i deres kamp imod den brutale nedskæringspolitik. Som medlem af Enhedslisten har jeg selv været i Grækenland flere gange for at støtte grækernes kamp.

Men en ting står i dag klarere end nogensinde før. Et brud med EU er en forudsætning for et opgør med sparepolitikken.

I den konkrete situation kan Malte Frøslee Ibsens råd om at afvente en mirakuløs venstreorienteret magtovertagelse i Tyskland desværre ikke bruges til meget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bill Atkins
Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Tobias Clausen

Hvis Syriza budgetterer med et underskud på statsregnskabet - og det kan der i øvrigt være rigtig mange gode grunde til - så skal finansieringen af samme underskud også kalkuleres; og det vil kun kunne finansieres til ruinerende høje renter - hvis underskuddet overhovedet kan finansieres.

Ergo: hvis tyskerne ikke vil acceptere indkomstoverførsler til grækerne, så må grækerne opkræve lige så meget i skat, som de bruger i statslige omkostninger.

Grækenland har under de tidligere regeringer for længst mistet sin finansielle frihed.

Jeg vil gerne føre til protokols, at jeg ikke selv ville låne/forære grækerne en bøjet femører.