Kronik

Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
Hvis EU kollapser, så får vi ikke et nyt bindende europæisk fællesskab, mener dagens kronikør. Billede fra EU-Parlamentet i Strausbourg.

Hvis EU kollapser, så får vi ikke et nyt bindende europæisk fællesskab, mener dagens kronikør. Billede fra EU-Parlamentet i Strausbourg.

Sara Galbiati

1. februar 2017

Debatten om venstrefløjens forhold til EU er ubetinget velgørende – ikke mindst fordi den er med til at kaste lys over nogle meget vidtrækkende argumenter og politiske valg, som vælgerne dermed får mulighed for at forholde sig til. Derfor tak til Pelle Dragsted for hans sobre svar (den 19. januar) på den kritik af Enhedslistens krav om dansk udmeldelse af EU, som jeg formulerede i en klumme (den 14. januar).

Selve unionens eksistensberettigelse er i stigende grad genstand for fundamental efterprøvning i medlemslandenes vælgerbefolkninger. Hvis resultatet skal være et mere demokratisk legitimt og retfærdigt EU – fremfor en endnu mere illegitim og uretfærdig union, eller slet ingen – så er det afgørende at gøre sig unionens eksisterende og potentielle styrker såvel som dens enorme svagheder klart.

Dragsted medgiver, at et mere retfærdigt og demokratisk EU er muligt, hvis den politiske magtkonstellation i Europa skifter mod venstre – men han indvender samtidig, at det er et ekstremt urealistisk scenarie. Der hvor jeg efter hans mening »først og fremmest mangler svar, er på spørgsmålet om, hvad venstrefløjens plan B skal være, hvis det ikke lykkes at omskabe EU – eller frem til den dag det lykkes.«

Det praktiske dilemma, som Dragsted insisterer på, er, hvad »en venstreorienteret regering, der griber regeringsmagten i et EU-land, [skal] gøre, i en situation, hvor det nuværende nyliberalistiske traktatgrundlag er gældende«. Skal man i den situation »bøje nakken og følge EU og euroens direktiver om højere pensionsalder, lavere mindsteløn og flere privatiseringer«, eller »forlade euroen og dermed EU«?

Han tilføjer lakonisk, at det er nemmere for »en samfundsteoretiker« som overtegnede at negligere dette konkrete dilemma, end det er for et »praktisk orienteret europæisk venstrefløjsparti« som Enhedslisten.

Lang tidshorisont

Her sætter Dragsted fingeren på det afgørende punkt. For det er korrekt, at min argumentation for, at venstrefløjen bør kæmpe for et mere retfærdigt og demokratisk Europa gennem snarere end imod EU, ikke umiddelbart har noget svar på, hvad en venstrefløjsregering, der nu og her kommer til magten inden for eurozonen, skal stille op for ikke at blive tromlet af den tyskdominerede eurogruppe.

Men det er heller ikke mit ærinde – dét er snarere at pointere, at venstrefløjen netop må se ud over de umiddelbare praktiske dilemmaer og i stedet play the long game.

En stor del af uenigheden mellem Dragsted og mig bunder i en grundlæggende forskel i perspektiv: Mens han tager udgangspunkt i det korte sigte og peger på et unægteligt praktisk dilemma, der kan opstå for venstrefløjen inden for den nuværende politiske konstellation, tager jeg udgangspunkt i det længere sigte og peger på de uoverstigelige problemer, som venstrefløjen vil have med at føre sin politik ud i livet i en globaliseret kapitalistisk økonomi, hvis ikke den er i stand til at bemægtige sig en politisk-institutionel ramme med en vis grad af overnational suverænitet, såsom EU.

Jeg anerkender, at der er en potentiel konflikt imellem det korte og det lange sigte, og dermed kan Dragsted med nogen ret beskylde mig for praktisk naivitet. Men netop fordi jeg ikke er bundet af at skulle give konkrete politiske svar, der er umiddelbart praktisk anvendelige, har jeg også friheden til at se ud over det korte perspektiv. Og netop i det længere perspektiv vil jeg insistere på, at det snarere er Dragsteds argumentation, der er alt for ukonkret.

For hvordan vil Dragsted løse de grænseoverskridende problemer, som bliver definerende for det 21. århundrede? Hvordan skal klimaforandringerne bekæmpes i tide uden bindende overnationale fællesskaber som EU?

Hvordan skal vi effektivt bekæmpe skattely og den internationale skattekonkurrence; regulere og beskatte den globalt mobile finanskapital; lægge arm med multinationale virksomheder; finde en fornuftig og solidarisk løsning på flygtningekrisen; osv.?

Hvordan skal vi kunne løse bare ét eneste af de uomgængeligt grænseoverskridende problemer, hvis ikke vi har et lovreguleret europæisk fællesskab med kompetencen og rækkevidden til at gennemtvinge grænseoverskridende løsninger?

Disse udfordringer går tilmed til hjertet af ethvert troværdigt venstrefløjsprojekt for det 21. århundrede: Hvis ikke venstrefløjen kan formulere et overbevisende svar på netop de problemer, så risikerer den på længere sigt at miste sin praktiske eksistensberettigelse.

Overstatslig suveræn

Dragsteds hidtidige tanker om langsigtede løsninger på disse problemer har centreret sig om uforpligtende mellemstatslige organisationer som Europarådet og OECD – men her kan Dragsted anklages for praktisk naivitet.

For det er tæt på en almen politisk sandhed, at man ikke kan løse den slags kradsbørstige kollektive handlingsproblemer, hvor hver enkelt stat har en indgroet interesse i at snylte på andres bekostning, hvis ikke man har en form for overstatslig suveræn – hvilket i demokratisk forstand vil sige beslutningsprocedurer med flertalsstyre og institutioner med magt til at gennemtvinge de demokratisk besluttede løsninger.

Den potentielle konflikt mellem det korte og det lange sigte risikerer at føre til en fetichering af det ene af de to perspektiver på bekostning af det andet. Hvis venstrefløjen feticherer det kortsigtede perspektiv, vil det udgøre en katastrofal strategisk fejltagelse på den lange bane, og det er præcis den fejltagelse, Enhedslisten med sit krav om dansk udmeldelse af EU er i færd med at begå.

Partiets EU-modstand afspejler desuden en grundlæggende fejlagtig opfattelse af forholdet mellem politiske institutioner og de underliggende økonomisk-strukturelle magtforhold, som et parti med marxistiske rødder burde være sig bevidst.

Som partiformanden for tyske Die Linke, Bernd Riexinger, for nylig påpegede, er ØMU’en ikke den egentlige årsag til, at den ordoliberale sparepolitik i dag hersker over det europæiske kontinent. Euroens ordoliberale tilsnit er snarere en konsekvens, dels af den politiske dominans som konservative og andre højrekræfter har nydt i Europa siden Murens Fald, men måske i endnu højere grad af den forøgelse af arbejdsgivernes og bankernes magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber, som er en mere grundlæggende strukturel konsekvens af kapitalismens finansialisering og globalisering og den resulterende globale kapitalmobilitet.

Det er en fatal fejl at tro, at de underliggende magtforhold kan omgøres ved at opløse EU og ØMU’en: Det eneste, der i sidste instans kan stå op mod den globalt mobile kapitalmagt, er politisk institutionaliseret demokratisk selvbestemmelse og solidarisk lønmodtagerorganisering på tværs af statslige grænser.

Demokratiser unionen

EU blev skabt under historisk enestående forudsætninger efter den mest destruktive krig i verdenshistorien. De europæiske nationalstater lagde bånd på deres suverænitet for at sikre deres egen overlevelse.

Hvis EU kollapser, så får vi ikke et nyt bindende europæisk fællesskab. Det vil i så fald være ikke bare et historisk succesfuldt fredsprojekt, der styrter i grus; det vil også være destruktionen af den eneste institutionelle mulighed for at stå op imod den globalt mobile kapital og den vildtvoksende neoliberale globaliserings negative konsekvenser, som vi europæere har og nogensinde får til rådighed.

På trods af den traktatfæstede ordoliberale sparepolitik, er svaret altså ikke at arbejde for at »svække, underminere og opløse EU« – som der står i Enhedslistens principprogram – men i stedet at demokratisere unionen og tage kampen for en mere retfærdig og grøn politik inden for EU som overnationalt institutionskompleks. Vi får ikke andre, og vi kan ikke klare os uden – især ikke venstrefløjen.

Malte Frøslee Ibsen er postdoc. ved Institut for Statskundskab

Serie

Venstrefløjens store EU-fejde

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.

»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.

Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.

I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.

 

Seneste artikler

  • Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet

    2. februar 2017
    Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at se
  • Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

    26. januar 2017
    Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
  • EU er en klub for bøller og ansvarsløse politikere

    26. januar 2017
    EU er ikke en politisk kampplads, men en overstatslig politisk union, som regeringer og politikere bruger til at fastlåse hinanden på en bestemt økonomisk politik. Og når folket klager over sparepolitik og ræs mod bunden, fedter de folkevalgte ansvaret af på et EU, som vælgerne ikke kan dømme ude i stemmeboksen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Steffen Gliese
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Ole Henriksen
  • Ole Falstoft
  • Carsten Munk
  • Peter Møllgaard
  • Claus Gårde Henriksen
  • Mihail Larsen
Robert Ørsted-Jensen, Steffen Gliese, Hans Jørn Storgaard Andersen, Ole Henriksen, Ole Falstoft, Carsten Munk, Peter Møllgaard, Claus Gårde Henriksen og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Malte Frøslee Ibsen

Det er vigtigt, at EU består - også fordi kun Pokker ved, hvad der måtte komme efter EU.

Når det er sagt, så betyder det ikke noget som helst for EU, om Danmark er med eller ej.

Nu ikke hoven, Torben

Det fremmer ikke forståelsen, sympatien eller tilslutningen.

Selvfølgelig kan EU klare sig uden Danmark - økonomisk og politisk. Men det svækker EU ideologisk, hvis kontinentaleuropæiske velfærdsstater som Danmark melder sig ud.

Robert Ørsted-Jensen, Søren Knudsen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

“Som partiformanden for tyske Die Linke, Bernd Riexinger, for nylig påpegede, er ØMU’en ikke den egentlige årsag til, at den ordoliberale sparepolitik i dag hersker over det europæiske kontinent. Euroens ordoliberale tilsnit er snarere en konsekvens.....”
Er konvergenskravene (de 3 henhv. 60 %) nedfældet i en bindende traktat, eller er de ikke? Hvis denne økonomiske spændetrøje blot er en 'konsekvens', så burde Malte Frøslee Ibsen levere et konkret bud på, hvordan vi får denne spændetrøje afskaffet gennem parlamentarisk arbejde i et Europa Parlament, som ikke har beføjelse til at fremsætte forslag til traktatændringer. Det er konvergenskravene kombineret med ØMU'en, som er fundamentet for austerity-politikken og dermed årsag til arbejdsløshed, social udstødelse og stigende ulighed i EU. Dvs. konvergenskravene er kernen i alt det, som venstrefløjen kæmper imod.
Den første opgave for en venstrefløj, som arbejder for en demokratisering af EU vil være at give Parlamentet beføjelser. Dernæst skal man have ændret en række traktater (Maastricht, Vækst- og Stabilitets Pagten), således at konvergenskravene bliver ophævet, og man skal afskaffe den nærmest diktatoriske autoritet, som ECB har fået over hele EU's økonomi. Det kræver også Tysklands samtykke. I Tyskland vedtog man sidste år, at staten højst må have et underskud på 0.35% af BNP, og fra 2020 skal alle forbundsstaternes budgetter balancere. Konvergenskravene er det rene vand sammenlignet med tysk inflations-paranoia. Hvor sandsynligt er det, at man kan få Tyskland med på at ændre ovennævnte traktater afskaffe konvergenskravene Det kan man vel kalde praktisk naivitet?

Finn Thøgersen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Jesper Nielsen, Jes Enevoldsen, Niels Duus Nielsen, Peter Jensen, Rasmus Knus, Bill Atkins, Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

“Som partiformanden for tyske Die Linke, Bernd Riexinger, for nylig påpegede, er ØMU’en ikke den egentlige årsag til, at den ordoliberale sparepolitik i dag hersker over det europæiske kontinent. Euroens ordoliberale tilsnit er snarere en konsekvens.....”
Er konvergenskravene (de 3 henhv. 60 %) nedfældet i en bindende traktat, eller er de ikke? Hvis denne økonomiske spændetrøje blot er en 'konsekvens', så burde Malte Frøslee Ibsen levere et konkret bud på, hvordan vi får denne spændetrøje afskaffet gennem parlamentarisk arbejde i et Europa Parlament, som ikke har beføjelse til at fremsætte forslag til traktatændringer. Det er konvergenskravene kombineret med ØMU'en, som er fundamentet for austerity-politikken og dermed årsag til arbejdsløshed, social udstødelse og stigende ulighed i EU. Dvs. konvergenskravene er kernen i alt det, som venstrefløjen kæmper imod.
Den første opgave for en venstrefløj, som arbejder for en demokratisering af EU vil være at give Parlamentet beføjelser. Dernæst skal man have ændret en række traktater (Maastricht, Vækst- og Stabilitets Pagten), således at konvergenskravene bliver ophævet, og man skal afskaffe den nærmest diktatoriske autoritet, som ECB har fået over hele EU's økonomi. Det kræver også Tysklands samtykke. I Tyskland vedtog man sidste år, at staten højst må have et underskud på 0.35% af BNP, og fra 2020 skal alle forbundsstaternes budgetter balancere. Konvergenskravene er det rene vand sammenlignet med tysk inflations-paranoia. Hvor sandsynligt er det, at man kan få Tyskland med på at ændre ovennævnte traktater afskaffe konvergenskravene Det kan man vel kalde praktisk naivitet?

Sikke noget sludder. Det er for det første ikke venstrefløjen der melder fra overfor EU. Det er højrepopulisterne. Venstrefløjen har primært forslag til forandring på dagsorden - men bliver altså ikke hørt.

Venstrefløjen kan sagtens klare sig i debatten om bankernes og monopolkapitalismens unationale ageren. Vi har ikke glemt at Danske Bank i perioden frem til 2008 var ved at spekulere Danmark ud i en bankerot.

Flemming Berger, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Jørgen Wassmann, Christian Lucas, Bruger 196134, Philip B. Johnsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Lad os mindes, de dage i EU land's mangeårige teselskab, hvor Danmark var ved at gå statsbankerot.

Lene Espersen forklarer i 2008:
Skulle det gå helt galt for Danske Bank, så hænger den danske stat på et gigantisk lån fra den amerikanske centralbank til den danske storbank på 170 mia. kr.

Lånet er nemlig omfattet af den danske statsgaranti, oplyser tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i et svar til Folketinget.

Federal Reserve har givet Danske Bank et tilsagn om at købe bankens korte obligationer for 29,5 mia. dollar.

"På baggrund af de oplysninger om låneforholdet, som Finanstilsynet har modtaget, er det Finanstilsynets vurdering, at den amerikanske centralbanks krav mod banken er omfattet af garantien," skriver Lene Espersen i sit svar.

Lene Espersen erkender her den 13-11-2008 at have stillet Stats Garanti for et lån på 170 mia.kr. til Danske Bank.

Bankpakke II først blev vedtaget 3 måneder senere, den 03-02-2009, hvor Danske Bank modtog yderligere lån, denne gang fra den Danske stat på 25mia.kr. Dette lån blev ydet af Lene Espersen.

Den fatale situation for Danske Bank i 2008 erkender Peter Straarup dog først i 2010.

Efteråret 2008 kalder Danske Banks øverste chef for ”den mest skræmmende i min karriere” med henvisning til, at dollarswapmarkedet lukkede ned, og det begyndte at blive svært at veksle fra en valuta til en anden.

"Om årsagerne til krisen sagde Straarup, at han opfatter de globale ubalancer – en massivt gældsat verden med Kina som den store kreditor – som den store skurk sammen med strukturen i det finansielle system i USA."

Der er ofte, i debatten nævnt, at staten har tjent på bankpakke 2, men i dag ved danskerne, at de samfundsøkonomiske omkostninger finanssektoren har påført Danmark er DKK 400 mia.

http://www.business.dk/finans/danske-bank-mindre-vaerd-end-bankpakke-laan

http://finans.borsen.dk/artikel/1/195433/%20straarup_danske_bank_var_doe...

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen, morten rosendahl larsen, Jørgen Wassmann og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Jeg fatter ikke at EL bruger kræfter på at være EU protrestparti. De opnår ikke andet end mindre indflydelse. Og hvordan skulle Europa se ud bagefter??

Carsten Munk, Steffen Gliese og Søren Knudsen anbefalede denne kommentar

Christian Lucas, hvis vi ser bort fra at venstrefløjen primært protestere mod EU's konstituerede ultraliberalistiske antisociale styringsmekanismer, så kan man vende dit spørgsmål og spørge: Hvad vil du savne? Tror du ikke kapitalismen kan finde ud af at handle sammen uden EU's liberalistiske markedsstyring?
Tror du ikke nationerne kan styre deres eget marked?

Bruger 196134, John Christensen, Flemming Berger, Britt Kristensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Udover konvergenskravene er det vel også arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor EU som undergraver arbejdstagernes rettigheder vha. nationale overenskomster og dermed selve velfærdsstaternes grundkonstruktion.

Arbejdskraftens frie bevægelighed er en del af unionens fundament, nedfældet i Lissabontraktaten, og bliver vel - alt andet lige - ikke ændret de næste hundrede år. Ligeså lidt som EU bliver mere demokratiseret eller mere transparent. Hvis der var en politisk vilje til at gennemføre disse tiltag, så var det vel sket indenfor de sidste tyve års legimitetskrise i EU.

Budgetloven - som effektivt forhindrer en ekspansiv finanspolitik i DK og blev vedtaget med henvisning til finans- og stabilitetspagten i EU, på trods af, at DK IKKE er med i euro-zonen (!?), kan vel kun afskaffes ved en dansk udmeldelse af EU?

Bruger 196134, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, lars søgaard-jensen, Britt Kristensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Trump og Putin ser gerne EU opløst (- og det gør UK noget naivt dybest set også.)

EU-landene vil efter en opløsning af EU hver for sig stå svagt over for de store spillere som USA, Kina og Indien samt Rusland - det bliver et "surt show" for navnlig små europæiske lande som Danmark.

Jungleloven gavner kun de store rovdyr - de små tages der ikke hensyn til, så som et lille land må Danmark derfor insistere på systemer ( EU, FN,NATO, flygtningekonventioner, genevekonventionen m v), der fremmer muligheden af en retfærdig og fredelig regulering af verden.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Olaf Tehrani, Klaus Ipsen, Carsten Munk, Søren Knudsen, Torben Lindegaard, Mihail Larsen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

EU's Indre Marked blev i 1985 foreslået af lobbygruppen Round Table of European Industrialists. Planen blev kort efter accepteret af Kommissionen (under socialisten Jacques Delors) og året efter vedtaget i EU. Oprindeligt skulle aftalen have haft input fra faglige og lønmodtager organisationer i EU for at balancere aftalen, Men det nævnte input fik aldrig plads i aftalen, hvorfor mon ? Men talen Delors holdt, var nærmest ordret, samtlige ønsker fra "storkapitalen". I Danmark blev der stemt om planen i foråret 1986. De borgerlige partier var for, mens Socialdemokratiet, De Radikale og SF sagde nej. Det var valgkampen op til afstemningen, at daværende statsminister Poul Schlüter kom med sin berømte udtalelse: «Unionen er stendød». Formålet var at dementere modstandernes påstand om, at det indre marked ville lede videre over i en Union. Det indre marked var fuldt implementeret i 1992.
Hjørnesten i det Indre Marked er en frigørelse af kapitalen fra politisk regulering, hvilket er nyliberalismens særtræk. Dermed kom nyliberalismen til kontinental Europa, 5 år efter at den var slået igennem i USA (under præsident Ronald Reagan) og England (under premierminister Margaret Thatcher).

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den helt fundamentale fejl i EU's handlingslammede økonomiske konstruktion, er EU ikke er fuldendt, med en demokratisk politisk overbygning, en konstruktion nøjagtig som den amerikanske, der populært kan kaldes for 'Europas Forenede Stater.'

Men når der nu ikke er et folkeligt flertal for, en sådan konstruktion, der 'kan' fungere, hvorfor så prøve at bilde folk ind konstruktionen 'kan' virke hensigtsmæssigt.

EU er et ikke fungerende luftkastel, kom så ind i kampen for et alternativ der 'kan' komme til at virke effektivt og stop den religiøse tilbedelse, af en ikke eksisterende Gud.

Ivan Breinholt Leth, Bjarne Bisgaard Jensen, Jesper Nielsen, Bill Atkins, morten rosendahl larsen, Britt Kristensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

EU modstanderne forstår tilsyneladende ikke EU's dynamiske karakter. De henholder sig til hvad der er sket tilbage i tiden - med ensidig fokus, det de opfatter som negativt. Men ser man på udviklingen af EF -EU de sidste 30 år, er der sket meget. Betingelserne og mulighederne ændres konstant og EU forsøger konstant at finde svar på de nye udfordringer, der dukker op. Langt fra altid de svar som løser problemerne tilfredsstillende, men der forsøges. Faktisk er det utroligt så meget, der er sket i EU samarbejdet i de år, nå man tænker på, at så mange lande har skulle være enige.
Sådan bliver det også fremover. Fordi EU har været præget af neoliberal tænkning de sidste 30 år, er det ikke dermed afgjort at sådan vil det altid være. Faktisk er der stor lydhørhed, især i de senere år, for hvad der rør sig i EU's befolkninger og man forsøge at komme ønsker og krav i møde.
Det gælder om at være med til at præge den udvikling, som vi vil være afhængige af uanset, om vi er med i EU eller ej. Det gør man ikke ved at melde sig ud

Robert Ørsted-Jensen, Steffen Gliese, Carsten Munk, Søren Knudsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke, hvem jeg finder mest uinteressant og irrelevant, venstrefløjen eller EU, men lad dem endelig omklamre hinanden. Så kan de to fantasterier jo falde, sammen. It's a new world, it's a new day.

Flemming S. Andersen

"Fordi EU har været præget af neoliberal tænkning de sidste 30 år, er det ikke dermed afgjort at sådan vil det altid være. Faktisk er der stor lydhørhed, især i de senere år, for hvad der rør sig i EU’s befolkninger og man forsøge at komme ønsker og krav i møde."

Yeah man.

F.eks. har man lige efter en del år blevet enige om at standse de rene tyverier fra egne kunder, som teleselskaberne har udført , når der var tale om roaming.

Rode beretter træt om mange lange og seje forhandlinger om denne sag, der er multo, multo importante.

Andre kunne undre sig over sendrægtigheden og hvem der er blevet smurt til at lade det fortsætte så længe.

Ole Falstoft du skriver: Fordi EU har været præget af neoliberal tænkning de sidste 30 år, er det ikke dermed afgjort at sådan vil det altid være.

Neoliberalistisk tankegang er skrevet ind hver en traktat, gennemsyre alle EU-institutioner, og systemet er samtidig gjort resistent overfor human- og social argumentation. Grunden til at den sociale pagt ikke er kommet på plads skyldes udelukkkende frygten for folkets modstand. Der er tale om "harmonisering" af arbejdsmarkedet, lønmodtagereforhold og sociale ydelser udfra hvad der svare til en skabelon skåret efter Joakim B. Olsens betonhoved.

Man kan harmoniserer et marked ...sgu da ikke civilsamfundet.

Ivan Breinholt Leth, John Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Socialisme er en grundlæggende tro på, at man kan gøre tingene bedre end de bliver gjort og en en tro på at reformere lidt på en klods der køre sidelæns.....
- Hvis vi fokusere på freds perspektivet, så er jeg ikke i tvivl om at vi kan skabe en politik, der vil befordre en endnu mere fredelig og samarbejdende politik end den EU køre pt. Jeg har også min store tvivl på om man overhovedet kan lappe på de politikere der for tiden er i kraft og som tilsynelandende truer med at at trække EU fra hinanden.....
Hvorfor er alle så opsatte på at få enhedslisten til at bakke om om EU, vil det redde EU???
Hvorfor må ingen tilsyneladende snakke om alternativer til EU????
Er vores demokrati blevet så smalsporet at man kaster sig over partier med andre meninger den dem der sidder med magten????

Philip B. Johnsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Der skulle stå ..
"at tro på, at man kan reformere lidt på en klods der køre sidelæns og at den så vil køre fremad er idiotisk..."

Flemming S. Andersen

Bill Atkins

Man kunne vel harmonisere civilsamfundet, hvis målet var kvalitet og ikke liberalistisk billiggørelse og effektivitet der var bærekraften og lovgivning??

Til det bedre og ikke til laveste fællesnævner som er EUs mulighed.

Samtlige ledende personer i EU's top har et ben placeret i den international finanskapitalisme. Nej, det er ikke normalt. Kig på det danske Folketing, som dog er et af de mest kapitalismevenlige i Verden. Åbenlyst fremdyrket af finanskapitalen er vore politikere dog ikke.

Flemming S. Andersen, For det første så er det tysk Hartz IV og Joakim B. Olsen-typer der sætter barren, ...og med en "harmonisering" fjerner du løftestangsvirkningen. Husk omfordeling er ikke noget der ligger naturligt i hverken kapitalismen eller ultraliberalismen. Omfordeling er klassekamp og klassekamp føres bedst nationalt.

jens peter hansen

Sikke noget sludder. Det er for det første ikke venstrefløjen der melder fra overfor EU. Det er højrepopulisterne. Venstrefløjen har primært forslag til forandring på dagsorden - men bliver altså ikke hørt.
Skrives der.
Siden hvornår har EL ikke taget DF i hånden med det sædvanlige mantra: Dernede i Bruxelles!??

jens peter hansen, du lytter jo ikke til hvad der bliver sagt. Enhedslisten er langt mere nuanceret og konstruktiv end Dansk Folkeapati. Der er en verden til forskel på hvad Messerschmidt og Pernille Skipper siger og gør.

Flemming S. Andersen

Bill Atkins

Hvis man i et internationalt forum har kunnet blive enige om nogle menneskerettigheder, så kan man vel også med det rette udgangspunkt, hvad vi er enige om EU ikke er, blive enige om at harmonisere civilsamfundet til det bedre??

Flemming S. Andersen, jeg hører ikke til dem der tror at man kan overlade klassekampen til liberale politikere. Klassekampen afsluttes først den dag ejendomsretten til produktionsmidlerne er afskaffet.

Flemming S. Andersen

Bill Atkins

Jeg er ikke helt sikker på at det er afslutningen, eller begyndelsen på en ny klassekamp.
Men menneskerettighederne er så ikke dumpet ned fra himlen eller hur??

Flemming S. Andersen, jeg kan ganske enkelt ikke se, at det der udgør det absolutte minimum for en menneskelig tilværelse - menneskerettighederne - overhovedet har noget at gøre med lønmodtagernes kamp for en retfærdig andel af det fællesskabte BNP i samfundet. Kan du ikke prøve at forklare mig sammenhængen?

Flemming S. Andersen

Bill Atkins

Der er heller ikke nogen der har påstået en sammenhæng, kan du ikke prøve at vise mig hvor nogen påstår det??
Hvis du ellers kan koncentrere dig og følge din egen argumentation, så er den at man ikke internationalt kan harmonisere civilsamfundet.
Kan du forklare mig om ikke menneskerettighederne ikke er netop en harmonisering af civilsamfundet i en masse lande??
Og kunne du så ikke bekræfte at dine udsagn, som for det meste er ganske fornuftige, ikke altid indeholder den endegyldige sandhed.

Philip B. Johnsen

Bill Atkins
Med respekt for du kan svare selv Flemming S. Andersen.

Misbrugere har udviklet en stærk fysisk og psykisk afhængighed, der er ikke blot tale om tabu, men en grundlæggende benægtelse, der er ikke stor forskel på kapitalisme og forbrugersamfundets misbrug og andet misbrug, der er perioder hvor misbruget har magten, men vi giver ikke op, men udvikle beskyttelse.

Derfor ser jeg, udvidet menneskerettigheder, som et fundamentalt styringsredskab, når misbrugere begår overgreb på fremmede mennesker, for at få deres næste fix, det er abstinenser styre misbrugere, det er ikke fornuft.

Ib Christensen

@Philip B. Johnsen

Helt enig. Men jeg mener nu den danske topskat har en støre ære for Danmarks velstand, end menneskerettighederne.
Er der penge at hente, skider de afhængige på hvad som helts af rettigheder alligevel. Men ser de fortjenesten forsvinde, gider de ikke risikoen, da det fratager dem vagtværnene til, at holde dem de udnyttede fra døren.

Philip B. Johnsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Flemming S. Andersen, du fremhæver en minimumsstandard, hvor eksv. optagelse af adgang til rent drikkevand som en almen rettighed i flere år blev modarbejdet af kaptalister og den rige verden.

Jeg taler om klassekamp - hvor delingen af det fællesskabte BNP sker mellem arbejdsgiver og lønmodtager, dels via arbejdsmarkedets overenskomster og dels via beskatning. Altså selve muligheden for lønmodtagerne for at få andel i den af dem leverede profit og merværdi i produktionsprocessen.

Jeg har gennemlæst tråden og jeg kan ikke rigtig se at jeg skulle have bidraget til sammenblandingen af disse to inkommensurable størrelser.

Flemming S. Andersen

Bill Atkins

Nej jeg fremhæver ikke nogen minimumsstandard.
Jeg angriber dit udsagn:
"Man kan harmoniserer et marked ...sgu da ikke civilsamfundet."

Ved ded at det det menneskerettighederne gør, harmoniserer civilsamfundet altså.

At du gerne vil rode klassekampen ind i den lille enkle konstatering, må du da selv om, det har bare ikke noget med min påstand at gøre.

Men vi kan da så godt starte en diskussion om , hvad der i givet fald ville være mest effektivt, en bred sammenslutning internationalt, uanset politisk observans, der enedes om at udvide menneskerettighederne, til f.eks. borgerløn indrettet efter leveomkostninger, eller en fortsat klassekamp hvor socialismens dogmer og thermer partout skal være normen.

Men det var nu egentlig ikke mit sigte, blot at gøre stilfærdigt opmærksom på at du tog fejl i dette ene lillebitte tilfælde.

Philip B. Johnsen

@Ib Christensen
BNP er også noget videre fiktivt og i elastik mål, brugt af tidens markedsøkonomer, hvilket tydeligt viser misbrugskulturen i forbrugersamfundet, når ikke udgifter til de menneskeskabte klimaforandringer, modregnes værdien af et lands samlede produktion.

Hvis nogen er i tvivl om hvad BNP er:
Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer.

morten rosendahl larsen

Jeg er tilhænger af et stærkt europæisk samarbejde, men den konstruktion som EU har, vil aldrig blive demokratisk og beslutningsdueligt.
I lyset af Hitlers "demokratiske" magt overtagelse i Tyskland, var man ved etableringen af Kul og stålforbundet, som jo netop skulle forhindre "skjult våben oprustning". skrækslagne ved tanken om en "Hitlerlignende" magtovertagelse skulle kunne finde sted.
Derfor satte man en flok franske bureaukrater, med al deres erfaring i dette :-) til at lave en konstruktion, med et teknokrati som ikke kan kuppes.....det er så også det eneste positive man kan sige om den. Det største problem er at det udelukkende er Kommisionen der kan stille forslag ! Hvor Juncker jo er formand, altså en kapitalens mand, men uanset hvem ...et kæmpe problem.
Derfor er den eneste redning at reformere hele baduljen og forsøge at skabe et simpelt "national parlament'agtigt" parlamentarisk system i stedet.
Men da den slags monstre jo får deres eget liv, med interesser på kryds og tværs, har jeg ikke fantasi til at forestille mig at det nogensinde vil ske. Ikke fra systemet selv i hverfald.
Derfor hælder jeg nok som venstre orienteret til at kappe hovedet af monsteret, og være modstander af EU, og så håbe at noget bedre vil rejse sig af asken :-)

Ib Christensen, Philip B. Johnsen, Bill Atkins og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Flemming S. Andersen, det ser ud til at det er definitionen af "civilsamfundet" vi er uenige om. Hvis vi ser på den officielle definition af "civilsamfundet" så gælder i følge wikipedia at : "Civilsamfundet afspejler mange forståelser af, hvordan forholdet bør være mellem den enkelte, samfundet og staten."

For mig er civilsamfundets indretning selve demokratiets produkt, og rammen for den kultur vi lever i. Og derfor stejlede jeg over at civilsamfundet skulle "harmoniseres" af en flok finanskapitalister og deres politikere langt nede i EU - eller i det hele taget af andre end de i civilsamfundet involverede.

Et meget vigtig element i civilsamfundets indretning er hvordan samfundet og staten prioriterer ressourcer til civilsamfundets funktion eksv infrastruktur og kulturtilbud, hvilket blandt andet afhænger af styrkeforholdet i klassekampen.

Flemming S. Andersen

Bill Atkins

Et meget fornuftigt sted at stejle.

Det jeg så foreslog var:

"Man kunne vel harmonisere civilsamfundet, hvis målet var kvalitet og ikke liberalistisk billiggørelse og effektivitet der var bærekraften og lovgivning??

Til det bedre og ikke til laveste fællesnævner som er EUs mulighed."

Det kunne du ikke umiddelbart goutere, og derfor nævnte jeg menneskerettighederne som et eks. på harmoniseringer af positiv karakter, der allerede er i kraft, og selvfølgelig kunne et EU med andre mål og en anden demokratisk opbygning gøre harmonisering til en positiv forbedring , uden at blande sig i det kulturelle særpræg.

Vi er desværre alle ofre for traditionel tænkning, der forhindrer os i at se muligheder.
Og nej vi skal ikke være blåøjede.

Philip B. Johnsen

PS.
01. februar, 2017 - 18:25

"Carbon pricing solves the economic problem that CO2, a known greenhouse gas, is what economics calls a negative externality a detrimental product that 'is not priced' (charged for) by any market.

As a consequence of 'not being priced', there is no market mechanism responsive to the costs of CO2 emitted. The standard economic solution to problems of this type, first proposed by Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions."

Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

Arbejdskraftens frie bevægelighed er ikke kun til glæde for virksomhederne men også for arbejdstagerne. Den har f. eks. betydet at mange østeuropæere har fået arbejde og en økonomisk løft som ellers ikke havde været mulig

Robert Ørsted-Jensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Arbejdskraftens frie bevægelighed er ikke kun til glæde for virksomhederne men også for arbejdstagerne. Den har f. eks. betydet at mange østeuropæere har fået arbejde og en økonomisk løft som ellers ikke havde været mulig

Robert Ørsted-Jensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Ole Falstoft, det er en fejlslagen stat der ikke kan beskæftige, endda landets bedste, arbejdskraft, men må sende dem i eksil væk fra deres hjem. De rejser jo ikke frivilligt men af nød.

Det er på niveau med Sydkorea der må bortadoptere 10.000 vis af fattige menneskers børn, eller Filippinerne der sender millioner af uge kvinder - heraf mødre til små børn - i landflygtighed. 600.000 mennesker har forladt Litauen. Det var jo ellers en af anklagerne mod kommunismen, at folk ville flygte - nu er kapitalismen skyld i millioner må flygte af nød fra lande, der er ude af stand til at løfte økonomien på grund af kapitalismen elendig planlægning.

Peter Jensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
John Christensen

"For hvordan vil Dragsted løse de grænseoverskridende problemer, som bliver definerende for det 21. århundrede? Hvordan skal klimaforandringerne bekæmpes i tide uden bindende overnationale fællesskaber som EU?
Hvordan skal vi effektivt bekæmpe skattely og den internationale skattekonkurrence; regulere og beskatte den globalt mobile finanskapital; lægge arm med multinationale virksomheder; finde en fornuftig og solidarisk løsning på flygtningekrisen; osv.?
Hvordan skal vi kunne løse bare ét eneste af de uomgængeligt grænseoverskridende problemer, hvis ikke vi har et lovreguleret europæisk fællesskab med kompetencen og rækkevidden til at gennemtvinge grænseoverskridende løsninger?" (Citat slut)
Spørger Malte Frøslee Ibsen.

Se på spørgsmålene igen, og spørg så dig selv - gør EU noget effektivt ved de nævnte områder?

Jeg mener nej, og derfor kan vi lige så godt undvære EU.
Det betyder jo IKKE - at vi havner i et af universets "Sorte Huller".

Som Bill Atkin skrev her over, så skal kapitalen nok finde veje uden EU.
Og det skal vi andre såmænd også nok.

Behovet for noget nyt et bæredygtigt alternativ vil være først på dagsordenen - i den situation.
Alt andet vil være dumt i situationen, mener jeg.

Ja til Daxit-afstemning. Jo før jo bedre.

Bill Atkins, Flemming S. Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Bill Atkins

Oveni det tyveri vi jo begår af østlandenes højtuddannede, så udstiller det jo helt pinefuld, at vi trods større rigdom i landet end nogensinde, ikke formår at fordele de rigelige resourser på en sådan måde, at vi kan uddanne det antal læger, speciallæger, IT folk, ingeniører ect. ect. der er brug for til nationens drift og udvikling.
Vi raner så andre landes muligheder istedet, som er medlemmer af sammeklub EU??

Oveni så importerer vi glad lavuddannet arbejdskraft til glæde kun for arbejdsgivernes bundlinie og svigter totalt vore egne borgeres vilkår til gengæld.
Joe, vi har sandelig forstået at tilpasse Danmark til det ultraliberale samfund og røverøkonomi i EU.
Bare vi dog kunne blive fri for at nogen i deres iver efter at rose EU, føjer spot til skade for de af deres landsmænd dette uvæsen allerede har ødelagt tilværelsen for.

Bare i transportsektoren er 25 000 chaufførjob forsvundet, så nu kan ingen forstå at alle skyer ansættelse i den brache, når usikkerheden er så stor.
Andre brancher vil følge efter

Flemming S. Andersen

Den næste branche ingen vil søge ansættelse i og som tidligere nød stor anseelse, bliver nok flytransport, så vi om føje år må betale til en udenlandsk transportør, hver gang o.s.v.

Gæt selv på den næste igen

Touhami Bennour

Thomas D´Aquina( XIII århundert) tror jeg sagde at der skal noget velfærd for at mennesket kan se længere end deres næsetip. Og alle i danmark i dag kan skaffe sig mad og andre fornødenheder. Så er det nok for at interesserer sig for samfundet. Det har ikke noget at gøre med klasse kamp, men med udvikling af samfundet. Klasse kamp er ikke en "naturlov"og det skal være altid. Der har brug for en extra energi og forklaringer at det bliver bedre. Og en model for Socialistiske samfund har man ikke(Soviet ex. er dårlig( ikke for alle) eller ikke tiltrækkende.

Robert Ørsted-Jensen

Poul Solrart Sørensen "alternativ til EU" - når du er uenig med den danske stat anbefaler du så også at vi melder os ud - og derefter ind i et alternativ? Eller hvis folket stemmer i modsætnimng til dig - at vi opløser folket og vælger os et ny? Undskyld mig men den form for tankegang står med begge ben plantet i den blå luft. Alternativet til EU er nationalstaterne - det betyder al magt til den kapitalisme der aldrig har været mere global end netop idag. Hvad med at vende tilbage til klassisk venstrefløjstankegang - den der afviste nationalstaten med en bemærkning om (Marx Manifestet) at "arbejderklassen har intet fædreland". Virkeligheden er at kapitalismen ikke har et fædreland - ja aldrig havde et fædreland (det var netop det der drev Marx tankegang). Er det derfor ikke snarere sådan at hvis ikke vi evner at kæmpe overnationalt - sætter vi enhver mulighed for at kæmpe overstyr. Nationalt er vi intet mere end hvad man kører over i minutter!

Mens vi 'raner' Østeuropas arbejdskraft og er en 'røverøkonomi' har de 'stakkels' berøvede østlande oplevet en økonomiske vækst uden sidestykke de sidste 20 år.
Her en status vedrørende Polen fra OECD:
'Polen har gjort enestående fremskridt de seneste 20 år siden det kom med i OECD, og det har leveret velstand og livskvalitet på et niveau, som det aldrig før har oplevet, sagde cheføkonom i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) Catherine L. Mann ved offentliggørelsen af den seneste rapport om Polens økonomi 2016.
- I en tid, hvor de fleste lande har kæmpet for at overleve i den globale økonomiske krise, har den polske økonomi leveret stærk vækst og faldende arbejdsløshed, sagde Catherine L. Mann'

Mon den polske arbejde ønsker Polen ud af EU?
Hvorfor ikke glæde sig over den polske arbejderklasses økonomiske fremgang?
Gælder den socialistiske solidaritet kun indenfor kongeriget Danmark?

"Klassekampen" og "Den stærke stat" forsøges talt ned af to debattører.

Det på trods af at det ellers er de borgerlige politikere og kapitalisterne der erklærer at "klassekampen er død", og at lande uden en stærk fagforeningstradition ikke har nær det rimelige split af BNP, som danske lønmodtagere har tilkæmpet sig. Og vi ser at så snart kapitalisterne og liberalisterne har den politiske magt så ruller de omfordelingen tilbage og uligheden stige.

Og Robert Ørsted-Jensen citere uden at have læst ...han plukker og fordrejer så tingene passer til hans beundring og tilbedelse af sen internationale storkapital og han plæderer for Anders Foghs "minimalstat".

Man har endvidere bebrejdet kommunisterne, at de skulle have til hensigt at afskaffe fædreland og nationalitet. Arbejderne har ikke noget fædreland. Man kan ikke tage fra dem, hvad de ikke har. Da proletariatet først må erobre det politiske herredømme, hæve sig op til national klasse, konstituere sig selv som nation, er det altså selv nationalt, selv om det er i en helt anden betydning end den borgerlige. (Citat fra Det kommunistiske manifest)

Men vogt jer for de falske Profeter, som komme til jer i Fåreklæder, men indvortes er glubende Ulve. (Matt, 7,15)

Flemming S. Andersen

Ole Falstoft

Jeg tror ikke du kan finde een eneste der ikke tror at Polen har haft gavn af milliardtilskud fra EU og så måske en lille bitte smule gavn af murens fald.
Måske har Polen endda haft gavn af de danske bidrag til cirkusset.

Men det er altså om Danmark har gavn af EU der er langt mest vigtigt for de fleste danskere, også de der står uden job p.g.a. tåbeligheder som fri bevægelighed.

Så på din egen fiffige måde at argumentere for EU på, så opnår du altid at det er argumenter Imod EU.
Der burde snart være en klokke der bimlede

Sider