Kronik

Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
Hvis EU kollapser, så får vi ikke et nyt bindende europæisk fællesskab, mener dagens kronikør. Billede fra EU-Parlamentet i Strausbourg.

Hvis EU kollapser, så får vi ikke et nyt bindende europæisk fællesskab, mener dagens kronikør. Billede fra EU-Parlamentet i Strausbourg.

Sara Galbiati

Debat
1. februar 2017

Debatten om venstrefløjens forhold til EU er ubetinget velgørende – ikke mindst fordi den er med til at kaste lys over nogle meget vidtrækkende argumenter og politiske valg, som vælgerne dermed får mulighed for at forholde sig til. Derfor tak til Pelle Dragsted for hans sobre svar (den 19. januar) på den kritik af Enhedslistens krav om dansk udmeldelse af EU, som jeg formulerede i en klumme (den 14. januar).

Selve unionens eksistensberettigelse er i stigende grad genstand for fundamental efterprøvning i medlemslandenes vælgerbefolkninger. Hvis resultatet skal være et mere demokratisk legitimt og retfærdigt EU – fremfor en endnu mere illegitim og uretfærdig union, eller slet ingen – så er det afgørende at gøre sig unionens eksisterende og potentielle styrker såvel som dens enorme svagheder klart.

Dragsted medgiver, at et mere retfærdigt og demokratisk EU er muligt, hvis den politiske magtkonstellation i Europa skifter mod venstre – men han indvender samtidig, at det er et ekstremt urealistisk scenarie. Der hvor jeg efter hans mening »først og fremmest mangler svar, er på spørgsmålet om, hvad venstrefløjens plan B skal være, hvis det ikke lykkes at omskabe EU – eller frem til den dag det lykkes.«

Det praktiske dilemma, som Dragsted insisterer på, er, hvad »en venstreorienteret regering, der griber regeringsmagten i et EU-land, [skal] gøre, i en situation, hvor det nuværende nyliberalistiske traktatgrundlag er gældende«. Skal man i den situation »bøje nakken og følge EU og euroens direktiver om højere pensionsalder, lavere mindsteløn og flere privatiseringer«, eller »forlade euroen og dermed EU«?

Han tilføjer lakonisk, at det er nemmere for »en samfundsteoretiker« som overtegnede at negligere dette konkrete dilemma, end det er for et »praktisk orienteret europæisk venstrefløjsparti« som Enhedslisten.

Lang tidshorisont

Her sætter Dragsted fingeren på det afgørende punkt. For det er korrekt, at min argumentation for, at venstrefløjen bør kæmpe for et mere retfærdigt og demokratisk Europa gennem snarere end imod EU, ikke umiddelbart har noget svar på, hvad en venstrefløjsregering, der nu og her kommer til magten inden for eurozonen, skal stille op for ikke at blive tromlet af den tyskdominerede eurogruppe.

Men det er heller ikke mit ærinde – dét er snarere at pointere, at venstrefløjen netop må se ud over de umiddelbare praktiske dilemmaer og i stedet play the long game.

En stor del af uenigheden mellem Dragsted og mig bunder i en grundlæggende forskel i perspektiv: Mens han tager udgangspunkt i det korte sigte og peger på et unægteligt praktisk dilemma, der kan opstå for venstrefløjen inden for den nuværende politiske konstellation, tager jeg udgangspunkt i det længere sigte og peger på de uoverstigelige problemer, som venstrefløjen vil have med at føre sin politik ud i livet i en globaliseret kapitalistisk økonomi, hvis ikke den er i stand til at bemægtige sig en politisk-institutionel ramme med en vis grad af overnational suverænitet, såsom EU.

Jeg anerkender, at der er en potentiel konflikt imellem det korte og det lange sigte, og dermed kan Dragsted med nogen ret beskylde mig for praktisk naivitet. Men netop fordi jeg ikke er bundet af at skulle give konkrete politiske svar, der er umiddelbart praktisk anvendelige, har jeg også friheden til at se ud over det korte perspektiv. Og netop i det længere perspektiv vil jeg insistere på, at det snarere er Dragsteds argumentation, der er alt for ukonkret.

For hvordan vil Dragsted løse de grænseoverskridende problemer, som bliver definerende for det 21. århundrede? Hvordan skal klimaforandringerne bekæmpes i tide uden bindende overnationale fællesskaber som EU?

Hvordan skal vi effektivt bekæmpe skattely og den internationale skattekonkurrence; regulere og beskatte den globalt mobile finanskapital; lægge arm med multinationale virksomheder; finde en fornuftig og solidarisk løsning på flygtningekrisen; osv.?

Hvordan skal vi kunne løse bare ét eneste af de uomgængeligt grænseoverskridende problemer, hvis ikke vi har et lovreguleret europæisk fællesskab med kompetencen og rækkevidden til at gennemtvinge grænseoverskridende løsninger?

Disse udfordringer går tilmed til hjertet af ethvert troværdigt venstrefløjsprojekt for det 21. århundrede: Hvis ikke venstrefløjen kan formulere et overbevisende svar på netop de problemer, så risikerer den på længere sigt at miste sin praktiske eksistensberettigelse.

Overstatslig suveræn

Dragsteds hidtidige tanker om langsigtede løsninger på disse problemer har centreret sig om uforpligtende mellemstatslige organisationer som Europarådet og OECD – men her kan Dragsted anklages for praktisk naivitet.

For det er tæt på en almen politisk sandhed, at man ikke kan løse den slags kradsbørstige kollektive handlingsproblemer, hvor hver enkelt stat har en indgroet interesse i at snylte på andres bekostning, hvis ikke man har en form for overstatslig suveræn – hvilket i demokratisk forstand vil sige beslutningsprocedurer med flertalsstyre og institutioner med magt til at gennemtvinge de demokratisk besluttede løsninger.

Den potentielle konflikt mellem det korte og det lange sigte risikerer at føre til en fetichering af det ene af de to perspektiver på bekostning af det andet. Hvis venstrefløjen feticherer det kortsigtede perspektiv, vil det udgøre en katastrofal strategisk fejltagelse på den lange bane, og det er præcis den fejltagelse, Enhedslisten med sit krav om dansk udmeldelse af EU er i færd med at begå.

Partiets EU-modstand afspejler desuden en grundlæggende fejlagtig opfattelse af forholdet mellem politiske institutioner og de underliggende økonomisk-strukturelle magtforhold, som et parti med marxistiske rødder burde være sig bevidst.

Som partiformanden for tyske Die Linke, Bernd Riexinger, for nylig påpegede, er ØMU’en ikke den egentlige årsag til, at den ordoliberale sparepolitik i dag hersker over det europæiske kontinent. Euroens ordoliberale tilsnit er snarere en konsekvens, dels af den politiske dominans som konservative og andre højrekræfter har nydt i Europa siden Murens Fald, men måske i endnu højere grad af den forøgelse af arbejdsgivernes og bankernes magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber, som er en mere grundlæggende strukturel konsekvens af kapitalismens finansialisering og globalisering og den resulterende globale kapitalmobilitet.

Det er en fatal fejl at tro, at de underliggende magtforhold kan omgøres ved at opløse EU og ØMU’en: Det eneste, der i sidste instans kan stå op mod den globalt mobile kapitalmagt, er politisk institutionaliseret demokratisk selvbestemmelse og solidarisk lønmodtagerorganisering på tværs af statslige grænser.

Demokratiser unionen

EU blev skabt under historisk enestående forudsætninger efter den mest destruktive krig i verdenshistorien. De europæiske nationalstater lagde bånd på deres suverænitet for at sikre deres egen overlevelse.

Hvis EU kollapser, så får vi ikke et nyt bindende europæisk fællesskab. Det vil i så fald være ikke bare et historisk succesfuldt fredsprojekt, der styrter i grus; det vil også være destruktionen af den eneste institutionelle mulighed for at stå op imod den globalt mobile kapital og den vildtvoksende neoliberale globaliserings negative konsekvenser, som vi europæere har og nogensinde får til rådighed.

På trods af den traktatfæstede ordoliberale sparepolitik, er svaret altså ikke at arbejde for at »svække, underminere og opløse EU« – som der står i Enhedslistens principprogram – men i stedet at demokratisere unionen og tage kampen for en mere retfærdig og grøn politik inden for EU som overnationalt institutionskompleks. Vi får ikke andre, og vi kan ikke klare os uden – især ikke venstrefløjen.

Malte Frøslee Ibsen er postdoc. ved Institut for Statskundskab

Serie

Venstrefløjens store EU-fejde

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.

»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.

Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.

I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.

 

Seneste artikler

  • Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet

    2. februar 2017
    Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at se
  • Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

    26. januar 2017
    Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
  • EU er en klub for bøller og ansvarsløse politikere

    26. januar 2017
    EU er ikke en politisk kampplads, men en overstatslig politisk union, som regeringer og politikere bruger til at fastlåse hinanden på en bestemt økonomisk politik. Og når folket klager over sparepolitik og ræs mod bunden, fedter de folkevalgte ansvaret af på et EU, som vælgerne ikke kan dømme ude i stemmeboksen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming S. Andersen

Bill Atkins

Man må jo så sige, at manifestet i dette tilfælde, siger det enhver med en smule logisk virksomhed kan tænke sig frem til.

Med frie bevægeligheder af varer, kapital og arbejde og et regelsæt der hindrer regulering af markedet og store forskelle i levestandart, så vil målet være laveste fællesnævner, i en union eller på en globe. Især når lønmodtagersiden og borgerne ikke er tiltænkt på anden måde end at være forbrugere.

Philip B. Johnsen

Millioner af fattige og sultende EU borgere, men hvor er refleksionen? Hvor er selverkendelsen?

Hovmod står for fald.

Michael Friis, Bill Atkins og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Flemming: Ledigheden i Danmark er nede på ca. 4 procent. Det er svært at komme meget længere ned når man betænker, at der altid er personer som et midlertidige ledige i forbindelse med afsluttet uddannelse og jobskift.
Selvfølgelig er der folk i klemme. Dem der er faldet helt ud af arbejdsmarkedet eller aldrig er kommet ind. Men jeg synes det problem skal adresseres korrekt nemlig til vores egen regering og dens politik.
Du synes 'fri bevægelighed' er tåbelig? Jeg synes det er noget grundlæggende i et åbent samfund, at vi har mulighed for at arbejde, hvor vi ønsker. Selvfølgelig under ordentlige betingelser og til en overenskomstmæssig løn. Også her er det ikke EU, men vore egen regering der svigter i den sag.

Flemming S. Andersen

Ole Falstoft

"Men jeg synes det problem skal adresseres korrekt nemlig til vores egen regering og dens politik."

Det kan man jo kun i det omfang at det danske folketing er i stand til at føre en selvstændig økonomisk politik, og det har vi jo så skrevet under på at vi ikke vil.
Der har været skøn fremme om at op til 80% af folketingets arbejde idag, blot er videre ekspeditioner af forordninger, regler og harmoniseringer fra EU.

Hvis det er tilfældet, så synes jeg at man skulle tage skridtet fuldt ud, og indføre føderate regler for hele EU, for undervisning, borgerrettigheder, ældreforsorg, sociale ydelser, hele baduljen og så lade folketinget overgå til at forvalte i stedet for at lovgive for regionen Danmark.
Folketingets lovarbejde er alligevel ret sjusket og med en reduktion af opgaver så svarer opgaverne som forvalter af regler til det faktiske beslutningsniveau, så vi ikke længere bilder nogen noget ind om et demokrati der ikke er.

Men en sådan bevægelse hen imod de faktiske forhold, er jo så ikke noget de fleste EU-tilhængere ønsker.
Det kan du jo så fundere lidt over.

Intet har forhindret folk i at søge arbejde der hvor der har været et behov, før EU.
Danske håndværkere har gået på valsen før EU, og formået at opbygge store virksomheder i udlandet og er kommet hjem med store erfaringer.
Heller ikke på dette punkt, ligesom samhandel, sker tingene p.g.a. EU, men befolkningerne får tingene til at fungere på trods af EU

Touhami Bennour

Det er mange misforståelse som har at gøre med teoretisk analyse og at historien i konstant udvikling, hvis ellers man vil at gøre selv noget for at skubbe til fremmad, Nogle har en stivnet opfattelse, dvs, samfundet er delt i "fattige og rige" hvor al analyse går. Arbejdes kraft fri bevægelse stammer ikke fra fattigdom, heller ikke den der kommer fra de nye lande, men for at kende nye teknologi og arbejdesmetoder. Mange danskere tage til USA ikke fordi de mangler penge men at lære noget nýt. Ja danskere der også tager til ikke helt industri lande for at tilegne sig gamle viden i "Gastronomi" og bruge den viden i Danmark. Det ser man tit i fjernsynet. Meget er primitiv i den forståelse af samfundet og arbejdskraft fri bevægelighed, Den hat altid som sidste må lat tilegne sig nye teknik. Italiener i 50. 60 erne har emigriret til Tyskland og Frankrig og de rejse hjem senere og skabte "Fiat fabrikker" i Italien. Det er latterligt at tro al folk emigrere på grund af fattigdom. Når man se for ex, frugter smides væk på vejene i de arabiske lande. De emigrerer men når de kommer hjem har de nye fag og nye erfaring og sjældent at nogle går arbejde på landet. Det ser man det også i Danmark, folk flytter fra land til by.At se samfundet og folk som der emigerer på grund af fattigfom, det har ikke forstået noget af det hele.

Bo Stefan Nielsen

Kan røde politikere redde os fra elitens politik i EU?

Godt med en debat om venstrefløjens forhold til EU. Bare synd, at debatten foregår indenfor en håbløst uddateret og dybt miskrediteret ramme.

Det antages således på begge sider af hegnet, at de eksisterende institutioner kan reformeres ud af de eskalerende kriser, vi står med i 2017. På den måde begrænses venstrefløjsdebatten til enten et rødmalet fantasibillede af et EU som vores eneste håb, eller, som Enhedslistens Pelle Dragsted, illusioner til nationalstater i hænderne på venstrefløjsregeringer samt diverse fix gennem forskellige overnationale (borgerlige) institutioner som bl.a. OECD.

Citat fra kronikken:
"Partiets [Enhedslistens] EU-modstand afspejler desuden en grundlæggende fejlagtig opfattelse af forholdet mellem politiske institutioner og de underliggende økonomisk-strukturelle magtforhold, som et parti med marxistiske rødder burde være sig bevidst."

Enig med kronikøren i at venstrefløjen skal benytte klasseanalyse. Også enig i, at ØMU'en ikke er ondets rod. Men her er vi desværre på vej ind i selvsamme blindgyde som Alex Tsipras og hans parti Syriza, som efter en lang række arbejderkampe og folkelige protester IMOD EU kom til magten på en radikal systemkritisk retorik, men som politisk svigtede komplet ved først at sætte sig selv i en elitær position, hvor man ville ind på de bonede gulve og via hemmelige forhandlinger med Troikaen sno sig ud af problemerne. Som bekendt endte med Tsipras & Co. med at forråde de arbejdere og fattige, som havde organiseret modstand, strejket, kæmpet i gaderne og besat deres lukningstruede arbejdspladser inden de med stort flertal stemte Syriza til magten. Syriza og Tsipras blev blot endnu en neoliberal nedskæringsregering i røde gevandter. Det er ligningen om kaninen og slangen igenigen.

Problemet er selve det kapitalistiske system. Det har socialister sagt siden Marx, og det er mere sandt end nogensinde her i 2017. Kapitalismen har siden halvfjerserne befundet sig i en selvforstærkende krise – vækstratens tendens til fald. DETTE er årsagen til neoliberalismens sejrsmarch og knusende hegemoni helt ind på 'centrumvenstre' fra socialdemokratierne til 'eurokommunistiske' og 'grønne' venstrefløjsformationer (som bl.a. SF), som alle vil reformere os ud af problemerne og til et bedre samfund.

Den venstrefløj, jeg opfatter mig som en del af, har imidlertid aldrig sat vores lid til politikeres løfter om at ordne tingene for os. Det har et århundredes stalinisme og socialdemokratisk reformisme da også så eftertrykkeligt bevist ikke vil lede til andet end yderligere desillusion og mistillid til begrebet socialisme. Der er brug for en venstrefløj, der argumenterer for at ægte demokrati er folkets – ikke en lille herskende klasses – styre. At arbejderklassen er den eneste kraft, der kan gennemføre de VIRKELIGE forandringer, der kræves, hvis vi skal have en chance for et mere retfærdigt, demokratisk og bæredygtigt samfund.

Her er en kronik fra undertegnede om et eksempel på hvordan arbejderklassens egen aktivitet kan blive helt konkret politik og et radikalt oprør mod det bestående system: 'Eliten tager ikke fra eliten' – https://www.information.dk/debat/2012/12/eliten-tager-eliten

Touhami Bennour, du blander flere ting sammen. Syrerne kommer ikke herop fordi de vil lære noget, de kommer af nød. Filippinske kvinder forlader ikke deres familier og børn for de vil lære at gøre rent for rige familier i Vesten. De lande der afgiver arbejdskraft i store mængde har selv brug for den - det er de bedste der rejser. Masse emigration skyldes en fejlslagen politik. Noget andet er navertraditionen, men her er det er den enkelte der tager på valsen når vedkommende føler sig parat.

Hvis Thomas D´Aquina( XIII århundert) havde ret hvorfor er levestandarden så så ujævnt fordelt verden over?. Kapitalisme forherligelse og klassekampsbenægtelse er en højreorienteret disciplin. Vi ser jo de højreorienterede øge uligheden konstant hvor de kan komme til det. Det er klassekamp - de højreorienterede vinder terræn i disse år og deres proselytter benægter det. Voila.

Philip B. Johnsen

Touhami Bennour
Sult og tørst leder globalt til hurtig sygdom og død, men ikke migration.
Globalisering er spredning af information om adgang til muligheder.

Desværre generere eksponentiel vækst, de menneskeskabte klimaforandringer, afhængighed af fossille brændstoffer stopper for global forbrugsdrevet økonomisk vækst.

'Fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve', det er fortsat den officielt fortælling, men globalisering er spredning af information og sandheden er begyndt at skabe panik og i kølvandet migration.

Flemming:
'Det kan man jo kun i det omfang at det danske folketing er i stand til at føre en selvstændig økonomisk politik, og det har vi jo så skrevet under på at vi ikke vil'
Mener du helt alvorligt at tiltag som f.eks. integrationsydelsen eller begrænsningen af hvor længe ledige kan modtage understøttelse er bestemt af EU? At Danmark ikke kan føre en selvstændig social- eller arbejdsmarkedspolitik?

Bo S. Nielsen, hvad tror du statsbankerot vil betyde for et moderne samfund som det græske? Tror du egentlig livstruende sult og underernæring vil blive en del af livet i millionbyen Athen?

Som bekendt endte med Tsipras & Co. med at forråde de arbejdere og fattige, som havde organiseret modstand, strejket, kæmpet i gaderne og besat deres lukningstruede arbejdspladser inden de med stort flertal stemte Syriza til magten. ....skriver du.

Flemming S. Andersen

Ole Falstoft

Ja Ole, det mener jeg på den måde at rammerne for bevægelse er så få og små, så de værktøjer der er at vælge imellem yderst begrænset.
Ned skæringen af ydelse til emigranter eller fasteborgere er et fænomen ud over hele EU, og ledighedsperioden kan ingen være i tvivl om at vi har tillempet kun af hensyn til EUs fri bevægelighed og de øvrige landes vilkår.

Netop ledighedsydelsen er et rigtigt godt eks. på EUs ensidigt dårlige indflydelse på dansk lovgivning, hvor vi med vort medlemsskab reelt intet valg har.
Før i tiden var der langt ind i arbejdsgiverkredse tilfredshed med det danske system, også dengang der ikke var begrænsning på ledighedsperioden og det sagdes at det faktisk var en hittepåsom lille økonom i DA der stod fadder til det system, der betød at ledige også kunne være gode forbrugere og stå parat i opgangstider for en lille udgift.
Et system der ikke kunne opretholdes med EU 25 000 000 ledige der har adgang med 3 måneders beskæftigelse

Derud af kan aflæses en helt klar svækkelse takket være medlemsskabet.

Og selvfølgelig kan Danmark IKKE føre en selvstændig social- eller arbejdsmarkedspolitik når de givne økonomiske rammer er fastlagt på forhånd, det siger sig selv.

Touhami Bennour

Bill Arkins
Det er dig der taler om helt andet. Jeg nævnte ikke Syrerne, de er omfattet af en konvention og er ikke emigranter. med de kan godt blive det, hvis de vil. Syrien og mange arabiske lande er de nød at tage til industri lande( er det ikke den fjerde indudstri revolution der kommer. Nogle arabiske lande kan hente arbejder og experter som Olie lande, men mange skal de selv går hen som arbejdeskraft, hvor der er industri. De virker åbenbart som lønmodtager der søger arbejde, og det virker sådan da de får løn til daglig forbrug til sig og familien. Men årsagen er det samme, er ikke fattigdom men forandring, om de kommer hjem eller de bliver i det ny land . Intet er tilfældigt, jeg mistænker myndigheder at de foretrækker at emigranterne bliver i landet end at rejse hjem med en ny fag, måske bliver han eller hende konkurrent. Tidligere indtil 60 erne var meningen at det er midlertidigt, Men pludseligt blev det umulig. Thomas d´aquina mener At mennesket kan kun interesserer sig for samfundet når selv ikke mangler de nødvendige behov uanset hvor de midler kommer fra. Han er fra middelalder, men man filosofere meget i hans tid, og der var en arabisk filosof "Ibn Rushd (eller Averroes) i hans tid. Altså jeg talte om emigration og ikke om specielle ulykker. Verden er fyld med ulykker.

Touhami Bennour

Erratum. Skulle står Atkins

Touhami Bennour

Bill Atkins
Naturen virker som levende væsner, den har en begyndelse og en afsluting (Big Bang som begyndelse og ragnarok som afsluting) Naturen er lineært, går ligeud. Det er ikke de samme for historien, Historien er menneske skabt og derfor ikke lineært. Der er gentagelse om er ikke det samme. Og historien er produk af hvad ¨mennesker selv laver. Marx sagde ikke andet. Hvis du vil bevirke den marxistiske bevægelse skal du bruge Classe kamp men er ikke naturen opgave. det er menneskers opgave, det var det jeg sagde.

Touhami Bennour, jeg forstår slet ikke hvor du vil hen med dit teistiske syn på menneskeheden.
Klassekamp er for underklassen et spørgsmål om den enkeltes aktive protest mod de leveforhold vedkommende bydes som følge af kapitalistklassens grådighed.

Jeg skal måske lige understrege at massemigration er umenneskeligt og ikke en del af klassekampen. Tværtimod.

Flemming: Så den danske regering er bundet på hænder og fødder af EU? Så har vi jo ikke noget af bebrejde dem! Det er kun fordi vi er medlem af EU der ikke føres en anden politik?
Det danske parlament er m.a.o. et 'Micky Mouse' parlament . Et gummistempel for EU's neoliberalisme hegemoni
Så bare vi melder os ud vil EL's politik straks blive implementeret?

Ole Falstoft, 18:50. Rigtig set. Præcist udtrykt. Finanspagten er en spændtrøje. Enhedslisten viser vejen.

Touhami Bennour

Bill Atkins
Ved du hvad Du er umulig. det vidste jeg for længe siden. Jeg er ikke teist og du forstår intet af det jeg skrive. Marxismen er international og jeg har andre at diskutere med om det emne. slut herfra.

Flemming S. Andersen

Ole Falstoft

Du kan ikke bebrejde regeringen at de ikke kan føre politik, for du går jo ind for projektet EU, men det kan jeg.
Du kan måske bebrejde dig selv lidt at du sov i timen, da alle sagde til dig at det var sådan. Det var nok ikke det smarteste at tage en morfar lige der.

Og nej, der kan ikke føres og bliver ikke ført anden politik end EU og Mutter Merkel dikterer.

Mikey Mouse parlament er jo hvad meningen er, for hulen Ole.
Når du afgiver suverænitet, så har du den ikke mere.

ELs politik og anden ikke liberal dogmatisk politik bliver mere mulig udenfor EU, det siger sig selv når bindingerne fjernes.

Jeg tror sørme at du er ved at forstå, jubiiee

Trond Meiring, Philip B. Johnsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det lyder som fordeling af gevinst fra en banco spil. En dag efter dexit bliver hele den danske befolkning indkald til møde i Forum for at få sin anpart fra den danske formue. Så nemt er det for mystifikatører. I virkeligheden er den sidste kamp om kapitalens overlevelse er flere gange Vietnam krig eller Algeriets krig, som jeg kender meget godt. Og i virkeligheden hvis det skulle have menig bliver Danmark( som jeg kender det) det sidste land i verden der går over til socialismen. Der foregår utroligt store mystifikation som aldrig set før.Hvis jeg skal gætte så giver jeg 50 år til Danmark efter at hele verden har erobret magten og kom ind i socialism. I England tilfælde ingen har lovet socialism til englende, heller ikke rigtig omfordeling. Deres alternativ er forudsigeligt, tilbage venden til fri markedsøkonomi.

Flemming S. Andersen
02. februar, 2017 - 20:26,
Det er ganske rigtigt, om end noget personligt rettet (positivt sådan måske), de kendsgerninger du konstaterer. Blot vil jeg gerne korrigere følgende strofe, "ELs politik og anden ikke liberal dogmatisk politik bliver mere mulig udenfor EU..." til "ELs politik og anden ikke liberalistisk..." "Dogmatisk" kunne måske godt sættes i parentes. For hvorfor skal det definitivt være dogmatik, hvor der ikke er liberalt, eller liberalistisk (som altså ikke er synonymer) ?
Ellers meget godt.
Med vanlig hilsen,
den pedantiske nordisklærer og rigs-lingvist, semantiker og hobby-etymolog i Nidaros,
T.M.

Touhami Bennour,
Det er sådan set en realistisk, om noget sort-hvidt og spidsformuleret, beskrivelse af situationen og udviklingen, du bringer. Blot skal man huske på, at det er svært at spå, og især om fremtiden, som bekendt.

Og Touhami Bennour,
Bill Atkins er ret stædig, men helt umulig kan han da umuligt være.
Og marxismen har ingen nation, ligesom arbejderklassen, klassekampen, kapitalismen/kapitalen, (neo-)liberalismen, feminismen og miljøbevægelsen ikke er begrænset til enkelte lande, eller nationer, om du vil. EU kan som overnational statsdannelse heller ikke begrænse sig, men kæmper for sine egne interesser, med stadig skarpere krut, ude i den vide verden. EU har aldrig stået på arbejderklassen, venstrefløjens, de fattige eller miljøet/naturens side, og vil næppe nogensinde gøre det. Das Kapital... Det omvendte er dog tilfælle for dele af venstrefløjen, nok mest den "højre fløj" af venstrefløjen, samt nogle virkelighedsfjerne Trotsky-dicipler og Habermas'er.

Touhami Bennour

Trond Meiring
I revolution og krig skal bedrageri være banlyst. Eller bliver det som Irak krig elle den spanske borgerkrig. Jeg kan ikke se en Lenin eller en Churchill her.

Jens Erik Starup

Efter min mening har den politiske venstrefløj klaret sig dårligere under EU end før. Stort set alle politiske partier er da drejet mod højre i de sidste mange år.

Er det alle polakker, der har haft gavn af EUs indre marked og kapital-alokering?
Nej, vel. Ligesom i Danmark, så. Eller hvad?

Touhami Bennour,
Har vi da virkelig brug for en ny Churchill, Lenin eller Stalin?

Touhami Bennour

Trond Meiring
Det er godt du kom med de beærkninger om Bill Atkins. Han lyder meget mærkelig, og regnet ham for DF, han har de samme holdninger om xenofobi, Islamofobi. nationl vs international. Det værste han taler ulogisk og usammenhængende. Nu tror jeg han har en bygningsfejl enten fysisk og/eller psykologisk eller politisk(DF). Det underligt han har stor respekt for DF, han
nævner kun de dårligste, dem de har problemers som Messerschmidt men aldrig kendt leder. Også synes han er ikke kun stædig som du siger.
Jeg sagde dette til ham om han er DF, han svarede på en underlig måde. "jeg får mine informationer fra Grækenland"

Touhami Bennour

Trond Meiring. Jeg kom at nævne dem. bare et eksempel. Du skal vide jeg er udlændig og exempler jeg giver kan lyder underlige. Hvis jeg nævnte Hannibal, som jeg kender ret godt det skulle overraske dig. Der er nogle mennesker som var uundværlige om man kan lide eller ej. Vi har arvet dem. Bare ikke så ondskabsfuld som hitler.

Flemming S. Andersen

Touhami Bennour

Er alle de du er uenig med lidende af xenofobi, Islamofobi. nationl vs international, og ulogisk og usammenhængende, og har en bygningsfejl enten fysisk og/eller psykologisk eller politisk(DF), eller er det kun medlemmer af en særlig klub man kan blive medlem af??

Touhami Bennour

Danskere påstår at de´er det lykkeligste folk i verden. bare jeg får lov at være lykkelig som tyskere i det mindste.
Den fornemmelse jeg haft jeg fik den efter jeg har læst Trond meiring bemærkninger til mig. Jeg har ikke haft en mening før og bad ikke Meiring om noget, Du kan gennemgår al jeg har skrevet i programmet, jeg mente ikke jeg talte med en speciel club. Jeg har bare svaret Meiring for sin indlæg,hvis jeg har ikke svaret så ville han mene at jeg er ligeglad. Så jeg ved ikke hvordan jeg vil fortolke det du skriver. Jeg synes Meiring har hjulpet mig, han kender ham bedre . Men hvis den hensigt er noget andet så velkommem i klubben. Det er mærkeligt du taler om mange mennesker (club) hvor ved du det fra. Er du spion. Ingen hegemoni opførsel i Debatten.Uenigheden i meninger kender vi og er kun godt, og er normal, Hvad angår Islamofobi det ved du godt at det findes her i landet, det behøves ingen club. Uanset hvad, jeg har ingen club. Du skal ikke være sur overhoved, jeg har chokolade til dig,

Flemming: Nu var det jo ikke meningen at mit indlæg skulle forstås bogstaveligt. Ironi er svært på skrift åbenbart

Touhami Bennour,
Bill Atkins og DF?
Jeg tror nok, at du blander ham sammen med en anden skribent, og at Atkins ikke så gerne (på jysk) vil associeres med DF, eller noget andet til højre for statskapitalisme, og det er der da vel ikke meget i nogle af hans indlæg, der skulle tyde på?

Touhami Bennour,
Jeg sætter faktisk stor pris på dine "alternative" historiske og kulturelle informationer. De er generelt en berigelse af debatten. Ikke alt er ukendt for mig, men helt sikkert for mange.

EU kan godt klare sig uden venstrefløjen. Så længe det varer.

Sider