Kommentar

Jeg bliver aldrig rask i systemets øjne

Jeg lider af skizofreni. Selv om jeg bliver sygdoms- og medicinfri, vil diagnosen altid figurere i mine papirer. Det sætter fatale begrænser for mit liv – bl.a. er det næsten umuligt for mig at adoptere mine ønskebørn
Jeg lider af skizofreni. Selv om jeg bliver sygdoms- og medicinfri, vil diagnosen altid figurere i mine papirer. Det sætter fatale begrænser for mit liv – bl.a. er det næsten umuligt for mig at adoptere mine ønskebørn

Jakob Dall

14. februar 2017

Jeg har været ramt af skizofreni, har været i behandling, og en dag vil jeg være både medicin- og symptomfri.

Sundhedssystemet vil forhåbentlig snart kunne erklære mig for klinisk rask, og så skulle man tro, at jeg ville kunne betragte min sygdom som fortid.

Men sådan er det langtfra, for i andre dele af det offentlige system vil jeg altid blive opfattet som syg.

Hvis man først har haft skizofreni som diagnose og har været i behandling for det, er det umuligt at blive kaldt rask eller blive anerkendt som rask hos langt de fleste offentlige myndigheder.

På den måde fastholder man forestillingen om, at skizofreni er en kronisk lidelse, til trods for at op mod 25 procent af mennesker med en skizofrenidiagnose ifølge Psykiatrifonden kun oplever ét sygdomsforløb. De kommer sig helt og kan leve et almindeligt liv med familie, arbejde og fritidsaktiviteter.

Uegnet som mor

Intet tyder på, at jeg ikke skulle være blandt de 25 procent, der aldrig kommer til at mærke mere til sygdommen og derfor vil kunne leve et liv som alle andre. Problemet er blot, at diagnosen stadig findes i mine papirer, og det spænder ben for nogle af mine vigtigste fremtidsdrømme. En af dem er drømmen om at få børn.

Forskerne har endnu ikke lagt sig fast på, om skizofreni er direkte arveligt, eller om sygdommen er resultat af et komplekst samspil mellem diverse miljøfaktorer og genetik. Men en grundig dansk undersøgelse fra Aarhus Universitet, som er lavet på baggrund af statistik fra 2,7 millioner danskere, viser, at der er ca. syv procent risiko for at udvikle skizofreni, hvis man har en forælder, som selv har haft eller har skizofreni.

Samtidig viser undersøgelsen, at 70 procent af børn, som har to skizofrene forældre, selv bliver psykisk syge.

Jeg vil gerne undgå at videregive den risiko til mine kommende børn, og derfor overvejer jeg at adoptere. Det er her, min skizofrene fortid vil kunne spænde ben.

Danish International Adoption skriver til mig i en mail, at donorlandene stiller en række krav til de forældrepar, som ønsker at adoptere et af deres børn. Herunder fysisk og psykisk helbred. De henviser til Statsforvaltningen, som visiterer forældrepar, inden de kommer videre til DIA.

Hos Statsforvaltningen forestås rådgivningen af adoptionsrådgivere, der er tilknyttet Ankestyrelsen, som i vejledning om adoption skriver følgende:

»Vedvarende psykiske lidelser som skizofreni og hermed beslægtede tilstande samt tilbagevendende psykisk lidelse, herunder stemningssindslidelse med periodisk optræden, eller aktuel sindslidelse hos en af ansøgerne, skal medføre afslag på adoptionsansøgning

Det står altså sort på hvidt, at hvis man har en aktuel skizofrenidiagnose, skal man have afslag, også selv om man opfylder alle andre krav til forældreegnethed.

Umulig drøm

Selvfølgelig skal adoptanter kunne leve op til alle de naturlige krav, der kan stilles til, hvad det vil sige at være en god forælder for et barn. At få børn er ikke en menneskeret. Men der er intet, som taler for, at tidligere skizofreniramte ikke skulle kunne være lige så egnede som alle andre forældre.

Jeg drømmer om at arbejde med socialt udsatte, bruger masser af tid på frivilligt og politisk arbejde og ønsker at bo tæt på natur, så jeg kan gå lange ture med min hund. I den drøm ser jeg også to små børn. Og hvis jeg har været erklæret rask i en lang årrække, er gift og har et solidt økonomisk grundlag, er der intet, der taler for, at jeg ikke kan have et forældrehjerte af guld og masser af kærlighed og overskud at give af.

Men min drøm er umulig, så længe jeg er fanget i en utidssvarende skizofrenidiagnose. Systemet glemmer aldrig, og dermed er mine chancer for at adoptere lige så store, som min mulighed for at gætte ugens lottotal.

Om det en dag bliver muligt for mig og andre tidligere psykisk syge at adoptere og få vores ønskebørn, er stadig uvist. Men jeg ser det som en menneskeret at kunne blive erklæret rask og kunne deltage i samfundslivet på lige fod og med de samme rettigheder som alle andre.

Derfor opfordrer jeg det offentlige system til at komme sig over min diagnose og modernisere forestillingen om psykisk sygdom – præcis ligesom jeg selv forhåbentligt kommer mig over den og kæmper mig fri af sygdommen. 

Maria Liv Kjærgaard studerer til sygeplejerske

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu