Klumme

De bedste erfaringer er dem, man leger sig til. Og nøgenbilleder og frække sms’er er ofte bare leg

Regeringen er endelig kommet med konkrete tiltag mod ulovlig deling af nøgenbilleder, og tusind tak for det. Nu mangler vi bare at gøre op med den kultur, der enten eksplicit eller implicit placerer ansvaret hos de unge, der ’da bare kunne have ladet være med at tage billederne i første omgang’
Regeringen er endelig kommet med konkrete tiltag mod ulovlig deling af nøgenbilleder, og tusind tak for det. Nu mangler vi bare at gøre op med den kultur, der enten eksplicit eller implicit placerer ansvaret hos de unge, der ’da bare kunne have ladet være med at tage billederne i første omgang’

Janus Engel

Debat
13. februar 2017

Min redaktør har frabedt sig flere feministiske klummer fra min hånd – andres hænder må tage over, hvor mine slipper, siger hun. Men dette har ikke en skid med feminisme at gøre. Det er almen anstændighed og opgør med nypuritansk konsekvenspædagogik.

Berlingske har det seneste stykke tid haft en prisværdig dækning af hævnporno i Danmark.

Filmen knækker dog undervejs for en børnepsykolog, der har den holdning, at det ikke er synd for unge, der får nøgenbilleder delt mod deres vilje, ligesom det ikke er synd for unge, der får bøder, når de kører for stærkt.

Med andre ord – hvis billederne ikke bliver taget, er der ikke noget problem. 

Bortset fra at der er en logisk brist i denne argumentation, så troede jeg, at Guds eget land, USA, til overflod havde bevist, at abstinence only­-doktrinen ikke er vejen frem, når det kommer til at beskytte unge mod seksuallivets faldgruber.

»Du må ikke sove hos din kæreste - det er I for unge til,« sagde min velmenende mor, da jeg gik i 1. g og var edderspændt af forelskelse og hormoner. »Okay,« svarede jeg, med den ene fod ude ad døren. »Så sover jeg bare hos en veninde.« Ja, klart.

Jeg var ikke en specielt vild teenager, men jeg havde da både ugennemtænkte knald og hede sms-korrespondancer som 17-årig. Teenagekejtede, jovist, men ganske eksplicitte.

Det lykkedes mig også med megen møje at tage et par billeder af min spæde B-skål med mit to megapixel mobilkamera, og sende dem per MMS til min udkårne. Det kunne tage op til halve timer, før sådan en billedbesked nåede frem, og det lagde naturligt en dæmper på løjerne. Men vi gjorde det alligevel.

Jeg tror, jeg havde sendt de billeder per brevdue, hvis det var det, der skulle til. Man skal ikke undervurdere teenageres engagement, når det handler om at udforske seksualitet, rusmidler og livet som sådan.

Det var i sagens natur før Snapchat, Instagram og Tinder, så vi kan ikke engang skyde skylden på det farlige internet og de sociale mediers fordærvelse af ungdommens uskyld. Faktisk var det snarere uskyld, som fik mig til det.

Det er først nu, hvor jeg er blevet voksen og kynisk, at jeg tøver med at sætte min bare røv på spil. Det er såmænd ikke, fordi jeg har lært det på den hårde måde. Jeg er nok bare blevet kedelig.

Jeg synes heller ikke, at det er sjovt at køre i rutsjebane længere. Ligesom deling af nøgenbilleder er rutsjebaneturen potentielt pissefarlig og dybest set meningsløs. Et hurtigt overstået adrenalinkick, og så ned på landjorden igen. 

Det var netop det, at det var lidt farligt, lidt forbudt og rationelt set lidt dumt, der gjorde det frækt, da jeg var teenager. Det var heller ikke en specielt tilfredsstillende oplevelse, dengang jeg lod mig lokke til et halvakrobatisk samleje i den lokale biograf, men nøj, hvor var det spændende. Og i dag betragter jeg det som en del af min seksuelle dannelse.  

De bedste erfaringer er dem, man leger sig til. Og nøgenbilleder og frække sms'er er ofte bare leg. Børn leger doktor i puderummet, og teenagere leger med seksuelle grænser på sociale medier, og ja, det kunne de da bare lade være med. Man kan sagtens lade være med at prøve grænser af og lade være med at have tillid til hinanden, men det bliver et langt, ensomt og utilfredsstillende liv. 

Men må man så ikke advare unge om konsekvenserne af at dele intime billeder af sig selv? Vi advarer dem også mod kønssygdomme, uønskede graviditeter, alkoholforgiftning, sms-lån og hashpsykoser.

Jo, selvfølgelig må man tale om konsekvenser. Pointen er, at vi ikke skal opdrage vores unge til ikke at stole på hinanden. Vi skal opdrage vores unge til at respektere hinanden. De skal forstå, at et intimt billede er en enorm tillidserklæring, og at et brud på en sådan tillid er uacceptabelt.

Vi skal ikke forbyde legen - vi skal lære ungerne at lege pænt med hinanden. Både på sms og i den virkelige verden.

Mikka Tecza er digital producer på Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rigtig god artikel. Emnet er meget aktuelt.

Og flere feministisk klummer, tak. Jeg glæder mig ikke til den dag du bliver mandchauvinist og skriver sexistisk artikler.

Hvis den seksuelle frigørelse fra 1960erne ikke var gået i sig selv i 1990erne, ville disse nøgenbilleder ikke være noget problem i dag, tvært imod. Hvad skammer vi os over ?

Hans Aagaard, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Jeg er helt uenig i denne artikel. Jeg tror modne overvejelser faktisk modner os og at man slap igemmen en tid uden de store skrammer ikke hjælper dem der faktisk kommer i problemer. Endvidere så kan problemer for nogen unge udmønte sig i livsfarlige sundheds problematiker.

Peder kruse @
I 60'erne var børneporno tilladt, men heldigvis er børneporno ikke længere tilladt.... man kan ikke bare tankeløst smide gamle klicher omkring sig....

Der er da vist ingen, der har talt om børneporno, Poul Solart Sørensen?
Peder Kruse har fuldstændig ret - hvad er det der er så skamfuldt ved at være nøgen, uanset alder?

Grethe Preisler

Hvad er det vi leger - far, mor og børn?

Jeg mindes en entreprenant lille dame, som på eget initiativ påtog sig at at fordele rollerne i denne gamle leg i anledning af sin egen seksårs fødselsdag, hvor hendes lillebror på fire var ene hane i kurven og derfor fik tildelt rollen som Far.

Ikke tale om, at han ville lege med på de betingelser, så han insisterede på at spille rollen som "to gamle damer, der kom på besøg med gaver til fødselsdagsbarnet".

Majbritt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

Enig i meget af det - og så alligevel. Jeg har to døtre og er ret sikker på at jeg vil råde dem til ikke at indlade sig på nogen billedlege, når den tid kommer. For selvom tillid er et godt udgangspunkt og selvom vi kommer dertil at 99 ud af 100 drenge er til at stole på, så kan nummer 100 gøre utrolig meget skade.

Randi Christiansen, Flemming S. Andersen, Majbritt Nielsen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar

Jeg tror vi er mange der er helt enige med din redaktør !
Mikka skriver..."Nu mangler vi bare at gøre op med den kultur, der enten eksplicit eller implicit placerer ansvaret hos de unge, der ’da bare kunne have ladet være med at tage billederne i første omgang’
Øhhh......hvor pokker skal ansvaret så placeres...??

Troels Brøgger

"Det er først nu, hvor jeg er blevet voksen og kynisk, at jeg tøver med at sætte min bare røv på spil. Det er såmænd ikke, fordi jeg har lært det på den hårde måde. Jeg er nok bare blevet kedelig."

Du sagde det selv Mikka!! Det er jo bare det drejer sig om at lære folk fra starten!!
Al leg kan indebære en risiko, hvad er der galt i at minde om det ?

Morten, det er sgu da ikke så svært at placere ansvaret. Det ligger hos de personer, der deler billederne uden tilladelse. Det er dem, der krænker andre og gør noget forkert. Længere er den ikke.

Flemming Berger, Majbritt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Jo, selvfølgelig må man tale om konsekvenser. Pointen er, at vi ikke skal opdrage vores unge til ikke at stole på hinanden. Vi skal opdrage vores unge til at respektere hinanden. De skal forstå, at et intimt billede er en enorm tillidserklæring, og at et brud på en sådan tillid er uacceptabelt.

Vi skal ikke forbyde legen - vi skal lære ungerne at lege pænt med hinanden. Både på sms og i den virkelige verden."

Flotte ord Mikka, men "den virkelige verden" er en sammensat stoerrelse, hvor en af de mest saabare stoerrelser, isaer blandt unge, er tillid, eller snarere blind tillid. Mon ikke det ville vaere bedre at faa aabnet oejnene for sund mistillid og kritisk taenkning i denne saa postfaktuelle verden.

Randi Christiansen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar

@Lone Sæderup...
De personer der deler billederne er jo netop også unge........!!!
Mikka skriver i sin brødtekst....."Nu mangler vi bare at gøre op med den kultur, der enten eksplicit eller implicit placerer ansvaret hos de unge, der ’da bare kunne have ladet være med at tage billederne i første omgang’
Så hvem ønsker generation curling så skal have skylden for jeres selvforskyldte problemer, i dette tilfælde.....? Det var sådan set bare det jeg spurgte om........samfundet ? :-)

Politikkerne påtager sig i hvertfald gladeligt rollen som "unyttige idioter" ses det med al tydelighed.....der er stemmer i de curlingforældre !

Niels Johannesen

Det svarer lidt til at vi lærer vores børn at de ikke skal låne hele deres børneopsparing ud til en person de lige har mødt i bussen. Hvis den nye ven viser sig at være en svindler og stikker af med pengene, er det jo ikke som sådan vores unge der har gjort noget forkert - han havde jo bare tillid til at den nye ven ville overholde almindelige normer for god adfærd og betale pengene tilbage som aftalt. Alligevel kan man godt lære sine børn at beskytte sig mod den slags ved ikke unødvendigt at bringe sig i situationer, hvor et simpelt tillidsbrud kan have store negative konsekvenser.

Charlotte Svensgaard, Anne Eriksen, Majbritt Nielsen, Viggo Okholm og Morten Larsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Det var netop det, at det var lidt farligt, lidt forbudt og rationelt set lidt dumt, der gjorde det frækt...'
Ikke bare lidt-, men ualmindelig dumt. Hvis man skal være venlig, kan man måske kalde det ungdommeligt overmod - eller umoden blåøjethed. Og uanset, at det er krænkeren, der forbryder sig, hører det med til voksenlivet, at man tænker sig om og erkender at livet består af en lang række valg, hvoraf nogle kan have ret vidtgående konsekvenser.

Anne Eriksen, Tommy Gundestrup Schou, Majbritt Nielsen, Viggo Okholm og Morten Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Kære meddebattører - hvis I tænker lidt over det, vil I forhåbentlig indse, at I skal prise jer lykkelige over at have overlevet jeres barndom og ungdom. Eller har I altid været så kedelige, som I giver udtryk for i jeres indlæg?

Livets sammenhænge læres bedst ved personlig erfaring. Jeg var fx ikke så god til at se til højre, så til venstre, og så til højre igen, når jeg skulle gå over gaden, men det lærte jeg, den dag jeg blev påkørt af en blå varevogn, hvis chauffør havde meget, meget travlt, fordi han var for sent på den på vej til arbejde. Jeg overlevede, og har lige siden været meget påpasselig med at se efter, om der var biler på vej, når jeg skal over gaden. Mon ikke også føreren af varevognen lærte, at han måske ikke skulle skynde sig så meget, når han betjente et potentielt dødbringende våben?

Vi kan alligevel ikke beskytte de unge mod alt, så lad dem dog eksperimentere. Og så vidt jeg kan læse, har Mikka Tecza ikke noget imod at man giver de unge gode råd. Desværre opleves disse råd ofte først som "gode", når de er blevet sat i det rette perspektiv af de konkrete konsekvenser af ikke at følge dem. Det er jo ikke alle "gode" råd, der er gode, er min erfaring.

Et par udødelige ord, her fra Mark Twains pen:

"When I was ten, I thought my parents knew everything. When I became twenty, I was convinced they knew nothing. Then, at thirty, I realized I was right when I was ten."

“When I was a boy of 14, my father was so ignorant I could hardly stand to have the old man around. But when I got to be 21, I was astonished by how much he’d learned in seven years.”

PS: Jeg er helt uenig med redaktøren. Mikka Tecza har bragt et frisk pust ind i debatten omkring feminismen, som gør, at selv jeg, der har været omgivet af hardcore feminister hele mit voksenliv, og derfor i egen selvforståelse ved alt, hvad der er værd at vide om feminisme, igen er begyndt at interessere mig lidt for kvinder og kvinders rettigheder.

Men jeg tror, at skriveforbuddet er omsonst - Mikka Tecza kan simpelthen ikke udtrykke sig skriftligt om noget som helst, uden at det vil skinne igennem, at hun er en kvinde med sine meningers mod. Heldigvis, det er jo det, der gør hendes artikler læseværdige.

Anne Eriksen, Ole Frank, David Breuer og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Morten, jeg har svært ved at tage nogen alvorligt, der vælger at bruge ordene generation curling og curlingforældre på den måde, du gør. Ingen vokser op i et kulturelt vakuum, og ideen om, at det er ofrene for delingen af intime foto og videoer, der skal skamme sig og have skylden, kommer et sted fra. Det er tydeligt, at det er den ide, Mikka vil gøre op med. Hvorfor det er så svært at fatte for så mange? Det er sjovt, som der altid er en grænse for frisindet her til lands, når det er kvinder, der udlever deres seksualitet. Så skorter det lige pludselig ikke på gode råd og advarsler om ikke at gøre dit og dat. Og ja, det handler om kvinders seksualitet, for de udgør langt den største del af ofrene for det her.

René Arestrup

@Niels Nielsen
Jeg håber da ikke, at jeg er alt for kedelig - og anerkender i øvrigt at fejl og forkerte beslutninger hører til livets læring. Jeg undrer mig bare såre over, at den unge generation - som i alle mulige sammenhænge bliver beskrevet som 'digitale indfødte' - åbenbart ikke er i stand til at overskue det digitale univers' implikationer og rækkevidde. Og så må jeg - indrømmet - medgive, at mit småvrantne gammelmands-gen føler sig provokeret af den totale - næsten instinktive - ansvarsfralæggelse.

Morten P. Nielsen, Hans Aagaard, Tommy Gundestrup Schou, Flemming S. Andersen, Majbritt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Rene Arestrup, lad mig præcisere min holdning:

Selvfølgelig skal forældre da advare imod, hvad der kan ske, når man forærer private fotos til andre mennesker. Og selvfølgelig skal der placeres et ansvar, når private fotos bliver gjort alment tilgængelige uden ophavsmandens m/k samtykke.

Men jeg har svært ved at se ansvarsforflygtigelsen: Det er og bliver den, der bryder fortroligheden, der er ansvarlig for tillidsbruddet. Ligesom da jeg blev kørt over: Det var da helt min egen skyld: Jeg skulle have set mig bedre for, inden jeg gik over gaden.

Man kan selvfølgelig løfte problemstillingen op i en samfundsmæssig kontekst og hævde, at det var "bilismen", der i sidste instans var den skyldige, men det ændrer jo ikke på, at i den konkrete situation kunne jeg have undgået at blive kørt over ved ikke at gå over gaden.

Er det ikke det, Mikka Tecza protesterer imod? Det nytter ikke noget at forsøge at forhindre folk i at gå over gaden eller at bruge internettet, i stedet skal de lære noget om pli og anstændighed. "...vi skal lære ungerne at lege pænt med hinanden...", som Mikka skriver. Eller for at blive i mit eksempel: Vi skal lære ungerne at se sig for, inden de går over gaden.

Og ligefrem at gøre det til en straffelovsovertrædelse at dele sine frække fotos med andre er i mine øjne fuldstændig absurd. Hvis ikke jeg husker meget forkert, forhindrede det da ikke mig i nogetsomhelst, da jeg var ung, tværtimod gjorde det mange af mine lyssky aktiviteter mere spændende. "Forbuden frugt osv."

Heldigvis blev jeg aldrig taget af politiet, men alligevel lærte jeg efterhånden, at visse love og regler faktisk giver mening, selv om der er andre love og regler, der er meningsløse, og som jeg derfor ikke følger.

Niels Johannesen

# Lone Sæderup

Du kæmper mod en stråmand - der er så vidt jeg kan læse ingen her på tråden som siger at det her er pigernes egen skyld eller deres eget ansvar.

Vi tager jo i mange situationer nogle forholdsregler for at undgå at samfundets brodne kar begår overgreb på os. Jeg gør fx aldrig nar af en rocker fordi jeg ved at der er en risiko for at han slår mig ned selvom han ikke må og nogen burde have lært ham dette for lang tid siden.

Og her synes jeg faktisk det er passende at lære sine teenagebørn (både drenge og piger) at det er en dårlig ide at sende nøgenbilleder til den første og bedste date - SAMTIDIG MED at vi lærer dem (både drenge og piger) at hvis andre sender dem sådanne billeder så skal de kvittere for denne tillid ved at undlade at dele dem med andre.

Anne Eriksen, Morten Larsen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Niels Nielsen
Det er ikke intellektuelt krævende - uanset hvor, ung, forelsket eller liderlig man er - at regne ud, at det er forbundet med en meget konkret risiko, at tage et intimt digitalt foto af sig selv for derefter at sende det videre. Ja, selvfølgelig er det et tillidsbrud - og kriminelt - at selvsamme foto, senere hen, bliver delt i en bredere kreds. Men i den konkrete kontekst synes jeg nærmest, at naiviteten har karakter af en intellektuel kortslutning. Og det undrer mig.

Morten P. Nielsen, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Morten Larsen, Hans Aagaard, Tommy Gundestrup Schou og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar

Slap nu af med al det nypuritanske præk, det gir´ bare folk skyldfølelse og psykiske problemer.
De unge skal nok selv lære det. Lad være at gøre den nøgne krop til tabu. Det naturlige skal ikke punkes med nykristen prolle-moral.

Sören Tolsgaard

Tiziana Cantone, 31, fell into a deep depression after footage of her performing sex acts on unidentified men went viral on the internet and caused her to be recognised on the street.

As the video went viral she was widely mocked for the phrase, which was used in a number of callous parodies and even printed on T-shirts.

The mortified woman, who was being recognised on the street by people who had watched the footage, fell into a deep depression. She was inundated with abuse and was even forced to quit her job and change her name after the video was posted online in April 2015. In September last year a court ordered the videos to be removed from websites and search engines, but Tiziana was ordered to pay £17,000 in legal costs.

Tiziana, who was overwhelmed and suffering from the cruel treatment, killed herself while her mother, Maria Teresa Giglio, was at work.

http://www.mirror.co.uk/news/world-news/mothers-heartbreak-after-daughte...

Lone Sæderup@
Din kvindechauvanistiske holdning til tråden, må jo være fordi, du læser den, som fanden læser biblen....min pointe er det ihvertfald lykkedes dig at forvanske......men se @ Niels Johannesen 19.31....
Og hvis det er et problem, at andre deler billeder man selv har sendt, er det altså kun et problem for ungdommen ! Som du også tydeligt kan læse ud af denne tråd. Derfor må løsningen komme fra ungdommen selv.I må selv skabe en kultur på jeres sociale platforme som er rimelig........for jeg er egentligt ret ligeglad med hvordan i forvalter jeres intime fotos.....jeg er aldrig blevet krænket af at se en nøgen person uanset køn.
Det der irriterer mig enormt ved jeres generation er, at i kommer "rendende til de voksne og sladrer" hver gang i har et problem, og som de curlingbørn i er, forventer i så, at samfundet skal komme springende og feje alle jeres selvskabte problemer væk (og der er åbenbart mange, at dømme efter bare de artikler og indlæg, vi har skulle trækkes med her på Information den seneste tid)
I dette tilfæde kræver i så lovgivning.......som iøvrigt er udtryk for en ubehagelig "strengere straffe retorik..." i min verden...
Så kom ind i kampen generation curling, og erkend og løs jeres generations udfordringer, som tidligere generationer har måtte før jer..........

Peter Andersen

Basalt set skal du lære dine børn to ting om digital færden:
1. ALT, hvad du siger, skriver og deler på nettet - fotos, sure kommentarer på en blog, affekt-udbrud - vil der altid findes en kopi af et eller andet sted. ALT. ALTID. Så, opfør dig ordentligt.
2. Lav en aftale med din kæreste. Italesæt det. At lige meget hvad der sker, om I går fra hinanden i vrede, så bliver billeder sendt i tillid aldrig delt. ALDRIG.

/P

Anne Eriksen, Niels Johannesen og Morten Larsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det er ægtepagtsproblematikken. Og kærlighed gør nogen gange blind. Især som ung og uerfaren idealist har man stadig sit rene hjerte og tro på vennerne intakt, men her må de voksne træde til og forklare lidt om verdens ondskab. Og hvis man ikke vil høre, så må man jo føle - sådan er det.

Jeg satser stadig på det, nogen kalder naive forestillinger om utopia, fordi ellers kunne det hele nærmest være lige meget, men indtil verden vågner af sin tornerosesøvn, ser jeg mig altså for, når jeg navigerer rundt i junglen. Og hvad kan man andet, end forsøge at lære sine børn det samme. Men de er jo nogen stædige små vildunger, der nok ved, hvor skabet skal stå (sådan var/er jeg selv) og man skal huske, at børnene ikke gør, hvad man siger, men hvad man gør. Man er rollemodel for sit barn, og hvordan ligningen 'arv og miljø' udspiller sig, kan man aldrig vide på forhånd.

Tak til niels for de herlige mark twain citater.

Randi Christiansen

Dermed ikke sagt, at det selvfølgelig bør kriminaliseres ad helvede til at dele billeder uden tilsagn, som virkelig er en dybt ussel handling.