Kommentar

Danmarks Indsamling: Sultne passive sorte og barmhjertige passive hvide

Temaet for årets Danmarks Indsamling, som kulminerer i et stort tv-show i aften, er bekæmpelse af sult blandt børn. Når man nu har hele Danmarks bevågenhed, ville det være på sin plads at fortælle, hvorfor børnene sulter, og hvad vi kan gøre for at ændre de vilkår, der skaber sult
Daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) tager imod opkald til Danmarks Indsamling 2016.

Daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) tager imod opkald til Danmarks Indsamling 2016.

Mogens Flindt

4. februar 2017

»Hvert 10. sekund dør et lille barn under fem år af sult eller underernæring. Det kan du være med til at forhindre,« skriver Danmarks Indsamling på Facebook.

På facebooksiden og på indsamlingens hjemmeside er der masser af sorte børn med tomme blikke for ligesom at understrege pointen.

Vi opfordres til at give en skilling, lave vores egen indsamling, og vores børn opfordres til at »gøre en god gerning«, for så betaler en fond 25 kroner til Danmarks Indsamlingen, »og så har du hjulpet i kampen mod sult«.

Danmarks Indsamling er hele Danmarks indsamling, står der på hjemmesiden. Og ja, politikere fra alle partier fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti og erhvervslivet får også lidt gratis reklame i en positiv sammenhæng.

Men hverken de medvirkende i showet eller Danmarks Indsamling har travlt med at fortælle, hvorfor børnene, som kampagnen skal hjælpe, er fattige og sulter, eller hvad du, jeg, firmaerne og regeringen kan gøre for at ændre det, sådan for alvor.

Og det til trods for, at de har muligheden for at få budskabet igennem, nu hvor hele Danmark – eller i hvert fald den halvdel af danskerne, der ifølge en årlig rapport fra Udenrigsministeriet stadigvæk tror på, at udviklingsbistand virker – samler ind og ser med.

Ubehagelige fakta

Når de emner undgås, er det nok, fordi et fokus på årsagerne til fattigdom, ville tvinge os danskere til at reflektere over forholdet mellem os og verdens fattige – måske endda til at overveje at ændre på vores hverdag, hvad vi køber, hvem vi stemmer på. Den tanke falder ikke i hak med de store ngo’ers, politikeres og firmaers strategi om blot at få os til at donere og så ellers overlade de store tanker og strategier til dem.

Begyndte vi at beskæftige os med årsagerne til sult, ville vi blive nødt til at forholde os til, at der bliver produceret mad nok i verden, men at den er ulige fordelt; til at kødproduktion bruger store mængder landbrugsjord og udleder store mængder C02; eller til at såkaldte frihandelsaftaler hiver penge ud af u-landene uden at skabe industri og arbejdspladser lokalt; til korruption og manglende demokrati; til store firmaers skatteunddragelse i u-landene (der til tilsammen er højere end verdens samlede udviklingsbistand); til store danske besparelser i udviklingsbistanden; til en stram flygtningepolitik.

Alle de forhold medvirker til at skabe fattigdom og sult i de fattige dele af verden. Alligevel vælger man at lade være med at fokusere på dem og undgå at kæde dem sammen med billederne af de sultne sorte børn.

Symptombehandling

Hvis vi ikke forsøger at forstå – og ændre – på forholdet og sammenhængen mellem vores historisk høje velstand i Danmark og Vesten og fattigdommen i de lande, som Danmarks Indsamlingen forsøger at hjælpe, så kommer hjælpen aldrig rigtigt til at batte. Så forbliver den symptombehandling.

Og kampagner, der bruger sultende børn med store maver og deres tilsyneladende passivt modtagende forældre, der ikke kan klare sig uden vores hjælp, risikerer samtidig at skabe endnu mindre tro på, at udviklingsbistand virker. For hvem vil blive ved med at støtte mennesker, der angiveligt ikke gør noget selv, men bare bliver ved med at skulle have vores hjælp?

I stedet burde vi fokusere på de mange i u-landene, der kæmper for at ændre de rammer, der skaber fattigdom og sult i deres del af verden. Gjorde vi det, ville vi ikke ende med at gøre dem til endimensionelle, stereotype statister, som vi hjælper, fordi vi har ondt af dem eller dårlig samvittighed. I stedet kunne de blive partnere i en solidarisk kamp for en bedre verden for alle.

Peter Kenworthy er journalist og cand.scient.soc. i international udviklingsstudier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jes Enevoldsen
  • Slettet Bruger
  • Leo Nygaard
  • Espen Bøgh
  • Benno Hansen
  • Esben Lykke
  • Flemming Berger
  • Britta Hansen
  • Kurt Nielsen
Jes Enevoldsen, Slettet Bruger, Leo Nygaard, Espen Bøgh, Benno Hansen, Esben Lykke, Flemming Berger, Britta Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så er vi der igen, en ny indsamling til et kontinent som er det mest udbyttede af alle kontinenter, så en ny indsamling for hvilken gang, men dulmer det samvittigheden over at blive ved med at undertrykke og skabe konflikter på det afrikanske kontinent.

I 1950 boede der 220 millioner i Afrika. I dag bor der 1.2 milliard og i 2050 vil befolkningen være vokset til 2.5 milliarder - ca det samme antal som det levede på hele jorden i 2050. Uden massiv nødhjælp til dette kontinent, som ikke har en chance for at kunne brødføde sin egen befolkning, havde denne katastrofe ikke været mulig.

Lars Jørgen Hansen, Hans Aagaard, Michael Friis, Mette Poulsen, Britt Kristensen, Jesper Oersted, Jonathan Smith og Torben - Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Så flyttet vi endnu engang det kollektive samfundsmæssige ansvar over på tilfældighedernes område, hvor den enkelte kan dulme egen samvittighed og firmaer på opmærksomhed på "deres sociale ansvalighed" ihverfald lige i aften.
Ikke uden grund at venstremanden har det brede grin på-

Lars Peter Simonsen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, morten rosendahl larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Der er kun en ting, som jeg kunne forestille mig kunne forværre det at sidde med sit barn i armene, som var så afkræftet af sult og tørst at det knap orkede af "miave" længere. Nemlig at "mine" NGOer, landsmænd og min regering grinene så til i mens og satte endnu flere penge i den oversøiske bank - penge som retteligt skulle have været brugt på at hun ikke var i den tilstand, og lagt ned i korruptionens lomme. Penge som kunne og skulle have været brugt på udvikling. Penge som forsvinder i bank algoritmer og går til privat forbrug.
Og indtil at Afrika får bugt med det uvæsen og viser vilje til at arbejde for befolkningen bedste og interesse, er det omsonst at donere mere.

Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Det undrer mig, at EL siger ja ti at medvirke i den her gang aflad. Er partiet bange for, at blive dømt ude som det dårlige selskab, og være ligesom Kim Larsens "dem vi ikke må lege med".
Havde EL sagt nej, så havde det nok i første omgang skabt forargelse i de dertil indrettede medier, der jo ikke har lyst til at tage denne diskussion.
(Se fx Deadline hvor værten Jacob Rosenkrands stopper en gæsterne, da denne vil til at tale om årsagerne til at folk flygter fra Afrika til Europa.
https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-tv/deadline-2017-02-03#!/)

Men så havde EL haft mulighed for at igangsætte en grundig debat om hvor forfejlet sådanne aflads-shows er, og at de dybest set ikke ændrer noget. Selvom jeg selvfølgelig ikke underkender den effekt de indsamlede penge kan have på isolerede projekter for de få, der er så heldige at modtage penge.
Hvis EL havde kendt sin besøgelsestid her, så havde man fx sat EU's landbrugs- og fiskeripolitik til debat. Om hvordan vi her i Europa producerer langt flere fødevarer end vi selv kan æde. men takket være de garanterede mindstepriser, så dumpes overskuddet fra fødevareproduktion i bl.a. Afrika, og det i en sådan grad, at det gør det svært at leve som bonde og fisker i de områder hvor EU's overskudsproduktion ender.
Den diskussion er langt mere relevant, end nok så mange afladsshows i den bedste sendetid.

Peter Jensen, Hans Aagaard, Michael Friis, David Zennaro, Kristian Rikard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Det undrer mig, at EL siger ja ti at medvirke i den her gang aflad. Er partiet bange for, at blive dømt ude som det dårlige selskab, og være ligesom Kim Larsens "dem vi ikke må lege med".
Havde EL sagt nej, så havde det nok i første omgang skabt forargelse i de dertil indrettede medier, der jo ikke har lyst til at tage denne diskussion.
(Se fx Deadline hvor værten Jacob Rosenkrands stopper en gæsterne, da denne vil til at tale om årsagerne til at folk flygter fra Afrika til Europa.
https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-tv/deadline-2017-02-03#!/)

Men så havde EL haft mulighed for at igangsætte en grundig debat om hvor forfejlet sådanne aflads-shows er, og at de dybest set ikke ændrer noget. Selvom jeg selvfølgelig ikke underkender den effekt de indsamlede penge kan have på isolerede projekter for de få, der er så heldige at modtage penge.
Hvis EL havde kendt sin besøgelsestid her, så havde man fx sat EU's landbrugs- og fiskeripolitik til debat. Om hvordan vi her i Europa producerer langt flere fødevarer end vi selv kan æde. men takket være de garanterede mindstepriser, så dumpes overskuddet fra fødevareproduktion i bl.a. Afrika, og det i en sådan grad, at det gør det svært at leve som bonde og fisker i de områder hvor EU's overskudsproduktion ender.
Den diskussion er langt mere relevant, end nok så mange afladsshows i den bedste sendetid.

Jonathan Smith

Ufatteligt men symptomatisk, at en sådan artikel ikke med et ord nævner befolkningseksplosionen. Det er simpelthen tabu. Men man risikerer også at bevæge sig ind på et område, hvor man ekskluderes af det gode selskab, hvis man tager denne vigtigste parameter med.

De kan have to-timers ellers grundige temaudsendelser i DR P1's Orientering med samme emne, uden at komme ind på spørgsmålet, så forfatteren kan trøste sig med ikke at være alene om at ignorere problemstillingen, hvor den er allermest relevant.

Anne Mette Jørgensen, Kim Houmøller, Hans Aagaard, Michael Friis, Kurt Nielsen, Britt Kristensen, Morten Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bill Atkins, Martin Lund og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

Venstre har med opbakning fra blå blok valgt at skære godt 3,8 mia. kr. af bistanden i regeringens første finanslov for 2016. Og yderligere 4,4 mia. kr. bruges til flygtninge i Danmark. Hvis det skal kompenseres skal vi afholde 2 indsamlingsaftner hver uge året rundt. Og hvis folk bliver trætte af at give penge så skal vi have endnu flere indsamlingsaftner.

I følge Ulla Tørnæs skal vi være STOLTE.

Peter Jensen, Viggo Okholm, Hans Larsen, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Forfatteren til artiklen forekommer noget verdensfjern ( en pæn omskrivning af ordet "elitær") .

Ganske almindelige mennesker ( som jeg selv tilhører) er udmærket bekendt med de mange årsager til nød og elendighed, og ved også, at u-landsbistand rent faktisk virker.

At arrangørerne af Danmarks-indsamlingen ikke laver en opremsning af allerede velkendte årsager og virkninger er helt OK - fokus for indsamlingen er 100% at skaffe penge og det er fint.

Nogen har lyst til at gå ud i ulandene og katastrofeområderne og arbejde direkte med de ulykkelige mennesker -
og det store flertal, som bliver hjemme ,holder hjulene igang, skaber overskud og får Danmark til at fungere på et højt niveau , kan så sende pange alt efter evne og politisk holdning.

Er det så forfærdelg galt ???

Istedet for dette show, det 10´ende i rækken, burde staten gå foran og undlade at fjerne 1 mia. i ulandshjælp. Men også anvende en anden strategi, mere effektiv og målrettet mod årsagerne.
Dette kunne gøres med at samarbejde med eet passende land, som et venskabsland, som vi på alle måder hjælper til selvhjælp. På ledelsesplan og på det mellemfolkelige på alle måder.
Gjorde alle lande det istedet for et ganske ukoordineret bistandsarbejde, var der håb om bedring i livsbetingelserne.
Og så ikke mere om denne lap på den dårlige indsats og på den dårlige samvittighed.

Ivan Breinholt Leth

Robert Kroll
05. februar, 2017 - 16:40
Når du nu faktisk ved, at udviklingsbistanden virker, kan du så også oplyse os om, hvilke tredje verdens lande, som beviseligt har reduceret fattigdommen væsentligt ved hjælp af udviklingsbistand?
TV showet Danmarks Indsamlingen kunne oplyse os om, at både børnedødeligheden og fattigdommen er faldet, men det var ikke klart for mig, om dette gælder for verden som sådan eller for den såkaldte tredje verden. Hvis påstanden gælder for den tredje verden indbefatter det Kina, der som bekendt har bragt 300 millioner mennesker ud af fattigdom på ca. 30 år. Hvad angår Afrika er både børnedødeligheden og fattigdommen steget siden primo 90erne:
“While the world has managed to slash the number of poor people by half in the last 20 years, more people in sub-Saharan Africa now live in a state of extreme poverty and hunger than ever before, according to the United Nations’ Millennium Development Goals report published Monday.According to the 2014 edition of the report, the global target for reducing poverty by half was achieved five years ahead of schedule and the number of poor people -- those living on less than $1.25 a day -- had halved to 18 percent in 2010 from 36 percent of the population in 1990. However, the number of those people living in extreme poverty in the sub-Saharan region increased to 414 million in 2010 from 290 million in 1990.”
“Child mortality rate (defined as number of deaths per 1,000 live births) almost halved to 53 in 2012 from 99 in 1990 -- saving 17,000 children every day. Four out of five deaths of children under the age of five continue to occur in the sub-Saharan region.”http://www.ibtimes.com/global-poverty-levels-halved-more-africans-extrem...
Når u-landsbistanssektoren skal levere gode nyheder, er det et ofte anvendt trick at inkludere de kinesiske tal, selvom Kinas udvikling intet har at gøre med udviklingsbistand.

Problemet med alle disse løse påstande om udviklingsbistandens positive effekt, er at ingen af de, som fremsætter påstandene, ulejliger sig med først at definere, hvad udvikling er. Hvis man ikke har en præcis definition på hvad udvikling er, hvordan kan man så måle den?
Der findes ca. 65.000 vestlige NGOer i Afrika. Hvad laver alle disse NGOer der? De graver f.eks. brønde, som forbedrer vandforsyningen, eller de opretter en skole eller en sundhedsklinik. Andre arbejder med landbrug, overrisling, familieplanlægning eller AIDS. Mange af disse spredte projekter har utvivlsomt en lokal positiv effekt, og de afstedkommer en strøm af rapporter om bæredygtig, fattigdomsreducerende udvikling i Afrika. Samtidig med at fattigdommen vokser på nationalt og kontinentalt niveau. Den samme spredte effekt kan konstateres for statslige indsatser.
Men hvad har det med udvikling at gøre? Stort set intet. Hvis man definerer udvikling som en national fattigdomsreduktion på minimum 30% i løbet af 30 år, findes der intet land i den såkaldte tredje verden, som har præsteret en sådan udvikling vha. udviklingsbistand. Tallene er valgt, fordi det svarer cirka til, hvad Kina har præsteret, og jeg ser bort fra bæredygtighed, fordi Kinas udvikling efter min vurdering ikke er bæredygtig. Hvis vi taler om bæredygtig fattigdomsreduktion, er det en helt andet diskusiion, som handler om, hvorvidt vi kan betragte den kapitalistiske udviklingsmodel som bæredygtig.
Hvad Kina har præsteret, følger en model som på mange måder minder om den, som mange vestlige lande samt Japan og Sydkorea har gennemgået. Det forudsætter mega-statslig planlægning, og samtidig tilstedeværelse af en lang række faktorer som kapital, uddannet arbejdskraft, infrastruktur og et rimeligt fungerende sundhedssystem. Det forudsætter økonomiske faktorer, som en statslig styret nationalbank, statslig subsidiering af udvalgte sektorer, og beskyttelse af en spirende industri vha. toldmure. Vestlige lande synes at have glemt, at de ikke udviklede deres egne økonomier vha. frie markeder, som man med Structural Adjustment Programmes har påtvunget især Afrika. F.eks. havde USA toldbeskyttelse af deres egne markeder i form af told på importvarer på helt op til 50% helt frem til før 2. verdenskrig. (For uddybning af disse forhold kan jeg henvise til Ha Joon-Chang: Bad Samaritans.)
Når udviklingsbistand har været givet på betingelser om åbne økonomier og frie markeder, har udviklingsbistanden haft en direkte destruktiv effekt, og Peter Kenworth peger på nogle af disse negative effekter. Problemet med Peter Kenworths kommentar, er at når han ser besparelser på udviklingsbistanden som et fattigdomsskabende problem, understøtter han u-landsbistandssektorens og Danmarks Indsamlingens påstand om, at vi bare skal sende nogle flere penge til den tredje verden for at reducere fattigdommen. Det er muligt, at flere penge er nødvendigt, men vi er nødt til at definere hvilken udvikling vi ønsker, og hvilken form for udvikling der er mulig (dvs. bæredygtig), før vi sender flere penge afsted til noget, som ikke synes at have haft nogen virkning efter omkring 65 år med udviklingsbistand.

Anne Mette Jørgensen, Peter Jensen, Kim Houmøller, curt jensen, Henrik Leffers, charlie white, Bill Atkins og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Robert Kroll,
og det store flertal, som bliver hjemme ,holder hjulene igang, skaber overskud og får Danmark til at fungere på et højt niveau , kan så sende pange alt efter evne og politisk holdning.
Er det så forfærdelg galt ???

Hvad du skriver her viser at du desværre IKKE har forstået hvad sult-problemernes årsager er, og hvordan verden i det hele er skruet sammen.

Det er en uhyggelig problematik, som kan være svær at fatte, hvorfor vi vælger enten at kloge os, vende ryggen til problemet, nogen siger direkte vi skal give bidragene til de hjemløse her. Andre kan godt se sammenhængene og hjælper det de umiddelbart kan, men kun af de vi har til overs uden selv at mangle. Disse storindsamlinger kan virke anmassende ikke mindst de absurde reklamer for ting som en enkelt person så render med. Alligevel tror jag at de hjælper ikke mindst fordi skoler og efterskoler er med, hvilket sår frøene til at tænke på mennesker i nød ret bredt.
jeg kom til at spekulere på at livsbetingelser på grund af varme og tørke i høj grad også er med til at fastholde de mennesker i en livsfælde, og uanset hvilke forhold mennesket lever i sætter vi børn i verden og det bliver faktisk som dyrene formere og bare overleve og selve det at udvikle sig og tænke har ingen kræfter til. Stod vi selv i den situation ville vi ikke kunne gøre det bedre, tror jeg. Der er kun en vej, vi skal tvinges til at tage skeen i en anden hånd og magthaverne skal af folket til at bruge tanker og ressourcer på at undlade at bruge penge på våben lige fra øst til vest og syd og nord. men hvordan F... kan det lykkes?

Og ganske interessant kunne det også være at se et regnskab på de indsamlede og anvendte midler.
Efter tusnamien (!) var de indsamlede beløb så store, at jeg ikke kunne fatte det. Gad vide hvor alle de penge skyllede i land.

Ivan Breinholt Leth

Klaus Telling
De blev omdirigeret til andre projekter. Kun Læger Uden Grænser var ærlige nok til at gå ud i offentligheden og bede folk om at stoppe indbetalingerne. LUG sagde, at de havde modtaget så mange penge, at de ikke kunne administrere flere. Det må man respektere dem for.

Bjarne Bisgaard Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Ivan Leth
"..omdirigeret til andre projekter"
Jeg husker godt den formulering. Men den er jo heller ikke et regnskab..

Kim Houmøller

Vi lærte i vores fortræffelige folkeskole tilbage i 1955 at befolkningstilvæksten var, og er den største trussel mod hele verdens befolkning. Er der blevet lyttet og gjort noget ved problemet? Kun i Kina der af samme årsag har løftet sig op nærmest med håret, er der sket noget. Er det vores pligt at hjælpe familier på 8-12 individer med mad i al evighed? Hjælper det noget, at indsamle 100 millioner en lørdag? Ja - de 15 millioner ryger til administration! Pengene er stort set spildt!

Aktuelt har USA (indtil der komme en dommer forbi) stoppet med støtte til abort.
Vi - Europa og andre - kan fortsætte som forstærket afløser - Måske Paven vil støttesagen.