Kommentar

Nogle danskere er dummere end andre

Ja, alle har lov til at ytre sig i den demokratiske debat, men vi skal ikke lytte lige intenst til alle – slet ikke, hvis vi håber på at løse de komplekse problemer vores samfund står over for
Pernille Vermund gentager parolen om, at vi må lytte til folk, uanset om man er uuddannet eller veluddannet. Men det er et problem ifølge Jonathan Løw, da det nu engang er sådan, at vi ikke ved lige meget alle sammen.

Pernille Vermund gentager parolen om, at vi må lytte til folk, uanset om man er uuddannet eller veluddannet. Men det er et problem ifølge Jonathan Løw, da det nu engang er sådan, at vi ikke ved lige meget alle sammen.

Jens Dresling

3. februar 2017

I medierne, senest i Debatten på DR2, kan man høre folketingskandidat for Nye Borgerlige Pernille Vermund og MF’er Kenneth Kristensen Berth (DF), gentage den samme parole – med Vermunds ord: »Vi må lytte til folk, uanset om man er uuddannet eller veluddannet.«

Og det er naturligvis fuldstændig korrekt rent demokratisk set, men det betyder ikke, at vi bør lytte lige intenst til alle stemmer i en given debat.

Det er nu engang sådan, at vi ikke ved lige meget alle sammen. Hverken generelt eller om givne emner.

Et af de største problemer ved den aktuelle danske debatkultur er vægtningen af holdninger og meninger over viden og indsigt.

Man må give både Vermund og Kristensen Berth, at de, uanset deres holdningers karakter og til tider grovhed, altid evner at smile budskaberne hjem. Og det uanset, hvilket komplekst emne de kaster sig ud i at debattere, men det gælder især, når det kommer til den danske integrationsindsats.

Men trods smilene er de enige om, at der ikke er meget at smile af. Dansk integration er ifølge de to slået mere eller mindre fejl, og for hver gang, Vermund og Kristensen Berth gentager det, høster de tilsyneladende lidt flere stemmer fra danskerne.

Søg løsninger

Uanset at der findes sandhedselementer i udsagnet om, at integrationen er slået fejl, er holdningen ganske uanvendelig og uproduktiv i forhold til at skabe et bedre samfund. I årtier er integrationsindsatsen blevet dømt fejlslagen, og det har intet løst.

Problemet er nemlig, at der ikke i forlængelse af parolen følger svar på nærliggende og komplekse spørgsmål som: Hvordan kan vi hver især bidrage til integrationen i praksis? Hvilke tiltag er der brug for lokalt og nationalt? Hvad viser tallene og forskningen os, at vi bør gøre? Hvad gør de andre steder i verden, og hvordan kan vi lære noget af dem.

Som regel hører man i stedet Vermund og Kristensen Berth gentage, at de aktuelle udfordringer skyldes de politiske lempelser på området tilbage i 1980’erne, hvorefter de kræver et totalt stop for asylansøgere.

Giver nogen af disse tilføjelser og yderligere holdninger et bud på, hvordan man så løser integrationsudfordringen? Absolut ikke. De forstærker blot det populistiske budskab. Spørgsmålet er, om de nævnte politikere overhovedet har den dybdegående viden og indsigt i problemstillingerne, der er nødvendig, for at kunne gøre noget ved situationen?

Lyt mest til de kompetente

Eftersom jeg ikke selv er ekspert i integration, skal jeg ikke kunne vurdere, hvorvidt Vermund og Kristensen Berth er i besiddelse af den nødvendige dybdeviden. Men jeg ved så meget, at en sådan grundig indsigt i en meget kompleks problematik ikke besiddes af den menige dansker.

Det er der ikke noget galt i, bortset fra at vi så heller ikke seriøst kan mene, at alle stemmeberettigede danskeres holdninger og forslag til at løse eksempelvis integrationsproblemerne er lige væsentlige eller lige indsigtsfulde. Selvfølgelig er de ikke det!

Nogle danskere er dummere end andre, når det kommer til et komplekst problem som integration. Det betyder ikke, at den menige dansker ikke har ret til at komme til orde eller bør kunne afgive sin demokratiske stemme, men det betyder, at hvis vi rent faktisk ønsker at løse et komplekst problem, så kan vi ikke forfladige debatten ved at forsøge at sluge stemmer på at påstå det modsatte.

Naturligvis ved de mennesker, der har beskæftiget sig både praktisk og forskningsmæssigt med området i årtier, mere end den frustrerede borger, der måtte have oplevet at få sin cykel stjålet af en indvandrer og derfor har set sig sur på vedkommende og dennes mørklødede kammerater.

Lad os turde sige det, som det er: Nogle danskere er dummere end andre. Det gælder næsten uanset, hvilket emne der debatteres, så lad os nu lytte mest til de mennesker, der inden for en given problemstilling i samfundet rent faktisk har brugt mange år af deres liv på at sætte sig ind i problemet og komme med bud på, hvordan det løses.

Ellers kunne vi lige så godt droppe al uddannelse, forskning og indsigt og blot overlade afgørelserne til de ivrige debattører på Ekstra Bladets Nationen. Så kunne al snakken om eliten forstumme en gang for alle, vi ville også i Danmark hylde Trumps alternative sandheder, men om det ville skabe et bedre samfund og en stærkere integration, det vil jeg trods min position som ikkeekspert tillade mig at tvivle stærkt på.

Jonathan Løw er serieiværksætter og foredragsholder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christel Gruner-Olesen
  • Benno Hansen
  • Ib Christensen
  • Ole Frank
  • Vibeke Rasmussen
  • Peter Knap
Christel Gruner-Olesen, Benno Hansen, Ib Christensen, Ole Frank, Vibeke Rasmussen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Forbrugere vil ikke være kloge, vil ikke høre på fornuft, det er afhængighed eller et misbrug om man vil.

Moral code to follow void evil in all forms.
"You shall hear no evil, see no evil, speak no evil."

Jonathan Smith

@Philip B. Johnsen

Eksponentiel vækst og forbrugerisme tager jeg ikke som det samme. Eksponentielt forbrug af ressourcer er i sidste ende afledt af eksponentiel befolkningsvækst, men har også meget med den enkeltes forbrug at gøre. Det tror jeg ikke der er mange der er ubevidste om. F.eks. antager jeg at det er almindelig kendt at den rige del af verden bruger langt størstedelen af klodens ressourcer.

Det som jeg ikke tror der er mange der ikke er bevidste om, er naturen af eksponentiel vækst, men jeg fik linket til en forkert tid før, så det har gjort min pointe uklar, selv om jeg mener videoen er værd at se i sin fulde længde.

Eksponentiel vækst under begrænsede ressourcer og tiden du har til at reagere, når du synes at nu er den ene eller anden udvikling ved at blive nok:
https://www.youtube.com/watch?v=sI1C9DyIi_8&t=22m13s

Philip B. Johnsen

Jonathan Smith det er jeg ikke glad for, at høre, men det er ikke overraskende, det taler politikere mf. da ikke om, det vil ikke være populært.

Fakta
"Drivhuseffekten er en populær betegnelse for atmosfærens evne til at holde igen på udstrålingen af energi fra jordoverfladen. Det er altså en isolerende effekt, som betyder, at Jordens temperatur ved overfladen er højere, end den ville være uden en atmosfære.

Drivhusgasser er gasser i atmosfæren, der bidrager til drivhuseffekten. Det er først og fremmest vanddamp og kuldioxid (CO2).

Stigningen af CO2 i atmosfæren er primært på grund af udledninger fra fossile brændstoffer."

Kilde: IPCC, DMI
Link: https://www.ipcc.ch/

Forbrugsdrevet økonomisk vækst er urentabelt, baseredet på den samlede bedste videnskabs verificerede data.

Se link:
De menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 energi udfordring.
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Jonathan Smith

@Philip B. Johnsen

Ja, enhver form for vækst der er afhængig af begrænsede ressourcer vil stoppe før eller siden, det er en logisk nødvendighed, men i tilfældet med fossile brændstoffer, er problemet at uønskede afledte effekter af væksten, har fatale konsekvenser før ressourcen løber ud.

Kloden skal nok overleve. Men der står ikke hugget i sten nogle steder at mennesket skal udgøre 7,5 milliarder individer og stadigt voksende. Genetisk set er det måske livets mening, men vi har som mennesker i teorien netop muligheden for at sætte os ud over dette. Det er allerede svært at finde plads for andre arter, vi behøver vel ikke skubbe grænserne. Indtil videre er det dog kun Kina's etbarnspolitik, der peger på at mennesket kan finde ud af at regulere ned frivilligt.

Et lille barn kan ikke behovsudsætte, et større kan bedre og et voksent menneske kan handle strategisk for sig og sine børn samt "stammen". Få unikke individer endda for hele menneskeheden. Jeg taler her om de der, udover at ville noget godt for menneskeheden, rent faktisk starter med at sætte sig i en situation hvor de har magt til at ændre tingenes gang, ellers rækker de filantropiske ambitioner ikke langt.

Men generel behovsudsættelse mange generationer ud i fremtiden og til gavn for andre folkeslag med tillid til at behovudsættelsen ikke "stjæles" af andre, er måske mere end man kan fordre af mennesker som de er flest. Det er der noget der tyder på.

Der vil givetvis komme energikilder i fremtiden, der ikke udleder CO2 og som også kan bruges til fly og skibe, og produkter der udvikles af genbrugte materialer, eller simpelthen ikke er materielle. Måske for sent i forhold til en klimakatastrofe. Hvis det bliver til gavn for overlevende 2 milliarder mennesker er det måske miljøets måde at regulere bestanden, kynisk set.

Jeg har svært ved at tro på at der opnås det jeg tror der skal til, i tide for at afværge en kritisk temperatur, der igangsætter frigivelsen af metanlagrene i tundraen og havbunden, som sandsynligvis vil starte en kædereaktion.

Flemming Kristensen

Jonathan Løw er en såkaldt "guru". Én serie-iværksætter og foredragsholder, som skriver bøger om innovation, iværksætteri og autentisk ledelse.

Han gør sig også til talsmand for, at der er nogle "stemmer" i integrations- og migrationsdebatten, man ikke bør lytte så meget til, åbenbart dem, som Pernille Vermund fra Nye Borgerlige og Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti repræsenterer.

Hvorfor skal vi så ikke lytte til dem?

Fordi Jonathan Løw ikke mener, at de har bud på at løse integrationsudfordringen, hvorefter han opstiller nogle spørgsmål, som de ikke har svar på:

Hvordan kan vi hver især bidrage til integrationen i praksis?
Hvilke tiltag er der brug for lokalt og nationalt?
Hvad viser tallene og forskningen os, at vi bør gøre?
Hvad gør de andre steder i verden, og hvordan kan vi lære noget af dem?

Jonathan Løw ser nemlig hele integrationsudfordringen fra sit "guru" synspunkt, hvor også integrationsproblematikkerne blot er spørgsmål om innovation, iværksætteri og ledelse.

Fordi Pernille og Kenneth ikke ser verden fra Jonathon Løws vinkel, er de dumme og derfor skal man ikke tillægge deres synspunkter nogen værdi.

Men problemet er bare, at Jonatan Løw, ser bort fra den empiri som faktisk understøtter den kritik, som Pernille og Kenneth er eksponenter for.

Jonathan Løw har uden tvivl haft succes med at skrive bøger og holde foredrag om forhold, som gør sig gældende på det danske arbejdsmarked. Den skabelon må følgelig gøre sig gældende også, når tusinder af ikke vestlig herkomst fra mellemøstlige og nordafrikanske kulturer pludselig skal integreres i ligningen.
Det ville uden tvivl også gavne Jonathan Løw som guru og måske også hans bogsalg, hvis integrationsproblematikkerne kunne løses med at kigge lidt i hans bøger.

Integrationen er ikke kun fejlet i Danmark, men også i Sverige, hvor man i den grad har spurgt de komplekse spørgsmål, som Jonathan Løw stiller og forsøgt sig med utallige integrationsløsninger, for at løse problemerne. De har blot fejlet endnu mere markant end i Danmark, hvilket der er kommet to bøger funderet entydigt i empirien om indvandring og integration:

"Invandring och Mörkläggning", af Karl-Olov Arnstberg - pensionered professor i etnologi som har skrevet mere end 50 forskningsrapporter og fagbøger om indvandringsspørgsmål, etnicitet, svenskhed og samfundsplanering - og Gunnar Sandelin, socionom og journalist.

samt bogen

"Massutmaning", som handler om konsekvenserne af indvandringen og den fejlende integration, af svensk-kurderen Tino Sanandaji, Master og PhD i økonomi fra Chicago Universitet. En bog som i disse dage ligger nummer ét i Sverige målt på salgstal.

Jonathan Løw har uden tvivl ret i, at integrationsindsatsen har slået fejl, og det har den over en bred kam i hele Europa. Han nægter dog at erkende, at Pernille og Kenneth rent faktisk måske er de klogeste i debatten, eftersom de netop fokuserer på den empiri, som ligger til grund for, at diverse integrationsprojekter igen og igen fejler, fremfor kontinuerligt at blive ved med at gå tilbage til start, og stædigt vedblive med at tro på, at man nok skal lykkes, bare man prøver noget nyt, igen og igen.

IHVERTFALD må man IKKE nævne problemer omhandlende kulturelle og religiøse forskelle, uanset der er rigeligt med empiri til at legitimere præcis den vinkel i debatten.

Bang! Hørte I det? Det var boomerangen, som ramte Jonathan Løw lige i nakken!

Flemming Kristensen

Ser ud til, at Jonathan Løw ikke brød sig om ovenstående indlæg som svar til hans egen FB postering, eftersom jeg kan se, at jeg er blokeret nu :-)

Jeg beklager meget, at jeg bragte empiri for en dag, som ikke var med i guru-pensummet for at være "en af de kloge".

Jonathan Smith

@Philip B. Johnsen

Geo-engineering med fly der hemmeligt spreder partikler til at reflektere solens stråler. Really?
Det regner jeg til en af de mest langt ude konspirationsteorier.

Jeg har skam en smule optimisme, nemlig det teknologiske fix. Det er ikke sådan at jeg regner med det, men videnskaben udvikler sig også eksponentielt, med flere og flere forskere i flere og flere lande, øjeblikkelig dataudveksling og computerregnekraft.

Hvis du tænker på hvad der er udviklet indtil nu, hvor hurtigt det er gået de seneste to årtier, og de tusinder og atter tusinder af forskere og ingeniører i f.eks. Kina og Indien der bliver uddannet hvert år.

Til gengæld anser jeg det som umuligt at få hele verden med på en antivækst-dagsorden inden for et par årtier. Hvis du forstår eksponentiel vækst og ser på alene Kina og Indien og deres vækstrater og prioriteter, og hvad der reelt sker i vesten, på trods af klimatopmøder, vil du se, at hvad end der sker, er det i konflikt med IPCC's forudsigelser om en opbremsning i tide.

Så optimismen går på at der sker en udvikling som man endnu ikke kan forestille sig, ligesom den video jeg anbefalede trods alt ikke fik ret, i sin forudsigelse af hvornår de fossile reserver ville være opbrugt.

Morten Balling

@Jonathan

"videnskaben udvikler sig også eksponentielt"

Gør den virkelig det? Pt. er der måske en masse udvikling, men grundforskningen hænger i laser.

Og ja, chemtrails, den køber jeg sgu heller ikke :)

Se iøvrigt Roslings mirakelhistorie om Bangladesh:

https://www.youtube.com/watch?v=jAJC2YAJw_A

Sider