Kommentar

Donald Trumps ’America First’-politik savner både logisk konsistens og moralsk grundlag

I betragtning af alle de problemer og lidelser, som Trumps dekret forvolder, ser det unægtelig ud til, at han har besluttet sig for at handle præcis så skørt, som han har lovet
I betragtning af alle de problemer og lidelser, som Trumps dekret forvolder, ser det unægtelig ud til, at han har besluttet sig for at handle præcis så skørt, som han har lovet

Evan Vucci

13. februar 2017

Da Donald Trump blev valgt til præsident for De Forenede Stater, gik jeg ikke straks på gaden for at protestere.

For mig var det vigtigere at signalere respekt for den demokratiske proces, uanset hvor forfærdende et resultat, den havde frembragt – og vente, indtil den nye Trump-administrationen havde givet os noget at protestere imod.

Der gik ikke længe. Otte dage efter Trumps tiltrædelse kunne vi sætte ansigt på de første ofre for hans præsidentskab.

Trumps dekret om at suspendere USA’s modtagelse af godkendte af syriske flygtninge på ubestemt tid, midlertidigt at afvise modtagelse af yderligere nye flygtninge uanset oprindelsesland samt at forbyde al indrejse og indvandring fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen fik øjeblikkelige negative konsekvenser for mennesker, der allerede var på vej til USA.

En kvinde reagerer lørdag, efter at hun hører nyheden om, at hendes mor nok ikke vil løsladt af immigrationsmyndighederne i DFW-lufthavnen som følge af præsident Trumps dekret om et midlertidigt indrejseforbud for muslimer fra syv lande.
Læs også

Dekretet afholder yderligere mange flere fra at forlade USA af frygt for ikke at kunne komme tilbage igen.

Som retfærdiggørelse af sit dekret erklærede Trump, at han »aldrig vil glemme læren fra nine-eleven«. Men det er præcis, hvad han ser ud til at have gjort. 11. september-flykaprerne kom fra Egypten, Libanon, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater – lande, der ikke er omfattet af hans dekret.

Samtidig konkluderer en undersøgelse foretaget af Alex Nowrasteh, immigrationsanalytiker ved det libertære Cato Institute, at i 40 år frem til udgangen af ​​2015 er ingen blevet dræbt i USA ved noget terrorangreb begået af udlændinge fra nogen af ​​de syv lande, som Trumps indrejseforbud rammer.

Der tegner sig ikke noget klart billede af USA’s mellemøstpolitik under Donald Trump. Udover at Iran er tilbage som fjendebillede nummer to, kun overgået af Islamisk Stat
Læs også

Især iranere, hvoraf mange har lovligt ophold i USA, har grund til at føle sig forurettede. Ifølge Trita Parsi, præsident for National Iranian American Council, har USA selv produceret flere Islamisk Stat-krigere end Iran – ikke overraskende, i betragtning af at ISIS er en sunnimuslimsk organisation, og betragter shiamuslimer, der udgør mindst 90 procent af Irans befolkning, som frafaldne, det er legitimt at dræbe.

Udredning

Forbuddet mod indvandring fra de syv lande skabte dramatiske scener, fordi de mennesker, der blev ramt, var i stand til at udtale sig til medierne. Det samme gælder ikke de flygtninge, som ikke kommer til USA pga. Trumps indgreb.

Den globale flygtningekrise fik præsident Barack Obama til at erklære, at USA bør følge ånden i de ord af Emma Lazarus, som er på Frihedsgudinden, og yde sin rimelige andel i forhold til at tilbyde et nyt hjem til »de sammenkrøbne masser, der længes efter at ånde frit«. Trump har vendt ryggen til den vision.

Vi ser nu, hvorledes dekretet giver en første test af, i hvilket omfang amerikanske domstole kan sætte grænser for præsident Trumps magtudøvelse. Dommerne har midlertidigt blokeret for visse bestemmelser i dekretet – f.eks. kan tilbageholdte ved ankomsten i USA alligevel ikke blive tvangsdeporteret på stedet. Men der vil kunne gå adskillige dage eller uger, før domstolene får udredt juraen i alle de spørgsmål, som Trumps dekret har rejst.

’En episk konfrontation mellem præsident og forfatning.’ Er Donald Trumps USA på vej fra forfatningsstrid til -krise?
Læs også

Blandt disse spørgsmål vil diskrimination på grundlag af religion være fremtrædende. Dekretet siger, at når flygtningeprogrammet genoptages, skal udenrigsministeren »i det omfang loven tillader det« prioritere asylansøgninger på grundlag af medlemskab af en forfulgt religiøs minoritet.

Selv om ordren ikke selv nævner nogen specifik religion, har Trump i et tv-interview givet udtryk for, at han ønsker at prioritere kristne. I betragtning af, at den amerikanske forfatning forbyder regeringen at give nogen religion forrang, kan man betvivle, hvorvidt denne bestemmelse i dekretet vil kunne modstå en domstolsprøvelse.

Tankefrihed

Tilsvarende bekymrende er truslen mod ytringsfriheden i bestemmelsen om, at USA »ikke kan og ikke bør tage imod dem, der ikke understøtter forfatningen«. Om sit dekret har Trump udtalt: »Vi ønsker kun at tage dem ind i vores land, som vil støtte vores land og føler en dyb kærlighed til vores folk«.

Jeg er selv australier med et green card – og har altså permanent lovligt ophold i USA, selv om jeg ikke har amerikansk statsborgerskab. Jeg har skrevet flere kritiske artikler om, hvad jeg ser som alvorlige fejl og mangler ved den amerikanske forfatning, og uanset hvor meget, jeg beundrer mange amerikanere, vil jeg nok ikke kunne strække mig så vidt som til at sige, at »jeg føler dyb kærlighed« til amerikanerne som helhed.

Betyder det, at jeg vil kunne udelukkes fra USA? Ville det være i overensstemmelse med forfatningens idealer om tanke-, samvittigheds- og ytringsfrihed?

Demonstranter foran Los Angeles International Airport i søndags. Præsident Trumps stop for indrejse til personer fra en række muslimske lande har rejst en storm af protester over hele USA.
Læs også

Ifølge Nowrasteh vil Trumps dekret næppe medføre den mindste mærkbare forbedring af USA’s sikkerhed. Trump har gentagne gange sagt, at han altid vil sætte amerikanernes interesser over alt andet.

Men vil han virkelig lægge uendeligt meget mere vægt på amerikanernes interesser på bekostning af alle andres interesser?

I betragtning af alle de problemer og lidelser, som hans dekret forvolder, ser det unægtelig ud til, at han har besluttet sig for at handle præcis så amoralsk – eller, hvad der i dette tilfælde kan komme ud på ét: præcis så skørt.

© Project Syndicate og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karl Aage Thomsen

Har vi efterhånden ikke fået nok af Trumps uegnethed som politiker, og mediernes måde om platuglens meritter. Hvis amerikanerne ikke synes om platuglen, så gør de forhåbentlig noget ved det, inden han er blevet uvenner med resten af verden, Rusland undtaget. Jeg er ihvertfald træt af mediernes forvirrede skriverier om, hvad han gør og ikke gør. Fede tider for den såkaldte frie presse, at endnu en emigreret tysker er trådt ind på den politiske scene. Men lad for ind i det hede hule USA være med at gå i selvsving over endnu en skør kugle i den politiske arena.
Katho

Ikke noget nyt.
Vi ønsker kun at tage dem ind i vores land, som vil støtte vores land og føler en dyb kærlighed til vores folk - er det ikke stort set det samme, vores nuværende statsminister har sagt tilbage i 2015 – kun ’for dem, der kan og vil’, etc. …

Peter Bækgaard

Hvad nu hvis vi om 4 år, hvis han holder så længe, faktisk ser en præsident som skaber noget i USA for den alm. Arbejder. Mon ikke vi ser et genvalg så?
Han bruger meget tid på sit eget ego men lad os se hvordan han gebærder sig. Han er trods alt præsident for USA og ikke verden, noget som mange måske gerne ser. Jeg mindes i hvert fald mange som er trætte af USAs udenrigspolitiske og militære "iver".

Hvem har nogensinde bedt USA om at agere som "verdenspoliti"? Har det amerkanske folk, eller flertallet af folket? Folket vil ikke have krig, og har aldrig nogen interesse deri. Det er der visse andre der har, og nogen tror de har. Kun om der allerede er krig, og/eller de bliver manipulerede. Men igen, på engelsk; "You can fool some people sometimes. But you can't fool all the people all the time." Ellers,
Political Science, Randy Newman.
https://www.youtube.com/watch?v=8NRbI15ufqM