Læserbrev

EU skal i fokus til næste skolevalg

22. februar 2017

Jeg læste med stor fornøjelse Casper Pedersens læserbrev »Skolevalget skal sikre viden om EU«(den 15. februar). Han argumenterer for, hvor vigtigt det er, at viden om EU kommer på skoleskemaet. Jeg er helt enig.

I en tid, hvor EU og det europæiske projekt er i modvind, er det vigtigere end nogensinde, at EU-debatten bliver ført på et oplyst grundlag.

Heldigvis kan vi, der beskæftiger os med EU, mærke, at de unge faktisk er optaget af Europa og europæisk demokrati. Det fører bare ikke nødvendigvis til, at de også finder vej til stemmeboksen. Hvis de unge ikke stemmer første gang, de har mulighed for det, smitter det af på de senere valg.

Derfor er det en rigtig god idé, som Casper foreslår, at skolevalget i 2019 skal have fokus på Europa-Parlamentsvalget, der netop finder sted i forsommeren 2019.

Skolevalget har fra begyndelsen vist sit værd, når det gælder om at få danske unge til at engagere sig i politik på nationalt og lokalt plan, så nu må tiden være inde til at bruge skolevalget til også at sætte fokus på europæisk demokrati.

Anne Mette Vestergaard er chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu