Læsetid 3 min.

Fake news er lodret skræmmepropaganda, og propaganda skal tages ved roden

Twitter-virkelighed mig her, fake news mig der og postfaktuelt samfund alle vegne. Hvorfor ikke bare kalde det propaganda? Den slags kender vi, og vi ved også, hvad der skal gøres ved den
Twitter-virkelighed mig her, fake news mig der og postfaktuelt samfund alle vegne. Hvorfor ikke bare kalde det propaganda? Den slags kender vi, og vi ved også, hvad der skal gøres ved den
Paul Hennessy
21. februar 2017

Der går et spøgelse gennem Europa. Det sagde Marx engang – selvsikkert og besværgende. Det gør der også nu, og det har det godt. Fænomenet bæres ikke frem af en stor klassebevidsthed, men af en bred antielitær vrede plus en gryende national bevidsthed – og vigtigst af alt: Nogen, der målbevidst fisker i de rørte vande.

Spøgelset kommer ikke fra USA, sådan som menneskerettighederne gjorde engang – og det i en grad, at Frankrig som tak svarede med en frihedsgudinde. Men USA puster til gengæld til vores ’sig selv nok’-spøgelse som til en glød.

Mest markant har det manifesteret sig i (national)staten Ungarn, hvor der ikke længere er tale om et spøgelse, men om en ministerpræsident med mikrofon i den ene hånd og – om ikke en mur – så pigtråd i den anden.

Det påfaldende ved den måde, den nye administration i USA kommunikerer på, er, at den åbenbart har en bedøvende virkning. I Danmark har den bl.a. kunnet hensætte granvoksne mediemennesker af begge køn i en trance, hvor de med endeløse medieanalyser diskuterer fænomenerne fake news, postfakta og alternative kendsgerninger etc.

Begreberne vendes og drejes, så de til sidst bliver luftige og relative og ligegyldige. For mon dog ikke og alligevel, og man må jo huske … Hvorpå alle debattørerne ser rådvildt på hinanden og skriver endnu en leder – om den nye mediesituation, og til sidst kan det alt sammen bruges på en konference i Publicistklubben.

Rigtig nok hænger forvirringen sammen med dagens generelle, uoverskueligt dynamiske mediebillede, hvor den gamle institutionaliserede presse skal finde sig selv, ikke bare trykt og digitalt, men også i selskab med de vilde sociale medier, som både er konkurrenter på opmærksomheden (og ofte vinder) og tilmed er en virkelighed i sig selv, som skal rapporteres. Kort sagt: kaos. Hvordan finde sine ben og sin gangart?

I dette kaos har læseren brug for, at redaktionerne vågner op af bedøvelsen og indser, at – twitter mig her og twitter mig der – så er der i bund og grund ikke tale om andet end god gammeldags propaganda. Pakket ind i ny emballage, som tidens it-muligheder byder på.

Propaganda bygger på to forhold, et indre og et ydre. Den forudsætter fundamental uansvarlighed (og den er nu sat i system i Det Hvide Hus), og den bygger på gentagelse. Og så selvfølgelig på, at vi, det svigefulde folk, der hele tiden skal holdes til ilden, gerne vil bedrages. For det vil vi.

Mennesker har i sig et frygtpotentiale, der kan vækkes og bruges. Og frygt er gefundenes Fressen for demagogerne. Det kan I bare spørge H. C. Andersen om, der skrev Kejserens nye Klæder.

Det var propaganda, da Dansk Folkeparti i gamle dage førte sig frem med en stor, skræmmende annonce med en tegning, der forestillede en burkaklædt kvinde, som havde indtaget dommersædet i en dansk retssal. Frygt! Frygt shariaen! Islam er ikke bare over os, men på vej ind i centrum af vores retssystem!

Fake news …? I den grad, men ligegyldigt: Det var lodret skræmmepropaganda, og propaganda skal tages ved roden. Det er al histories lære.

Nu er der folk, der mener, at de kloge og elitære bør bøje sig ned over folket og lytte til det engang så tavse flertal, der rører på sig overalt. Nu skal de række deres blege hånd og øre frem. Og vi skal alle håbe på det bedste, for intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Og bare vent – Babyman i Washington ­skal nok lære det med tiden og øvelsen.

Nej.

Vi skal være forberedt på det værste. Vi skal gennemskue … ikke løgnen, det er nemlig ikke løgn alt det, der kommer ud af munden på Trump, for kan han bruge sandheden, så hvorfor ikke? Vi skal først og fremmest fokusere på hans og hans rådgiveres fuldkommen respektløse forhold til sandheden efter opskriften: Sandheden er ligegyldig. Hensigten er alt. Jeg synes, jeg har hørt det før: Hensigten helliger midlet ...

Og vi skal i al nøgternhed kalde en spade for en spade. Hver gang. Det er kun i eventyret, at et barn træder til med de forløsende ord.

Niels Barfoed er forfatter, dr. phil. i dansk og litteraturkritiker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Lars Rasmussen
    Lars Rasmussen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Ebbe Overbye
    Ebbe Overbye
  • Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
    Maj-Britt Kent Hansen
  • Brugerbillede for Kim Øverup
    Kim Øverup
  • Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
    Ivan Breinholt Leth
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Jan H. Hansen
    Jan H. Hansen
  • Brugerbillede for Søren Veje
    Søren Veje
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Marie Jensen
    Marie Jensen
  • Brugerbillede for Jens Erik Starup
    Jens Erik Starup
  • Brugerbillede for jørgen djørup
    jørgen djørup
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Anne Eriksen, Lars Rasmussen, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Maj-Britt Kent Hansen, Kim Øverup, Ivan Breinholt Leth, Espen Bøgh, Jan H. Hansen, Søren Veje, Trond Meiring, Marie Jensen, Jens Erik Starup, jørgen djørup, Peter Knap, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jens Bryndum

Uansvarlighed er "nu" sat i system i Det Hvide Hus........ mener Barfoed virkelig, at det først er sket nu? Behøver jeg nævne de mange tidligere eksempler?
Gentagelse er ganske rigtigt en propagandateknik, men det er undladelser så sandelig også!
Det havde klædt Barfoed at give bare en smule historisk perspektiv på problemet.

Peter Jensen, Dagmar Christiandottir, Sus johnsen, Flemming Berger, René Skov og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Ud over propaganda er der også" jeg tror sandheder", der breder sig netop fordi folk tror de er sande og ikke ud fra en udspekuleret politisk agenda.
I en verden, hvor en stigende del af især yngre medborgere får deres daglige nyheder fra nettet, er vi nødt til at forholde os til det. Det er ikke tilstrækkeligt at affeje nyhedsstrømmen på nettet som propaganda. Der er nogle dybere lag, som bør analyseres.
Også debatkulturen skal overvejes. Der er en meget hård tone i mange fora og der er folk, der ikke har mindste betænkning ved at svine andre til og komme med trusler.

Brugerbillede for Kim Øllgaard

Fake news kan vel også siges at være udeladelse af nyheder, som ikke passer ind i det billede, man gerne vil tegne af situationen. Politisk korrekthed er tilsyneladende en stor faktor i redaktionsarbejdet hos f.eks. Information. Politiken, DR og TV2. Og måske er denne politiske korrekthed en stor hjælp for de bevægelser, der vokser frem nedefra som protest mod de faktiske forhold, som ikke bliver beskrevet. Dermed skaber de "frelste" deres egne modstandere, som de derefter kan dæmonisere, og føle sig endnu mere frelste.

Anne Eriksen, Egon Stich, June Pedersen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Niels Nielsen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Jensen

Falske nyheder eller propaganda, kan vel komme ud på et, når vi ved, at hensigten er at gennemføre en skjult dagsorden. Fordækte hensigter bag smarte informationer har imidlertid været hverdag i DK gennem mage år.

Er det ikke propaganda, når man lancerer en massiv nedskæring af ydelserne til de svage, ved at kalde det "Et nyt og moderne kontanthjælpsloft"? Er det ikke propaganda, når velfungerende offentlige institutioner, hænges ud som slappe og utidssvarende, når den skjulte dagsorden er, at at fremme privatisering? Er det ikke et resultat af massiv liberal propaganda, der har fået en arbejder til at blive en lønmodtager, medens chefen er blevet arbejdsgiver?
Der findes masser af den slags holdnings - og samfundsændringer, der er listet ind i folks bevidsthed, i falsk emballage. Propaganda er blevet en del af hverdagen, også fra Christiansborg.

DK er ikke bedøvet, men handlingslammet fordi Trumphs slet skjulte holdninger og hans position efterlader os i en suppedas vi selv har brygget på i årevis. Vores fælles værdier i forhold til anstændighed og moral er derfor for længst sat over styr.

Desværre har vi ikke en snuptagsløsning til at genindfører det tabte, hverken indenrigs eller udenrigs. Mange års fællesskab omkring moral og ansvarlighed er sat over styr, og det vil tage mange år at finde frem til disse åbenlyse kvaliteter igen. Niels Barfoed biddrager da heller ikke med forslag der kan hjælpe os ud af suppedasen.
Tilbage har vi derfor kun debatterne, og det fortvivlede håb om at det ikke må ende så galt, som vi er bange for, inden bøtten kan vendes.

Lars Rasmussen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, June Pedersen, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, René Skov, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Misinformation og falske nyheder er ikke det samme som propaganda. Meget propaganda er sand, giver værdifuld information og har den fordel, at afsenderen er kendt.

Det, USAs nuværende præsident formidler bl.a. på Twitter, er det mindste problem. Modviljen mod præsidenten er værre, fordi hverken kilder eller motiver er kendte. Endnu værre er de spørgsmål, der ikke bliver stillet, og de emner, der ikke tages op.

I går læste jeg overskrifter på artikler på Berlingskes og Jyllands-Postens sider på Facebook, som påstod, nogle af Islamisk Stats krigere i Syrien får dansk førtidspension. Som førtidspensionist er jeg ikke stødt på krav om indberetning af udlandsrejser. På https://www.borger.dk/handlingsside?selfserviceId=705954e9-37ff-40cf-86f... kan jeg heller ikke lige læse et krav om, førtidspensionister skal fortælle Udbetaling Danmark om evt. rejser til Syrien og da slet ikke om rejsens formål. For mig lugter den historie langt væk af 'fake news'.
Fra år tilbage mindes jeg også "fake news" om agurker og lakridspiber i store, danske medier.
Det undrer mig også, at USAs presse undersøger Donald Trumps påstande meget nidkært, mens påstande om russisk indblanding i USAs præsidentvalg og både folkeafstemninger og valg i Europa formidles ukritisk. Generelt oplever jeg en tendens til, budskaber, der kan bruges som argumenter for krige, formidles ukritisk, mens en præsident, som har modarbejdet et ønske om krig, angribes voldsomt.
Det ignoreres endda, at anklager mod Rusland for påvirkning af valg og folkeafstemninger også er et angreb på omkring halvdelen af de berørte landes befolkninger og på selve demokratiet. Det er trist, at pressen, som påstås at være vigtig for demokratiet, tager så let på det emne samtidig med, den fører en kampagne mod en præsident, der er valgt som foreskrevet i sit lands forfatning.

Endelig kan konstateres, at EU stort set ignoreres, når der ikke kan findes en ubehagelig vinkel på det, eller det omtales af en amerikansk præsident. Både EU og ikke-vestlige lande må følges på bl.a. sociale medier, som traditionelle vestlige medier advarer mod. Det er vist værre end de hidtidige angreb på demokratiet i Europas historie.

Lars Rasmussen, Jens Bryndum, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Hans Aagaard, Søren Nørgaard, Peter Knap og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Selvfølgelig er "fake news" en svøbe for alle, men vi kan nok ikke nøjes med kun at diskutere eller hive "fake news" op på bordet til dissektion, så let slipper vi nok ikke af med det.

Det er tilsyneladende let nok at udpege medier(de sociale(eller asociale om man vil)) som skyldige iblandt befolkningen selv, og ikke mindst fra den politiske og medieelitens side, og gå hånd i hånd med dem om bekæmpelsen af "fake news" - for grundlæggende er spørgsmålet hvad er "fake news", og hvad ligger der bag?
- Det var lige det der manglede!

Jeg noterer mig at den nye direktør for sundhedsstyrelsen i Politiken beklager sig over dette også har ramt styrelsen, og ikke mindst spørgsmålet om HPV -vaccine og antiglutenfolket - som ikke vil gøre som Sundhedsstyrelsen råder til, og man forstår ham vel egentlig godt.

Problemet bagved er vel den igennem mange år opdyrkede manglende troværdighed og tillid til Sundhedsstyrelsen og dens ledelse hos befolkningen, og hvor ingen sidenhen har skulle stå til ansvar for noget som helst, - jovist er direktørerne afgået en efter en, men det har jo ikke rettet op på tilliden eller troværdigheden til Sundhedsstyrelsen iblandt befolkningen.

Det sidste har været MRSA-skandalen - som historien er rig på årsager til modgangen iblandt befolkningens tro og tillid til Sundhedsstyrelsen, - og så hjælper de sædvanlige strofer fra elitens side ikke - "Nu må vi se fremad" - stadig uden nogen står til ansvar for noget som helst.

- Jo, det er modgangstider hr. Sundhedsdirektør, men det er også forkert at skue udad mod folket som de skyldige for den manglende tillid og mistro til systemet, og det bidrager ikke til at bilægge denne mistilig og manglende troværdighed, når problemet findes i selve systemet og det er her der skal rettes op på misforholdet til borgerne.

Lad os tage Irak-kommissionen og dens nedlæggelse, eller Skatte-skandalen, der er jo nok at tage af i den forbindelse - det er ganske vist ikke "fake news", men tillids- og troværdighedstab for staten når bl.a. Ellemann udtaler "alt er undersøgt og klarlagt, der er ikke mere at undersøge" og Irak-kommissionen, eller når de partier der i årenes løb har haft ansvaret for Skat, slår sig sammen om en "musketer ed" om ikke at undersøge skatteskandalen fra A-Z, og dermed frikende sig selv for noget ansvar i den anledning, - derimod er det komplet demokratisk uansvarligt!

Når åbenheden ud balanceres overfor befolkningen således om egne ansvar forhold i den politiske midte, og medierne ikke vil spille en mere aktiv rolle imod dette, en tilfældet er, så skrider tilliden til såvel den politiske som medieeliten ganske voldsomt.

Det bidrager heller ikke til god oplysning af befolkningen, - der åbenbart skal vænne sig til helt uhyrlige forhold fra systemet side mod demokratiets ædle dele om åbenhed og sandhed i et omfang der nedgraderer befolkningen tillid og troværdighed til vort demokratiske system.

Det nytter ikke at kigge udad og kræve befolkningen til ansvar for ovennævnte manglende tillid til systemet, - når systemet selv fejler bevidst ved virkeligheden og indretter sig med misligholdelse af demokratiets spilleregler og egen troværdighed i det omfang som vi ser det.

Troen på eliten vil bøje sig ind over befolkningen og høre lidt efter hvad der siges, anser jeg for lidt naiv, for elitens tro på sig selv og den ret til at lede - ud fra egne præmisser vil de ikke gå på kompromis med, - det er folket der skal indrette sig på den politiske og medieelitens forståelse af samfundsværdierne, - også selv om de iblandt eliten selv overtrædes ganske voldsomt, hvilket også er en naturlig ret den politiske og medieeliten selvfølgelig selv mener er deres ret.

Tag bare f. eks. skyld et stort Københavns medie der for nylig har nærmest fjernet debatmuligheden med folket fra deres medie, - "folket skal nemlig læse og lære" - og slet ikke bringe deres mening til udfoldelse, så andre kan læse om disse ideer og tanker, der strider imod vores lære(opdragelse eller indoktrinering) til den rette forståelse - som vi ser den i vores medie!

Må jeg i øvrigt henvise til Flemming Roses indlæg: "Et forbud mod falske nyheder kan bringe os nærmere 1984", og min kommentar hertil:
https://www.information.dk/moti/2017/02/forbud-falske-nyheder-kan-bringe...

Anne Eriksen, Lars Rasmussen, Egon Stich, Jens Bryndum, Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll, René Skov, Kurt Nielsen, Peter Knap og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Der er ikke nødvendig vis en stor sammensværgelse bag fake news. Det kan være en spøg og skæmt nyhed, udarbejdet i hyggeligt selskab og pupliseret under devisen: " Lol. Lad os skrive det på facebook".
Det kan være en nyhed opstået i retfærdig harme i en gruppe.
Det kan være en indkomst for en kreativ person, der tjener annonce penge på at folk læser og deler hans opslag.
Vi er nødt til at tage fænomenet alvorligt og undersøge det. Hvordan skal vi ellers kunne gardere os imod det.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Fake news har man vel også i en kunstnerisk genre som drama-dokumentaren, når der (uden "deklaration") ofte indlægges ikke-dokumenterbare elementer for at udtrykke en holdning . Det er vist helt OK og inden for rammerne af den kunstneriske frihed.

Det vigtige er, at anstændige journalister og medier holder stien ren og afslører fake news lige så hurtigt, som de dukker op.
Det er også vigtigt, at man i folkeskolen skærper elevernes kritiske sans, så de ikke uden videre som voksne falder for fake news

Brugerbillede for Jan Weis

At Niels Barfoed, forfatter, dr.phil. i dansk og litteraturkritiker, ’har fat i noget af det rigtige’, er han givetvis nok selv helt klar over …

Anne Eriksen, Egon Stich, Dagmar Christiandottir og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Arne Sejersen
Ole Arne Sejersen

Panikken breder sig blandt den selvudnævnte elite. Efter årtier med copyright på fake news er den gamle institutionaliserede presses monopol pludselig blevet brudt. På de vilde sociale medier drister menigmand sig til at ytre sin opfattelse af virkeligheden. Takket være den digitale revolution når han lisså vidt og bredt ud som systemets MSM.
Men ro på nu. Nede i hovedkvarteret i Brüssel arbejdes der i øjeblikket intenst på at få skabt en lovgivning, der med et legitimt skær af at være et forsvar for demokratiet kan få stadset denne udvikling og genvundet kontrollen over masserne. Den slags skal tages ved roden, som det hedder.

Anne Eriksen, Egon Stich, Svend Bendt, Jens Erik Starup, Espen Bøgh og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Rasmussen
Lars Rasmussen

“Grow your tree of falsehood from a small grain of truth.
Do not follow those who lie in contempt of reality.

Let your lie be even more logical than the truth itself,
So the weary travelers may find repose in the lie.

(...)

Let your words speak not through their meanings,
But through them against whom they are used.

Fashion your weapon from ambiguous words.
Consign clear words to lexical limbo.”

- Czesław Miłosz, Child of Europe.

Det er en forjættende tanke, sådan at ville sætte lighedstegn imellem fake news og propaganda. Men holder det i virkeligheden? Personligt kan jeg godt være tilbøjelig til at mene, at denne påstand forekommer at være en smule søgt. Dog må det rimeligvis med i denne betragtning, at der er et vist sammenfald imellem de to fænomener.

Således opregner den amerikanske psykologiprofessor Leonard W. Doob i artiklen Goebbels' Principles of Propaganda (udgivet 1950) 19 principper, der opsummerer Joseph Goebbels' tilgang til den propaganda, som han (på så mesterlig vis!) udøvede i Tyskland i sin tid som propagandaminister.* Og selvom det ikke er tilfældet, at samtlige af disse 19 principper kan overføres en til en på vor tids (såkaldte) fake news, så tillader jeg mig alligevel at citere de mest iøjnefaldende (relevante?) principper her:

“6. To be perceived, propaganda must evoke the interest of an audience and must be transmitted through an attention-getting communications medium.

7. Credibility alone must determine whether propaganda output should be true or false.

(...)

12. Propaganda may be facilitated by leaders with prestige. [!]

(...)

14. Propaganda must label events and people with distinctive phrases or slogans.
a. They must evoke desired responses which the audience previously possesses
b. They must be capable of being easily learned
c. They must be utilized again and again, but only in appropriate situations
d. They must be boomerang-proof

(...)

16. Propaganda to the home front must create an optimum anxiety level.
a. Propaganda must reinforce anxiety concerning the consequences of defeat
b. Propaganda must diminish anxiety (other than concerning the consequences of defeat) which is too high and which cannot be reduced by people themselves

(...)

18. Propaganda must facilitate the displacement of aggression by specifying the targets for hatred.”

Man er meget velkommen til, efter at have læst ovenstående pærevælling af visdomsord, at beskylde mig for at trække nazi-kortet. Thi Donald Trump gjorde det først. (Må Gud bevare hans havelåge!) Og så siger min (børnehave)logik mig, at så må jeg også. Thihvertifald! Desuden kan propagandaen jo ikke gøre for, at den engang blev sat i system og taget i brug af nogle grimme (men geniale) typer som Goebbels og kompagni. Ligesom den i øvrigt bliver brugt af alle politikere (og er blevet det til alle tider).

Det er således en gammel sandhed, at alt, hvad vi siger, bliver sagt med et motiv. Og det samme gælder, når det handler om, hvad vi lytter til: Vi hører kun det, som vi godt kan lide, og resten, ja, det overhører vi...

Men er dette så forklaringen på opblomstringen af disse hersens falske nyheder? Er de født af vores trang til at høre ting, som vi godt kan lide? I denne tidsalder, hvor vi på det nærmeste er forpligtede til at nyde, er det os således imod at lægge øren til ting, som skurrer og sætter os i tvivl. Og den åndssvage Herr Zeitgeist tilhvisker os disse forførende ord: Fri os fra ambivalensen! Og giv os det tusindårige ekkokammer! (Eller noget...)

Eller måske er forklaringen mere simpel: Folket er nu omsider kommet til orde. Og vi bør glæde os over denne mangfoldighed af stemmer, som ikke tidligere er blevet hørt (efter). Endelig er mediemonopolet brudt. For mit eget vedkommende må jeg indrømme, at jeg finder denne forklaring utilstrækkelig. (Hvormed jeg måske, meget apropos, afslører mig selv som en person, der ikke kan finde ud af at høre efter...) Jeg føler mig således forpligtet til at indtage det standpunkt, at det ikke er alle demokratiseringsbølger, der er af det gode...

“... the application of democratic principles in the sphere of knowledge leads to equating wisdom with idiocy.”

- Joseph Brodsky, Less Than One, side 153.

(*: Min respekt for ophavsretten tilsiger mig, at jeg ikke bør linke direkte til denne artikel. Men de 19 principper kan også findes her.)

Brugerbillede for Ole Arne Sejersen
Ole Arne Sejersen

Vi bør glæde os over, at folket takket være den digitale revolution (The great civilizing influence of capitalism!) nu har muligheden for at komme til orde på lige fod med det politisk-økonomiske systems MSM. Ingen personer tvinges herved til at høre (efter) i betydningen adlyde.

Brugerbillede for Jens Bryndum

Selvom der er mange teklniker, er det især den uendelige gentagelse af letlærte soundbytes, der aktiverer min propaganda-detektor:
"Weapons of mass destruction" (Saddam)
"Bombing his own people" (Gadaffi)
"Russian agression"
"Russian hacking"
"Massacre on civilians" (Assad, Rusland)
- typisk ledsaget af dokumentation i form af anonyme kilder eller vage, insinuerende rapporter.

Brugerbillede for Jens Bryndum

... ifgl. Goebbels, som nævnes ovenfor, er sådanne gentagelser så effektive, at man ender med selv at tro på dem.

Brugerbillede for Lars Rasmussen
Lars Rasmussen

@ Ole Arne Sejersen

Point taken :-)

Imidlertid kan jeg godt frygte, at denne frisættelse af ytringsmuligheden kan ende ud med kun at være tilsyneladende. Hvis således “det politisk-økonomiske systems MSM” bliver udskiftet (eller suppleret) med 'det markeds-økonomiske systems SoMe' (SM?), så er det enkelte individ ganske vist i stand til selv at komme til orde og vælge, hvad vedkommende vil lytte til. (Længe leve kapitalismen!) Men jeg tror ikke, at man skal bilde sig selv ind, at de sociale medier, disse børn af den digitale revolution, kan fungere som neutrale videreformidlere af ytringer. SoMe redigerer ligesom MSM i sit indhold (omend i mindre, og nogle gange pudsig, grad), og i sidste ende må vi huske på, at algoritmerne bestemmer: popularitet frem for realitet!

Man kan selvfølgelig indvende, at dette ikke har noget med ytringsmuligheden at gøre. Ytringer skal som sådan ikke nødvendigvis have noget med realiteterne at gøre. (Denne ordkløver priser sig i øvrigt lykkelig herfor.) Og det er måske netop frisættende, at der, ved siden af muligheden for at ytre visdom, også findes muligheden for at ytre idioti. Undertegnede kan så bare blive bekymret for (eftersom ingen er forpligtede til at lytte til noget bestemt), at idiotien bliver hørt som visdom. (Eller vice versa, hvilket om muligt er endnu værre!) Den eneste trøst må så være, at vi i det mindste ikke er tvunget til at adlyde...

I øvrigt mener jeg, at man bør skrive sig følgende kloge ord fra journalisten A. J. Liebling bag øret: “Freedom of the press is guaranteed only to those who own one.”

Med venlig hilsen
Lars Rasmussen

Brugerbillede for Ole Arne Sejersen
Ole Arne Sejersen

Lars Rasmussen: Du ligestiller de kræfter, der står bag MSM og SM. Det efter min mening forkert. MSM ejes og styres af kapitalinteresser, der ønsker at bevare og udbygge det existerende politisk-økonomiske system
Hidtil har kontrollen været uindskrænket. SM ændrer dette, og derved får folket mulighed at afvise MADS (mere af det samme).
At SM er ved at blive inficeret af kapitalen har indtil videre haft ringe indflydelse. Bemærk fx. systemets velbegrundede angst for SMs påvirkning af de kommende valg i EU.
Marx så kapitalens civilisatoriske virkning, men han så osse de selvdestruktive kræfter, systemet netop derigennem frembragte. Modsigelsen, al dialektisk tænknings kildevæld!

Brugerbillede for Lars Rasmussen
Lars Rasmussen

@ Ole Arne Sejersen

Jeg anerkender, at en ligestilling imellem MSM og SM er en grov (og forkert) simplificering. Kræfterne bag er ikke de samme. Men jeg ser omvendt et vist sammenfald i deres målsætninger. Således vil jeg minde om (for at parafrasere dine ord), at 'SM ejes og styres af kapitalinteresser, der ønsker at bevare og udbygge det existerende markeds-økonomiske system'. De sociale mediers primære målsætning er ikke at frisætte den enkeltes ytringsmulighed, men snarere at skæppe i egen kasse.

Med det sagt, så bøjer jeg mig selvfølgelig for det indlysende faktum, at det aldrig har været nemmere at komme til orde. Og der ligger helt sikkert en værdi i, at det således er blevet sværere end nogensinde at ignorere enkeltpersoner og disses stemmer. Hermed er der (i optimistens øjne) åbnet op for muligheden for reelt demokrati, hvor hin enkelte kan deltage og blive hørt på lige fod med alle andre. Men der er også (i pessimistens øjne) åbnet op for en perlerække af muligheder for at bedrive manipulation. Og den enkeltes legitime stemme risikerer dermed at drukne i et hav af udenomsstøj.

Uanset hvad, så har du ret i, at SM ikke lader sig kontrollere i samme grad som MSM. Og dette er helt sikkert frisættende. Men det er også en anledning til at spørge om, i hvor høj grad de sociale medier bør tages alvorligt. I alt fald må vi ikke glemme kildekritikken, når vi tjekker denne slags medier. Det er netop et udtryk for respekt, når vi således afkræver transparens og åbenhed af brugerne på sociale medier.

Når alt kommer til alt, så kan vi jo faktisk i mange tilfælde ikke vide, hvem der gemmer sig bag budskaberne online. Er det et menneske eller er det en robot, der taler til os? Og uden at ville definere mig selv som reaktionær maskinstormer, så vil jeg dog i hvert fald opfordre til at læse denne artikel og til derefter at overveje følgende spørgsmål: Hvor meget tillid kan vi have til de sociale medier, som i høj grad fungerer efter en markedslogik om udbud og efterspørgsel af ytringer og holdninger? (Et spørgsmål som i øvrigt heller ikke er irrelevant i forhold til de mere konventionelle medier.)

Forresten: Er det muligt at få den dialektiske tænkning på flaske?*

Med venlig hilsen
Lars Rasmussen

(*: Tilgiv mig venligst denne dårlige joke...)