Klumme

De farlige idealister er dem, som tror, vi kan klare os uden menneskerettigheder, konventioner og FN

De naive er ikke dem, som insisterer på FN, menneskerettigheder og fælles konventioner. Det er dem, der som Trump tror, man kan klare sig uden og slipper nationerne løs
Roosevelt og Churchill i Casablanca i 1943, anstændigt påklædt, men givetvis allerede overvejende, hvordan man kunne bygge et nyt verdenssystem op, som kunne hindre krige som den, de befandt sig midt i. Polfoto

Roosevelt og Churchill i Casablanca i 1943, anstændigt påklædt, men givetvis allerede overvejende, hvordan man kunne bygge et nyt verdenssystem op, som kunne hindre krige som den, de befandt sig midt i. Polfoto

4. februar 2017

Vi har måske glemt krigen. Det mærkelige er, at vi stadig i den vestlige verden ser film om de onde nazister og de gode modstandsfolk, og vi bruger endnu Hitler som enhver politiks moralske grænse.

Men erfaringen fra Anden Verdenskrig er tilsyneladende glemt: Hvis vi ikke forpligter nationerne på fælles principper, vil de kunne udslette hinanden i endnu en verdenskrig. Og hvis vi ikke selv anerkender menneskerettighederne som en begrænsning for, hvordan vi kan behandle andre mennesker, kan vi ikke forlange, at andre skal anerkende dem.

Man vinder frihed fra de andres udskejelser ved at opgive sin egen frihed til at gøre hvad som helst. Og det giver et minimum af stabilitet og fred, som er forudsætningen for frie samfund. Det er den kontrakt, som Donald Trump er i gang med at ødelægge. 

Europa skal ifølge formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, ikke lade sig afpresse af Trump, ligesom europæerne ikke skal lade sig kue af islamister, højrepopulister, Kina eller Rusland. Tusk ses her tale for FN’s forsamling
Læs også

Kontrakten blev ikke skabt af naive idealister eller intellektuelle drømmere, men af krigsherrer. Den britiske premierminister Churchill stod i badeværelset under et besøg i Washington i 1944, da den amerikanske præsident Roosevelt kom væltende ind.

Churchill havde været i bad, mens Roosevelt havde stået inde ved siden af og tænkt over verden efter krigen. De to talte om, hvad man skulle kalde det internationale samarbejde, som skulle sikre freden efter krigen. Roosevelt kunne ikke vente med at fortælle Churchill en gode idé, han havde fået, så han gik ind på badeværelset, mens Churchill tørrede sig:

»United Nations,« sagde Roosevelt. De Forenede Nationer, FN. Det ville Roosevelt kalde videreudviklingen af Atlanterhavserklæringen, som forpligtede nationerne til nedrustning, anerkendelse af nationernes ret til selvbestemmelse og opgøret med kolonialismen.

Churchill synes Forenede Nationer var et godt navn, og sådan blev det.

De to troede ikke på, at verden bestod af engle, så man kunne tage fred, samhandel og selvbestemmelse for givet. Deres erkendelse var, at menneskeheden har djævelske tilbøjeligheder, og nationerne kan blive grusomt ødelæggende, hvis de ikke bliver underkastet fælles regler og principper. De havde set verdenskrigens bæst blive sluppet løs, og de ville tæmme det for eftertiden.

Hvem siger, at vor tids Hitler ikke er en mand, der har byttet det sorte overskæg ud med en orange toupé og lært sig at tale engelsk?
Læs også

Så vores konventioner og samarbejde, FN og menneskerettighederne er skabt af en krigsalliance, som ville undgå, at det skete igen. De gik med et kort over himlen og lavede en plan, men havde stirret ned i afgrunden sammen og draget konklusionen. 

Den liberale verdensorden har været en enestående succes: Krigene mellem nationerne er blevet færre og færre siden Anden Verdenskrig. Ja, der har været kolossale ødelæggelser i Korea, Vietnam og Irak, og vestlige stormagter har gang på gang overtrådt de principper, som de hævdede at anerkende.

Den liberale verdensorden har også været hyklerisk: Amerikanerne ville ikke underlægge sig den internationale krigsforbryderdomstol, som er kulminationen på den historiske udvikling frem mod en global retsorden.

Men de har insisteret på, at andre landes diktatorer og krigsforbrydere skulle for domstolen. Det hykleri har betydet, at afrikanske stater trækker sig fra domstolen, som langsomt bliver undermineret. 

Men uanset hvor hyklerisk og dobbeltmoralsk Vesten har opført sig, har man anerkendt konflikten mellem de globale forpligtende konventioner og egeninteresser. Amerikanerne forsøgte at overbevise FN’s sikkerhedsråd om, at der vitterligt var masseødelæggelsesvåben i Irak, fordi FN’s godkendelse var vigtig.

Amerikanerne er gået i krig uden FN-mandat og har overtrådt menneskerettighederne, men de har principielt anerkendt forpligtelsen over for FN og konventionerne. Og de er blevet draget til ansvar af en kritisk offentlighed, når de har krænket deres forpligtelser.

Meget kan man sige om Donald Trump, men han har i hvert fald sat gang i noget nær en kreativ revolution i den gamle genre protestskiltene
Læs også

Det alarmerende ved Trumps doktrin om ’Amerika Først’ er, at det fundamentalt er en frisættelse af de kræfter, som man efter Anden Verdenskrig blev enige om at begrænse. Amerika Først er en doktrin, som legitimerer Rusland Først og Kina Først. Og Trump vil samtidig skære ned på FN, udfordre NATO, opgive adskillige konventioner og destabilisere EU.

Den politiske doktrin, som opgiver forpligtelser ud over nationens egne interesser, ledsager et opgør med de institutioner, som forvalter fælles aftaler.

Fordi den liberale verdensorden har formået at beherske og begrænse nationernes mest destruktive tilbøjeligheder, antager Trump sandsynligvis, at nationerne er blevet fredelige og ufarlige. At bæstet er tæmmet for altid.

Det ubehagelige er, at den liberale verdensorden på sin vis bliver et offer for sin egen succes, og det uhyggelige er, at den naive tro, at nationer kan være fredelige uden fælles forpligtelser, er ved at blive til politisk virkelighed. 

Rune Lykkeberg er chefredaktør ved Information. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Carsten Munk
  • Erik Karlsen
  • Christian Mondrup
  • Philip B. Johnsen
  • Mihail Larsen
  • Benno Hansen
  • Gert Romme
  • Maj-Britt Kent Hansen
Kurt Nielsen, Carsten Munk, Erik Karlsen, Christian Mondrup, Philip B. Johnsen, Mihail Larsen, Benno Hansen, Gert Romme og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gustav Alexander

Lykkeberg behandler menneskerettighederne som om de repræsenterer en slags højere moralsk stræben uden et politisk indhold. Menneskerettighederne er det moralske korrelat til den private ejendomsret. Vi tildeler individer rettigheder, fordi den liberale verdensorden ikke anerkender noget kollektivt tilhørsforhold. Retten til ejendom og bevægelighed gavner kapitalejere, ikke arbejdere. Ligheden for loven? Hvad gavner den, når loven designes til at straffe arbejderklassens forbrydelser (Mord, tyveri, vold) langt, langt hårdere end eliternes forbrydelser? (svindel, skattesnyd osv). I USA kommer du i den elektriske stol, hvis du røver en butik og skyder ejeren. Tvinger du millioner af mennesker fra hus og hjem ved spekulative subprime lån? Så får du 700 milliarder af staten ... Hvad er disse menneskerettigheder værd? Individet beskyttes mod vold og tilbageholdelse men arbejderen, som klasse, får ingen sikkerhed udover retten til at organisere sig. En sølle ret set i lyset af de konstante og massive angreb, der er på fagbevægelsen i samtlige lande i verden gennem lovgivning såvel som manipulation af offentlig opinion.

Menneskeretten er det liberale demokratis ret. Den dag vi har universelle rettigheder, der sikrer arbejderen en direkte relation til produktionsmidlerne og frugten af hans eget arbejde (som indtil videre stjæles som merprodukt af kapitalisten) så kan jeg gå ind for universelle rettigheder.

Mette Poulsen, Kurt Nielsen, Jens Kofoed, Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, Jesper Nielsen, kjeld jensen, Henrik Leffers og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

EU burde sikre lønmodtageres ret til at organisere sig, og derfor være et krav, på linie med "retsstat" og "overholdelse af menneskerettigheder", før et land kunne blive medlem af EU. -Og selvfølgeligt også være et krav i alle handelsaftaler der indgås!

Kurt Nielsen, Sven-Åge Westphalen, Janus Agerbo, Troels Brøgger, Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Mihail Larsen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Stig Bang-Mortensen

Ja undskyld, men jeg kunne ikke lade være med at forestille mig badeværelseseancen. I 1944 sad Roosevelt ret solidt fast i en rullestol.

Dennis Jensen

Det er et utrolig primitivt - men desværre udbredt - syn på menneskerettighederne, at først, når de er fuldt implementerede, vil man anerkende dem. Hvis bare der er enkelte, som overtræder reglerne, er de 'ikke universelle'.

Nå.

Så falder da enhver lovgivning til jorden, og vejen er banet for en junglelov. Overholder alle altid skattelovgivningen? Taler alle altid sandt? Er der ingen, som tæsker deres børn? Er der ingen, som stjæler andres ejendele? Er alle solidariske?

Nej, det er der ikke.

Men betyder det så, at vi fremover har ret til at snyde i skat, lyve, tæske vores børn, stjæle, være usolidariske etc. etc.?

Nej, det gør det begribeligvis ikke. Love er regulative; de tilstræber en retstilstand; og i det lange løb påvirker de også de sociale normer, så det at snyde i skat, lyve, tæske sine børn, stjæle, være usolidarisk etc. bliver udsat for moralsk fordømmelse og med tiden endda spontant opleves som 'unaturlige'.

Hvis alle tænker som dig - hvad får jeg individuelt ud af det? - så reduceres ret til magt. Man vil så kun acceptere rettigheder, som man selv får en umiddelbar fordel af. Det er faktisk den måde, borgerskabet (i marxsk forstand) har opfattet ret på. I stedet for at satse på og forsvare retten som en almengyldig idé og norm, så accepterer man (måske utilsigtet), at enhver er sig selv nærmest. Aat al ret er 'klassebestemt' - også, når den angiveligt har almenvellet for øje.

---

I øvrigt er menneskerettighederne ikke kun de borgerlige og politiske rettigheder, der blev nedfældet i FNs konvention i 1966; ved siden af den blev vedtaget en tilsvarende konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. I Europa blev der vedtaget en samlet menneskerettighedskonvention i 1992, der integrerer begge disse dele af rettighedskomplekset. Den er blevet en del af dansk ret, og hver enkelt borger kan påberåbe sig sine rettigheder i henhold til denne konvention og i sidste instans indstævne den danske stat for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det kan ikke være en progressiv, venstreorienteret politik af afvise menneskerettighederne, fordi de ikke altid efterleves. Det må i stedet være at kræve dem efterlevet - i det danske parlament såvel som i det europæiske. Man må være meget naiv, hvis ikke man kan indse, at det netop yder et grundlag for retssikkerhed, et værn mod magtmisbrug og en platform for politikudvikling. Hvis man virkelig vil forsvare de undertrykte og svage i samfundet, så er menneskerettighederne uundværlige.

(Det skader heller ikke, at man sætter sig ind i menneskerettighedernes historie.)

Lasse Schmidt, Kurt Nielsen, Sven-Åge Westphalen, Erik Karlsen, Troels Brøgger, Philip B. Johnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Andersen og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Det springende punkt,
det vil sige den NYE historiske faktor, omkring menneskerettigheder, konventioner og FN,
er de ekstremt høje befolknings tilvækster i Mellemøsten, Afrika og Asien..!

De mennesker der forfattede FNs menneskerettigheder, - og de relaterede konventioner, kom fra lande og stater med kun svagt voksende befolkningstal.

Skulle FNs menneskerettigheder, - og de relaterede konventioner, skrives på i dag,
ville de forhåbentligt indeholde nogle punkter om,
at befolkninger og regeringer i lande truet af overbefolkning, og de konflikter
som følger af overbefolkning,
skal undervise deres borgere i familieplanlægning og gøre prævention alment tilgængelig for hele befolkningen.

Hvor Menneskerettighederne beskytter den enkelte mod overgreb fra staten,

- burde en ny formulering af Menneskerettighederne,
indeholde nogle punkter der beskytter stater mod den kollektive virkning af enkeltindividers ansvarsløse mangel på familieplanlægning.

Se Menneskerettighederne i Wikipedia:
https://da.wikipedia.org/wiki/Menneskerettighederne

Se alle verdens befolkningsstatistik siden 1950 i World Population Review:
http://worldpopulationreview.com/countries/

Gustav Alexander

Mihail Larsen,

Hvor meget jeg end værdsætter dine indlæg, så er du altid fuld af undskyldninger for det neoliberale status qvo. Er du marxist tilhører du, som jeg ser det, højrefløjen af skabsfukuyamaister, for hvem et egentligt brud med det liberale samfunds præmisser virker utopisk.

Mange af dine kritikpunkter falder ved siden af. Jeg har ikke sagt, at jeg ikke anerkender menneskerettighederne medmindre de er "fuldt implementeret". Det er de jo, som det er nu, og min utilfredshed med dem stammer fra fraværet af kollektive rettigheder til lønmodtagere verden over. Uden økonomisk sikkerhed er menneskerettighedernes snak om "liberty" ligeså hul, som omtalen om selvsamme i den amerikanske uafhængighedserklæring.

Det er pudsigt at du ser egoistiske motiver i mit indlæg. Hvordan kan det være foranlediget af egoisme, når jeg netop argumenterer for en ny type menneskerettigheder, der skal være kollektive i stedet for individuelle? Menneskeretten som den eksisterer i dag kan aldrig løfte menneskets standarder, fordi den ikke selv sætter nogen. Så længe vi kun har rettigheder for individer, kan al slags dårligdom og krig hærge, da menneskerettighederne kun forpligter os til at behandle symptomerne. De underliggende problemer: stærke kapitalinteresser blandt multinationale selskaber og stater, behandles ikke.

Griber vi til vores nuværende Menneskerettigheder, kan vi kræve at Apple lader sine sweatshop daglejere organisere sig, men vi kan ikke forhindre Apple i at det forhindres i praksis. Ej heller kan vi gøre op med uretfærdighedens rod: Fabrikkens ejerskabsforhold som perpetuerer udnyttelsen og underbetalingen af arbejdskraften.

Jeg mener ikke at man som fukuyamaist kan kalde sig socialist. Så længe du anser et brud med liberalismen som enten umuligt eller ikke ønskværdigt, så må det tilhøre en afart af socialdemokratismen eller socialliberalismen.

Troels Brøgger

De farligste idealister er dem der ikke vil se det "vestlige" samfunds åbenlyse mangler og store udadrettede grusomhed i øjnene Rune Lykkeberg. Dem som konstant påpeger de eksisterende struktureres relative "udmærkethed".