Kommentar

Finansministeriet ønsker sig en forbedret ADAM

Finansministeriet vil styrke sine makroøkonomiske modeller, så regeringen får et bedre grundlag for at føre økonomisk politik
10. februar 2017

Finansministeriet skal give regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik. Det kræver blandt andet, at der udarbejdes fremskrivninger af dansk økonomi og konsekvensvurderinger af politiske udspil og reformer.

Til det arbejde anvender vi en række regneprincipper og økonomiske modeller. De videreudvikles og forbedres løbende for at sikre, at vores fremskrivninger og konsekvensvurderinger er så retvisende som muligt.

Som et led i den indsats har Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet oprettet en ny arbejdsgruppe, der med baggrund i den internationale og faglige udvikling på området skal udvikle en ny makroøkonomisk model.

Arbejdsgruppen får sin egen bestyrelse, som bl.a. består af professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen (formand) og rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. Den nye model skal i fremtiden danne ramme om de makroøkonomiske fremskrivninger og konsekvensvurderinger.

Bedre styr på adfærden

I Finansministeriet har vi i mange år brugt modellen ADAM som ramme for vores fremskrivninger og konsekvensberegninger. ADAM består for det første af et detaljeret regnskab for samfundets økonomi og de offentlige finanser. Det gør ADAM til et yderst værdifuldt redskab i ministeriernes arbejde, og det skal videreføres i en ny model. For det andet består ADAM af en beskrivelse af husholdningers, virksomheders og udlandets økonomiske adfærd.

Når udviklingen af en ny model sættes i gang nu, er det bl.a. pga. de metodemæssige fremskridt, som er gjort både før og efter finanskrisen. De har gjort det muligt at bygge makroøkonomiske modeller, der står stærkere end ADAM på beskrivelsen af den økonomiske adfærd. En lignende udvikling er i gang i andre nordiske finansministerier.

Et punkt med forbedringspotentiale er modellens evne til at vurdere økonomiens tilpasning efter en ændring i den økonomiske politik – f.eks. tiltag, der øger arbejdsudbuddet. Et eksempel kunne være den forøgelse af efterlønsalderen, som gennemføres i disse år. Disse såkaldt strukturelle ændringer har gennem de seneste 20-25 år haft stigende betydning i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.

Det har øget behovet for en model, som i højere grad end ADAM er gearet til at vurdere den samlede økonomis reaktion på strukturelle ændringer. Teknisk set er der behov for, at modellens samlede egenskaber i højere grad er bestemt af de statistiske (empiriske) erfaringer. I ADAM er det empiriske fokus på de enkelte adfærdsrelationer hver for sig, mens det resulterende samspil ikke er direkte empirisk funderet.

Bedre finanspolitisk grundlag

Et andet område, der med fordel kan forbedres, vedrører opgørelsen af finanspolitikken. Finanspolitikken og de årlige udgiftslofter fastlægges på baggrund af udviklingen i den strukturelle offentlige saldo, som udtrykker den underliggende stilling på de offentlige finanser. Det betyder, at der blandt andet renses for virkningen af, om økonomien aktuelt er inde i en høj- eller lavkonjunktur. En ny model skal indeholde sådanne strukturelle størrelser og bliver dermed et bedre redskab til fastlæggelse af finanspolitikken, end ADAM er i dag.

Et tredje punkt med forbedringspotentiale er såkaldte forventningsdrevne effekter af politiske tiltag. Hvis arbejdsudbuddet øges permanent, vil husholdningernes og virksomhedernes forventninger til henholdsvis fremtidig indkomst og efterspørgsel påvirkes anderledes, end hvis arbejdsudbuddet blot øges midlertidigt. Baseret på forventningerne til fremtiden vil husholdningerne og virksomhederne fra start reagere forskelligt i de to tilfælde. Nyere modeltyper kan – i modsætning til ADAM – selv tage højde for sådanne forventningsdrevne effekter.

Det er vigtigt at understrege, at vi i Finansministeriet allerede tager højde for de nævnte forhold, når vi bruger ADAM. Vores fremskrivninger og konsekvensvurderinger er derfor så retvisende, som det i dag er muligt. En ny model, der i mindre grad kræver, at modelbrugeren selv skal tage højde for vigtige aspekter af den økonomiske adfærd, kan imidlertid mere effektivt bidrage til transparens om antagelser og bagvedliggende mekanismer.

Vi ønsker en åben og konstruktiv debat i løbet af processen med at udvikle en ny model. Som et første skridt vil vi invitere økonomiske eksperter og andre interessenter til et opstartsseminar i løbet af foråret, når modelgruppen og bestyrelsen er kommet på plads og i gang med arbejdet. Indtil da kan modelgruppens opdrag findes på Finansministeriets hjemmeside.

Lars Haagen Pedersen og Mads Kieler er afdelingschefer i Finansministeriet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det neo-librale udgangspunkt om udbud må der ikke røres ved,heller ikke på lang/kort sigt den eneste forskel med det nye er at NEO bliver skrevet med stort. Det kan nok være at de klamrer sig til kuglerammen.

Peter Sterling

Eksperterne har åbenbart endnu ikke opnået tilstrækkelig indsigt i de mekanismer som gør, at Danmark hidtil har været et stabilt samfund uden større voldelige konflikter, de har ikke haft modet til at se de skræmmende realiteter i øjnene, såsom at milliardærerne har skabt Neodemokratiets tidsalder, det kommende valg i Frankrig, Brexit samt valget i USA.

Urolighederne i andre lande med større ulighed, kan med rette ses som udtryk for den dybe afmagt og frustration folk føler overfor nedskæringerne, eksperternes snæversynetheden er skadelig for Danmark og forhindrer en mere konstruktiv samfundsretning, for svigtet i regnemodelen gælder ikke mindst i social og velfærdspolitikken.

Velfærdsstaten var det vigtigste redskab imod krisen som opstod i 2008 på baggrund af finansvæsenets gambling med virtuel økonomi samt med boligmarkedet, velfærden virkede som en social stabiliserende buffer.

Politikerne har sammen med embedsmændene benyttet regnemodellen Adam til afmontering af velfærdsstaten, til skade for de ældre, de arbejdsløse, de fattige m.fl. dette har haft voldsomme konsekvenser for hundrede tusinder i bunden af samfundet, hvilket igen har ødelagt sammenholdet i Danmark.

I mangel på visdom bag modellen kommer samfundets konflikter til udtryk i adfærd uden for analysen, og uden at give indsigt i bagvedliggende motiver og impulser i samfundet, embedsmændene har sociopatiskt overtaget de neoliberales økonomiske politik, og deres adfærd dækker over en manglende evne til at omstille sig til en ny tid.

Eksperternes forsøg på seriøsitet og ikke mindst på at virke upartiske er kvalmende, særligt på baggrund af at Finansministeriet var en af hovedaktørerne bag svigtet i den sociale dimension efter valget 2013, embedsmændene griner hele vejen til banken, og deres ageren er på højde med den for Danmark destruktive propaganda lobbyorganisationen Cepos.

Vi bør tage de sidste årtiers fejlslagne politik op til revision og styrke samfundet efter den skandinaviske velfærdsmodel, dette er det eneste værn vi har mod den virtuelle stærkt voksende alternative økonomi finansvæsenet har skabt ved spekulation, udenom det reelle samfund. Det globale beløb for gemt offshore skattely løber op til $36 trillion, det er løst oversat over 252.000 milliarder kroner. http://www.taxjustice.net/2016/05/09/17103/

Nedskæringspolitikken har slået fejl, at skabe mere ulighed er simpelthen for farligt. Det er tid til at stille virksomhederne til ansvar, det er på tide at virksomhederne yder deres del, de ekstreme beløb som er tilført erhvervslivet må de nu investere i jobs - herhjemme vel at mærke.