Folk

FOLK

23. februar 2017

Pia Kjærsgaard

Engang var hun den mopsede hjemmehjælper, der ikke var stueren nok til magtens bonede gulve, men tidsånden ændrede sig – nok også fordi Pia ændrede den. Dagens 70-årsfødselar er nu Ridder af Dannebrog og Folketingets forkvinde.

Elizabeth Warren

I dag mødes USA’s slagne demokrater i Atlanta, Georgia. For at slikke sårene og indlede den lange kamp mod at genvinde politisk magt, med 2018-midtvejsvalgene som første mål. En ny partiformand skal findes – senatoren her har formatet. 

Nazi Paikidze

Man kan godt hedde Nazi til fornavn uden at være nazi. USA’s kvindelige skakmester har valgt at boykotte verdensmesterskabet i skak, der holdes i Iran. Modsat svenske politikere nægter hun at underkaste sig den stedlige hijabtvang.

René Redzepi

28 Michelinstjerner fik Danmark i går, men nul til restaurantchefen her. Kilder oplyser, at han dulmer sorgen ved trøstespisning af farseret musvit med grævlingeterrin, fynske skovmustæer og tissemyresauce på et leje af friske Færø-tidsler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer