Læserbrev

Giv min datter lov til at være dansk

27. februar 2017

Information skriver i artiklen »Er Naser Khader og Yildiz Akdogan ikke længere danskere?« (den 9. februar) om folketingsvedtagelse nr. 38, der i bund og grund definerer, hvem der er dansker, og hvem der ikke er.

Det bekymrer mig dybt, at Folketinget opdeler den danske befolkning i dem og os. Jeg er selv etnisk dansk, men min datters far kommer fra Ghana. Ifølge den vedtagne opdeling er min 17-årige datter ikke længere dansker, men skal kalde sig efterkommer af en indvandrer med ikkevestlig baggrund.

Men min datter er lige så dansk som mig. For bare tre uger siden analyserede hun i gymnasiet H.C. Andersens digt »I Danmark er født, der har jeg hjemme« og følte sig stolt over at være dansker.

Men nu er stoltheden væk. Hun mener, at regeringen har frataget hende sin identitet. Ikke bare som dansker, men som ligeværdig samfundsborger.

Og hvad bliver det næste? Hvad med hendes pas og hvad med hendes stemmeret? Jeg havde aldrig troet, at vi her i Danmark kunne synke til så formørket et menneskesyn.

Anita Ponti bor på Amager

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu