Læserbrev

Højesteret er for tilbageholdende

Debat
8. februar 2017

I lederen »De ni vise mænd og kvinder i den amerikanske højesteret har al for meget magt« (2. februar) skriver Rune Lykkeberg, at vi kan glæde os over, at den danske højesteret er mere tilbageholdende end USA’s højesteret og kun undtagelsesvist handler som forfatningsdomstol.

Men bør vi også juble, når skiftende regeringer krænker Grundloven, uden at Højesteret griber ind?

En forfatningsdomstols opgave er netop at kontrollere, om regeringen overholder Grundloven – som jo skal sikre borgernes frihedsrettigheder mod statsovergreb. For hvis Højesteret ikke gør det, hvem gør så?

Jeg mener, at den danske højesteret er for tilbageholdende.

Et eksempel er de 268 lovmæssige hjemler, som i 2015 – og tallet er sikkert steget – gav myndighederne adgang til privat ejendom uden retskendelse. Det viste tal fra Justitia samme år. De mange hjemler strider dog imod Grundlovens paragraf 72, som alene tillader »særegne undtagelser« fra reglen om boligens ukrænkelighed.

Rune Lykkeberg forstår tilsyneladende ikke nødvendigheden afchecks and balancesi et demokratisk magttredelt system.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her