Kronik

Der kan kun være trosfrihed for dem, der kan tøjle deres Gud

Vi kan sagtens klare os i århundreder uden at gå i kirke, for den kristne orden og moral er indlejret i os, vores samfund og hele vores opfattelse af frihed. Men vi skal lade være med at tro, at det kun er de andre, der er religiøse, og at vi kan rumme dem med vores udstrakte religiøse tolerance. Det kan vi ikke; det kan vores samfund ikke
Sognepræst på Lolland Henrik Gade Jensen, der er dagens kronikør, skriver, at det ikke gør noget, at der går årtier og måske århundreder, uden at vi går i kirke. For ifølge kronikøren var Jesu offerdød så effektfuld og de første kristne menigheder så kraftfulde, at der blev skabt en civilitet og orden med næsten vedvarende åndelig energi.

Sognepræst på Lolland Henrik Gade Jensen, der er dagens kronikør, skriver, at det ikke gør noget, at der går årtier og måske århundreder, uden at vi går i kirke. For ifølge kronikøren var Jesu offerdød så effektfuld og de første kristne menigheder så kraftfulde, at der blev skabt en civilitet og orden med næsten vedvarende åndelig energi.

Jacob Ehrbahn

3. februar 2017

Da Jesus var 12 år gammel, stak han af hjemmefra. Han gemte sig i templet i Jerusalem, og efter tre dage fandt forældrene ham.

»Hvorfor gjorde du sådan mod os,« spurgte hans mor. Men Jesus svarede frækt, at Josef ikke var hans far, for hans far var i himlen.

Det er et af de første ungdomsoprør. Far Josef blev ignoreret som autoritet.

Det var godt. Isak burde også have gjort oprør, da faderen ville ofre sønnen på bjerget. Abraham adlød blindt Guds vilje, og sønnen havde tilsyneladende ikke noget valg. Abraham kunne kun forestille sig at leve i overensstemmelse med Gud, come what may.

Jesus gik sin egen vej og fulgte ikke trop. Den guddommelige autoritet blev lagt uden for faderen og slægten.

Altomfattende eller privat

I leksikonet Den Store Danske forklares religion som så »altomfattende, at det nærmer sig det meningsløse at udskille begrebet«.

Det er svært at pege på noget, som ikke er religion eller religionsfrit eller neutralt. Hele tilværelsen får en religiøs tolkning.

»Religion er her snarest det totale livsmønster, f.eks. hos naturfolk, også f.eks. islam hævder at repræsentere et totalt livsmønster,« står der. 

Men det er ikke alt, hvad der står om religion.

Der står også, at religion kan forstås i en snævrere betydning, »i sekulariserede og pluralistiske samfund, f.eks. de europæiske og nordamerikanske«. Her er religion afgrænset og typisk i modsætning til viden og videnskab og politik og magt.

Men oprindeligt betyder religion en total tydning af tilværelsen

Når Abraham får besked på at ofre sønnen, gør han det.

Derfor kan man ikke, som mange tror i dagens Danmark, parkere religionen i privatsfæren. Det kan man kun for den protestantiske kristendom, som har udviklet sig side om side med den religionsfrihed, som den passer til som fod i hose.

Fintunet religionsfrihed

De vestlige samfunds religionsfrihed er kun religionsfrihed i den snævre betydning af ordet religion.

Det ville være mere forbrugeroplysende, hvis Danmark i stedet for at prale med religionsfrihed i Grundloven gjorde opmærksom på, at religionsfriheden fungerer bedst for protestantiske sekter, jødedom, en moderat katolicisme og visse østasiatiske religioner.

Vi har lige netop dén religionsfrihed, som passer til de religioner, vi har haft. I praksis er der ingen ret til at vælge enhver tro fra det store ocean af verdensreligioner, men kun en fintunet og snæver frihed til at benægte treenigheden eller at brødet og vinen i nadveren virkelig er Jesu blod og legeme, undlade barnedåb og vente på en ny messias.

For vi har ikke religionsfrihed i den første, altomfattende betydning. Og kan aldrig få det, for det kan intet fællesskab omfatte. Abraham må lære at tøjle sin Gud.

Anders Fogh Rasmussen formulerede det forbavsende klart og upåagtet som statsminister i 2005: »Frihedsrettighederne er ikke forenelige med en lovreligion, der vil diktere den troendes tilværelse fra vugge til grav. Men frihedsrettighederne er fuldt forenelige med at have en personlig religiøs opfattelse.«

Problemet er, at vi tror, at vores religiøse tolerance kan gælde alle.

Derfor giver mødet med totale religioner anledning til så store konflikter. Og årsagen er mest at finde hos os selv. For mennesker udefra er slet ikke i tvivl om, at danskerne er et ekstremt religiøst folkefærd og også i mere end den snævre betydning.

Danskerne strømmer i kirke juleaften, tænder masser af stearinlys, har pølsevogne på alle offentlige pladser, kalder deres børn Thomas, Matthias, Peter og Lukas, får skyldfølelse af at lyve, og sætter livet på spil for at fyre raketter og batterier af for at fejre år 2017 efter Kristi fødsel.

Men danskerne går selv rundt og forstår sig som ateister, agnostikere og svarer automatisk jeg-tror-ikke-på-noget. Religiøse er alle de andre. Dem med alle falbeladerne og gevandterne. Dem, der bliver radikaliserede.

»Skal vi have tæppe med, når vi skal bede?« spurgte en konfirmand engang præsten.

Frihedens begrænsning

Den religiøse tolerance er selv et religiøst produkt, og opstod på et tidspunkt, hvor staten havde overtaget Guds plads og derfor var tilstrækkeligt konsolideret til at tåle teoretiske dogmestridigheder. Før da var religionsfrihed farlig for staten. Den var som at lege med tændstikker i en krudttønde. Sådan så filosoffen Hobbes det. Sådan oplevede Europa det i 1600-tallet.

De første fortalere for en vis tolerance og religionsfrihed havde heller ingen illusioner. John Locke var ikke i tvivl om, at tolerancen kun udstrakte sig til varianter af protestantiske sekter. Mennesker, der benægtede Gud, ville man jo aldrig kunne stole på. Deres løfter var ikke underlagt nogen højere instans end deres eget forkælede Jeg. Katolikker havde deres statsloyalitet hos en fremmed magt, hvad også Bismarck anså for et problem.

Vi har altid været lidt mere naive i Danmark, fordi landet har hygget sig så solidt i smug i så mange århundreder og aldrig været plaget af religionskrig. Da D.G. Monrad skrev Grundloven i 1848-49, fik den også en paragraf med religionsfrihed. Det var copypastet fra den liberale tidsånd. For en liberal forfatning skal selvfølgelig have trosfrihed.

Så gik der kun et par år, og Monrad blev biskop, og så stødte han på mormoner i sit stift på Lolland-Falster. Og han blev ængstelig for deres agitation og mission blandt godtfolk på landet og måske blev de lokket til Saltsøen i Fristaterne. Heldigvis fandt Monrad løsningen, nemlig at anklage mormonerne for at genere den offentlige orden, fordi de tillod flerkoneri.

Historien viser, at frihed kan vi bedst tolerere, når den bliver brugt til det, som vi selv vil bruge den til.

Ordenen er ikke givet

Det danske demokrati med grundlov og frihedsrettigheder er et teokrati. Ligesom retsstaten, hvor borgeres loyalitet ligger hos staten og ikke hos familien og klanen, er et teologisk udtryk for, at Gud ikke længere er slægtens Gud. Man skylder Gud at tale sandt og være korruptionsfri.

Den liberale retsstat er også det mest abstrakte og åbenhjertede teokrati, fordi det tilbyder alle en plads, hvis de blot kan lære at tøjle og domesticere Gud, Jahve eller Allah. Der er trosfrihed i privatsfæren, og man kan med rette også kritisere denne Gud for at være dresseret og tæmmet og tilpasset kulturprotestantismen. Men man kan ikke bebrejde andre religioner, hvis de synes, ordningen strider mod og begrænser deres religionsudfoldelse.

Vores velordnede stat med en indre Gud er residualet af den mægtige Gud, som ofrede sig på korset, og som gav sig selv til os, så vi kan få fred og orden i staten og institutionerne. Gud kom ind i os og styrer os indefra. Retsorden, markedsøkonomi og velfærdssamfund blev de størknede resultater af Guds komme til verden.

Den største trussel mod vores samfundsorden er, når vi tror, det går af sig selv, at ordenen er givet, at moralen kan fortsætte, og at der ikke er anden virkelighed end Josef og tømrerværkstedet.

Derfor er folkekirken samfundets vigtigste institution, fordi den er næringskilden til at holde det hele i gang. Vi kan sagtens klare os årtier og måske århundreder uden at gå i kirke, for Jesu offerdød var så effektfuld og de første kristne menigheder så kraftfulde, at der blev skabt en civilitet og orden med næsten vedvarende åndelig energi. Men også kun næsten.

Og det hele begyndte, da Jesus som 12-årig trodsede sin far Josef og sagde: Min virkelige far er i himlen. Da opstod friheden til at tænke, tale og tro.

Henrik Gade Jensen er sognepræst i Gloslunde-Dannemare-Græshave-Tillitze pastorat, Lolland

Serie

Må man tro på noget?

Danmark er et kristent land, lyder det i debatter om alt fra kultursammenstød til velfærd. I regeringsgrundlaget står det direkte sort på hvidt. Men selv om kristendommen gøres til samfundsgrundlag, er det svært at få greb om, hvilken rolle religion spiller i Danmark. Religiøse argumenter dømmes ude af den offentlige debat, hvis de går længere end at konstatere vores kristne kultur. Hvad betyder det for vores evne til at finde svar på de spørgsmål, samfundet bøvler med?

Seneste artikler

  • Vi er mange, der har mødt Jesus, mærket en hånd eller talt med en engel

    22. februar 2017
    Mange advarede mig om, at jeg ville blive latterliggjort, hvis jeg fortalte om mit møde med Jesus. Men det er gået lige modsat. Det er, som om, folk trænger til et fællesskab, hvor de trygt kan tale om det guddommelige; det, der er så svært at finde ord for
  • Når man ikke kan vide, kan man tro

    13. februar 2017
    Religiøse argumenter er ikke i høj kurs for det moderne menneske. Det er vanskeligt at argumentere med svag logik i et videnstungt samfund. Men når vi løber tør for viden, og vores fornuft ikke giver tilstrækkelige svar, kan et religiøst livssyn være en rettesnor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britt Kristensen
Britt Kristensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

"Danskerne er et ekstremt religiøst folkefærd". Sikke en gang bavl. Vi er et af de mest sekulariserede samfund i verden og det er derfor vi har det så svært med ekstremt religiøse folkefærd og i særlig grad med muslimer der, som bekendt, har svært ved at begrænse religionen til privatsfæren. Når danskerne går i kirke juleaften og tænder stearinlys er det i de fleste tilfælde ikke så meget for religionens skyl, som for hyggens og traditionens og når vi skyder nytårskrudt af er det ikke så meget fordi der gået X antal år siden Jesus blev født, men fordi der er gået endnu et. Nytårsraketter er spændende (især for børn og barnlige sjæle) og en god anledning til at i bogstaveligste forstand at fyre den af og det har intet med religion at gøre.

Mette Poulsen, Tino Rozzo, David Hertz-Holm, Finn Bendixen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Begrebet "religion" kan defineres ganske kort som en"gensidig forbundethed" og sættes denne definition sammen med den mest genuine religiøsitet, må det være "en forbundethed med Skabelsen" der jo er ens for alle mennesker på Jorden og derfor burde begrebet ikke være årsag til forskelligheder men til fællesskaber.

Anton Engelbredt

Der er aktiv og passiv religiøs adfærd, vores adfærd er passiv. Vores religion er en del af vores kultur, vi ser den ikke da den er en integreret del af vores samfund. Islam som f.eks. ikke er en passiv, men en aktiv religion fra VORES synspunkt er derfor et stort brød at gabe over. Vi er ikke religiøse i Danmark, religionen dør år for år. OG tusind tak for det Marx, Nietzsche og vores helt egen Brandes!

Mette Poulsen, Finn Bendixen, Hanne Ribens og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Britt Kristensen

Vel er vi da rundet af kristendommen: "Du må ikke lyve", "Du må ikke stjæle", "Du må ikke slå ihjel".
Og så Jesus, der sammenfattede de ti bud: "du skal gøre mod andre, som du gerne vil have, de gør mod dig" "Elsk din næste som dig selv".
Det er ikke os, der dyrker og ærer Gud ved at slå så mange "vantro" ihjel som muligt. Mest effektivt ved selvmordsangreb og derved bliver belønnet af Gud i det hinsidige.
"Enhver er salig i sin tro"! Det har vi hidtil roligt kunnet efterleve. Men ikke så roligt længere.

Poul Sørensen

De nordiske guder og vores manglende tiltro til dem, har reddet os danskere fra at blive specielt religiøse. De nordiske guder var ikke perfekte og det var nogen man forhandlede med via medier og religiøse offringer og selvom man havde troet, at man havede fået en pagt med guderne i hus, så har guderne ofte sveget både i krige og med høsten osv. Odin var selvfølgelig specielt udskældt og vikinger havde et utal af negative øgenavne for Odin, som de selvfølgelig har brugt fligtigt når de har følt sig svigtet.
Vores forfædre har haft et noget ironisk forhold til guderne, om Freja sagde man, at hendes vogn var trukket af ti grise og det er selvfølgelig en reference til, at hun har kunnet sno de gamle grise om sin lille finger. Når der i de nordiske myther omtales en gris som blev severet hver dag, så har det nok også været en og andens vitige kommentar om ensiddig kost og en gris der blev severet lidt for mange gange, der er blevet flettet ind i beskrivelsen af guderne, som åbenbart syntes ensiddig mad var godt nok til menneskene siden man ikke har kunnet opdrive andet.
De nordiske guder var ikke så meget en religion som en beskrivelse af åndeverden, hvor man flettede ironi og humor ind omkring åndeverden. - Den form for religion fandtes alle steder indtil nogen skrev en fiktion om en Jesus kristus, som igen samtidige historiske kilder omtaler, men som åndeverden har haft foretrukket frem for eksempelvis de nordiske historier, hvor menneskene har moret sig over åndeverden.... her i Danmark forsatte vi dog med at holde en ironisk distance til åndeverden via de forskellige forestillinger om nisserne og de underjordiske osv. Danskerne har da også gjort sig morsomme over den kristne gud ved, at overmale kirke rummene med erigerede peniser, liderlige djævle og nøgne kvinder........ Alt det kommer nogen aldrig med i i en dansk kanon om hvem vi danskere egentlig er, men det burde det.... så folk ikke tror på alt muligt sludder og man forstår sig selv lidt bedre.

Niels-Simon Larsen

Vi har meget at takke teokratiet for, bl.a. den enorme apati over for klimaet og den stadig stigende temperatur. Det kommer fatfatteren slet ikke ind på.

Ironisk distance.
Alligevel skulle man helt frem til kunstneren Jørgen Thorsen, før der var nogen, der undrede sig over, at ét lem var sprunget over, da de andre blev sømmet fast på korset – det erigerede lem … ;-)

"...den kristne orden og moral er indlejret i os, vores samfund...
og "Derfor er folkekirken samfundets vigtigste institution...
Så er det mærkeligt, at lærere i folkeskolen i 154 år dagligt gennemtæskede eleverne.
Eller det er måske kristen orden?
Præster deltog jo også i mishandlingen og sørgede for som fødte formænd for skolekommissionen, i samarbejde med Danmarks Lærerforening, at mishandlingen ikke blev stoppet.
I regeringsgrundlaget står der at "Danmark bygger på kristne værdier"

Jens Thaarup Nyberg

".... oprindeligt betyder religion en total tydning af tilværelsen"
Nogen har brug for en gud, andre kender systemet.

David Hertz-Holm

Den kristne højrefløj (som Henrik Gade) bør snart se virkeligheden i øjnene erkende at deres romantiserede kristne danske "folk" ikke findes. Danskerne er netop oplyste nok til at være blevet agnostikere og ateister og Kristendom betyder jo reelt intet for de fleste. Nogle værdier som næstekærlighed/moral og hyggeritualer, såsom jul mm. har måske delvist udspring i Kristendommen, men de har jo forlængst overgået til at være universelle værdier, som man påtager sig refleksivt og ikke fordi man er kategoriseret som kristen. Samtidig bliver det jo hurtigt tragikomisk når den islamkristiske kristne lejr, så fremstiller Kristendommen som en religion der i modsætning ti islam giver frihed og tolerance, når man samtidig konstant også bomber debatten med reaktionære og formynderiske holdninger som udbredt homofobi, pointeringer af det blasfemiske i universel næstekærlighed, samt det dybt essentiatlistiske religionssyn omkring det kristne folk osv. der er i lodret modsætning til en kritik af en tilsvarende mangel på islamisk mobilitet. Deres eget syn på Kristendommens fortrinligheder i forhold til andre religioner, virker ærlig talt temmelig søgte.

Præster er så hjernevaskede, at de kun kan kommunikere i prædike-form: Bibelcitater og postulater, ingen argumenter.

Kristendom er ikke ophav til samfundets moral; men omvendt: Enhver religion er de politiske magthaveres opdragelses-institution. Putin og Orban har den 2. feb. 2017 på møde i Budapest vedtaget at styrke kirkelige organisationer.

Ligesom hestevogne og forlader-geværer var hensigtmæssige tidligere, var religionen det måske osse; men nu er tiden løbet fra fordummende, mellemøstlig oldtids-vrøvl.

Tolerance er ikke religionens gave til menneskeheden; men magthavernes ønske om ikke at spilde energi på at konflikter går i uproduktivt selvsving. Retsstaten er resultat af samme menneskelige snusfornuft. Velfærdsstaten er socialismens og ikke som uvidende og ublufærdigt påstået Guds gave.

Ytringsfriheden er opfundet af Jesus, fantaserer Statskirkens/Folkekirkens prædikant Henrik Gade Jensen i sin over-sælgende anprisning af kristendommen. Nej, Hr. Statsembedsmand, den er opstået i protest mod religiøs undertrykkelse og erkendelse af, at liberalt demokrati er den mindst ringe styreform.

Ytringsfriheden har stadig trange kår i det oppegående dødsleje, arbejdende museum Statskirken/Folkekirken. Præster har som de eneste danskere ikke ytringsfrihed i 2017. Hvis de sætter spørgsmålstegn ved at fiktionsfiguren Jesus er "undfanget ved helligånden" dvs den 12 årige Jomfru Maria er voldtaget af helligånden, Jesus gjorde vand til vin og tre dage efter kom ud af en hule, selv om man anså ham for død, så bliver de fyret af den ultraliberale kirkeminister Mette Bock.

Kommer hid, I piger små!
Disse højkirkelige genvækkelseskampagner for at holde på klubbens medlemmer dukker op med jævne mellemrum - også på denne platform til Oplysningens Fremme – det er lige så sikkert som amen i kirken … ;-)

Christian De Thurah

Poul Solrart Sørensen

Inden man forelsker sig alt for meget i nordisk mytologi, bør man huske på, at vores viden om den er begrænset. Hovedkilden er forfattet senere - af en katolik.

Sören Tolsgaard

Mange danskere er vistnok ikke længere religiøse i traditionel ”kristen” forstand, men snarere blindt troende materialister med reference til darwinismen og ateismen, hvortil kan lægges en intellektuel overbygning i form af politisk ideologi.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at mange er overbevist om, at der er mere mellem himmel og jord, og tror på reinkarnation eller genopstandelse i en eller anden form (og da materialisterne ofte er de mindst produktive, må genfødsel i høj grad finde sted i troende familier. Ja, man kunne fristes til at antage, at sjælen returnerer til en mere åndelig sammenhæng efter dødsprocessen).

Nå, men det gider materialisterne ikke beskæftige sig med, de vil hellere skabe mere vækst og større forbrug, ikke mindst af medicin og plastik-kirugi med henblik på afbøde de mange sygdomme, som følger af den materialistiske livsstil.

Nu har byrådet i Aarhus tilmed forbudt kønsadskilt svømning for kvinder i de kommunale bade, så kom ikke her og fortæl os, at vi er kristne, bonerte og blufærdige. Dette er et ideologisk fremskridt, der vil noget, vedtaget af et stort flertal af dansksindede politikere. Kulturhovedstaden er frisindet, og de kønsforskrækkede, som fastholder forældede normer, skal naturligvis kanøfles.

Så kan de lære det. Vores frigjorte og fuldstændig kønsneutrale livssyn er nemlig uden nogen som helst tvivl det eneste saliggørende, i hvert fald i den politisk korrekte verden, i verdens utvivlsomt allerlykkeligste land.

KUNSTEN OG NATUREN kan tilbyde det samme - og mere - end religion ang. det vi ikke ved, det spirituelle, det åndelige, mening, moral, visioner og gode råd om alle emner vores stenalder-hjerne efterspørger og emner som religionerne har kapret og misbrugt til menneskehedens fordummelse, hjernevask, voldelig-gørelse og underkastelse under de egoistiske politiske magthavere.

Link til artikel om kunst og kult fra min blog: FOLKEKIRKEN BLOG https://asketill.blogspot.dk/2015/12/kult-og-kunst.html

Jeg ved ikke, om det er et spørgsmål om religionsfrihed eller bare et spørgsmål om samfundets normer og regler over for religionernes ditto. Mit indtryk her fra Spanien er ikke, at danskerne ses som særligt religiøse, snarere tværtimod, hvilket nok både handler om, at vi ikke er det sammenlignet med så mange andre, og om at vi som kronikøren skriver, har placeret troen i privatsfæren. Men kronikken har vanen tro en slagside, der hedder islam, måske fordi det er den fremmede religion, vi har mest inde på livet i disse år. Hvis man som jeg bor i et katolsk land, så vil man se en kristen institution, der har meget stærke holdninger til, hvordan mennesker skal leve deres liv og som også gør sin indflydelse gældende i politik, hvor den kan. Da min kæreste så en gravid kvinde blive gift i en dansk TV-serie forstod hun ikke, hvordan det kunne lade sig gøre, dvs. hvorfor præsten ville vie parret. Så det er ikke kun islam, der har et problem med at kontrollere og diktere de troendes adfærd. Den tilbøjelighed findes i mange religioner, og handler til syvende og sidst om magt.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hele vores værdisæt eller store dele heraf er aflæggere af religionen - i vores tilfælde kristendommen. Korrekt, Jesu eksistens er ikke engang sikret, og alligevel slår 'hans' budskab igennem igennem årtusinder nu. Hvordan er det muligt?

Jeg er af den opfattelse, at det handler om en (intellektuel) evolutionær bevægelse. Og at den startede med at mennesker (i nuværende Mellemøsten) begyndte at frigøre sig fra diverse former for guder og overtro (dog ikke uden at erstatte dem med en ny form for overtro, som fx Marias ubesmittet undfangelse og mange andre fortællinger).

Også i middelalderen betød religion en "total tydning af tilværelsen", som jeg aktuelt kan læse i en biografi om Hildegard von Bingen (1098 - 1179). Religionen var fuldstændig internaliseret - dog ikke uden nytænkning og en betydelig frigørelse fra den blinde tro især i denne periode.

Jeg tænker, at vi mennesker i fx Europa i allerhøjeste grad står under indflydelse af de formidlede værdier uanset, om vi er os det bevidst eller ej. Og når selv kirkefolk og lærere har forbrudt sig eller forbryder sig imod disse værdier, så forbryder de sig imod vores fælles værdier. Dem, vi oprindeligt fik igennem en religion, der i sidste ende måske er en form for folkefilosofi.

Jeg vil gerne spørge forfatteren til artiklen, hvorfor han bruger vendingen: '....af Guds komme til verden.'? Dansk er ikke mit modersmål, og mine (danske) venner er splittet om spørgsmålet. Er det fordi du overfører en gammeldags måde at sige det på? Var det et bevidst stilmiddel eller skete det ubevidst?

Mine venner og jeg venter spændt på svar.

Den Stpre Danske er ikke det værste, lad os se imellem linjerne her i det citerede :
»Religion er (...) det totale livsmønster, f.eks. hos naturfolk, også f.eks. islam hævder at repræsentere et totalt livsmønster,« - 'religion kan forstås i en snævrere betydning, »i sekulariserede og pluralistiske samfund, f.eks. de europæiske og nordamerikanske«. Her er religion afgrænset og typisk i modsætning til viden og videnskab og politik og magt.'
Men oprindeligt betyder religion en total tydning af tilværelsen.

I modsætning ? Njaeee ... som supplement, gidt nok karakteriseret ved ikke at være forpligtet på videnskabelig metode i udsagnet, men stadig på at justere til evidens og statistik. Som en del af 'vidensindsamlingen', der herne skulle resultere i en 'total tydning af tilværelsen' - hen ad vejen, og som sådan labil.
Ikke i modsætning til viden og videnskab, men nok politik og magt. Derimod i markant modsætning til den troskulturelle religion, natur-religioner, tribale, race-tænkende, afsluttede, færdige 'totale livsmønstre'.
Når skoler underviser er de også forpligtet på evidens og statistik. Derfor vil man lede forgæves til dommedag efter en 'sekulært neutral' religionsundervisning, som ikke skriver 'idiot' på ryggen af elever som af én eller anden grund knytter an til troskulturel religion, hvis væsenligste repræsentation og synlighed i dagens verden stadig i skrivende stund er islam. Er det det sure show at erkende ? Egentlig ikke.

For mig er det sort snak (ikke til at forstå). Jeg tænkte først: Nå, et debatindlæg, de sorterer godt nok ikke noget fra. Men så så jeg, at "Dette er første artikel i serien" "Må man tro på noget?", og en uddybende tekst slutter: "Religiøse argumenter dømmes ude af den offentlige debat, hvis de går længere end at konstatere vores kristne kultur. Hvad betyder det for vores evne til at finde svar på de spørgsmål, samfundet bøvler med?".

Jeg læste HGJ én gang til, fra pølsevogne i Danmark til "Josef og tømrerværkstedet" ("Den største trussel mod vores samfundsorden er, når vi tror, det går af sig selv, at ordenen er givet, at moralen kan fortsætte, og at der ikke er anden virkelighed end Josef og tømrerværkstedet").

Jeg læste om Jesu effektfulde offerdød. Med "civilitet og orden med næsten vedvarende åndelig energi" til følge. Kun næsten.

"Må man tro på noget?" spørger serien. Gerne for mig, men der er godt nok ikke meget i retning af energi, der forplanter sig til mig ved denne læsning.

Det er selvfølgelig kært at tænke på den lille Jesus, der løber hjemmefra og vælger sin far i himlen. "Da opstod", siger dagens artikelskriver, intet mindre end "friheden til at tænke, tale og tro".

Vi kan nu i frihedsrus (samtidig civilitet og orden) lade hånt om Josef, bonusfaren, der i modsætning til gud i himlen var til stede under fødselen og på rejsen, og som nu i 12 år har lavet mad til familien, jf. kalkmalerierne.

Et spørgsmål dukker op: Hvem ville Jesus have valgt, hvis han vidste, at hans far nr. 2 ville lade ham klynge op og hænge i timevis på det grusomst tænkelige torturinstrument? Måske Jesus ville være enig med HGJ i hans udtalelse: "Abraham må lære at tøjle sin Gud".

Det ville dog i dødens stund have været for sent for Jesus, plus at så skulle hele bibelen skrives om, så havde vi ikke haft hans effektfulde offerdød, med al vor kristendom til følge.

Måske mere til kernen: Jesus gjorde det ikke, vel? han tøjlede ikke sin Gud, eller domesticerede ham... HGJ taler om at "tøjle og domesticere Gud, Jahve eller Allah". Men det som han ikke gjorde, det skal vi (eller de) nu gøre?

Jeg spekulerer på, om Jesus ville korse sig, hvis han hørte sådan en prædiken. Eller bare skære igennem, kort og fyndigt. Jeg tænker somme tider, når nogle af kirkens folk forekommer mig at tale dumt eller grimt - eller sort: Hvad ville en Jesus nu sige?

Den suppe må vi selv koge. Og det er godt at læse kommentarerne. Det varmer i en kold kirke. Jeg fik den idé, at hvis jeg skulle sidde under sådan en prædiken, hvor man jo ikke (med al den civilitet og orden) rækker sin spørgende finger i vejret, så skulle det da være i sådan en livlig forsamling af debattører.

"...tøjle sin Gud", en trykfejl? nej, det virker som en frisk idé. Jeg studsede også over HGJ's forklaring af ordet religion: "oprindeligt betyder religion en total tydning af tilværelsen". Jeg ved ikke, hvad det ordstudium egentlig gør for teologien eller i forbindelse med "de spørgsmål, samfundet bøvler med", men jeg læser mig i ordbøger til, at der hersker tvivl om ordets oprindelse ("Herkunft ungeklärt" ifølge Duden). Ordet blev før Kristus (fx af Cicero) brugt, som var det udledt af lat. relegere 'genlæse' eller tænke igennem, hvilket nok kan sammenlignes med HGJs "totale tydning af tilværelsen". Men de kristne skal fra omkring år 300 have forbundet ordet med lat. religare 'fastbinde' (og det er denne tolkning, som anføres i Den danske ordbog: ordret: 'fastbinding').

Man har vist almindeligvis forstået ordet religion som '(menneskers) binding t i l Gud' (jf. Duden) - eller 'gensidig forbundethed' (jf. Ivar Nielsens kommentar) - mens det, som HGJ synes at plædere for, er, at vi lærer at tøjle Gud, altså religion i betydningen '(menneskers) binding a f Gud'.

Glæder mig til fortsættelsen af serien. Og Herren hjælpe os med de spørgsmål, som samfundet bøvler med.

morten rosendahl larsen

Nu har ham gud jo ikke rigtigt givet lyd fra sig .....uanset hvad man kalder ham. Var det ikke på tide vi ændrede definitionen lidt....? Til "Gud er skabt i menneskets billede"...I stedet for den gamle med at "mennesket er skabt i guds billede, Så bliver tro til noget individuelt, i mellem den troende og sin gud...altså det universielle og ophøjede forsvinder og tro er derfor en helt privat sag. Og ikke noget samfundet, eller andre troende, hverken skal blande sig i eller tage specielle hensyn til.

Alt vi ved om guder og religion, ved vi fra mennesker.
Måske begyndede som et forsøg på at forklare verdenen, stivnede religion i dogmatik og blev til det åndelige mørke, der hér gives udtryk for.
Argumenter fra de der ikke er enige, vil formodentlig prelle af som vand på gæs. Måske et indlæg (hvis han ikke var død) fra P G Lindhardt kunne åbne en sprække, idet han ifølge "Den store danske", var kendt for sine udfald imod indadvendt kirkelighed, religiøs selv spejling og kulturel og politisk selvtilstrækkelighed.
Børn inddoktrineres indtil de som den kogte frø, måske ender som intoksinerede som Henrik Gade Jensen.

Poul Sørensen

Christian de Thurah
Jeg er fuldstændigt enig. Jeg har heller ikke flere følelser for den nordisk mythologi end jeg har fra kristendommen da jeg mener, at det er nøjagtigt de samme ånder/guder, som står bag begge religioner. Den forløjede undertrykkelse som Jesus kirken har stået for igennem tiderne er præcis den samme ånd, som jeg genkender i Loke. Odin som har alle mulige negative øgenavne hæftet på sig minder temmelig meget om en djævel hvis hobby det er at drikke om kap med mennesker.

Thor og Odin blev ikke fordrevet de tog bare et hvidt lagen på og kaldte sig gud jesus og helligånden og kaldte sig så hellige at de ikke måtte modsiges.... men det er stadig den samme åndeverden. Endvidere så tror jeg, at de mest intelligente "kloge koner og mænd" dengang selvfølgelig vidste at det var det samme regime af ånder bare i nyt kluns, men måske har syntes at den mere homofile type som Jesus repræsentere egentlig var en ydmygelse af guderne, som menneskene kunne nyde godt af. Dengang var der selvfølgelig mange individuelle kulter og nogen valgte at tro på guderne, men jeg tror man skal gøre sig klart, at man den gang kunne blive syg af så mange ting og høsten kunne nemt slå fejl af så menneskene som flest har brugt de forskellige øgenavne om guderne flittigt og man har holdt en afstand til dem. Læge også mærke til at guderne bor i midgård og menneskene bor i udgård og dermed andet sted end guderne, hvor imod at engle og Jesus går imellem menneskene og det udlægger jeg som at vikingerne har sagt "I ånder lever et andet sted en os mennesker så forsvind og lad os i fred". Man har været mere direkte imod den åndelige dimension, hvorfor ånderne valgte at skifte over til at kalde sig Jesus, gud, helligånden i stedet for Odin, Thor og Loke der er de tre hoved guder, hvor Loke er halvt jætte.
- Den nordiske mytologi minder mere om alle andre religioner med hensyn til at have flere ånder/guder med undtagelse af jødedom, kristendom og i nogen udstrækning islam, der har udvalgt en ånd som de satser på og kalder alle andre urene falske eller ikke eksisterende, hvilket gør det nemmere at hjernevaske folk imodsætning til religioner hvor mennesket bare starter på nye kulter og vægter de forskellige ånder lidt forskelligt og på den måde ganske smart også ser flere nuancer af den åndelige verden og åndernes indbyrdes relationer.
- Kristendommen ønsker at mane alt den viden om deres ånde verden i jorden, lige som de ønsker at undertrykke enhver viden om de prækristne religioner der anså gud for ond i store dele af Europa og som havde en mere erfarings baseret religion, hvor man var enige om at gud var ond og man diskuterede på hvilke måder, som man kunne formå gud til at gøre noget godt, via riter, ofringer, bøn osv. Kristendommen vendte det på hovedet og gjore menneskene til de onde og gud til at være god. Europa prækristendom kan finde noget ud af ved at slå de forskellige navne op i Herman Hesse's Guldmund eller Demian, hvor mange af disse prækristen guder nævnes.
---- Da jeg var barn blev det opfattet som meget nedsættende at kalde en anden for en ånd .... ånd var dengang en afledning af ond og man var sikker på der var ånder men var mere tvivl om præstens projekt om en gud kærlig gud....og hvis menneskene tænker sig om, så indser de, at det er bedre at arbejde ud fra virkeligheden end en ideologisk type religion som kristendommen.

Poul Sørensen

Eskild Nielsen
Enig det er sørgerligt at se at hjernevaskede præster fremhæves som nogen der taler om det åndelige...Præsterne repræsentere ikke oplysning om det åndelige tværtimod repræsentere de hjernevaske og undertrykkelse af sand indsigt... hvis man inde i en udvikling, hvor man mærker verden og den åndelige aktivitet, så er bibeblen det sidste man skal gribe til, der er mange udmærkede kloge mænd og koner og selvhjælpsbøger, der kan hjælpe en til at udvikle ens clairvoryante evner.