Læsetid 5 min.

Kan tøjvalg være skizofrent? Kan en holdning? Er du det måske?

Jeg har skizofreni, men jeg skifter ikke vilkårligt mellem forskellige personligheder. Den forestilling hører til i lægmands opfattelse af sygdommen. Her er den til gengæld så indgroet, at den har fundet vej til hverdagssproget og bruges til at stigmatisere psykisk syge
Mads Gade Hansen er skizofren og oplever, at hans diagnose misbruges til at forklare ting, der intet har at gøre med hans tilstand

Mads Gade Hansen er skizofren og oplever, at hans diagnose misbruges til at forklare ting, der intet har at gøre med hans tilstand

Sille Veilmark
17. februar 2017
Delt 3293 gange

En sensommeraften sidder jeg i solen på min lille altan, 19 år gammel. Øjnene vendt mod lave gule murstensbygninger med rødmalet træbeklædning, bambusbuske, et skraldeskur. Bogen i mine hænder har mistet min opmærksomhed. Jeg betragter gråspurve ved skuret danse om en brødkrumme, som stammefolk om et bål af dyreknogler og tørre kviste.

Et flygtigt øjeblik mærker jeg noget i mit baghoved. En besynderlig fornemmelse, der fremmaner tanker. Det føles, som om min hjerne har slået over på en ny frekvens, der kører samtidig med min egen. To spor, to indre stemmer. Jeg tager mig selv i at sidde der og lytte til en samtale mellem to bekendte inde i mit hoved.

Og så bliver det hele endnu mere … ja, bizart. Tanker smelter ud gennem mit baghoved og ned gennem altanens slidte trægulv. De drypper ned på underboens terrasse. Jeg ser det ikke, men jeg ved, at det sker. Jeg føler det.

Jeg retter blikket mod stedet, hvor gråspurvene før trissede rundt, og dvæler ved sanseoplevelsen. Mine håndflader er svedige. Jeg er fanget, forstenet. Uden fornemmelse af tid og sted lægger jeg bogen på bordet ved siden af smøgen i askebægret, der nu er forvandlet til en stang aske.

Jeg er hverken angst eller ængstelig, men forvirret som aldrig før. Og her går det for første gang op for mig, at noget er anderledes. Noget er galt. Aldrig før har jeg følt mig så meget ude af kontrol. Det er, som om jeg befinder mig i en alternativ virkelighed. En, der føles mere ægte end noget andet.

Som en slange gennem sivene

Da det, som vel må betegnes som et psykotisk øjeblik, er ovre, vinder obskure tanker indpas i min bevidsthed. Tanker, jeg ikke selv behersker. Længe har jeg følt noget krybe rislende som en slange gennem sivene ved bredden til mit sinds voldgrav. Noget gustent. Noget udefinerbart. Nu tvivler jeg ikke længere på, at jeg er infiltreret, forgiftet – jeg ved det.

En sætning går igen og igen i mit hoved, noget jeg engang har læst: Sindssyge er blot en sund reaktion på et sygt samfund. Hvad det egentlig betyder, er jeg ikke helt klar over, men som et selvforstærkende ekko gentages det rungende. Pludselig hører det op, og jeg sidder splittet tilbage. Jeg ser min verden falde sammen omkring mig og fælder lydløst en opgivende tåre, for nu ved jeg, at alt vil ændre sig.

Sådan stiftede jeg for første gang bekendtskab med skizofrenien – en sindslidelse jeg deler med ca. 30.000 andre individer i Danmark. Hvad diagnosen i virkeligheden dækker over, lader en skare af aktører i den offentlige debat til at have misforstået.

Jeg ser en madanmelder, der beskriver en ret fra en restaurant som skizofren.En politiker, der udtaler, at hun har en skizofren tøjsmag, hvorefter hun fortæller, at hun elsker både gummistøvler og fine kjoler.

Hermed bliver ordet skizofren tildelt betydningen af noget tvetydigt. Men man forstår jo præcis, hvad de mener, gør man ikke? Jeg gør.

Jeg tænker, at denne brug af ordet bunder i den gamle stereotyp om skizofrene, der vilkårligt skifter mellem forskellige personligheder. Men jeg tænker også, at den tankegang er misvisende, endda stigmatiserende.

Ikke dømt til osteklokken

Symptomer på skizofreni kan deles op i to kategorier – positive og negative. De positive symptomer manifesterer sig ved at lægge ting til verdensopfattelsen. Det er f.eks. at høre stemmer, have hallucinationer, opleve psykosomatiske fornemmelser, at dvæle ved paranoide tanker og have problemer med at skelne mellem det virkelige og det uvirkelige.

De negative symptomer er, når noget forsvinder fra dig. Det kan være mistede sociale kompetencer, svækket hukommelse, mistet evne til at glæde sig over ting eller generel træthed og ulyst.

Den mest udslagsgivende forskel på positive og negative symptomer er dog, at de positive i de fleste tilfælde kan behandles med antipsykotisk medicin. Det kan negative ikke, de må i stedet trænes væk, hvilket er en langvarig proces. En træningsstrategi til negative symptomer kan være kognitiv terapi, social træning, hvor man sammen med en betroet øver sig i at begå sig i offentligheden igen.

Tidligt i mit sygdomsforløb lod jeg mig fortælle, at det er hårdt at være syg, men endnu hårdere at blive rask igen. Nu overvejer du måske, om det overhovedet er muligt at blive rask. Er skizofrene personer ikke fortabte sjæle, der må leve et liv i en beskyttet bolig, i en osteklokke af psykotiske tanker og uden chance for at få et normalt liv? Nej, sådan hænger det ikke sammen.

På trods af en voldsom selvmordsrate blandt skizofrene er der faktisk lys forude for de fleste. Selvfølgelig er prognosen, ligesom symptomerne, forskellig fra individ til individ, men det er muligt at lægge diagnosen bag sig og få et normalt liv igen.

Det forudsætter imidlertid, at man er i stand til at leve et liv, hvor man passer på sig selv. Alkohol og narkotika fører med garanti ikke til noget godt.

Skræmmende stereotyp

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at en psykotisk person, som er uden kontakt til virkeligheden, kan være skræmmende. Men gad vide, om det, der skræmmer mest, ikke er den stereotype forestilling om personspaltning, som opstår af den måde, vi bruger skizofreni-begrebet på i almindelig sprogbrug.

På trods af, at den adfærd er spændende, hører den stort set kun til i fiktionens verden. Den korrekte betegnelse for personspaltning er i øvrigt multipel personlighedsforstyrrelse og er uhyre sjælden – og i øvrigt en helt anden lidelse.          

Den hysterisk morsomme komedie Jeg, mig og Irene med Jim Carrey i hovedrollen som personspaltet politibetjent er et udmærket billede på, hvordan medierne også har taget denne stereotyp til sig. Ja, jeg synes også, den er sjov, men jeg krummer næsten mine tæer af led af bar ærgrelse, når jeg indser, hvilket billede den er med til at skabe af lidelsen.

Principielt føler jeg mig ikke indigneret, når jeg hører personer bruge ordet skizofren på denne måde, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilke konsekvenser det har for os psykisk syge. Hvis nogen udbryder et ’er du sindssyg mand?’, tænker jeg ikke, at personen faktisk mener, jeg er sindssyg. Men det giver et meget godt billede af, hvordan negativt associerende ord stille sniger sig ind i sproget.

Ud over den forfejlede brug af psykiatriens begreber bærer medierne en del af ansvaret for det negative billede af skizofreni. Man hører kun om lidelsen, hvis en skizofren i psykotisk tilstand er sprunget ud ad et vindue fra 4. sal eller har myrdet sin familie med en sløv brødkniv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er for sent at redde begrebet fra den mildt sagt uheldige betydning, det har fået. Så hvad gør man? Måske er det i virkeligheden på tide at finde et nyt begreb for denne opslugende sygdom, der på grund af sine forskelligartede symptomer er så svær at definere?

Begrebet skizofreni var dækkende, dengang der ikke var nogen vej ud af sygdommen. Dengang man blev lagt i isvand i spændetrøje eller fik det hvide snit. Men i dag er virkeligheden en helt anden, kun ordet hænger ved.

Indtil psykiatrien finder på et nyt ord, kunne lægmand måske holde sig en smule tilbage med at bruge psykiatriens begreber i flæng.

Mads Gade Hansen er studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Colin Bradley
    Colin Bradley
  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Henrik Wagner
    Henrik Wagner
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Lone  Sæderup
    Lone Sæderup
  • Brugerbillede for Elisabeth Andersen
    Elisabeth Andersen
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Dan Jensen
    Dan Jensen
Colin Bradley, lars søgaard-jensen, David Zennaro, Henrik Wagner, Bjarne Bisgaard Jensen, Lone Sæderup, Elisabeth Andersen, Trond Meiring og Dan Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter  Hansen

Kære Mads.

"Indtil psykiatrien finder på et nyt ord, kunne lægmand måske holde sig en smule tilbage med at bruge psykiatriens begreber i flæng."

Du gør det rigtige! Du gør dig ulejligheden og reagerer gennem dette indlæg.

Men det er en hård opgave du og vi andre har, hvis vi forsøger at gøre op med stupide udtalelser fra vores omgivelser. Men du er ikke alene om at undres over sprogets brug, som kan såre og nedgøre omgivelserne.

Hermed til din information:

Ord rammer og sårer!
http://www.k10.dk/showthread.php?s=85b7ad7b6d021f1d8997f6664ac8770c&t=32591

Med venlig hilsen

En sygdomsbyrde

Christel Gruner-Olesen, Søs Dalgaard Jensen, John S. Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Nyberg

Jeg finder at mange med diagnosen Scizofreni skriver ualmindelig godt. Det får mig til at spekulere på hvor vores kultur havde været henne, hvis man havde medicineret vores største kunstnere ud af deres sygdom. Vi havde jo i hvert fald hverken haft Strindberg, HC Andersen eller Grundtvig. Blot for at nævne nogle.
Jeg er søster til en nu afdød scizofren ældre bror, som desværre forsøgte at dæmpe sin angst med narkotika. Da han døde tillod mange sig at ønske mig tillykke med, at der nu var et kors mindre i mit liv. Det føltes for mig som at få stukket en kniv i indvoldene. Han havde været min bedste ven i et alt andet end harmonisk miljø. Vi flygtede sammen, vi tævede hinandens fjender, vi filosoferede over tilværelsen på et meget tidligt tidspunkt, som mange børn jo gør, måske de fleste - og det var også ham, som i en alder af seks, da jeg erklærede at rød var min yndlingsfarve, belærte mig om at farven grøn rummede mange flere nuancer. Jeg har altid kunnet spore hans, i visse øjeblikke uforståelige udtalelser, tilbage til noget helt konkret, og ingen har som han overbevist mig om at psykiske lidelser kan være udsprunget af den simple årsag, at livet er blevet ubærligt.
Sådan er det for nogen, og i min brors tilfælde var hans første leveår fulde af sygdom og lidelse.
Ved hans død tænkte jeg, at nu kunne ingen og intet længere gøre ham ondt, men jeg vidste også at jeg nu havde mistet det eneste menneske, der kunne fortælle mig, hvem jeg var.

Peter Hansen, Søs Dalgaard Jensen, Britt Kristensen, David Zennaro, Trond Meiring og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anton Bentzen

Har sikkert været vanskeligt at skrive dette indlæg, men tusind tak for at du har gjort det. Og så i en så smagfuld tone med lejlighedsvise underfundige humoristiske beskrivelser :)

Apropos humor. Min erfaring, som borger med en 'psykologisk udfordring', har været at man kommer langt med humor og det i nogle tilfælde også kan bruges som en metode til re-socialisering. I det hele taget kunne man i psykiatrien kraftigt overveje de håbløst triste omgivelsers påvirkning på de borgere der søger en pause, fra dem selv og omverdenen, der. Kunne skrive spalte op og ned omkring hvad man kunne gøre anderledes, men i et autopoietisk system, er der nogle så grundlæggende selvreferentielle systemer, at det vil kræve en særlig indsats og system bevidsthed for at skabe reelle bæredygtige ændringer. Hvilket jeg ikke fornemmer der er politisk vilje til, hvorfor civilsamfundet og borgerne i vanlig stil må tage teten.

Udover det er det altid rart ikke at opleve at man er "Palle alene i verden", hvorfor tak for din/dit artikel/opråb. Ser frem til at læse flere af dine skriverier.

Kh A

Christel Gruner-Olesen, Søs Dalgaard Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Holmsgaard
Per Holmsgaard

Nå, -nu kan Steen Nielsen nok ikke læse dette, men hvis han kunne ville jeg sige farvel, selvtak, og hav det nu godt! Ærgerligt at et fint indlæg om hvordan sproget bruges, og og begreber nogen gange misbruges, tilsyneladende har ødelagt humøret hos en læser. Det er synd!

Brugerbillede for Thomas Krogh

Skizofreni, må være lidt som hvis ens underskrift var ens håndskrift. Det har ikke meget med virkligheden at gøre, men der er man.

Brugerbillede for mette alkjær

Tak for din kronik. Den beskriver på en virkelig fin måde hvordan sygdommen skizofreni føles indefra. Og så skriver du jo supergodt. Ikke dårligt både at have et budskab og et skrivetalent. Jeg håber mange vil læse det du har skrevet. Og måske vil du skrive mere, som vi kan blive kloge af.