Kronik

Den midtsøgende socialdemokrat er en truet art

Overalt i Europa svinger socialdemokratierne mod venstre. De har opgivet 1990’ernes forhåbninger om at give neoliberalismen et menneskeligt ansigt og er nu klar til et opgør med den. Men indre splittelse og EU kan let spænde ben for deres projekt
I europæisk sammenhæng bliver Mette Frederiksen som socialdemokrat mere og mere alene med sit manglende ønske om et grundlæggende opgør med neoliberalismen og sin tro på, at den socialdemokratiske markedsstyrede kapitalisme kan redde kapitalismen fra dens værste fejl.

I europæisk sammenhæng bliver Mette Frederiksen som socialdemokrat mere og mere alene med sit manglende ønske om et grundlæggende opgør med neoliberalismen og sin tro på, at den socialdemokratiske markedsstyrede kapitalisme kan redde kapitalismen fra dens værste fejl.

Sille Veilmark

9. februar 2017

Vi lægger måske ikke mærke til det herhjemme, hvor Mette Frederiksen ser ud til at rejse Socialdemokratiet efter nogle af de dårligste valgresultater i et århundrede. Men ser vi ud over Europa, er et socialdemokrati som det danske ved at blive en sjældenhed. I stedet er landskabet præget af nedgang, kollaps eller stærk venstredrejning.

Det seneste eksempel er det franske socialistparti, hvor outsideren Benoît Hamon vandt primærvalget. Han repræsenterer partiets yderste venstrefløj og går bl.a. ind for en 32-timersarbejdsuge, borgerløn og hård beskatning af formuer og robotteknologi.

Hamon slog i primærvalgets anden runde Hollandes premierminister, Manuel Valls, der førte sig frem som en klassisk Blair- og Clinton-inspireret ’fornyer’ med liberaliseringer af arbejdsmarkedet og andre markedsorienterede økonomiske reformer, der har mødt stor modstand fra fagforeninger og sociale bevægelser blandt franskmændene.

Alt tyder på, at 1990’ernes midtsøgende helte er ved at være fortid, for overalt i Europa er den såkaldte Tredje Vejs socialdemokratier i dyb krise.

Forvaltere af kapitalismen

Der er tale om et omkalfatrende skift hos de socialdemokratiske og socialistiske partier. De seneste 25 år har centrum-venstre været domineret af Den Tredje Vej, der kom frem med ledere som Blair, Schröder og Clinton.

Den var en reaktion på, at mange socialdemokratier var i dyb krise i 1980’erne. Globalisering, lavere vækstrater og pres fra en ideologisk højrebølge under Thatcher og Reagan, gjorde det sværere at gennemføre den form for velfærdsforbedringer og regulering af kapitalismen, som havde præget efterkrigstiden.

Socialdemokraterne omdefinerede deres opgave. I stedet for at kæmpe for at begrænse kapitalens magt, ville de nu være effektive forvaltere af kapitalismen. De ville selv gennemføre nedskæringer og privatiseringer for at skabe vækst. Til gengæld skulle Den Tredje Vej stå for en mere human implementering af reformerne samt en mere progressiv politik, når det handlede om køn, race og seksualitet.

Socialdemokraterne er slået ind på en markant ny kurs siden valgnederlaget og formandsskiftet i 2015. I dag stemmer Mette Frederiksen og partifæller oftere sammen med blå blok end med rød blok.
Læs også

Projektet gav i første omgang gevinst, og de nye socialdemokratier vandt mange sejre i 1990’erne og de tidlige 00’ere. Men efter finanskrisen i 2008 og den efterfølgende eurokrise løb det ind i problemer. I forlængelse af de dyre redningspakker til de europæiske banker blev de økonomiske krav til EU's medlemslande strammet meget, hvilket tvang socialdemokraterne til store sociale nedskæringer.

I forvejen havde euroen gjort det meget svært for europæiske regeringer at bruge pengepolitikken til at sikre beskæftigelsen. Og med krisen blev stabilitets- og vækstpagten strammet så meget, at det de facto også blev umuligt at bruge finanspolitikken.

Samtidig er socialdemokratierne truet af nye fremvoksende populistiske højrepartier. På grund af det indskrænkede politiske råderum er det muligt for partier som Front National og Dansk Folkeparti at fremstille sig selv som de egentlige forsvarere for de nationale velfærdsstater, samtidig med at de henter stemmer på udlændingespørgsmålet.

De moderne socialdemokratier er sat skakmat. Den Tredje Vejs forsøg på at lave markedsøkonomi med et menneskeligt ansigt er reelt taget af bordet i det meste af Europa. EU’s økonomiske krav, sætter i realiteten så stramme rammer, at man enten er nødt til at underkaste sig de herskende økonomiske doktriner fuldstændigt eller være klar til et brud.

Nedgang og venstredrejning

Præsident Hollande er et godt eksempel på socialdemokratiernes pressede situation. Han kom til i 2012 på løfter om en keynesiansk politik for at skabe arbejdspladser og højere beskatning af de rigeste.

Imidlertid løb han ind i en blindgyde i forhold til sine tiltag, hvor især EUs Finanspagt forhindrede Frankrig i at føre ekspansiv finanspolitik og samtidig tvang regeringen til nedskæringer. Resultatet var, at de franske vælgere i stort omfang vendte sig mod Socialistpartiet, og Hollande blev stærkt upopulær.

Den franske historie er langt fra unik. I Grækenland ligger det tidligere så dominerende PASOK omkring spærregrænsen, mens socialdemokratierne i Tyskland og Spanien er reduceret til juniorpartnere for et magtfuldt konservativt parti.

Ved valget i 2013 fravalgte de tyske socialdemokrater ligefrem at benytte deres flertal med Die Linke og Die Grünen og fortsatte i regering under Merkel. I England har Jeremy Corbyn udnyttet svækkelsen af den traditionelle partielite til at mobilisere nye, især unge medlemmer, til at overtage ledelsen af partiet. En bevægelse, der var tæt på at gentage sig hos demokraterne i USA med Bernie Sanders kampagne.

I dag er det stort set kun i Italien og Skandinavien, at 1990’ernes centrum-orienterede socialdemokrater udgør en reel magtfaktor. Mette Frederiksen bliver mere og mere alene med sit manglende ønske om et grundlæggende opgør med neoliberalismen og sin tro på, at den socialdemokratiske markedsstyrede kapitalisme kan redde kapitalismen fra dens værste fejl.

Tilbage til traditionerne

Det er ikke tilfældigt, at de mest spektakulære socialdemokratiske venstresving er foretaget i England og Frankrig. På nogle måder er den radikale vending i Labour og Socialistpartiet en tilbagevenden til tidligere traditioner. Begge steder så man i 1980’erne et stærkt forsøg på at rykke landet til venstre.

I Frankrig under Mitterands første år forsøgte socialisterne i samarbejde med kommunisterne at føre en venstreorienteret reformkurs med store forbedringer af lønningerne, nationalisering af vigtige virksomheder og udvidet velfærd.

I England havde Labour i 1970’erne en stærk venstrefløj under Tony Benn, der i begyndelsen af 1980’erne fik  presset Labour til at gå til valg på et program med vidtgående venstreorienterede reformer.

Meningsmålinger har vist at ikke kun tidligere Labour-vælgere, men også partiets medlemmer er ved at miste tilliden til Jeremy Corbyn.
Læs også

Erfaringerne fra dengang peger dog også på de to største trusler, mod et forsøg på at genopfinde socialdemokratiet fra venstre: indre splittelse og EU.

Den indre splittelse så man i England, hvor valgprogrammet fra 1983 betød, at højrefløjen skallede af, og dannede det kortlivede SDP, der splittede venstrefløjsstemmerne, så Thatcher trods tilbagegang kunne høste en jordskredssejr.

I Frankrig havde Mitterand noget større succes med sit valgprogram fra 1981. I begyndelsen var det relativt populært, men han mødte hurtigt massiv modstand fra mange virksomhedsejere, som følte sig truet af øgede omkostninger og skatter, og økonomien blev snart truet af kapitalflugt. I EU’s indre marked med fri bevægelse for varer og kapital, var der meget lidt regeringen kunne gøre mod denne udflytning af penge og arbejdspladser, og i 1983 valgte Mitterand at lave en U-vending og slå ind på en langt mere markedsliberal linje for at gøre virksomhedsejerne tilfredse.

EU er akilleshælen

Det er præcis de samme udfordringer, de nye venstredrejede socialdemokratier står over for i dag.

Den indre splittelse har allerede slået igennem i Labour. Denne gang er der dog ikke tale om en reel opdeling af partiet. Men siden Corbyn blev formand, har parlamentarikere fra Blair-fløjen modarbejdet ham, og i 2016 forsøgte man et kup, som dog slog fejl.

Resultatet er, at Labour fremstår som et parti i indre opløsning og befinder sig meget langt fra magten. Noget lignende kan let ske i Frankrig, hvis Hamon ryger i clinch med partiets gamle garde.

Hvis et af partierne skulle få succes med at erobre magten – hviket intet tyder på vil ske i den nærmeste fremtid – vil det dog stå over for endnu større udfordringer fra EU-systemet.

Ikke bare kan en venstreorienteret politik, der går op imod stærke kapitalinteresser, betyde flugt af kapital og arbejdspladser, men euroen gør det også umuligt at føre en selvstændig pengepolitik, og EU-aftaler som finanspagten, sixpack og two-pack giver den økonomiske politik snævre rammer.

Rune Møller Stahl er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Serie

Oprøret

Den vestlige verden befinder sig i en politisk krise. Da den nationale højrebølge voksede frem, prøvede mange at ignorere den og de politiske problemer, der gav den medvind. Derefter forsøgte mange at forstå den, ogde politiske mainstreampartier forsøgte at kopiere den. Men tilslutningenfortsatte med at vokse. Nu advarer selv eliten fra Davos til Danske Bank om den økonomiske og politiske krise, som har givet populisterne overtaget.

I år går Holland, Tyskland og Frankrig til valg. Hvordan ruster venstrefløjen og de gamle partier sig til den kommende test af populisternes styrke?

Information besøger i ny serie oprøret rundt om i Europa.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • ulla enevoldsen
  • Peter Wulff
  • Anders Graae
  • Torben K L Jensen
Hans Jørn Storgaard Andersen, ulla enevoldsen, Peter Wulff, Anders Graae og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet er at de danske socialdemokrater bare ikke er sociale, eller demokrater for den sags skyld. Offentlighedslov, partistøtte og konkurrencestat. Farvel og tak S!

Allan Stampe Kristiansen, Britt Kristensen, Egon Stich, ulla enevoldsen, Søren Roepstorff, Jan Kønig, Flemming Berger, Morten Blicharz Nielsen, Henrik Nielsen, Hans Larsen, morten rosendahl larsen, Jeppe Petersen, Jørgen Wassmann, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det er underligtg at de ikke har taget et Bernie hint. De plejer ellers art ligge tæt på demokraternes slipstrøm.

Christian Lucas,
Måske netop derfor. De følger Clinton og højrefløjens hægemoni. Ligeledes med deres modstand mod Corbyn. Som en artikels titel fornylig lød, socialdemokraterne skal dreje til venstre, ellers er det ikke engang socialdemokrati, vil jeg tilføje.

Britt Kristensen, ulla enevoldsen, Jørgen Wassmann og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvad fanden er det for en gold kritik der kommer på en særdeles fin analyse af socialismen vilkår indenfor de socialdemokratiske partier i Europa - nu hvor forsøg på en venstredrejning af Socialdemokratismen er det bedste bud på en effektiv indflydelse på den førte økonomiske sparepolitik inden for EU - Socialkammeraterne kunne begynde med at alliere sig med venstrefløjen i stedet for at modarbejde den og tag feks. Tyskland hvor Martin Schulz er blevet kanslerkandidat - en handlingens mand der kunne danne en flertalsregering (eller en mindretalregering) med Die Grüne og Die Linke og det burde ske i alle lande der har gamle socialdemokratiske partier i erkendelse af de gamle tider hvor Socialdemokratierne var toneangivende er slut,finito for altid og må forklare de potentielle vælgere hvor de reelt står i kampen mod neo-liberalismes ødelæggende sparepolitik og privatisering af fælles værdier og institutioner.

Britt Kristensen, ulla enevoldsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Wulff, Jakob Trägårdh, Jørgen Wassmann, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kære Mette Frederiksen
Du lever i 'La-la land'.

USA vil i dag som Danmark de sidste ethundrede år sikre, forbrugsdrevet økonomisk vækst, på fossilbrændsel afbrænding, der er en eksistentiel trussel imod menneskeligheden.

1896 kom der en nyhed, der ændrede verden for altid.
Sandheden om den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden Svante Arrhenius (1859-1927), beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

I 1920 foreslog Arthur Pigou en tillægspris for CO2 udledning, på alle solgte vare, der afspejlet værdien af skaden udledningen forsager.

"Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions."
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

Husk på 20% af vores danske energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug er ikke elektrisk energi forbrug.

Kære Mette Frederiksen du skal ikke se det vedhæftede link, hvis dit job og din fremtid afhænger af, at din tro på, hvad du siger er rigtigt, hvis du ser det alligevel, risikere du at skulle bruge flere minutter, på at lulle dig tilbage til 'la-la land' og igen drømme om den nye bil og den fladskærm, du har kikket på.

Det skal nødigt sætte sig fast i vores hoveder, at hvergang man flyver, tages maden ud af munden på et barn, det kan ingen holde ud, at tænke på til dagligt vel?

Det er vel snart tid til, at genoprette tilliden til fremtiden for os alle og kære Mette Frederiksen, få stoltheden tilbage og kunne se sig selv i øjnene, når vi taler om vores yngre familiemedlemmer, børn eller børnebørns fremtid.

Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

PS.
Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden
1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."

Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

Fra link:
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser. Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."

Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sa...

Britt Kristensen, ulla enevoldsen, Søren Roepstorff, Jakob Trägårdh, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvad hjælper det egentlig også i første omgang, at forsøge at give neoliberalismen et menneskeligt ansigt, når nu dens hjerte er umenneskeligt?

Allan Stampe Kristiansen, Vibeke Hansen, Britt Kristensen, Egon Stich, ulla enevoldsen, Niels Duus Nielsen, Henrik Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Jørgen Wassmann, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan forsvare 3. vejs-socialdemokratismen i lande som USA og UK, men det bliver stort set umuligt på kontinentet, hvor f.eks. Danmark havde en socialdemokratisk-radikal regering og lagde ud med en klassisk velfærdspolitik, for blot året efter at ændre den i neoliberal retning og med stærk indfasning af NPM i den offentlige sektor. Det samme gjorde sig gældende med Schröders SPD-regering, der som bekendt siden har været ude af stand til at genvinde regeringsmagten, og som ydermere er blevet splittet i et mere klassisk venstreorienteret socialdemokrati.
Pointen er, at der ingen påtrængende ydre grund til paradigmeskiftet var, fordi man i forvejen besad regeringsmagten.

Allan Stampe Kristiansen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Man får opfattelsen af at Mette Frederiksen er stædig og elitær..... hvem var det lige der gik på røven med hult drøn med den kombination.... hilldurikke .... neeeejjj... Hilelitær...Hillemail.... Nå det er væk, lige som så meget andet, der ikke kan fornemme hvilken vej vinden blæser. :(

Jørgen Wassmann

GYLDEN artikel af guld !
Og gode kommentarer.
DERFOR er jeg ikke længere en god socialdemokrat.

Allan Stampe Kristiansen, ulla enevoldsen, morten rosendahl larsen, Peter Wulff, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det helt store problem for socialdekokraterne og deres potentielle vælgere, som der burde kunne være mange ihukommende bl.a. opbygningen af velfærdssamfundet, er spørgsmålet: Hvad vil socialdekratiet, hvad står de for, her tænkes ikke på programerklæringer men ren og skær realpolitik.

Før dette besvares sker der ingenting hverken med deres troværdighed eller deres position

Poul Sørensen

Jeg har skrevet det før og vil gerne gentage det: Det er nødvendigt, at tage et kig på de socialdemokrater der tegner partiet og så spørge sig selv om der er nogen af dem, der er i stand til at tegne et selvstændigt troværdigt nytænkende socialdemokratisk projekt, der kan overdøve højrefløjens islamofobiske frygt politik. Det skal være en der er engageret og altid velforberedt. En socialdemokrat der er parat til at sætte sig ind i folks problemer snarere end at lade sig styre af eget eller en spinddoktors spin....
...lige umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om socialdomkrat som jeg har tiltro til at kan stå i spidsen for noget seriøst nytænkning med bund i virkelighedens verden og det er Pernille Rosenkrantz-Theil.
- som Clinton en gang har sagt, hvis man vil have et job udført, så må man finde den kvinde/mand der kan udføre arbejdet.

Ole Christiansen

Så længe politikerne er akademikere, uddannet til at være politikere, tænker de alle i de samme baner og kan ikke se nye veje.
Nytænkning er altid kommet fra bunden og vokset sig op gennem systemet.
Så hvis socialdemokraterne vil finde en ny linie, er de dælen dulme nødt til at begynde at lytte til folket, istedet for deres studiekammerater.
Karismatiske stærke "statsmænd" skabes ikke ved at læse jura på et institut fjernt fra folket
Bliv dog et folkeparti !

Allan Stampe Kristiansen, Einar Carstensen, Henrik Nielsen, Britt Kristensen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Jan Kønig, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

"De moderne socialdemokratier er sat skakmat" skriver forfatteren

Ja, eller også er der bare ikke behov for dem længere i et moderne vestligt samfund?
I stedet for som kamæleoner med designerpolitik, at søge hen hvor spotlyset er, kunne de vel fastholde deres overbevisning og se, om det appellerer til vælgerne i vores demokrati.
Ellers er det vel bare at sælge sin sjæl i jagten på egen vinding, magt og position?

John Christensen

Philip B. Johnsen............Kan være se at skoven for bare træer.

Er det samme identiske indlæg du har i alle debatter?

Jeg er for længst stået af på at gennemse hele din kommentar, jeg har også et arbejde og andet at passe. Må jeg opfordre dig til at variere argumenter og sørge for at være en smule "Disruptiv". Tror bestemt flere vil kunne forenes i dine udmærkede pointer, hvir vi ikke skal have hele pakken hele tiden. Det bliver trættende, synes jeg - og sådan behøver det ikke være hvis du da selv vil?
Jeg kan hurtigt skrolle videre, så du kan gøre som du lyster!

John Christensen

Hvis Socialdemokratiet og dermed Mette Frederiksen vender i EU-politikken, så vil de potentielt have en ny chance for at mobiliserer vælgere, mener jeg.

Sikke noget vrøvl i øvrigt - når pressen hævder at politikkerne forvalter markedskapitalismen - det er da lige omvendt!
Kapitalisterne gør hvad der passer dem, og politikkerne koncentrerer sig om, at smadre velfærdsystemet - så der ikke er nogen vej ud af hamsterhjulet for de besiddelsesløse.

John Christensen,
Philip B. Johnsen vil vel bare gerne udberede de i sandhed vigtige budskaber mest mulig, og det lykkes han da meget godt med, ihvertald i denne avis. Så kan andre jo tage sig af "disruptionen", eller hvad der nu er deres bord.
Jeg vil lige gentage mig selv fra en anden tråd :
Det der ikke er værdt at gentages, er hellere ikke værdt at siges den første gang.

En rigtig god analyse med den undtagelse, at EU ikke kun er muren for socialdemokraterne, men for al politisk aktivitet, rød eller blå. Hvornår har centralisering nogensinde været til gavn for menneskeligt fremskridt ?

Vi har flyttet initiativet til al lovgivning ind bag gardinerne, væk fra borgerne. Et diktatur er og bliver - et diktatur. Stop det.