Læserbrev

Det multikulturelle samfund er kommet for at blive

18. februar 2017

Information citerer i artiklen »FN kritiserer den danske danskhed« Chr. Langballe fra Dansk Folkeparti for at sige, at »det syn, som ligger bag det multikulturelle samfund – og den multireligiøse ideologi – har spillet fallit« – det er vist det, der nu til dags kaldes for ’alternative fakta’.

Det multikulturelle og multireligiøse samfund, som vi lever i, er en uafviselig realitet, der ikke kan rulles tilbage til fordums kulturelt og religiøst mere homogene samfund – hvad enten vi bryder os om det eller ej.

En oplagt forventning til vore politikere må derfor være, at de lægger sig i selen for at skabe de bedst mulige rammer for en så vidt mulig frugtbar sameksistens og dynamik inden for denne multikulturelle virkelighed – i stedet for at forplumre denne krævende opgave med billig demagogi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Magnus Vebberup

Hvordan kan blandingsforholdet 93 % og 7 % blive til "multi"?

Der er vist tale om falsk varebetegnelse, baseret på ideologi fremfor simpel matematik og etymologi.

Hans-Micael Søndergaard

Jeg er enig med forfatteren. Jeg er uforstående overfor alle de, der benægter fakta. De politiske og kulturelle chok i 1814 og 1864, da vi gik fra at være et flerkulturelt kongerige til en tilsyneladende mere homogen småstat, har betydet, at vi spejler nutiden i perioden først og fremmest efter 1864. Indtil midt i 1970'erne var det muligt at bevare illusionen om folket, som en statisk størrelse. Jeg værdsætter Ole Bornedahls forsøg på at korrigere de mange fejlkonklusioner, der blev draget efter 1864 på det sociologiske og kulturelle område. Den nationalisme, der afløste den enevældige kongemagt, grundlagde en en politisk konsensus, der siden skabte 'Folket' som en uimodsigelig enhed. Udlængslen fra de snærrende bånd fra det lille lukkede Danmark var dog tilstadighed stor. Uddannelse, forskning, dannelsesrejser, udveksling af idéer, handel og kulturudveksling, teater, musik først og fremmest med Tyskland fortsatte 1864 tiltrods. Det var først midt i tresserne at arbejdsmigranter og senere familiesammenføring med de 'fremmede' arbejdere tvang 'folket' til at spejle sig i de fremmede. De kom med en fremmed religion, fremmede skikke og vaner, nogle af de synlige forandringer i gadebilledet var først og fremmest kulinariske. Den kinesiske grillbar, den tyrkiske købmand, kebabbaren, den tyrkiske klub med æblethe og vandpiber. Klubberne og indvandrernes skarpe skel mellem det sociale liv for mænd i det offentlige rum var fremmede for 'danskerne' men de var en nyskabelse fordi de udfordrede danskernes private sociale rum. Det betød en ny forståelse af multikulturel. I forskningen begyndte man at forske i mindretals kulturer, ungdomskultur, arbejderkultur, kvindekultur, etnisk kultur, sproglige mindretal osv. Den monolitiske forståelse af 'Folket' blev udfordret og der opstod nye møder og dialoger mellem forskellige 'danske' kulturer. Vi har altid været et multikulturelt land helt tilbage til jægerstenalderen, brænzealderens Egtved-pigen er jo som bekendt fra Sydtyskland. Forskellige religiøse mindretal har fået asyl i Danmark i 16. og 1700 tallet. Fremmede håndværkere fra Sydtyskland tog deres katolicisme med til Norge og Danmark. Professionelle specialister indenfor skovbrug, mineindustri, klæde- og linnedfabrikation. Metalindustri, ingeniører og brygmestre osv. alle kom de med forskellige nye skikke og vaner, som vi idag betragter som en naturlig det af danskheden. Så lad fornægtelsen af det farlige flerkulturelle Danmark forstumme. Om 100 år vil ingen kunne forstå den fremmedfrygt, der fulgte med fornægtelsen!

Jens Erik Starup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar