Klumme

Vi sælger jo heller ikke Forsvaret til en ’shariasheik’, bare fordi det giver underskud

Vi sælger energi til Goldman Sachs og vores vaccineproduktion til en, som Ekstra Bladet kalder ’shariasheiken’. Det regerende Danmark er tilsyneladende så optaget af at forsvare virksomheden Danmark, at de ikke tænker på, at nationen ikke er en forretning, og at suverænitet ikke er noget, man sætter til salg
De danske institutioner bliver anskuet som virksomheder, og nationen bliver til en stor forretning. Og hvis vi taber penge på det, skal det sælges fra.

De danske institutioner bliver anskuet som virksomheder, og nationen bliver til en stor forretning. Og hvis vi taber penge på det, skal det sælges fra.

Jens Dresling

18. februar 2017

Rettelse: I en tidligere version af artiklen skrev vi, at "Alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten stemte for, at vaccineproduktionen på Statens Serum Institut blev solgt til et firma, som hedder AJ Biologics." Dette er ikke tilfældet. Også SF og Alternativet stemte imod. Vi beklager - og dette er rettet nedenfor.

Det er ikke, fordi Danmark ikke har taget Danmark alvorligt. De sidste mange år har handlet om den danske model, og hvordan vi kunne bevare den, de danske værdier, og hvordan vi kunne forsvare dem, og den danske kultur, og hvordan vi kunne beskytte den. 

Vi har talt meget om, at EU ikke skulle have for meget magt i Danmark, og vi har haft intense, væsentlige folkeafstemninger om suverænitetsafgivelser. Vi vil selv bestemme i Danmark.

Men et eller andet er gået galt. For i samme periode har vi solgt ud af den danske suverænitet.

Ekstra Bladet har den seneste uge kunnet afsløre, hvem det var, vi i sommeren 2016 solgte den danske vaccineproduktion til.

Det var ellers ikke et kontroversielt salg: Bortset fra Enhedslisten, SF og Alternativet stemte alle partier  for, at vaccineproduktionen på Statens Serum Institut blev solgt til et firma, som hedder AJ Biologics. Salget blev sat i gang af den socialdemokratiske regering og afsluttet under den borgerlige regering. Og det blev forklaret af daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V):

»Nu kører virksomheden videre i privat regi, og det er set ud fra en økonomisk betragtning en god løsning for den danske stat, som slipper for et stort årligt underskud«.

Staten slap for en virksomhed, som gav underskud, da de solgte den videre. Ligesom det var en god forretning at sælge dele af vores energiforsyning til Goldman Sachs, og det skulle være en god forretning at sælge statens kobbernet til telekommunikation og Københavns Lufthavn.

De danske institutioner bliver anskuet som virksomheder, og nationen bliver til en stor forretning. Og hvis vi taber penge på det, skal det sælges fra.

Vaccineproduktionen var ikke profitabel, og så blev den solgt for en pris, som man ikke engang kan købe en landsholdsangriber for: 15 millioner kroner. Ekstra Bladet har i denne uge afsløret, at staten i forbindelse med salget brugte 14 millioner på en konsulent og 16 millioner på et advokatfirma. Det var med andre ord et underskudsgivende salg, som involverede kloge hoveder i den urbane overklasse.

Ekstra Bladet har også undersøgt, hvem der ejer AJ Biologics. Det gør det saudiske familiedynasti Aljomaih Group, som skulle være fortalere for sharia og støtte Det Muslimske Broderskab finansielt. ’Shariasheikhen’ kalder de på Ekstra Bladet den mand, som leder familiedynastiet.

De har afdækket dynastiets uheldige forbindelser til organisationer, som vi ellers officielt tager afstand fra. Regeringen har forsikret, at den sandelig ikke er tilhænger af den måde, de gør tingene på i Saudi-Arabien, og at den bestemt ikke bryder sig om Det Muslimske Broderskab. 

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har antydet, at der ikke ligefrem stod andre købere i kø, så man havde ikke mange muligheder. Vi må forstå, at de højkompetente advokater og konsulenter ikke har kunnet finde andre købere end ’shariasheikhen’.

Det er blevet en skandale om, hvem vaccineproduktionen er solgt til. 

En anden skandale er, at vi overhovedet sælger ud af fundamentale ydelser som produktion af vaccine, der skal beskytte befolkningen mod vira, bakterier og endda eventuelle bakteriologiske terrorattentater. Det regerende Danmark er tilsyneladende så optaget af at forsvare virksomheden Danmark, at de ikke tænker på, at nationen ikke er en forretning. 

Der er institutioner, der koster penge, men som sikrer vores suverænitet. Forsvaret sælger vi jo heller ikke til Goldman Sachs eller den såkaldte ’shariasheik’, bare fordi det giver underskud.

En suveræn stat bestemmer over sin egen energiforsyning, så den ikke overlader magten til at tænde og slukke for energien til vilkårlige markedsaktører. Og en suveræn stat regerer over sin egen lufthavn, så den kontrollerer landets flytrafik, og den regerer over sin egen produktion af vaccine, fordi det hører med til at beskytte landets borgere.

Den regerer over postomdelingen i landet, jernbanerne og undergrunden. Og det er en elendig løsning for den danske stat at sælge ud af sin suverænitet. Vi har givet andre magten over noget, som vi er afhængige af for at være et frit land.

Det er, som om prædikanterne har hyldet helligdommen Danmark ved fordøren, mens købmændene har solgt den i små forgyldte stykker ved bagdøren. 

Rune Lykkeberg er Informations chefredaktør. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Günther
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Sup Aya Laya
  • Leif Koldkjær
  • Alan Strandbygaard
  • Bolette Bruno Hansen
  • Benno Hansen
  • Olav Bo Hessellund
  • Arne Thomsen
  • Oluf Husted
  • Leo Nygaard
  • Anders Graae
  • Carsten Mortensen
  • jørgen djørup
  • Søren Roepstorff
  • Anders Reinholdt
  • Bjarne Andersen
  • Carsten Søndergaard
  • Martin E. Haastrup
  • Ivan Breinholt Leth
  • Nille Torsen
  • ingemaje lange
  • Niels Bent Johansen
  • Estermarie Mandelquist
  • Flemming Berger
  • Torben Arendal
  • Hans Aagaard
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Slettet Bruger
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Henrik Larsen
  • Mads Berg
  • Robert Kroll
  • Christian De Thurah
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Ole Christiansen
  • odd bjertnes
  • David Zennaro
  • Tue Romanow
  • Anne Eriksen
  • Ib Christensen
  • Sidsel Jespersen
  • Erik Nissen
  • Ebbe Overbye
  • Lise Lotte Rahbek
  • Grethe Preisler
  • Per Meinertsen
  • Peter Jensen
  • Steen Sohn
  • Carsten Munk
  • Christian Mondrup
  • Lars Bo Jensen
  • Erik Karlsen
  • Ervin Lazar
  • Jan Weis
  • Dina Hald
  • Mihail Larsen
  • Kirsten Kjellerup
  • Margit Tang
  • Jens Erik Starup
  • Randi Christiansen
Henrik Günther, Anne-Marie Krogsbøll, Mogens Højgaard Larsen, Sup Aya Laya, Leif Koldkjær, Alan Strandbygaard, Bolette Bruno Hansen, Benno Hansen, Olav Bo Hessellund, Arne Thomsen, Oluf Husted, Leo Nygaard, Anders Graae, Carsten Mortensen, jørgen djørup, Søren Roepstorff, Anders Reinholdt, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Martin E. Haastrup, Ivan Breinholt Leth, Nille Torsen, ingemaje lange, Niels Bent Johansen, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Torben Arendal, Hans Aagaard, Mikael Velschow-Rasmussen, Maj-Britt Kent Hansen, Slettet Bruger, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Larsen, Mads Berg, Robert Kroll, Christian De Thurah, Niels Duus Nielsen, Hans Jørn Storgaard Andersen, Ole Christiansen, odd bjertnes, David Zennaro, Tue Romanow, Anne Eriksen, Ib Christensen, Sidsel Jespersen, Erik Nissen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Grethe Preisler, Per Meinertsen, Peter Jensen, Steen Sohn, Carsten Munk, Christian Mondrup, Lars Bo Jensen, Erik Karlsen, Ervin Lazar, Jan Weis, Dina Hald, Mihail Larsen, Kirsten Kjellerup, Margit Tang, Jens Erik Starup og Randi Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Jørgensen

Principielt er statslige virksomheder vel ikke *statens' ejendom som en abstrakt ejer, men er befolkningens ejendom, oftest grundlagt og udviklet på menge generationers skatteindbetaling. Det er 'vores' jord, ejendomme, virksomheder og knowhow som sælges uden hensyn til befolkningen som grundlæggende 'ejer' af disse værdier. Salget kan ske ved et simpelt parlamentarisk flertal, som ikke behøver tage hensyn til minoriteten eller den egentlige ejer.
Et snævert parlamentarisk flertal kan i den nuværende konstruktion sælge fælles ejendom og bruge pengene på sig selv, uden at pådrage sig noget ansvar for at tømme landet for fælles værdier. Interessant at Farum modellen er blevet landsdækkende, hvor fælles ejendom omsættes i vin og fodbold.

Tue Romanow, Anne Eriksen, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Sup Aya Laya, kjeld jensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Peter Jensen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Det er farligt at privatisere infrastrukturen - i bred forstand.

Anne Eriksen, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Eva Bertram, kjeld jensen, Steffen Gliese og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Sebastian Andresen

Peter Jensen - Jeg har på intet tidspunkt skrevet noget om de nævnte personer. Men ellers flot forsøg på at afspore debatten.

Du har en farlig tendens med at indrage fiktive og (selv)-opdigtede udsagn og bruge dem til at fremme din egen og ofte forkerte postulater. Det er hæmmende for debatten og du burde ændre form hvis du vil tages seriøst.

Rune Lykkeberg - og alle andre - overser jo altså her totalt det her:

Det er stadig de samme danskere, der laver vaccinen! På præcis den samme danske fabrik! placeret det nokså danske Danmark! Et sted omkring København! i DK!

Og det er stadig de samme danske kontrollører, der skal kontrollere, at alt går korrekt for sig, når vaccinerne laves på den danske fabrik i DK!

Eller vil Rune Lykkeberg også protestere over, at danskerne handler med Iran eller med Tyrkiet eller med Saudi-Arabien? Eller med Kina? Eller over at f.eks. Bestseller-tøjkoncernen får deres tøj fremstiller under kummerlige forhold i Bangladesh!

Sebastian Andresen, jeg nævner blot disse personer fordi de mener det samme som Cochrane om HPV-vaccinen - og du anvendte en miskreditering af Cochrane og P.G. som løftestang for at hævde at der ingen slinger i valsen var eller er omkring Gardasil (som var det allerførste eksempel, du på din forespørgsel fik). Så hvis din argumentation, som hidtil har bestået af at skyde på budbringere, skal kunne begå sig, må du have fat i samtlige budbringere - og dette kan blive en lang og besværlig tour de force.

Men medgivet, jeg forfalder indimellem til at udtrykke mig sarkastisk, banalt og lovligt frisproget; det fungerer faktisk sjældent ret godt. Så tak for opmærksomheden på dét punkt, jeg skal søge at have den med mig. Imorgen, når det er søndag, ville sikkert være en god dag at dø på.

Touhami Bennour

For at sætte igen debatten på sporet, og som artiklen i realiteten hedder "ikke at sælge arvesølvet til de rige udlændig, de kan være arabere elle evt, kinæser, om det er staten eller private. Jeg kan tilføje noget. egentlig morsomt. Sharia Scheik er ikke helt negativ,tit siges det tvetydigt, dobbeltydig- I halvfjersne brugte man meget i Danmsrk "oliesheik" og dollargrin. Jeg blev selv noglegange taget for oliesheik. og meget med stor varme og sympati Jeg vil ikke nævne den anden side, der altid følger med og som er ubehagelig. Som "araberne har kun olie": det undrer mig at mennesker fra et rigt land har den forståelse om verdens økonomien, At råder over råstoffer giver i sig selv ikke rigdom. det den giver rigdom er "souverainetet" over råstoffer. Og araberne er de eneste i den tredje verden, der har dannet "et kartel" ( norge var lige at være med) man kaldte dem "arabare med blå øjne) for bestemme markedspridsen ved ar regulere produktion. man ønsker, Det skal se på andre råvarer som kaffe som er spredt på mange producenter. men de har ikke gjort det. Altså den der giver rigdom er politik og ikke kun råstoffer. Det var meget kort psykoanalyse af den artikel.

"Staten slap for en virksomhed, som gav underskud..."? Nej, virksomheden gav ikke underskud - i og med dens produkter var med til at holde os fri for mange smitsomme sygdomme, sparede og tjente staten, regionerne og kommunerne penge på den, og hjalp samtidig borgerne (færre sygemeldinger og dødsfald)..! Men overstuderede hypotetikere i politik og i statsadministrationen forstår åbenbart kun "cigarkasseprincippet" sådan rent økonomisk - inddirekte fortjeneste og suverænitet tæller ikke..!

Tue Romanow, Anne Eriksen, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Morten P. Nielsen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Peter Jensen, Jesper Frimann Ljungberg, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

velkommen til bagsiden af den 21 århundrede og dens mange opfindelser bl.a (Globalisering) , hvor en en danske firma kan købe 1/3 del af et afrikaniske lands frugtbar jord og hvor ja en saudi shaikh kan også købe en statsejet vaccinevirksomhed11

Jeg foreslår at vi sælger Christiansborg næste gang, den forretning er vel efterhånden også nærmest at betragte som en underskudsforretning!?

Touhami Bennour

"Det er blever en skandale om,hvem vaccineproduktion er solgt til".Jeg kan ikke se andet end en overføring af teknologi; og de er det de nye lande har bruge for. Og de vil få den på en eller anden måde. For mig det er en blanding af pære og æbler, at blande teknologi med moral.

Jeg mærker en lille smule sarkasme når RL skriver: //Staten slap for en virksomhed, som gav underskud, da de solgte den videre. Ligesom det var en god forretning at sælge dele af vores energiforsyning til Goldman Sachs, [...] //

En virksomhed som Seruminstituttet kan vendes til overskud. Det, som staten har dårlige erfaringer med, er virksomhedsledelse og rationalisering gætter jeg, - et seruminstitut ville i koordination med nabolandenes seruminstitutter kunne vendes til overskud. Dong investeringer målt over kort tid ser ud som "underskud" eller som Corydon sagde uden at dokumentere, der var et "kapitalbehov", men selv det er der sat spørgsmålstegn ved. De 100-200 mia, som er smidt ud ved nedskæringer i SKAT kunne fx. være brugt her.

Mikkel Kristensen

se nu kommer det spidsfindige - hvorfor giver den underskud? er det lønudgifter? er det forbrugsudgifter? eller opfindes der ikke noget som kan sælges? evt. sælges for billigt? regnes her på lønudgifter, kunne det være spændende, at se om evt. skatteindtægt fra de arbejdende monstro ikke de generere et højere skattebidrag end de 15mio virksomheden giver i tabt - således vil der ved et salg temmelig sikkert skulle afskedes medarbejdere, som altså i sig selv vil generere et skatteindtægts tab - ihvertfald i en given periode // er der venligst i nogen i pressen, der gider, at undersøge dette - dette kunne også sagtens være tilfældet i Post Danmark. jeg har med egne øjne set hvordan amatører i store koncerner skærer eller lukker den underskudsgivende del - og til stor overraskelse generer, så de tidligere overskudsgivende dele nu sjovt nok et underskud - her skabte underskuddet faktisk de andre overskud - men direktøren skal selvfølgelig belønnes først for, at finde underskuddet og få det væk - og selvfølgelig have det gyldne håndtryg når virksomheden er kludsejlet - for han klarede sørme så flot mens han var der....

Touhami Bennour

Globalisations fremtidig forhandlinger varsler på mange vanskeligheder, vi kan nemt se, befolkninger har ikke flyttet sig en tomme siden Adam og Eva s tid. De vil intet dele med andre, ja kommunikation er fyld med kynism og bagtanker. Alt er stadig hellig og især det såkaldte fælles klenodier. Shariersheikh er stadig en måde at håne modparten på, ikke almindelige handelsregler er respekteret. Men vesten som helhed opfører sig som i kolonitiden og blæser på de offrer de andre folke slag yder for at være fri. Det blev forslået forleden nogle lande fra Nordafrika at skabe Flygtningslrejr for de afviste migranter fra Subsahara i deres lande. de tager disse lande for losseplads. De har reelt afvist det; og vel at mærke de ved at det skaber "overbefolkning" i de pågældende lande. Jeg ved sandeligt ikke hvordan fremtiden bliver.

Privatisering af vores mange offentlige institutioner, har allerede ført til dårligere service på en lang række områder. Det ligge desværre indbygget i den liberale ideologi, at det billigste bud biliver antages for at være det bedste. Privatisering er således ødelæggende for en lang række offentlige ydelser, hvor kvalitet er vigtigere end kvantitet, og hvor discountløsninger og overskud derfor ikke må blive målet.

Helt galt går det selvfølgelig, når vi sælger grundpillerne i samfundet til udlandet. Her er det ikke "kun" indflydelsen på kvaliteten, men også forsyningssikkerheden vi sætter over styr for ussel mammon.

Selv om de nye liberale ideologier har hersket gennem flere årtier, står det fast, at de tanker der udspringer af ideologien kun sjældent peger mange år frem. Det handler alt for ofte om, at styrke kassebeholdningen her og nu, medens fremtidig bæredygtighed, kvalitet og stabilitet kommer i anden række.

Penge er blevet gjort til et mål, frem for et middel, og derfor realiserer regeringen gladeligt hvad som helst, der her og nu kan give mulighed for skattelettelser i toppen.

Henrik Günther, Anne-Marie Krogsbøll og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Thomas H. Pedersen

Steen Sohn:
"Okay, vi sælger måske ikke forsvaret - men vi lader da hjertens gerne andre bestemme hvad og hvor meget krigsmateriel, vil skal købe.".

Det er så ikke rigtigt.. når forsvaret skal købe materialer eller køretøjer bliver det afprøvet af Hærens kampskole eller enheder som så sender anbefalingerne videre til forsvaret materiale tjeneste som derefter sender det videre til politikerne.... hvis der er tale om større indkøb... desværre sker det at politikerne nedstemmer en klar vinder f.eks. de israelske artilleri pjecer som forsvaret ikke måtte købe...
Jeg ved godt hvad du tror at der forgår men USA bestemmer ikke en skid om hvilken køretøjer, skibe, materialer eller fly som DK skal indkøbe...

Thomas H. Pedersen
Nu er det jo nok en anelse begrænset, hvor meget du og Hærens Kampskole har afprøvet F-35, som USA har besluttet, vi skal købe:

- Chefen for forsvarsministeriets testcenter, Michael Gilmore, fastslår i sin rapport, at "der er en betydelig risiko for, at Joint Strike Fighter ikke vil være fuld kampdygtig", før de egentlige test af flyets evner i luftkamp, når det skal være færdigudviklet i 2018.

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/330251/pentagon_danmarks_nye_...

Thomas H. Pedersen

Nej det har du helt ret i da jeg arbejder ved EOD og Hærens Kampskole forholder sig til hvad Hæren skal bruge...Jeg burde have skrevet Flyverskolen eller hvad nu de hedder i flyvevåbnet :)..

Men er det USA som har bestemt at Danmark skal have F-35 eller Danmark selv som gerne vil have et moderne fly? Se på konkurrenterne F18 som er snart et forældet fly og et svensk fly Gripen som kun 4-5 lande bruger.... Jeg kan godt se hvorfor de tager det mest moderne men jeg kan ikke se at de tager et så dyrt fly der dræner resten af forsvaret især hæren... og vi har en kedelig tendens i Danmark til at købe uprøvet ting som har så mange begynderfejl at vi skal bruge ufattelig mange penge på ar få det lavet... det kaldes en danskerløsning i forsvaret.... Nu er det først i 2020 (?!) at vi får dem så forhåbentlig har de fået lavet de fejl som nu er.. så vidt jeg har hørt har flere F35 fået flyvetid så folk kan godt pakke "IC4 tog" joken væk igen... Hvis USA styrede hvilken udstyr osv. forsvaret skulle have haft mon ikke så de over 200 panseretmandskabsvogne som vi lige har købt ville være amerikansk end et Schweizisk firma?

Helt konkret, så var det Corydon, og den daværende SR-regerings økonomiudvalg, der sammen med Henrik Sass Larsen, Margrethe Vestager og Morten Østergaard, der tog den endelige beslutning om salget.

En aktindsigt viser, at det var Finansministeriet med Corydon i spidsen, der betalte for en konsulentrapport, der anbefalede et salg af vaccine-produktionen. Den blev bestilt i marts 2013 blot en måned efter, at Corydon og økonomiudvalget besluttede at gennemføre salget af Dong.
Den anbefalede at sælge vaccineproduktionen, som gik for 15 millioner til det saudiarabiske selskab, selvom udgifterne ved salget var næsten 3 gange så høje.
Skatteborgerne har i givet fald gået glip af 270 millioner kr. i forhold til den beregnede værdi.

Disse fire har i den grad snydt og bedraget ( og bag om Thorning? ) og så siger man at der ikke er korruption i Danmark - hvor morsomt...
Ingen har selvfølgelig har lyst til at svare på spørgsmålet "hvor mange millioner fik du"?

Sider