Klumme

Jeg savner en stærk leder

Jeg er anarkist, men jeg længes efter en stærk leder. En, der kan give oprøret og fællesskabet retning. En, der kan sørge for, at venstrefløjen ikke fortaber sig i forelskelsen i sin organiske organiseringsform, hvor alle står skulder ved skulder men hver for sig … indtil de går hjem
2. februar 2017

Det var nytårsaften. Vi har ikke elektricitet, så der var kun stearinlys, masser af stearinlys, brændeovnens buldren, ingen musik, udenfor lå skoven sort og langstrakt til alle sider. Altså mørket.

Vi havde gæster, og nu sad vi i det bløde og drak Irish Coffee og talte om politik og meningstabet, som man jo gør, da jeg hørte mig selv sige:

»Jeg længes bare så meget efter en stærk leder!«

De drejede alle deres hoveder, og jeg sværger, et kort øjeblik var der ingen af os, som vidste, hvad vi skulle sige, selv om vi allesammen arbejder i kommunikationsbranchen. Heldigvis begyndte vi hurtigt at tale om højredrejningen, fascismen, demagogerne og demokratiets fald igen. Men jeg mener det egentlig.

Jeg mener det.

Jeg længes efter en stærk leder. En, der kan lede og fordele arbejdet med at afmontere den kapitalistiske samfundsmodel og sådan. Ikke en messiastype, Gud nej. Men måske bare lidt en, der kan tale helt klart og tydeligt og uden noget pis. Og angive en retning. Det længes jeg virkelig efter.

Nu er jeg jo anarkist, så jeg tror ikke på staten som sådan; jeg tror på små forpligtigende fællesskaber, jeg tror på samarbejdet, og jeg tror på solidariteten og selvstændigheden, men som sagt ikke staten. Staten er blevet modsætningen til alt det, jeg tror på.

Men den aften talte vi ret meget om dengang, man kunne arbejde for staten og føle, at man gjorde sin borgerpligt. Det er den pligt, jeg længes efter. Næsten lige så meget, som jeg længes efter en stærk leder, længes jeg efter at være et tandhjul i maskinen og bidrage til noget nobelt, ædelt, godt med min tid og mine kræfter. Eller bare til noget meningsfuldt. Jeg er ikke så krævende.

Jeg er virkelig træt af at være godstog. Om natten drømmer jeg om at være ladvogn.

En gang kom en mand gående til mit hus. Han havde rejst langt, så vi bød ham på varm mad og kaffe. Han endte med at slå sig ned i skoven. En aften, nogle måneder senere, bankede han igen på vores dør. Han var meget alvorlig, og han sagde, at han havde noget, han ville spørge os om. Satte kaffe over. Varmede lidt mad. Tændte flere stearinlys.

Han spurgte, om vi ville være hans guruer.

Selvfølgelig grinede vi i begyndelsen, grinet er jo en udvej. ’Kom, grin med mig, sig det er en joke.’ Men han kiggede bare alvorligt på os, og vi sad et stykke tid i dét blik og i dén stilhed, indtil jeg sagde:

»Nej«.

»Hvorfor ikke?« spurgte manden.

»Jeg er ikke lavet af gurumateriale,« sagde jeg og grinede igen. »Se dig omkring, se på mine bunker af hvidt affald og ødelagte drømme!«

Men han grinede ikke. Han grinede ikke den mindste smule.

»Hvorfor spørger du os?« spurgte min mand den fremmede mand.

»Fordi I er enlightened,« sagde manden.

»Jeg er kraftædemig ikke enlightened!« svarede min mand, ret hårdt, rejste sig og gik ud ad døren for at hente mere brænde. Døren smækkede. Den fremmede og jeg sad i tavsheden. Jeg rømmede mig. Min mand kom tilbage med brændeknuderne og fortsatte:

»Nej for helvede, føj for satan, jeg er ikke enlightened! Det kan du glemme det der!«

Et par uger senere rejste den fremmede mand. Jeg ved ikke, hvor han er nu.

Ser du, jeg kunne virkelig ikke tænke mig at være den stærke leder selv. Der er der jo ingen venstreorienterede eller anarkister, der kan, det er derfor, vi er med i andelsforeningerne. Eller i Occupy Wall Street, hvor vi bare står og står og sitrer af forelskelse i det direkte demokrati og den lederløse, organiske, organiseringsform uden noget sted at gå hen. Indtil vi går hjem. Stærke ledere og magtfuldkommenhed hænger sammen, det er derfor, man skal holde sig fra det. Se bare på Claus Hjort.

Men, siger jeg så, kunne der ikke findes en anden type stærk leder?

Hvis nu lederskab ikke behøver være et neoliberalt narcissistisk projekt a la Trump/Putin/patriarkatet, men faktisk kunne handle om det fælles bedste?

Vi er vel flokdyr. Stadigvæk. Samarbejdet er menneskets højeste bedrift, vi gør hinanden klogere! Bedre! Men her står vi så, alene, og skal allesammen være godstog i vores eget liv. Eller guruer.

Det, jeg tænker, er, om ikke der er en af jer andre, der kan melde sig på banen som stærk leder?

Andrea Hejlskov er forfatter og journalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Sjovt du siger at du er anarkist, når du i virkligheden leder efter et kommunistisk parti.
Det kendetegnenede ved et sådant et er - den demokratiske centralisme. Når beslutningen er drøftet og taget demokratisk - så følges den. Ellers er det yt!
Lederen af partiet har tilliden og styrken til at føre kampen. Det er effektivt, skulle jeg hilse og sige.
I 1980´erne var de store strejker anført af Jan Andersen, som var en stor arbejderleder.
Er det mon sådan en du søger?

Potentialet er derude, det er bare at gå igang med oprøret imod tingenes tilstand - så skal i se!

For nylig var der røre i forhold til Ryanair - det kan sagtens mangedobles, hvis der er folkelig opbakning. Så sæt igang.

Det er krise til oprør!

God dag der ude

Måske er drømmen/fantasien om den 'stærke' leder et mareridt, som udtrykker afmagt og faldende tillid til menneskers tilskyndelse til samarbejde og opretholdelse af ligeværd. Styrken ligger i så fald i den kollektive tillid til et enkelt individ, hvilket velsagtens svækker fællesskabernes tillid til sig selv.

Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Den slags leder, du søger, har verden set en hel del af: Che Guevara, Ceaușescu, Fidel Castro, Stalin/Lenin og flere. De samfund, som disse ledere skabte, er der ikke ret mange mennesker med fornuften i behold, der ønsker sig!

Heldigvis.

Den tåbelige og naive ansvarsløshed, der ligger bag dit indlæg, er skræmmende.

Tino Rozzo, Robert Ørsted-Jensen og René Arestrup anbefalede denne kommentar

John Christensen
Kommunismen er ikke central. Besltninger tages i "kommuner", sovjetter eller råd.

(Pariser)kommunen (som Karl Marx også var tilhænger af) var et forsøg på direkte demokrati, hvor det folkevalgte råd var både kommunebestyrelse og et revolutionært modstykke til regeringen og nationalforsamlingen i Versailles. De folkevalgte havde lovgivende magt - i rådet - og udøvende magt - i kommissionerne - samtidig med at de dagligt stod til ansvar overfor vælgerne i den bydel, de var valgt i.

Noget andet er en krig, en kamp, en arbejdskamp. Det kræver en leder en general en stærk mand, som skal afskaffes så snart krigen er vundet.

Al magt til folket ...og demokratiet.

En "stærk mand". Mussolini, Franco, Hilter, Pinochet, Idi Amin .....
Rend mig...

Kim Houmøller

Uden en stærk stat forsvinder friheden. Politi, domstole og militær er vigtige elementer i et samfund. Anarkiet bliver resultatet, hvis vi ikke har magtmidler i værktøjskassen.

Christian Mondrup

Henrik Brøndum: Er denne type artikel Informations niveau?

Læg venligst mærke til, at det drejer sig om en personlig kommentar. Som flere af trådens deltagere kan jeg tøjle min begejstring for Andrea Hejlskovs holdning. Men det er da vigtigt, at denne kommer til udtryk, er det ikke?

Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Chr. Mondrup

Nej det synes jeg ikke. En mening der skal betales for at læse bør være gennemargumenteret på et vidst niveau. Dette er mest pjank på linie med Lisbeth Zornings kampagne for at få hjemløse til stemmeurnerne. Jeg tror ikke den var blevet bragt, hvis ikke skribentens egen livsførelse - ude i de svenske skove - havde noget elementært spændende over sig.

Poul Solrart Sørensen

Det lyder som om du gerne vil tilbage til klassekampen.
- De store koncerner spinder politikerne ind deres edderkoppenet og de vil aldrig opgive deres greb om Danmark medmindre vi starter en klassekamp, hvor vi gør folk bevidste om at novo nordisk ikke er en stor progressiv arbejdsgiver, men er en udbytter, der styre politikere, læger og i realiteten selv bestemmer, hvor mange penge de have ud af sundhedsbudgettet. Novo nordisk er bare et eksempel på en korncern der sidder som en lille stat i staten og bestemmer, hvor meget samfundet skal betale til dem....og selvom de truer med at flytte arbejdspladser ud af landet, så vil de altid beholde så mange arbejdspladser, så de kan beholde deres magt og indflydelse både over folketinget, der også gør det muligt for dem at have en ministerstemme i EU...
- Ja det er noget lort og det ville være på tide med en mere kreativ ledelse af venstrefløjen.... talenterne er der uden tvivl, men de er bare "frosset" fast i en venstrefløj, der har været kreativ om alt muligt andet end at afsløre storkapitalen og dens magt.
- Klassekamp nu!!! til alle derude i højhus ghetttoerne.... ja I ejer jeres egen lejlighed og er bange for at den skal falde i værdi, hvis socialisterne kræver forbedringer.... men glem alt om den småborgerlige propaganda og lad os få et opgør med storkapitalens Danmark - Dem som sidder på magten og hvis politik er at køre sidelæns med samfundet, klimaet og arbejdskraften indtil ingen ved ud eller ind... klassekamp NU!

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

.... lad os få en dansk Bernie der vil føre klassekamp....

Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

... De danske koncerner: I tager helt fejl vi er så små koncerner at vi er så skrøbelige og små at vi næsten ikke kan røvpxxe jer... bare spørg Mette Frederiksen, som ligger vågen om natten og tænker på, hvordan hun kan hjælpe os kapitalister med at lave fonde, så vi kan kan klare os bedre i kampen med udenlandske kapitalister.... ÅÅÅÅhhh tusind tak for det Mette Frederiksen... det var lige det vi manglede ..... I modsætning til dine egne vælgere så betyder det meget for os kapitalister at du ligger vågen og tænker på os.... (ironi)

Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Til Poul S. Sørensen
I en amerikansk optik er Bernie Sanders socialist. I en dansk optik er han ikke mere socialistisk, end Socialdemokratiet er. De sociale reformer, som BS ville indføre, har vi haft i en menneskealder.

Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Jørgen M. Mollerup
Jeg er ikke enig med dig på den måde forstået, at selvfølgelig har vi indført meget af Bernies politik, men når det kommer til et opgør med storkapitalen og de skatter som de skal betale, så kan vi stadig lære noget. I Danmark er stadig sådan at stor kapitalen styre den danske lovgivning og adminstrationen af vores samfund via lobbyister eller ved at staten hyre storkapitalen til at fortælle politikerne, hvad de skal gøre....til gengæld får politikerne tilbudt pladser i de forskellige koncernes bestyrelser... Vi har i den grad brug for en Bernie, som vil gå direkte i flæsket på storkapitalen og dens magt.

Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Obama ville også gå imod storkapitalens magt og agt - ligesom han ville udradere Washington-etablissementet. Det modsatte, eller noget der ligner, skete imidlertid.

Den forrige danske regering ville indføre millionærskat og afskaffe NPM som styringsparadigme i den danske stat. Det modsatte, eller noget der ligner, skete. Og Holland i Frankrig, som også kaldes socialist i mainstreammedierne, ville indføre millionærskat - ligesom han ville demokratisere både Frankrig og EU. Schröder ville, ligt længere tilbage, skabe øget lighed i Tyskland, men gennemførte så Harz-IV reformerne.

Håbet er lysegrønt og forførende; idolisering uanbefalelsesværdig for almenvellets brede interesser.

Lars Pedersen, lars søgaard-jensen, morten rosendahl larsen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Peter Jensen
Den enste grund til at at S, SF, R regeringen ikke kom igennem med flere af deres reformer var fordi verdensøkonomien brød sammen.... 100%

Poul Solrart Sørensen, eller også gik skakspillet i det sorte tårn mere galt end forventet (der er formentligt et væld af motiver og omstændigheder, som afstedkom den reaktionære udvikling). Omtalte regering kom vel nærmest kun igennem med folkeskolereformen og salget af DONG-aktier til Goldman Sachs. Hvis jeg kan tillade mig en sådan spydighed, på så forholdsvis billig en baggrund.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Flemming S. Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Nåhja, mørklægningsreformen lykkedes man også med. Og så skal jeg nok drukne resten af tragikomikken i kaffe med mælk og honning.

Flemming Berger, Hans Aagaard, Flemming S. Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Peter Jensen
- Jamen men det udviklede sig til en tragdie, hvor SF midt i det hele faldt fuldstændig fra hinanden og det var selvfølgelig heller ikke med i planen at der skulle udbryde total panik... men det hele skyldtes sammenbruddet i økonomien. Hvis ikke økonomien var brudt sammen så havde Vestager heller ikke kunnet gennemtrumfe sine krav og SF havde kunnet bidrage med at reformere Danmark....men som sagt verdensøkonomien brød sammen.

Poul Solrart Sørensen, finansøkonomiens sammenbrud var midlertidigt - og skal ikke forveksles med et realøkonomisk sammenbrud. Og Helle med følge havde kunnet beholde det forholdsvis pæne tøj på og gå, istedet for, med henvisning til egen, parlamentarisk naivitet, at sodomisere sine demokratiske forpligtelser.

Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

... uanset det, så er det vigtige i alt det her, at venstrefløjen kommer tilbage og får sat fokus på, hvordan storkapitalen køre Danmark og det mangler vi en Bernie eller en Bernette eller en gruppe Bernie og Bernetter til at påtage sig lederskab om at gøre noget ved.... det er nødvendigt for os danskere men også for resten af verden, at vi ikke går i stå og overlader lederskabet højrefløjen sammen eller socialdemokratiet, der åbenbart er mere interesseret i at koge fonde på storkapitalen...lad være med at stemme på et parti uden et reelt lederskab, der er vedkommende.

Randi Christiansen

".men som sagt verdensøkonomien brød sammen." - hvilket netop burde have givet anledning til ikke at kurere sygdommen med den medicin, som forårsager den.

Dumheden og kortsynet er uhyrligt, men den eso-og eksoteriske permakulturelle omstilling er dog i sin vorden. Når venstrefløjen står svagt, er det fordi, den ikke har haft modet og indsigten til at fremlægge den egentlige argumentation, som er samarbejde baseret på viden om de permakulturelle principper, for sin sag. Det politiske forum, som bedst rummer den forståelse, er alternativet.

Henrik Leffers

Jeg har flere gange skrevet, at vores demokrati ikke tillader, at der gøres noget afgørende ved de problemer vi står i, som desværre vil blive meget større for vores efterkommere. Problemet er, at alle (mig inkl.) forventer at fremtiden bliver bedre, og når det ikke sker, bliver vi sure! -Og stemmer på populister som ikke har løsninger, men som tilfredsstiller "pøblen", der stemmer på dem, med vold mod alle "de" ikke kan lide. Det virker desværre altid et stykke tid! Jeg læser artiklen som en moderat version af det, og jeg kan ikke lide det jeg læser! Men jeg forstår det godt, i sær når vores valgte politikkere ikke kan gøre noget ved det: I et demokrati vil der altid være andre politikkere, som ikke deler "bekymringerne", som regel fordi de er betalt af nogen, som er ligeglade, hvis bare de kan hente lidt mere profit. De "politikkere" vil vinde valgene, fordi de lover 300 Kr. skattelettelse til dem, der stemmer på dem; så får "vi" da noget... Jeg tror (men håber ikke!) det ender med noget der ligner Kina, men ikke før det er blevet meget meget værre end det er nu, og populisterne har vist, at de ikke har løsningerne. Men før det sker, vil det allerede være et meget fattigere "land", end mange af os kan forestille os i dag og ytringsfrihed vil være noget fra historiebøgerne!

Niels Duus Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Bill........jeg refererer til Lenins teori og praksis - som tillægger kommunistpartiet en helt særlig (ledende) rolle, og hvor den demokratiske centralisme i partidisciplinen - er afgørende for at nå målet.

Enhedslisten har ikke samme evne til at organisere, som f.eks. DKP havde tidligere, i efterkrigstiden og igen i 70 - 80´erne.

Det tætteste Danmark har været på en revolutionær situation i min levetid, var i april 1985, hvor Jan Andersen fra Metal afdeling 13 i København (DKP-medlem, og medlem af centralkomiteen i partiet) virkede som strejkegeneral i situationen.
Vi strejkende blokerede Folketinget (som ligger på en ø med 9 broer) og Mogens Glistrup rasede. Vildt fedt!

Bill.....vi ser forskelligt på hvordan vi kan nå frem til et andet og forhåbentligt bedre samfund, jeg mener vi får brug for organisation der ikke kan "pisses omkuld" blot man truer lidt!
Sygt hvis vi skal helt ned og suge grundvand før folket (forstået som et overvejende flertal) ønsker en grundlæggende forandring, som er bæredygtig og befriet for udbytning via privat ejendomsret til produktionsmidlerne.

Grethe....Alternativet er ikke venstreorienteret og tilhører ikke "rød blok" ifølge partiets stifter/leder Uffe Elbæk. Nærmere en variant af et social liberalt parti.

Andrea Hejlskov triggede mig - fordi jeg selv synes at den politiske kamp er alt for "slatten". De parlamentariske partier tænker mest på deres genvalg, og mangler derfor konsistens.
Der er for lidt udenomsparlamentarisk aktivitet, og jeg betragter selv "løjerne" fra hængekøjen. Der er ikke så stor efterspørgsel på mine erfaringer, endnu ;-)

God aften der ude

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Henrik Leffers, det kommer da helt an på, hvad "et bedre samfund" er! Jeg er temmelig sikker på, at næsten gratis vedvarende energi vil ses som et fremskridt for de fleste, ligesom kortere arbejdstid og tryghed i ansættelsen, mulighed for at bruge sine færdigheder og uddannelse m.m. Jeg er faktisk temmelig sikker på, at det overgår øget privatforbrug.

Niels Duus Nielsen, jørgen djørup og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

John Christensen, i påstanden "Målet helliger midlet" (Machiavelli) fokuserer du på midlet. Og der er jeg ikke uenig, men selve "målet" for kommunismen er produktionens overgivelse til medarbejderne og virksomheder der styres af medarbejderråd samlet i kommuner. Altså nærmere en anarkistisk end en centralistisk samfundsform og absolut ikke styret af en "stærk mand".

Philip B. Johnsen

Henrik Leffers
Der er ikke skyggen af realisme i dansk/EU politik.

’Fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve’, det er fortsat den officielle fortælling, men globalisering er bl.a. spredning af ucensureret information, som er begyndt, at skabe panik og i kølvandet migration.

Hovmod står for fald.

René Arestrup

Pol Pot var en stærk leder. Hans 'visioner' kostede mere end en million cambodjanere livet! Samme historie om Mao. Og en perlerække af andre. Egentlig interessant - men også en lille smule skræmmende - at historieløshed tilsyneladende har antaget karakter af et adelsmærke.

"Don't follow leaders, watch the parking meters!" (Bob Dylan)
Lede, tildels stinkende rige, rigide, egoistiske, korrupte og ledende ledere,
hvad skal egentlig vi med dem?
Kan de ikke tit og ofte meget godt undværes?
Er det måske bare en gammel og indoktrineret "myte", at menneskerne i samfundet kategorisk skal ledes?

Poul Solrart Sørensen

Peter Jensen
2008 var det værste sammenbrud nogensinde og der var intet midlertidigt over den oplevelse da den indtraf og alle mente at det ville tage årtier at komme sig over sammenbrudet.... det er total forvanskning af historien at påstå, at SFSR-regeringen ikke var nødt til, at ændre hele deres politiske grundlag.... men SFSR-regeringen gjore det godt og økonomien var mange milliarder bedre end da SFSR-regeringen overtog og end vi vælgere blev oplyst om fordi, angiveligt regnede et af ministerien forkert da de skulle udregne vores økonomiske status det år..... tjae det er vel den slags der sker når man ikke ønsker at fortsætte en økonomisk succes fordi den er socialdemokratisk....:(

Poul Solrart Sørensen

.... måske har vi allerede en stærk Fuhrer, der sidder ude i kulissen og sørger for at at de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere, hvilket er det facisme og stærk mands idiologien går ud på.... men jeg ved godt at det ikke er det forfatteren af artiklen tænker på... men altså vi har måske allerede en stærk mand, der trækker i trådene...:(

Niels Duus Nielsen

Jeg har personlig erfaring med demokratisk centralisme på mikroniveau.

Jeg spillede i mange år i et band, hvor vi diskuterede alle uenigheder så blodet flød og håret strittede, men når vi så havde fundet en løsning, overlod vi det til kapelmesteren at håndhæve den fælles beslutning. Under disse diskussioner var kapelmesteren blot et menigt bandmedlem ligesom alle os andre. Men når den principielle beslutning var truffet, var vi disciplinerede nok til at rette ind efter hans konkrete og diktatoriske ledelse - hvilket vi selvfølgelig kun gjorde, fordi vi havde stor tillid til manden.

Af og til brød diskussionerne selvfølgelig ud igen, men så satte vi kapelmesteren midlertidigt fra bestillingen og diskuterede så blodet flød og håret strittede, indtil vi havde fundet en ny løsning, som vi kunne leve med. Hvorefter vi genindsatte chefen i embedet.

Det fungerede utroligt godt. I den daglige kamp mod restauratører og publikum kunne vi hver især fokusere på vore musikalske roller, og om søndagen, på vej hjem i bandbussen, diskuterede vi så de store principielle spørgsmål.

Der var ikke tale om "Führer befehl, wir folgen", tværtimod. Det var os alle, der lagde linjen, kapelmesteren havde blot det overordnede ansvar for, at linjen blev fulgt. Hvilket ingen af os misundte ham, det er ikke nemt at styre en flok primadonnaer og samtidig få dem til at fremstå over for omverdenen som et sammentømret hele.

Niels Nielsen,
Var det et såkaldt "big band" du spillede i, eller hvor mange var I, og hvad spillede I?
Siden du nu bragte beskrivelsen af ensemblets magtstruktur...

Niels Duus Nielsen

Det konkrete eksempel omfattede seks bandmedlemmer (plus en syvende, lydmanden, hvis status aldrig rigtig blev afklaret, da han gjorde et stort nummer ud af ikke at blive rodet ind i de principielle diskussioner - han påstod, at han var only in it for the money, og vi lod ham blive i troen, så længe han bare rettede sig efter kapelmesterens - dvs. vores fælles - anvisninger).

Men jeg har været lydmand i et stort orkester med femten medlemmer, hvor jeg selv var det femtende medlem. Kapelmesteren var den samme person som i ovenstående eksempel, og jeg blev regnet som et fuldgyldigt bandmedlem, fordi jeg kunne noget med en ekkomaskine, som - med rette - blev opfattet som en kreativ berigelse af orkestrets samlede udtryk. Af samme grund fik jeg det samme i løn som musikerne, vi delte kassen mellem os. Kapelmesteren fik heller ikke et særligt vederlag for sin indsats, til gengæld fik han æren for at stå i spidsen for et af de bedste danseorkestre i landet.

Kodeordet er tillid, kombineret med bevidstheden om, at skulle kapelmesteren mod forventning forsøge at ophøje sig selv til autokratisk diktator, ville hans dage som bandleader være talte. Men han var godt skolet i den demokratiske centralisme, og forstod sin rolle, så det blev aldrig aktuelt.

Selvfølgelig var der intriger og fraktionsdannelser og splid og ballade, hvilket er uundgåeligt, når der er mere end et enkelt menneske involveret. Men demokratisk centralisme er en god metode til at holde uenighederne internt, så man kan fremstå udadtil som en enig og slagkraftig helhed.

En smule off-topic kan det sporadisk blive, men det var da ihvertald noget at lære af for musikere. Det kan nok også bruges i andre sammenhænge.