Kronik

Sociale medier gør os til let bytte for narcissistiske ledere

Sociale medier er afgørende for ledere som Trump. Ikke kun som effektiv kommunikationskanal, men også fordi de løst organiserede, splittede sociale systemer forvirrer vores tilknytning til hinanden. Konsekvenserne er manglende forståelse af egen adfærd og andres følelser, anonymisering og respektløshed, og det giver narcissistiske ledere let spil
Sociale medier er afgørende for ledere som Trump. Ikke kun som effektiv kommunikationskanal, men også fordi de løst organiserede, splittede sociale systemer forvirrer vores tilknytning til hinanden. Konsekvenserne er manglende forståelse af egen adfærd og andres følelser, anonymisering og respektløshed, og det giver narcissistiske ledere let spil

Thomas Iburg/iBureauet

6. februar 2017

Magten eller den politiske ledelse i et samfund er ikke en akkurat genspejling af samfundets værdier, påpeger Rune Lykkeberg (den 21. januar). Det hele, også valget af Trump, er mere kompliceret og afhængig af de systemer – f.eks. valgsystemet – som har sat magten i spil.

Alligevel hænger tingene sammen. Grundværdier, vilkår, samfundskultur, enkelte omkalfatrende begivenheder og organisation vil altid præge samfundets ledelse og vice versa.

Vil man forstå den mekanik, er det værd at konsultere historikeren Christopher Laschs provokerende analyse fra 1979 »The Culture of Narcissism. American Life in An Age of Diminishing Expectations«. 

Lasch beskriver den resignerende verdensanskuelse i det amerikanske samfund efter Vietnamkrigen, hvor 58.000 amerikanske soldater og to-tre millioner vietnamesere mistede livet. Følgen blev en manglende tiltro til autoriteter og deres beslutninger; et bureaukrati, som omdanner fælles utilfredshed til personlige problemer; grundlæggende utryghed, terapeutisering (her opstod PTSD-diagnosen) og en søgende, psykologisk tomhed.

Narcissistisk samfund

I den narcissistiske kultur er verden et spejl, hvor individet forventer sig genspejlet i andres opmærksomhed. Selvoptagethed og tilfredsstillelse her og nu er i centrum. Men den tryghed, som spejlet giver, er forbigående.

Læs også

Lasch baserer sig til en vis grad på psykoanalysen i sin beskrivelse af en udbredt narcissistisk reaktion hos mennesker i samfundet. Den væsentligste pointe herfra er, at de tidlige fantasier hos barnet om raseri og aggression over uopfyldte behov inderliggøres i overjeget (den internaliserede moralopfattelse). I et sådant samfund modificeres de ikke af mere godartede jeg-idealer, fordi alle autoriteter så grundigt er devalueret og utilstrækkelige.

Farvel til fælles ideer

De ændrede kulturmønstre betyder, at samvittighed, konstruktive fælles ideer og idealer mangler eller mistrives og efterlader rastløshed, umætteligt begær, misundelse, angst for aldring og afhængighed. Ifølge Lasch har de fremherskende samfundsforhold altså haft en tendens til at bringe de narcissistiske træk frem, som findes i forskelligt mål hos os alle.

Når man som psykiater beskæftiger sig med personlighedstræk og organisationer, er det udfordrende altid at være opmærksom på, at der er mange dimensioner af personlighedsformer. Der er grader af selvoptagethed og fællesskabsfølelse, og begge poler har en vis ret til at komme til udfoldelse. En vis grad af selvoptagethed og selvrefleksion (latent narcissisme) skader jo ikke, og fælles normer (stabilt overjeg) er gode, men skal ikke begrænse udviklingen af forskellighed.

Individualpsykologiske begreber, som f.eks. narcissisme, kan give nye refleksioner til forståelse af samfundsmæssige fænomener. Mange af de træk, som Lasch beskriver, er jo genkendelige: autoriteternes fald, overfladiskhed, utryghed, selvhjælpsfokus, politiks degenerering til show osv.

I den kliniske psykiatri er der ikke noget, som peger på, at den patologiske narcissisme er i stigning. Men de samfundspsykologiske tendenser kan forstærkes af narcissistiske ledere med behov for konstant anerkendelse, ustabil selvfølelse, arrogance og manglende evne til at håndtere kritik.

Når Laschs beskrivelse er relevant, er det, fordi den skaber en bevidsthed om psykologiske forhold i samfundet og de ydre pres eller trends, vi befinder os i og er med til at skabe. Trends, som ender med at blive normativ.

Overfladiske netrelationer

Spørgsmålet er, hvordan kulturtrækkene i samfundet har udviklet sig siden Laschs beskrivelse, og hvilke nye prægninger af samfundsborgerne, der kan være tale om. Er der blevet tilføjet nye lag til narcissismen?

Den amerikanske forfatter Paul Berman (Weekendavisen, 20. januar) mener, at der kan være sket en umærkelig ændring i værdier og ideer. En kulturkrise, som har haft held til at overbevise store menneskemasser om, at information findes på internettet og i de sociale medier, hvor rygter og ekstreme, forsimplede og splittende holdninger kommer til udtryk.

Uanset det aktuelle indhold i forbindelse med præsidentvalget i USA er der tale om upersonlige relationer, som medfører en kultur- og informationskrise. Mængden af overfladiske relationer er vokset voldsomt.

Sociale medier med Twitter, Facebook osv. er fyldt med beskeder fra personer, som vi aldrig kommer i nærheden af eller knytter os til, og derfor ikke er i stand til at mærke nogen form for reel gensidighed med. En stor informationsmængde er moderniseringens vilkår, men med den er tilknytningens nye, kollektive overfladeformer også kommet til at præge vores personlige vurderinger.

Flere socialpsykologiske studier tyder på, at vælgerne kun i begrænset omfang lader sig styre af rationelle overvejelser.
Læs også

Det er påvist i talrige psykologiske teorier og undersøgelser gennem tiden, at trygge tilknytningsrelationer er helt afgørende for en fornemmelse af overlevelsessikkerhed, ligesom de er grundlaget for, at vi kan gøre os nye erfaringer.

Som små er vi biologisk programmerede til tilknytning til de primære omsorgspersoner, det er en overlevelsesmekanisme. En face to face-kontakt. Uden biologisk og psykologisk nærhed klarer vi ikke livets første stadier. Der skal være nogen andre, som skaber trygge baser for os. En evt. forstyrret primær tilknytning kan give problemer resten af tilværelsen, men tilknytningen kan udvikles gennem hele livet.

Vennerne på Facebook

»Jeg har mange venner,« sagde en forstyrret narcissistisk patient til mig. »Det er venner på Facebook.«

»Hvor mange af dem ser du?« spurgte jeg.

»De giver mig likes, det er det vigtigste,« lød svaret.

Når tilknytningen er grundlæggende forstyrret, kan vi reelt ikke se os selv udefra, forstå vores eget følelsesliv, eller forstå de andres. Vi kategoriserer andre ud fra forudfattede meninger eller klicheer, fordi vi mangler erfaring med at forstå andre mennesker igennem den trygge situation. En dårligt udviklet tilknytning skaber grundlag for store emotionelle, impulsive udsving og sort-hvide, polariserende holdninger.

Konsekvenserne af kollektive tilknytningsvanskeligheder, manglende forståelse af egen adfærd eller andres følelser, kender vi fra mobning i skoler, tilfældig vold, ledelsesmæssig devaluering af medarbejdere osv. Den manglende tilknytning medfører anonymisering og respektløshed i større grupper.

Måske er det på tide at forstå tilknytningsrelationernes betydning på en større skala, som et supplement til de narcissistiske, samfundskulturelle træk, som er så velbeskrevne hos Lasch. Informationsstrømme i myriader efterlader en pseudotilknytning, som på et splitsekund kan give en mening om de andre eller os selv: sympatier og antipatier, som vi ikke har en reel mulighed for at efterprøve eller få en dybere fornemmelse af. Vi er anonyme tilskuere til hinandens katastrofer – lokalt og globalt. Vi er lost in translation uden at vide af det.

Barack Obama sagde for nylig i sin afskedstale: »Hvis du er træt af at skændes med fremmede på internettet, så prøv at tale med en af dem i virkeligheden.« Det er her nysgerrigheden for andre kan vækkes, så tomhed og utryghed eventuelt kan afmonteres.

Hvis magten er præget af narcissisme, impulsivitet og polarisering, må vi erkende, at vi selv har været med til at vælge den. Samtidig er det nu nødvendigt at se på, hvordan de vanskeliggjorte tilknytningsrelationer skaber disorganiserede, splittende sociale systemer og lette spil for narcissistiske ledere.

Torben Heinskou er psykiater og overlæge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Tanni Kromann
  • Søren Lystlund
  • Olaf Tehrani
  • Espen Bøgh
  • Per Jongberg
  • Anne Eriksen
  • Kristen Carsten Munk
  • Jan Weis
  • Kurt Nielsen
  • Mihail Larsen
Flemming Berger, Tanni Kromann, Søren Lystlund, Olaf Tehrani, Espen Bøgh, Per Jongberg, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Jan Weis, Kurt Nielsen og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen, netop den type nyheder som gasangrebet i Ghouta, Ruslands angreb på Georgien, Ruslands nedskydning af MH17, kaldes i soft-power-teminologi for "strategiske nyheder". Når der er gået et stykke tid, omtales de af samtlige studierværter (mundtlige envejs-udsagn er ikke nemme at imødegå) som beviste kendsgerninger.

Mihail Larsen, du tager også fejl vedrørende "Opium for folket". Det udtryk brugte Marx om religion som eskapisme. Ikke om folks misinformation.

Trumps løfter til arbejderne i rustbæltet er 'opium'. De bliver glade, fordi de tror, at det løser deres problemer. Det gør det ikke. Trump planlægger en deregulering af den amerikanske banksektor og har i øvrigt møbleret sin regering med milliardærer, der har tjent deres formuer på at udbytte arbejderne.

Fordi det er håbløst?
"Something is rotten in the United States of America." (Frit efter Shakespeare.)
Hvorfor blev Sanders ikke valgt?

Mihail Larsen, som skrevet forholder artiklen sig ikke til specifikke ejerforhold medier og mainstreammagthavere imellem - den analyserer blot hvordan den herskende, interessebårne konsensus blandt e.g. danske magthavere understøttes af tilmed medier, som ellers har ry for at være magtkritiske.

"Artiklen er grundig, men også énsidig. Den eftersøger konsekvent kilder, der kan demontere den i vestlige medier fremherskende vurdering."

Ikke korrekt; den gennemgår kilder som hhv. støtter og kritiserer den i vestlige medier fremherskende vurdering - og belyser bl.a. hvilken selektiv plads og betydning disse kilder gives i de pågældende mediers artikler.

"En stor del af kildevurderingerne beror på ’troværdighed’, og efter Putins og Ruslands legendariske løgnagtighed omkring erobringen af Krim (som de senere selv har indrømmet offentligt), kan det ikke undre, at kritiske medier er forbeholdne eller skeptiske over for russiske ’forklaringer’."

Analysen beskæftiger sig med tiden før Krim's udtrædelse af den ukrainske forfatning, så denne begivenhed, herunder den russiske involvering, kan næppe have influeret på de redaktionelle linjer. Det er således ikke muligt at begrunde den særdeles selektive nyhedsproduktion med at man aktuelt skulle være blevet opmærksom på at russiske myndigheder eller medier skulle være særligt upålidelige.

Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Under sejren til Donald Trump, hvor 25.5% stemte på Trump og 46.9% ikke stemte, ligger spændingerne mellem, det skrumpende hvide flertal, hvilket normalt er, hvis det ikke direkte tabu i USA, så noget der ikke tales højt om, men det emne er kommet helt op til overfladen ved dette valg.

Der er meget på spil, alle træder varsomt, focus flyttes meget bevist rundt i manegen og der sluges kameler i voksende antal, medierne ved, hvad der er på spil og spiller med.

Det er samme type historie med CO2 udledning, focus er flyttet styret væk fra fakta.

"You can fool some people sometimes. But you cannot fool all the people all the time."
De spørgsmål du stiller, Bill Atkins, blev kun adresseret af Sanders, og ihvertfald ikke af Clinton Og Trump. Og hvis nu systemet var mere demokratisk, og hvis og bare hvis, Sanders stillede mod Trump, er jeg ret sikker på hvem der ville blive valgt. Flertallet er ikke fatsvage idioter, selv ikke i USA.

Niels Duus Nielsen

Artiklen i "kritisk debat", som Peter Jensen henviser til, er ualmindelig interessant læsning. Den burde være tvangslæsning for nærværende avis' journalister, som da også gerne må svare på kritikken, hvis de kan. Fx vil jeg da gerne have et svar på følgende spørgsmål, som Uffe Kaels Aurinbg stiller:

"Hvad siger det om det etablerede mediesystem, at væsentlige og højaktuelle forskningsresultater fra førende våbeneksperter finder vej til dubiøse, obskure afkroge af internettet, men slet ikke nævnes i danske medier?"

Niels Duus Nielsen

Den nævnte artikel i "kritisk debat" beviser ikke, at dansk presse er monopolstyret, som Mihail Larsen ganske rigtigt gør opmærksom på.

Men er det store spørgsmål i virkeligheden ikke, hvordan det går til, at en "uafhængig" avis som Information hopper med på propagandavognen? At en monopostyret presse er ensidig, kan vel ikke vække den store undren, men hvordan kan en gammel uafhængig modstandsavis forsvare at misinformere offentligheden ved ukritisk gentagelse af de nutidige besættelsesmagters argumenter?

Jeg gætter på, at udenrigskorrespondenter ignorerer dette mit spørgsmål, ligesom de ignorerer alle kilder, som modsiger deres skråsikre tolkninger af verdenssituationen.

Jens Erik Starup

Propaganda spredes ikke kun via de sociale medier. I 1930'erne fandtes de sociale medier ikke.
Desuagtet kunne nazisternes propaganda påvirke befolkningen i en sådan grad, at selv de radikale lod sig dupere.

Hvorfor går det i det hele taget så skidt med verden? Fordi folk er dumme?
Hvorfor blev eksempelvis Hitler, Thatcher, Løkke Rasmussen, Netanyahu og Modi valgt?
Simpelthen fordi folk er dumme? Og hvis det er så enkelt, hvad kan vi så lære af og gøre med det?

Trond

Oplyse folket, også kaldet folkeoplysning. Respekt for viden, dannelse, kultur - og for folk, der har erfaring, indsigt og kompetence.

Nårh nej. Det er jo 'eliten'. Så det dur nok ikke. Så hellere Maren i kæret.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, folkeoplysning kan vi nok ikke få for meget af. Blot skal vi huske, at erfarne, indsigtsfulde og kompetente oplysere også er en del af samfundet, hvorfor de også har politiske holdninger, som påvirker den oplysning de formidler.

Du har ligefrem papir på at tilhøre videnseliten (nemlig din ansættelseskontrakt), jeg betragter mig i al beskedenhed som lige så erfaren, indsigtsfuld og kompetent som dig, blot har jeg hentet mine erfaringer andetsteds - alligevel er vi uenige om fx Danmarks forhold til EU. Så oplysning alene gør det ikke.

Det er vigtigt og nødvendigt, men er det nok? Er det kun "folket" (eller "eliten") der er noget i vejen med?
Måske ved Maren i kæret nogen ting, som vi bogorme ikke ved. Ingen ved alt.

Der er valgret - ikke valgpligt. Men mange opfatter det som sådan.
Måske skulle det spredes : Hvis du selv føler dig for inkompetent som vælger, så bliv hjemme.
Er en høj stemmeprocent egentlig ønskværdig ?
Prøv at overveje de forskellige motiver for at vælge - tillidsvækkende, køn, pæn i tøjet, snakketøj, egen baglomme, social baggrund, som min mand stemmer, altid i vores familie, valgKAMP på TV, kommentatores bedømmelse, politisk interesse, retfærdighedssans, klimaet, fædrelandskærlighed, ............... ideologi ...........?

Mange ignoranter er desværre bare ikke deres uvidenhed bevidst. De findes også f.eks. blandt politikerne. Dem der ved mindst, er ofte dem der er mest skråsikre.

Mihail Larsen, Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

På linje med danskhedsprøven, kunne indføres en samfundsprøve, som bestået ville give valgret. Politiker aspiranter skal selvfølgelig også bestå :-)

Niels Nielsen

I mine øjne hører du også med til 'eliten'. Det gør du ikke i kraft af en ansættelseskontrakt, men i kraft af din reflekterede tankegang. Den 'klassiske intellektuelle' (Sartre) evner at tænke almengyldigt, uanset ansættelse og profession, netop ved at hæve sig op over den begrænsede specialviden og private erfaringer.

Det er derfor, kampagnen mod 'eliten' er så tosset, for i virkeligheden er det en anti-intellektuel bevægelse, en selvvalgt bornerthed, en fiksering i en selvforskyldt umyndighed.

Mange af de samme mennesker, der hader den kulturelle elite, sværmer for elitesporten. Hvis man indledte en kampagne mod elitesport til fordel for den rene amatørisme, ville de samme mennesker protestere indigneret.

Der er ikke noget galt med 'elite' som sådan (antikkens olympiske lege var 'elitære'). Men der er noget galt med eliter, der lukker sig omkring sig selv og bliver ekskluderende. Det samme gælder kunst og videnskab. Noget er bedre end noget andet - og det er ikke ligegyldigt eller tilfældigt. 'Kvalitet' er ganske vist subjektiv-almen (Kants terminologi), men aldrig 'privat' eller vilkårlig.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg "kæmper" mod magtelite - ikke allemulige andre eliter, der kan agere som de vil. De t vil være ren misundelse og jantelov.
Men var jeg enig med magtelitens resultater, var der ingen modstand fra min side. Altså, er jeg uenig, er jeg imod.
Misbrug af magt fra elitens side er noget alle borgere burde være imod og bekæmpe.

'Misbrug' bør altid bekæmpes (det siger sig selv). Men hvad så med 'brug'? Er enhver form for 'magt' illegitim?

ML - Brug af magt sker her i landet som tildeling af mandat. F.eks i folketinget.

Jeg var indblandet i en sag om en meget væsentlig ombygning af en kirke. Spørgsmålet var ikke på dagsordenen før et menighedsrådsvalg. Bred protest blev tilsidesat af rådet, som var "rådgivet" af højere instanser.
Trods opfordringer ville rådet ikke spørge menigheden og lokalbefolkningen. Det kalder jeg magtmisbrug - selv om juraen måske var på plads.

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Mihail Larsen

Nej, men der er kun grund til at anerkende den legitime magt.

Problemet med magt - som 'grundlovens fædre' indså og derfor tredelte - er, at magt korrumperer. Og desværre ser det ud til at netop dette fænomen stortrives hos magteliten ikke mindst i EU, i pressen og hos den hjemlige magtelite. Og i Rumænien forresten (eller de har måske trukket lidt i land?).

Hvis ikke vi får værktøjer til en endnu strammere styring af magteliten (Jeg har ikke selv - endnu - kunnet finde på forslag hertil) risikerer vi at demokratiet som styreform glider os af hænde. Indicierne herpå er mange og tydelige (jeg nøjes med at nævne offentlighedsloven - som den respektløse hob har tilladt sig at døbe 'mørklægningsloven')

Poul Solrart Sørensen

Jeg vil stadig fastholde, at det der var hjørnesten i Trumps sejr var bible bæltet og den kristne kirke alt dens pro-life hjernevask af unge mennesker i biblebæltet. Endvidere skal man huske på at blandt den kristne kirkes hovedebudskaber er at vi alle er synder og vi skal tilgive alting som reppublikanerne gør specielt hvis de som Trump bekender sig til pro-life og man skal huske at gud angiveligt glædes mere ved en omvendt synder end noget som helst andet. Trump var også den patriakalske kandidat, der passer lige ind i den kristne hjernevask, hvor imod Hillary var en kvinde.
- kristendommen og patriotisme gennemsyre det amerikanske biblebælte og det er svært for mig at forestille mig, at retten til at bære våben ikke også høre til de kristne dyder i biblebæltet.... om ikke andet for at være bevæbnet ved dommedag, hvis nu gud skulle få brug for lidt ekstra hjælp....der kan jo altid være brug for "a good guy with a gun" og Trump forvarede netop "the good guy with a gun" mange gange i hans taler. Hillary kunne være mødt op til alle mulige katastrofer for at hjælpe, men hun ville aldrig blive set på som "the good guy with a gun" der kunne hjælpe...
- Danske kristne ser meget op til amerikanerne og importere film og kristen propaganda fra Amerika for at indoktinere danskerne til at gå i kirke.... om det vil lykkes de danske kristne at skabe grobund for en facist, der vil afskaffe det socialdemokratiske samfund og retten til abort til fordel for "the good guy with a gun and a billion dollars" .... det vil tiden vise.

Sider