Læserbrev

Sokrates var ikke magthaver

23. februar 2017

Sokrates i selskab med Sarah Palin, Margaret Thatcher og Hitler! Det må vist betegnes som en svipser af de større (»’Satire er det mest effektive sprog, man har til rådighed, hvis man er uenig med Trump’«, Information den 10. februar). Aristophanes gjorde grin med Sokrates, jovist, men Sokrates gjorde det jo også selv: indbød grinet. Han var det stik modsatte af en magthaver. Vi kan ikke finde større modsætning mellem magt og tanke end den, som Sokrates er udtryk for hos Platon, det ved alle – eller burde vide det. Komediedigteren Aristophanes udsatte den store statsmand Perikles for hån, spot og latterliggørelse; »det olympiske løghoved«, kaldte han ham. Dét kunne Information passende have informeret læserne om i stedet for i jeres omtale af ’Politisk satire vs. magthaverne’!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Jan Weis
  • Grethe Preisler
  • Ulf Tophøj
  • Oluf Husted
Torben Skov, Michael Kongstad Nielsen, Jan Weis, Grethe Preisler, Ulf Tophøj og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

De døde kan ikke forsvare sig mod de levendes udlægning af deres tankevirksomhed

Det eneste, jeg 'ved' om Sokrates' virksomhed som lærer i samfundsfag, har jeg fra Platons skriftlige vidnesbyrd om dens relevans for nutidens universitetuddannede filosoffer. Som meget vel kan have været influeret af begivenheder, der fandt sted længe efter Sokrates' eget exit fra denne jordiske jammerdal til Gudernes Evige Boliger i visdommens tempel på Akropolis i oldtidens Hellas.

Platon var elev af Sokrates, og kendte ham vel nærmest så godt som nogen. Ligevel må vi nok regne med at Platons Sokrates, som han optræder i Platons mange dialoger, er noget præget af Platons egen filosofi. Om Platon fik sin dannelse som sokratiker, så var det platonismen og ny-platonismen, der (som nok de første) dannede en egen skolastik. Ellers kender vi Sokrates kun fra en komedie, Skyerne, af Aristophanes. Sokrates skrev selv ingenting.
Hvad angår Sokrates' hyldest af Sparta, har det nok været i et afgrænset aspekt, hvor der dikuteres 'dyd', og ikke generelt politisk. Sokrates havde sikkert blevet henrettet i yngre alder, hvis han levede i Sparta og ikke i Athen. Men der var også grænser for det athenske demokratis toleranse for kritisk tænkning, som Sokrates så fatalt fik erfare.

Torben Skov og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Kun de, der tager udgangspunkt i erkendelsen af deres egen uvidenhed, kan betegnes som vise, det var Sokrates grundlæggende opfattelse.
Det var to elever af Sokrates, Alkibiades og Kritias, der førte til Athens nederlag mod Sparta, ikke ham selv, og intet tyder på, at det var de var de bedste elever til at stille de næste spørgsmål, fx. om krigens formål, og hvorfor den ene part er bedre at holde med, end den anden.
Vesten mod Rusland kunne trænge til en Sokrates idag, der kunne gå rundt på torvet i Bruxelles og stille folk spørgsmål om livet og samle sig en skare af interesserede tilhængere, der selv dyrker metoden.

Torben Skov, Hans Aagaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Måske husker jeg forkert. Det er temmeligt længe siden jeg havde oldævl. Men Sokrates kommer i sin forsvarstale med flere hint til Sparta, som ihvertfald kan gøre Athenerne rasende........

Og så var jeg lige henne i reolen, hvor jeg skisme har "Sokrates Domfældelse og død" ved Hartvig Frisch stående Endda med mine og andre elevers skriblerier i margin. side 61:
"jeg tror, at hvis I havde den skik, som der er andre folk der har, ikke at nøjes med én dag, når der skal dømmes om liv og død". ->
Note 28. "andre folk. Hermed tænkes særligt p spartanerne, hvis forfatning Sokrates på mange punkter foretrak for Athens."
Så alligevel...

Det er så en anden oversættelse. Sekvensen jeg citerer er her blevet til Det skulde nok lykkes mig, hvis bare den Lov, der gælder andetsteds, ogsaa gjaldt her, at en Retsforhandling i en Sag om Dødsstraf ikke maa afsluttes i Løbet af een Dag, men kræver mange Dage..

Det er jo et fantastisk skrift fra bronzealderen. 399 år før Kr. Svær at forstå uden vejledning. Findes der andre kommenterede udgaver?