Kronik

Jeg svigter mine patienter, fordi sundhedsministeren svigter mig

Som sygeplejerske skammer jeg mig over hver dag at se omsorgssvigt i sundhedssystemet. Hver eneste dag! Jeg forsøger at gøre det bedste for mine patienter, for jeg elsker dem, men det er umuligt for mig at gøre det godt nok
’Jeg glemmer ting, jeg glemmer vigtige ting, fordi jeg prøver at gøre mit bedste for alle,’ skriver dagens kronikør om hverdagen som sygeplejerske.

’Jeg glemmer ting, jeg glemmer vigtige ting, fordi jeg prøver at gøre mit bedste for alle,’ skriver dagens kronikør om hverdagen som sygeplejerske.

Cathrine Ertmann

24. februar 2017

Kære patient og kære pårørende!

Jeg elsker jer. Jeg elsker jer som de medmennesker, I er. Jeg vil gøre mit absolut bedste for, at I føler jer trygge i mine og mine kollegers hænder.

Fakta er bare, at I ikke føler jer trygge. Fakta er bare, at jeg løber stærkere og stærkere for at sørge for, at I bliver trygge.

Hver dag møder jeg ind og danner mig et overblik over, hvem der har mest brug for min hjælp. Jeg tilrettelægger min dag, så jeg først hjælper dem, der kan lidt selv og derefter dem, der ikke kan. Jeg prøver at være til stede på den stue, jeg er på, selv om jeg sammen med en kollega varetager seks patienter.

Jeg forsøger at skabe ro og tryghed for dig og dine nærmeste. Jeg måler dine værdier, jeg kigger på dig og spørger til dig. Alle de ting skriver jeg ned, så mine kolleger kan følge med.

En anden stue kalder

Men så, mens jeg står der på stuen, kalder det fra en anden stue. Det bliver ved med at kalde, men lige nu er jeg til stede hos dig. Når jeg går fra dig, lover jeg at komme ind med noget vand, for du drikker ikke nok.

Jeg går ind på stuen, hvorfra patienten kalder på mig. Patienten skal have hjælp til at komme på toilettet, her kræves der brug af en lift, så vi skal være to. Jeg lover at skynde mig at hente en kollega. Måske er jeg heldig at finde en, der har tid. Vi får patienten op i liften, over i bækkenstolen, ud på toilettet.

Mens patienten sidder der, skynder jeg mig ind for at skrive ned, at patienten virker mere frisk i dag end i går, jeg skriver kortfattet, for jeg ser en anden stue kalde efter mig. Det er en, som gerne vil have en skulder at græde ud ved, og min skulder er til rådighed. Jeg sidder der, mens patienten græder over at have været i en traumatisk situation, over at skulle holde jul på sygehuset uden familien, over at være bundet af sengen, men så ringer det fra toilettet.

Jeg prøver at runde af på en ordentlig måde. Men der går et par minutter, før patienten er klar til at slippe min hånd. Jeg lover at kigge ind med kaffe senere.

Jeg går ind på toilettet, og patienten fortæller, at han har ventet længe. Jeg beklager selvfølgelig. Jeg går ud for at finde en kollega, som kan hjælpe med at løfte patienten tilbage i sengen, lejre patienten godt til et middagshvil.

Da jeg kommer ud på gangen, kalder en pårørende på mig. Jeg siger, at jeg kommer om lidt. Jeg får fat i en kollega, og vi hjælper patienten tilbage i seng.

Jeg går ind for at tjekke, om der er ting, jeg skal have gjort inden frokost. Det er der. Jeg har en patient, som skal til en scanning, han har ventet på i tre dage, så jeg ringer for at spørge, om der er en tidsramme.

Så ringer jeg til pårørende til en patient, der har fået det skidt. Et opkald, som hverken er særlig rart at foretage eller modtage. Jeg bruger tid på at forklare, hvad der er sket, hvad der skal ske nu, og hvad de kan gøre. Den pårørende græder, det er svært.

Vi snakker om, at familien skal komme ind, og så lægger vi på. Jeg skriver ned, at de pårørende kommer, og at der bør være nogen til at tage imod dem. De er utroligt påvirkede af situationen.

Fra lille til stor blødning

Nu er det tid til frokost på afdelingen. Men den pårørende kalder igen på mig, jeg havde glemt det. Jeg kommer ind på stuen og ser, at der står middagsmad, så det har jeg også glemt at give til mine patienter. Ud af mine og min kollegas seks patienter har to brug for hjælp til at spise, og en skal have ernæring igennem en sonde. Jeg håber, min kollega har styr på det.

Jeg kommer ind på stuen, det er patienten med den manglende scanning. Patienten, jeg havde sagt godmorgen til, men ikke havde set siden. Han sover. Han sover meget, meget tungt. Han sover faktisk så tungt, at jeg ikke kan vække ham.

Jeg kalder på en kollega, måler hans værdier. Han har det skidt. Vi får fat på en læge, som akut sender ham til scanning. Imens må jeg undskylde over for de pårørende, at jeg havde glemt dem. Jeg skynder mig ind for at tage min frokost, da det ringer fra stuen med den anden dårlige patient. Jeg går derned, og det er de pårørende, som er kommet. Jeg henter noget kaffe, stiller mig ind til dem og siger, at jeg vil hente lægen, så de kan få en snak.

Lægen og jeg kommer ind og forklarer, hvad situationen er, og hvad der fremadrettet skal ske. Da lægen går, bliver jeg tilbage. De pårørende stiller mig spørgsmål om livet, om døden og om det efter døden. Vi snakker længe.

Da jeg kommer ud, er det tid til at måle værdier, det gør jeg. Da klokken nærmer sig 14.30, sætter jeg mig for at skrive mine målte værdier ind og for atter at tjekke, at jeg ikke har glemt noget. Klokken 15 skriver jeg stadig. Jeg når at være der, da patienten, som har været til scanning, kommer tilbage.

Patientens mindre blødning er blevet til en stor blødning. Nu kan vi ikke gøre andet end at lindre. Jeg overgiver beskeden sammen med lægen. Så tager jeg hjem. 

Jeg glemmer ting

Hver dag gennemgår jeg hele min dag ned i mindste detalje for at sikre mig, at jeg ikke har glemt noget. Der er altid noget, jeg har glemt eller føler, at jeg ikke har gjort godt nok.

Kære patient! Jeg ved godt, at jeg glemte at give dig det vand, du havde brug for. Jeg glemte at tjekke, om du havde fået frokost, fordi du egentlig godt kunne selv. To af mine patienter har jeg faktisk kun sagt godmorgen til, fordi de godt kunne selv.

Jeg glemte at gå ind til min patient, som var utrolig ked af det og nu har ventet forgæves på mig. Jeg glemte at gå ind til min patient med liften og sørge for at lejre patienten, så der ikke kommer tryksår. Jeg glemte at tjekke op på patienten, hvis blødning endte med at blive … fatal. Jeg glemmer ting, jeg glemmer vigtige ting, fordi jeg prøver at gøre mit bedste for alle.

Nogle af de ting, jeg har glemt, kan virke som mindre ting. Jeg kunne have glemt at måle et blodsukker på en patient med sukkersyge. Jeg kunne have glemt at bestille den blodprøve, som jeg blev bedt om. Jeg glemte at tjekke på en patient, som havde det fint. Det blev fatalt. Alle de ting, som jeg glemte, kunne være fatale.

Omsorgssvigt

Vi taler utrolig meget om omsorgssvigt i vores sundhedssystem. Jeg skammer mig, men jeg kan ikke være andet end enig i, at det finder sted … hver dag. Jeg forsøger mit bedste, men jeg svigter også. For hvis jeg skal vælge, om jeg får givet medicin, eller om jeg skal sørge for en tør ble, så vælger jeg altså medicin. Det er ikke værdigt, og det er mig, der svigter dig.

Hver dag må jeg vælge, hvad der er mest vigtigt for at undgå, at dit helbred bliver dårligere. Men samtidig må jeg vælge det fra, som ikke er livsnødvendigt. Det betyder altså, at du ofte ikke ser skyggen af mig hele dagen. Det betyder, at du, desværre, ligger med en ble, som ikke er tør.

Vi er pålagt at skulle effektivisere i vores sundhedssystem. Nogle steder kan det lade sig gøre, andre kan det ikke. Vores sundhedsminister siger, at det er regionernes opgave at sørge for, at pengene bliver brugt på den rigtige måde, så der netop er ordentlige forhold for medarbejderne og tryghed for patienterne.

Det er meget muligt, at det er sandt. Men jeg mener, at vores minister i det mindste kunne hjælpe regionerne med at skabe holdbare løsninger. At hun burde komme med konkrete forslag. Det omsorgssvigt, vi ser, kommer på baggrund af et svigt i systemet.

Samtidig med effektiviseringer i sundhedssystemet skal der nu også spares på de uddannelser, som skal gøre os klar til at komme ud i et svækket sundhedssystem. Det betyder, at vi får mindre med i bagagen til at kunne begå os i systemet, og ergo svækkes sundhedssystemet yderligere.

Men kære patient og kære pårørende. Jeg lover jer, at jeg fortsætter med at kæmpe for jer. For jeg elsker jer. 

Christina Sørensen er sygeplejestuderende og i gang med sin afsluttende praktik

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Anker Nielsen
  • Nikolai Beier
  • ingemaje lange
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Henrik Leffers
  • Torben K L Jensen
  • Lars Bo Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Rolf Andersen
  • Carsten Munk
  • Søren Roepstorff
  • Anne Eriksen
  • Hans Kvisgaard
  • Michael Friis
  • Jesper Frimann Ljungberg
  • Torben Skov
Flemming Berger, Anker Nielsen, Nikolai Beier, ingemaje lange, Anne-Marie Krogsbøll, Henrik Leffers, Torben K L Jensen, Lars Bo Jensen, Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen, Carsten Munk, Søren Roepstorff, Anne Eriksen, Hans Kvisgaard, Michael Friis, Jesper Frimann Ljungberg og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Frimann Ljungberg

Stærkt skrevet Christina Sørensen.
Det der er mest skandaløst i det her, er (som vi ser med den her verserende 1813 sag) at politikerne igen og igen formår, at fedte den her af 'længere nedad i systemet'. Man fører jo en veritabel krig mod fagligheden i den offentlige sektor. Man udvander uddannelserne, bare se på politiet. Man har så absolut ingen respekt for fagligheden/håndværket/den oparbejdede viden inden for et fagområde.

Og sjovt nok, så virker det som om at det eneste udfald af denne 'krig' er, at den administrative del af det offentlige eksploderer, alt imens tingene bliver dyrere og servicen ringere.

// Jesper

René Skov, Mette Poulsen, Flemming Berger, Egon Stich, Anker Nielsen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, ingemaje lange, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Skov, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Poul Sørensen, Niels Duus Nielsen, Teodora Hansen, Jørn Andersen, Rolf Andersen, Carsten Munk, morten rosendahl larsen, Søren Roepstorff, Christian Lucas, Mogens Holme, Anne Eriksen, Flemming S. Andersen, Hans Kvisgaard, Lise Lotte Rahbek og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Er sagen ikke den i 1813-tilfældet at en jordemoder tager telefonen og ikke reagerer korrekt. En jordemoder der ellers ifølge jordemoderforeningen har så forfærdelig travlt, men altså ikke mere at man også kan tage telefonen på 1813. Overlæger og andet godtfolk der har så mange overtimer at de scorer mio. i ekstra indtægter. Penge tjent på vagter i weekenden og alm. overtid. Jo undertiden har personalet travlt og på visse afdelinger nogle gange sikkert også for travlt, men er seks patienter til to sygeplejersker for mange ? Skal Løhde skaffe en sygeplejerske eller to mere ?? eller hvad!Q Indlægget er da fint, men glemsomheden er da imponerende. Udtrykket: håber min kollega har styr på det, antyder da uhyggeligvis at der er noget man IKKE har styr på på bemeldte afdeling.

Ole Christiansen

Det går helt efter planen.
Gør det offentlige så elendigt at folk istedet køber sig til behandling / service hos "private udbydere". -og derfor ikke kan se hvorfor de skal betale skat til et offentligt system, som de ikke bruger.
Kære Christina. Det omsorgssvigt du skal lave hver dag har et højere formål. Patienternes lidelse er vejen til det kommende,vidunderlige ultra-liberalistiske liv (for dem der overlever).Du har stadig det værste til gode.
Løkke og hans venner finder champagnen frem den dag, der kun er 179 offentligt ansatte tilbage.

René Skov, Flemming Berger, Egon Stich, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Torben Skov, Kim Houmøller, Poul Sørensen, Niels Duus Nielsen, Teodora Hansen, Jørn Andersen, Rolf Andersen, morten rosendahl larsen, Søren Roepstorff, Mogens Holme, Anne Eriksen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Sygeplejersken skal ikke skamme sig, men der er nok nogle politikere der burde, hvis de ellers kunne.

Egon Stich, Steffen Gliese, Torben Skov, Poul Sørensen, Niels Duus Nielsen, Teodora Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Hvis ikke 1813 skandalen ændrer ved Christiansborgs (og i særdelesged VENSTREs) tilgang til det her, tror jeg faktisk der bliver ballade. Rigtig ballade.

Forkert uddannelse? Forbered at skulle kæmpe med stress og uigennemtænkt planlægning/ for mange situationer til for få mennesker?
Nu mener jeg naturligvis ikke, at man er på forkert vej i noget, der giver mening. Det er bare synd, at man politisk kun hypper kartoflerne for de såkaldt boglige, altså ikke kan give håndværk af enhver art den nødvendige back-up.

Jeg tror virkelig, at det drejer sig om ukendskab - eller endnu værre - en form for nedladenhed.
Mens "magten" kan nedsætte diverse udvalg og ekspertgrupper uden at der skeles til udgifter eller manglende politisk kunnen.
Imens kan man så finde nogle "sager", man kan kæmpe med "oppositionen om - eller postulere noget helt nyt, som skolereformer og andre luftige ideer i stedet for at tage sig af presserende problemer.
Nu laver man igen-igen planer om nedbringelse af MRSA, inden man når 100%?
Denne landbrugsminister med mange opgaver er heller ikke altid at træffe og sådan noget som underskriftindsamlinger gider han ikke at se på? - UD...

Egon Stich, Carsten Mortensen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Søren Roepstorff og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Anne Eriksen
"Nu mener jeg naturligvis ikke, at man er på forkert vej i noget, der giver mening. Det er bare synd, at man politisk kun hypper kartoflerne for de såkaldt boglige, altså ikke kan give håndværk af enhver art den nødvendige back-up."

Håndværk er IMHO lidt et dumt ord, for du udelukker en masse andre fag, der ligner håndværkerens (håndens fag .. fysisk udførelse) fag meget i natur, men hvor man bare bruger hovedet. F.eks. sådan noget som programmør, som desværre så bliver til et bogligt fag ifølge den lidt snævre danske definition på håndværk.
Jeg synes vi på dansk mangler lidt et ord som det engelske craftmanship, som jo sagtens kan indehold fag, hvor man skaber (crafter) noget uden at det specifikt skal være noget fysisk.

// Jesper

Flemming Berger, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Jesper, jeg synes godt om dit forslag om et et ord som craftmanship, men et opslag i ODS afslører, at håndværk kan have den betydning:
"1.2)....virksomhed, som man sædvanlig beskæftiger sig med ell. er oplært i; dels om egl. næringsvirksomhed ell. erhverv, dels i al alm. (ofte mer ell. mindre overf.) om ens sædvanlige virksomhed ell. arbejde; beskæftigelse; kald; profession."
http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Haandv%C3%A6rk,2&query=haandv%C3%A6rk

Flemming S. Andersen, Torben Skov og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@jens peter hansen
1813 er sådan lidt et forsøg på, at spare nogle penge ved at afskaffe lægevagten. Ikke at erfaringer fra England har vist, at det koster en del mere, da det bare flytter penge fra en kasse til en anden.
Jeg tror den her artikel nok meget godt summer op, hvorfor 1813 nok ikke er vejen frem IMHO.
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/art5492428/Derfo...

Jeg tror du undervurderer kraftigt, hvor pressede man er på sygehusene i dag. Man har sådan generelt kun minimums bemandingen til normal drift. Hvor normal drift betyder, at en afdeling ikke er flydt op, men har en belægning på XX%, hvor XX < 100%. Det man så typisk har nu er, at der er væsentlig flere patienter end man er gearet, bemandet til. Du kan sagtens have belægnings procenter op mod 200% og gennemsnitlig have 100%+ over et længere tidsrum. Ud over det har man så fra Politisk side, igangsat en masse projekter, som der ikke afsættes nok ressourcer af til.
F.eks. er der stort set ikke afsat ekstra tid til ekstra personale under udrulningen af sundhedsplatformen.
Så det man ender op med er afdelinger der kun er bemandet med Minimums bemandingen, hvor der er væsentlig flere patienter end afdelingen er dimensioneret til (hvem sagde folk på gangen) og så skal man lige bruge 20-30% ekstra tid på forskellige IT, kvalitets og certificerings projekter.
Det er simpelt hen ikke personalets skyld.
Det som beskrives i artiklen er en af de mere velfungerede afdelinger :)

Igen... politikerne fører nærmest krig mod forskellige faggrupper. Læger, sygeplejersker, lærere, militæret og politiet.

// Jesper

Flemming Berger, Egon Stich, Karsten Aaen, Flemming S. Andersen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

@Jesper Frimann

Nej, jeg udelukker ikke fag - når jeg skriver det. I min optik er der bestemt en masse teori og fakta, mange års hårdt arbejde, også bogligt/ teknisk, for at kunne blive uddannet og fylde pladsen ud.

Alternativet var tidens superlativer i medierne - gymnasiet og universitetet - det stræbsomme, intelligente mennesker skal fokusere på (selvom der også her politisk skæres).
Mange gedigne "håndværk" kræver skam fuldt ud den samme mængde talent/ evner. Og som tidligere ledig tvinges man nogle gange ud i noget nyt, der kræver mere end man havde tænkt på, det er sundt.
Det ville også være sundt for folketingsmedlemmer, især den sidst etablerede regering!

Egon Stich, Flemming S. Andersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Tak Søren Roepstorff. Men min egen uvidenhed fremmer jo så nærmest min pointe.
Folk forbinder ikke håndværk med netop disse .. andre 'håndværker fag'.

Jeg plejer som regel selv, i mit fag (IT), at bruge betegnelsen IT-håndværk om f.eks. programmering efter et specifikt design.

Men tak for, at jeg også har lært noget i dag :)
// jesper

Poul Sørensen

"Der er noget galt i Danmark, der noget galt i toppen,
der er noget som skal skiftes ud....."
John Mogensen

- Det nytter alt sammen ikke noget når dem der sidder i toppen ikke løser problemerne, men årti efter årti bare sidder og kigger på, at det hele køre sidelæns.....

Christina Sørensen@
Jeg håber information ansætter dig til at skrive en fast klumme om dit arbejde når du har overskud.

Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Ingen årsag, Jesper Frimann. Der er åbenbart forskelle i folks sprogbrug, for min reaktion bundede i, at jeg for nyligt kaldte pædagogerne i min søns børnehave for "dygtige håndværkere", så tangenten var oplagt at følge. :-)

Anna Sørensen

Flot flot skevet og modigt gjort af dig, Christina!!! Jeg forstår ikke vi har så mange medier, herunder Danmarks Radio, der er stort set tavse omkring hele sundhedsforvaltningen og de helt forfærdelige forhold, der hersker derude??
Nu skal medierne HOLDE FAST og få vendt den forfærdelige 'deroute' for vores sundhedssystem, herunder sygehusene!! Det har jo for længst betyder 'lig på bordet', det koster menneskeliv her og nu, det koster livskvalitet for endnu flere... Det er jo ikke det Danmark vi ønsker os og som mange tror vi har stadigvæk.
Vi betaler mindre i skat, mens hele den offentlige sektor er ved at bryde sammen i kaos!
Vi er faktisk rigtig mange, der gerne vil betale MERE i skat, for at sikre nogle forhold vi kan være bekendt og hvor vi har den høje kvalitet vi ønsker os. Det skal vel ikke være farligt for helbredet at komme på sygehus???
Nrw Public Management er også årsag til stærke forringelser, fordi dyre lønkroner bruges på dette håbløse system med indbyttet 'dumhed'. Dertil en ledelse uden faglig viden.
Jeg kan bare sige SKAT... Findes den samme håbløse organisationsform og fagligt uvidende topledelse, samme ikke fungerende IT-system og samme ubrugelige 'måltal' og 'bench-marking' mon i hele den offentlige og statslige sektor? Det er jeg bange for...

systemer

Carsten Munk, Trond Meiring, Egon Stich, Flemming S. Andersen, Henrik Leffers, Torben Skov, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Anna Lønne Sørensen
Vi betaler ikke mindre til det offentlige, man kalder det bare noget andet. Brugerbetaling, offentlig virksomhed, arbejdsmarkedsbidrag, sundhedsbidrag, bøder, frasalg, privatisering.... indtægterne er der.
Problemet med mange af disse omlægninger er, at de enten er en form for brugerbetaling eller så sælger de ud af vores alles arvesølv.

// Jesper

Flemming Berger, Trond Meiring, Egon Stich, Søren Roepstorff, Steffen Gliese, Flemming S. Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Vi har sejret ad helvede til, sagde Thomas Nielsen. Han skulle ellers tilføjet: sejret Pirrhus sejr. Men det New public management er hoved årsag til alle misere, og den er anvend over alt, også i cafeer, hvor det er umuligt at finde tid til at tale med en servitrice. Jeg kender den gamle management og den nye. Det er stor forskel imellem. Mellem "det moderne tider" og New public Management. Men fremmed hadet begynde i halvfierserne, det var ikke hos flertallet men det var mere systematisk. Det var en slags syndebuk. Mange har brugt og misbrugt.

jens peter hansen

http://esundhed.dk/sundhedsaktivitet/arbejdsmarked/offentligesygehuse/_l...
Se denne statistik og man kan se at antallet af læger er steget med små 50 % fra 10.800 i 2001 til 15.600 i 2015. Lægerne udgjorde ca. 12 % af personalet i 2001 og i 2015 ca. 15 %.
Det administrative personale er steget fra ca. 5 % til ca. 6 % i samme periode. Antallet af fuldstidsansatte steg fra ca. 90.000 til ca. 106.000 eller med omkring 18 %.
Udgifterne ligger omkring 155 mia. Det er vel en sjat penge. Ovenstående indlæg er sikkert ærligt, men er to sygeplejersker til 6 patienter for lidt eller er priorenteringen af deres opgaver for dårligt organiseret ?
De gange jeg har ligget på hospitalet har jeg, også når jeg har ligget på stuer med 4-6 andre stort set ikke set skyggen af en sygeplejerske uden for deres arbejdsrum. Her arbejder de sikkert intenst, og kommer når man trækker i snoren. Men det meste af tiden har de nu ikke haft rygende travlt, hvad jeg naturligvis nok tror de har engang imellem. Jeg har mødt et fantastisk imødekommende personale og lige det modsatte. Men om det fx er de skiftende sundhedsministres skyld når det nu åbentlyst indrømmes fra overlægerne at de foretager operationer der er unødvendige. Hvem har ansvaret det ? Sofie Løhde?

Henning Egholk

Godt skrevet Christina. Og dejligt at du har valgt netop at blive sygeplejerske. Der er brug for dig og dine medstuderende. Som en "gammel rotte" i faget så husk at passe på dig selv. Du brænder for det og yder en flot indsats for dine patienter. Men husk ikke at brænde ud... Har igennem årene set flere kolleger gå ned med stress, fordi de ikke fik sagt fra når arbejdet var uforsvarligt og/eller stresset. Lederne på ens afdeling må tage affære ifald normeringen er for ringe. Eller når der er stort sygefravær. Ens AMIR (arbejdsmiljørep) skal selvfølgelig også være opmærksom på en fysiske/psykiske arbejdsmiljø. Og det er under pres når man har for mange opgaver dagligt. Du skal jo heller ikke gå hjem med uafsluttede opgaver. Samt være helt kørt ned af travlhed.
Held og lykke med din eksamen og husk at bruge din sunde fornuft.

Jesper Frimann Ljungberg

@Jens Peter Hansen
Din henvisning siger jo ikke noget om arbejdsbyrden, typen af opgaver der skal laves, øget centralisering og hvor stor del 'administration' udgør af sygeplejerskers og lægers arbejde etc. etc.

Det jeg hører er at ....

1) Politikernes indblanding i detaljer vdr. behandlinger og prioriteringer, giver meget ekstraarbejde og gør, at i 'fokus områder' er der rigeligt med medarbejdere og midler, mens der andre steder så er for lidt.
2) Der kommer bare flere patienter end der gjorde før i tiden. Man skal ikke undervurdere at efterkrigstidens store årgange er blevet gamle.
3) Man stiller flere diagnoser og behandler langt flere ting end man gjorde før i tiden.
4) Man har en økonomi model for allokering af ressourcer, der gør at man skal 'omsætte' inden for specifikke områder.(Som man også beskrev i TV-avisen forleden). Det vil sige at der er et ledelsespres på læger om at man skal nå sine 'måltal' for antallet af operationer, behandlinger m.m.
5) Dokumentations niveauet er meget større og mere tidskrævende end før i tiden.
6) Der er en langt større del af læger og sygeplejersker der i dag sidder i stabs funktioner, end før i tiden, og de tæller altså med i læge og sygeplejeske kategorien i dine tal.
7) Man har centraliseret funktioner og hevet opgaver hjem fra privathospitaler.
8) Konstante organisations ændringer, flytninger og projekter. Bare se hvor meget tid sådan noget som udrulningen af sundhedsplatformen koster. Og nogle steder har man så 2-3 kæmpe projekter kørende sideløbende, som alle næsten totalt skal absorberes af den nuværende bemanding uden at der afsættes ekstra tid. Og sådan et projekt som 1813 har fået antallet af patienter på akutmodtagelser til at vokse kraftigt.

Så selv om antallet af medarbejdere vokser, så er det jo lidt lige meget hvis mængden af arbejde vokser endnu mere.

// Jesper

jens peter hansen

Der er en langt større del af læger og sygeplejersker der i dag sidder i stabs funktioner, end før i tiden, og de tæller altså med i læge og sygeplejeske kategorien i dine tal.

Det er ikke mine tal det er ministeriets tal. Og bevis lige at der sidder flere i stabsfunktioner nu end før.
Tidligere gav det pote at have mange patienter længe på hospitalet. Det er der gjort op med for snart mange år siden og det nuværende system med at foretage fx så mange indgreb, efterbehandlinger og kontrolbesøg er med til at"bevise" afdelingernes effektivitet og det er ikke nødvendigvis en fordel for patienterne.
Jeg tror bestemt at det kan være hårdt at være på en medicinsk afdeling, men hele tiden at sende aben videre til politikerne er for nem. Hospitalerne kan vel selv noget også. Det er jo ikke livegne analfabeter alle 106.000 .

Jesper Frimann Ljungberg

@Jens Peter Hansen.

Lad os gøre det nemt. Lad os f.eks. tage sundhedsplatformen, som man fra politisk side har besluttet nu skal rulles ud i Region Sjælland og Hovedstaden. Dette er et GIGANTISK projekt. Men man har fra politisk og topledelses side i regionerne ikke forstået og formået at forstå, hvad det betyder for arbejdspresset og fagligheden på sygehusene.
Jeg skrev en kommentar tilbage i Maj sidste år, på version2 et IT-fagmedie, at jeg synes ud fra mine arkitekt (jeg har været teknisk ansvarlig i det private for IT projekter der svarer til f.eks. udrulningen af dette på et hospital) tommelfinger regler, at man havde undervurderet opgaven mht. til at afsætte ekstra midler til at absorbere sådan en udrulning:
https://www.version2.dk/comment/332762#comment-332762
Mit estimat var at man havde afsat 50% for lidt tid, under forudsætning at ville se en nedgang på 10% i første uge, så 5% næste uge og så fremdeles i 4 uger.
Fakta er bare at nedgangen var sat til 100% i første uge 50% i næste uge og så 25% i sidste uge.. det var målet. altså man havde kun afsat ~15% af den tid der skulle bruges, resten skulle hentes ud af det normale drifts budget. Og klares ved at andre hospitaler i regionen absorberede nedgangen i kapacitet.
Dette skyldes at man lavede en BIG BANG og ikke som jeg normalt ville have anbefalet en stille og rolig delvis udrulning, hvor man sideløbende kørte to systemer.

Men det bliver endnu værre, for det viser sig, at tingene gik totalt i kage... for man var ikke oppe på 100% kapacitet efter 3 uger.. DET ER MAN STADIG IKKE, som du kan se fra den her artikel:

https://www.computerworld.dk/art/238424/hovedstads-hospital-problemer-me...

Jeg citerer:
"Anne Gram havde oprindeligt forventet, at systemet ville være i drift på fuld kapacitet allerede tre uger efter, at Sundhedsplatformen blev sat i gang. Men nu - seks måneder efter - kører sygehus-produktionen fortsat ikke på fuld kapacitet. Det kommer først til at ske om nogle måneder - altså i begyndelsen af 2017, lyder det."
Så faldet i kapacitet, som kun skulle have varet i 3 uger, skal så stadig dækkes ind af andre hospitaler i regionen.. som så også begynder at udrulle sundhedsplatformen med nedgang i kapacitet, som resultat. Man er igang på riget og snart så bliver det Hillerøds tur, hvor man desuden er igang med, at ændre hele strukturen så man er parat til at flytte til et nyt supersygehus.

Det her er den virkelighed, som forfatteren til artiklen har sin praktik i. Og... ja.. hvis fagforeningerne i dag ikke var sådan nogle tandløse bangebukse, hvor toppen er mere fokuserede på at gøre karriere, så havde man nok haft en strejke på hospitalerne i hovedstaden.
Men .. det kan nå at komme endnu...

// Jesper

jens peter hansen

Jeg tvivler ikke et øjeblik på at it-problemerne er stor, men det skriver CS altså ikke noget om. Det forekommer mig at hun et sted skriver :
'Kære patient! Jeg ved godt, at jeg glemte at give dig det vand, du havde brug for. Jeg glemte at tjekke, om du havde fået frokost, fordi du egentlig godt kunne selv. To af mine patienter har jeg faktisk kun sagt godmorgen til, fordi de godt kunne selv.
Jeg glemte at gå ind til min patient, som var utrolig ked af det og nu har ventet forgæves på mig. Jeg glemte at gå ind til min patient med liften og sørge for at lejre patienten, så der ikke kommer tryksår. Jeg glemte at tjekke op på patienten, hvis blødning endte med at blive … fatal. Jeg glemmer ting, jeg glemmer vigtige ting, fordi jeg prøver at gøre mit bedste for alle.m lige netop dette problem .

JEG bliver noget rystet over dette !!

Jesper Frimann Ljungberg

@Jens Peter Hansen
Prøv at læse den her blog af en læge om de frustrationer, som man har ved indførslen af Sundhedsplatformen.
http://www.denoffentlige.dk/sundhedsplatformen-ligner-en-it-katastrofe-u...

F.eks. påstås det at f.eks. stuegang tager x2 tid at gennemføre.

Og så er der lige den her:
"Men alene på Herlev og Gentofte Hospital går vurderingen på, at en aktivitetsnedgang på grund af SP betyder et hul på 300 millioner kroner for 2016."
Det betyder, med den NPM styreform man har på hospitalerne... fyringer, for at spare penge. Sagt med andre ord, ikke nok med at effektiviteten falder, men fordi den gør det... så kommer man til at fyre folk.

Jeg er ikke nødvendigvis enig i alt han skriver. Det jeg hører fra den faggruppe, jeg snakker med, er at deres arbejde bliver nemmere, fordi det er integreret, men at udrulningen er en gang amatør fis.

// Jesper