Læserbrev

Svinebønderne i mål

1. marts 2017

Den 23. februar kunne svineindustrien meddele, at så godt som alle danske svinebrug er smittet med MRSA. 90 procent af alt kød fra danske mishandlede svin, der sælges i danske butikker, er inficeret med bakterien, der ikke kan bekæmpes med penicillin eller anden kendt antibiotika.

I to generationer har industrisvineavlerne arbejdet sig fremtil, at ingen danske forbrugere, der spiser dansk svinekød, kan føle sig sikre mod bakterierne, der allerede har taget livet af mange personer.

Ude omkring i landet undgår man familier fra svinegårdefor at undgå smitten – og rigtig mange har helt fravalgt at spise kød fra de syge, plagede og fastspændte dyr.

Situationen er nu så alvorlig, at man ved hospitalsundersøgelser og-indlæggelser afkræves erklæringer om, hvorvidt man har været i nærheden af svineavlere og svinebesætninger.

Stort set alle folketingspolitikerne tier om problemerne og risikoen. Landbruget er af en eller anden mærkværdig grund fredet. Hvis det var et andet erhverv, der udsatte befolkningen for en alvorlig sygdomsrisiko, ville der straks blive grebet ind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • John Hansen
  • Dina Hald
  • Randi Christiansen
  • Hans Larsen
Niels Duus Nielsen, John Hansen, Dina Hald, Randi Christiansen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Hvorfor er alle ansvarlige som lammede her? Er det ikke alvorligt nok? Det kan da umuligt gavne erhvervet og svineeksporten, at danske svin er så inficerede. Vil kineserne købe mrsa svin? Vil danskerne? Vil nogen ved deres fulde fem?

'De danske svin er sunde, de strutter af penicillin' ... nå, det er de så ikke alligevel, penicillinen virkede ikke på det lange sigt, tværtimod.

Anne Eriksen, Søren Roepstorff, John Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Erling Horst Petersen

Det minder om kogalskabs-sagen for år tilbage, hvor bl.a. EU gjorde alt for at dysse sagen ned. Penge kommer før mennesker - er det ikke læren af disse sager?

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Søren Roepstorff og John Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Erling Horst Petersen, "Penge kommer før mennesker - er det ikke læren af disse sager?"

Åbenbart! Bemærk at læserbrevet kræver abonnement for at kunne læses.

Når man så skifter til "frit antal" for at gøre det nemmere at få flere svin i staldene oven i denne MRSA historie, så begynder det rigtigt at få mening :)?

Bjarne Bisgaard Jensen

Så hold dog op med at købe lortet - svinekødet - hvor svært kan det være?. Det er det eneste sprog disse producenter og organisationer med politikere forstår. Der kan komme den ene rapport efter den anden, mennesker bliver syge, naturen forurenes, dyrene mistrives, men det er billigt når det ligger der pænt indpakket i køledisken.
Hvornår indser forbrugerne hvor stor en magt de har til at stoppe svineriet, og nej jeg er ikke vegetar eller andet, men blot en forbruger der forsøger at bruge hovedet, og spise mindre men bedre kød.

Der er rent faktisk flotte tilbud på skinkestege med svær lige i øjeblikket - nej, jeg køber dem ikke - er dyreven og har ikke lyst til at risikere liv og helbred.
Den med æggene har nu også kørt i længere tid - økologi - hvad de end laver af kampagner og trekanter - så er det spild af penge...