Kommentar

Tænk, hvis Trump havde været præsident under Cubakrisen

Det er bekymrende, at udenrigsminister Anders Samuelsen negligerer betydningen af Trumps utilregnelige Twitter-diplomati. For når Trump skejer ud, undergraver han de uformelle diplomatiske spilleregler, det har taget århundreder at bygge op
18. februar 2017

I et interview med det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg den 12. februar, er udenrigsminister Anders Samuelsen citeret for følgende:

»Faktum er, at ingen Twitter-opdatering vil ændre lovgivningen (...) Der er altid et fundamentalt arbejde, der skal gøres, og vi bliver nødt til at sammenligne det, der siges på Twitter, med den politik, der faktisk føres.«

Det er en farlig udtalelse. Det er farligt stiltiende at acceptere Trumps til tider polariserende og dæmoniserende tweets – bare, fordi de ikke har en betydning for den juridiske proces og politikken.

Ord består ikke af tilfældige vokaler og konsonanter, som er klattet sammen i tilfældig rækkefølge. Den primære måde, vi forstår hinanden på, er gennem ord.

Vi bruger ord til at placere os selv i forhold til hinanden, de andre og resten af universet. Når man ser noget, smager noget, føler noget, sætter man ord på det. Vi kan bruge ord til at beskrive virkeligheden, men også til at forstyrre den.

Og bare fordi ord ikke oversættes til et juridisk dokument eller føres ud i livet som politik, betyder det ikke, at de ikke sætter deres præg på verden. Derfor er Trumps tweets problematiske. Trumps (mis)brug af ord må aldrig blive normaliseret.

Uklare signaler

Jeg prøver ikke at opstille en dommedagsprofeti, hvor Jorden pludselig går under, fordi Trumps autocorrect pludselig sætter gang i tredje verdenskrig. Og heldigvis har talsmanden for det kinesiske udenrigsministerium Geng Shuang på vegne af den kinesiske stat bemærket, at »vi hæfter os ikke ved andre lederes opførsel. Vi fokuserer på deres politik«.

Men selv hvis alle verdens ledere accepterer, at Trump til tider vil skeje ud, vil amerikansk diplomati i det lange løb have svært ved at opretholde sin troværdighed. For Trumps populistiske udtalelser gør det svært at sende et klart og overbevisende signal til omverdenen.

Trumps kommentarer kan lede til en udvanding af de normer og standarder, som diplomatiet bygger på.

Der er tale om en institution, der bygger på procedurer og processer, som er blevet formet af staters omgang med hinanden gennem århundreder. En institution, der dikterer, hvordan, hvad og med hvem, man kommunikerer.

Både for at fostre og fordre handel og samarbejde – men også for at undgå militære konfrontationer og i allerværste fald krig. Forestil dig, at Trump havde været præsident under Cubakrisen og at Twitter havde eksisterede dengang. Potentialet for eskalering og fejlperception, ville have været højere.

Danmarks vigtigste redskab

Diplomati er reelt et spørgsmål om præcedens, praksis og perception – ikke benhårde, nedskrevne, juridiske dokumenter. Hvis lovgivningen er skæv, kan du ændre den relativt hurtigt – men at genskabe eller skabe balance i en praksis og perception, er ikke så ligetil.

Hvis den danske ambassadør i Tyrkiet, Svend Olling, besluttede sig for at lave en racistisk tweet-storm om, at Tyrkiet aldrig bør blive en del af den Europæiske Union på grund af sin muslimske baggrund, er jeg ret sikker på, at Udenrigsministeriet ville få ham fjernet hurtigst muligt.

De samme standarder bør gælde for vores egne diplomater og ikke mindst for den mest magtfulde mand i Vesten.

Diplomatiet er en ekstrafølsom dimension af international politik, og der er en grund til, at der typisk stilles krav om, at diplomatiske oversættere har mere end bare de sproglige kompetencer i orden. Intet må ende som lost in translation. Intet må kunne misforstås.

I 1950 holdt den amerikanske udenrigsminister Dean Acheson en uformel og ikkenedskrevet tale for den amerikanske National Press Club i Washington, hvor han definerede en geografisk linje, som amerikanerne ville forsvare, hvis den blev overskredet. Sydkorea var ikke en del af den linje.

Kommunisterne i Nordkorea fejlfortolkede Achesons udmelding som grønt lys, for at de kunne invadere Sydkorea. Risikoen for fejlfortolkning er endnu større, når man kun har 140 tegn at boltre sig på.

Diplomatiet er et af de stærkeste redskaber, en stat som Danmark råder over. Det er Anders Samuelsen udmærket klar over. Vi burde gå forrest i kampen for at forsvare dets integritet. Opretholde og forbedre en af de mest værdifulde værktøjer, vi har til rådighed.

Vi kan ikke vende det blinde øje til og lade en statsleder på den anden side af Atlanten destabilisere det fundament, den hviler på.

Ferhat Gurini er RÆSONs Mellemøstredaktør. Han studerer international politik på London School of Economics and Political Science, og tweeter (til tider udiplomatisk) på @FerhatGurini

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Hans Larsen
  • Jens Østergaard Petersen
Olaf Tehrani, Hans Larsen og Jens Østergaard Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Og tænk hvis Hitler blev dræbt i München allerede i 1928. og hvis min røv var spids - så ......

Bjarne Bisgaard Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Anders Samuelsen er også nogenlunde lige så kompetent som udenrigsminister som Trump er som præsident.

Jens Falkenberg, Majbritt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Ferhat Gurini er RÆSONs Mellemøstredaktør. Han studerer international politik på London School of Economics and Political Science,"

I så fald burde han nok bestemme sig til, hvad han vil bruge sin tid på I hvert fald kan konstateres, at han åbenbart ikke har kendskab til Ayatollah Khameneis tweets. Donald Trump er meget fredelig i forhold til Khamenei, som ikke er præsident men Supreme Leader i Iran.

"Trumps kommentarer kan lede til en udvanding af de normer og standarder, som diplomatiet bygger på."

Ikke nutidens normer og standarder. Donald Trump er langt fra eneste politiker, der bruger Twitter.

"De samme standarder bør gælde for vores egne diplomater og ikke mindst for den mest magtfulde mand i Vesten."

En præsident er ikke en diplomat. Også danske politikere har fremført den refererede holdning til Tyrkiet om ikke på sociale medier så i dagspressen. Det er også uklart, hvordan en shit-storm mod Rusland er bedre end en shit-storm mod Tyrkiet.

"En institution, der dikterer, hvordan, hvad og med hvem, man kommunikerer."

Det er længe siden, det var sandt. Som nævnt bruges sociale medier som Twitter af mange politikere og diplomater til forskellige formål.

Jeg har selv tænkt tanken men man glemmer en vigtig pointe. Det er mindre sandsynlig sovjet havde turdet provokere med missiler hvis den amerikanske President havde været "ustabil". Kennedy kunne jo godt forekomme svag.