Kommentar

Trumps mur puster liv i en gammel vrede, som har dybe rødder i Mexicos historie

I Mexico vokser protesterne mod Trump, hans mur og racisme med smædesange, boykot og sagsanlæg. Det kan blive dyrt for Trump og USA
I Mexico vokser protesterne mod Trump, hans mur og racisme med smædesange, boykot og sagsanlæg. Det kan blive dyrt for Trump og USA

Manuel Velasquez

20. februar 2017

Butikkerne på den amerikanske side af den mexicansk-amerikanske grænse står tomme.

De mexicanske kunder, butikkerne lever af, er blevet væk, siden Mexicos præsident Enrique Peña Nieto aflyste sit planlagte besøg i Washington, efter at USA’s præsident Donald Trump havde fastholdt, at Mexico skal betale hans planlagte ’beskyttelsesmur’ langs den fælles grænse.

Samtidig har mexicanske erhvervsfolk lanceret en ’køb mexicansk’-kampagne, som er en underforstået opfordring til at boykotte amerikanske varer.

Boykotten er blot en af utallige reaktioner mod Trumps murprojekt og hans racistiske udfald mod mexicanerne. En anden typisk reaktion er de utallige ballader og sange, der er skrevet af gademusikanter og populære musikgrupper over hele landet.

Verdensbanken har nedjusteret sin prognose for vækst i Mexico alene på grund af Donald Trumps snarlige tiltrædelse
Læs også

Mange tekster er grove og uanstændige (helt i Trumps ånd, kunne man sige), andre mere forarbejdede, som sangeren Humberto Reyes, der afviser »racismemuren« og påpeger, at den skiller to folk, der har brug for hinanden og burde samarbejde, eller den mest populære mexicanske norteño-(tex-mex)gruppe, Los Tigres del Norte, der har et millionpublikum på begge sider af grænsen, og som opfordrer til ikke at bygge en mur, men en bro, for den er der mere brug for.

Desuden har instruktøren Sergio Araus’ film, Un día sin mexicanos (En dag uden mexicanere), fra 2004, fået fornyet aktualitet. Den handler om, at en dag er alle latinamerikanere forsvundet i Californien. Det betyder, at trediedel af arbejdskraften er væk. Alt går i stå.

I onsdags fik amerikanerne en forsmag, da mexicanere overalt i landet undlog at møde på arbejde. Den 1. maj bliver USA lammet af en ny aktion.

Risiko for anti-gringoisme

Trumps murprojekt og krænkende retorik puster liv i en gammel bitterhed og vrede, som har dybe rødder i Mexicos historie. Den ripper op i sårene fra USA’s invasion 1846-47, da Mexico måtte afstå over halvdelen af sit territorium til USA.

Siden har USA blandet sig i mexicanske anliggender, bl.a. besættelsen af havnebyerne Tampico og Veracruz i 1914, og den forgæves 10 måneder lange jagt på revolutionsgeneralen Pancho Villa i 1916.

Nej, gringoerne har ikke altid været vellidte i Mexico. Først gennem de seneste årtier er animositeten mod dem for alvor svundet ind. Men Trumps nedgørende og krænkende optræden kan hurtigt puste nyt liv i anti-gringoismen til stor skade for begge lande. Man skal ikke glemme, at mexicanerne er et selvbevidst folk med en lang historie.

I dag er Mexico på én gang en moderne industrination – verdens 14. største økonomi – og et land med enorme økonomiske og sociale forskelle.

Verdens fjerderigeste mand, Carlos Slim, er mexicaner. Ikke langt fra hans hjem lever folk i ekstrem fattigdom, de fleste af dem indianske bønder, hvis vilkår er blevet forringet af den nordamerikanske frihandelsaftale mellem Canada, Mexico og USA, NAFTA.

NAFTA har fremmet industrialiseringen og handelen i Mexico, bl.a. i kraft af den billige mexicanske arbejdskraft, som har fået mange amerikanske firmaer til at flytte til Mexico. Det bruger Trump som argument for at genforhandle NAFTA.

Både han og tilhængerne af NAFTA glemmer imidlertid, at NAFTA blev en katastrofe for mexicanske småbønder bl.a. på grund af de omfattende subsidier til amerikanske landmænd, som Mexico hverken kunne eller måtte matche. Det medførte, at mange måtte forlade deres jord og tage illegalt over grænsen for at tage underbetalt arbejde hos de farmere, der havde udkonkurreret dem.

Sagsanlæg mod Trump

I 2006 lancerede Trump et stort byggeprojekt på kysten lige syd for grænsebyen Tijuana. Han lovpriste højlydt komplekset med 526 luksuslejligheder.

Siden er projektet opgivet, efter at der kun var solgt 200 lejligheder. Det fik Jaime Martínez Veloz, kommissær i Indenrigsministeriet til at efterforske sagen og anmelde Trump for skattesvig (Trump modtog 60 millioner dollar for de solgte lejligheder, men har ikke svaret skat af dem); for at overtræde paragraf 27 i Mexicos forfatning, der forbyder udlændinge at eje jord mindre end 50 km fra kysten; og for overtrædelse af byggeloven pga. manglende bygge- og arbejdstilladelse.

Martínez Veloz ønsker disse forhold efterforsket af anklagemyndigheden og Trump eftersøgt af Interpol, så han kan blive indkaldt til forhør. For Martínez Veloz er anmeldelsen »naturligvis et svar med juridiske elementer, men også et politisk svar på Trumps krigeriske holdning«.

Samtidig skal man ikke være blind for, at protesterne mod Trump for en tid kan fjerne opmærksomheden fra præsident Peña Nietos problemer. Men det betyder ikke, at mexicanerne har glemt præsidentens manglende indsats mod den udbredte vold og korruption, straffriheden og hans strukturreformer og liberalisering, som vender den tunge ende nedad.

Meget vil afhænge af, om Peña Nieto lader sig presse af Trump eller har is i maven over for hans trusler.

Trumps bravader og racisme mod Mexico kan med andre ord nemt give bagslag for USA, og så kan det over 100 år gamle udtryk »Stakkels Mexico, så langt fra Gud og så tæt på USA«, ende med at blive vendt til: »Stakkels USA, så langt fra Gud og så tæt på Mexico«.

Jens Lohmann er journalist og forfatter med speciale i Latinamerika

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Kristian Edelbo
Flemming Berger og Kristian Edelbo anbefalede denne artikel

Kommentarer