Læserbrev

Udskift ikke kristendom med vikinger

Debat
6. februar 2017

»Kultur – er det ikke noget, man polerer møbler med?« sagde én af Storm P.s vagabonder engang til en anden. Og kultur kunne da også sagtens være den politur, Aarhus polerer EU-møblementet med som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

I anledningen er Dronning Margrethe udnævnt til protektor. Dronningen udtalte i et interview, at kristendommen er en væsentlig del af kulturhovedstadsåret: »Kultur uden kristendom, det kan man dårligt forestille sig. De to ting går hånd i hånd. Kulturen er baseret på den kristne baggrund, som vi har haft i mere end tusind år.«

Derfor virker det også helt forkert og i strid med historien, at vikingeskibe dominerede åbningen af kulturhovedstadsåret.

I forstavnen på et af vikingeskibene sad en ravn, som måtte være en af Odins to ravne, Hugin og Munin. På samme skib havde man anbragt de to Jellingestene, så man kom til at tænke på erobret gods fra et vikingetogt.

Når Jellingestenen betegnes som »Danmarks dåbsattest«, kan dens anbringelse på et vikingeskib med rette betragtes som en hån mod kristendommen. Og vikingeskibsparaden som en misforståelse i det hele taget.

Det kan godt være, at det er gentænkt, men det er ikke gennemtænkt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aarhus kan spores tilbage til år 700, altså inden landet blev invaderet af en religion med udspring i Mellemøsten og Rom.

Aarhus er anlagt ved udløbet af Aarhus Å, der var en hovedfærdselsåre i vikingetidens Østjylland; samtidig var det også ved Aarhus, at der lå det mest oplagte vadested for den kørende nord-sydgående trafik (ved nutidens Immervad)

"Det kan godt være, at det er gentænkt, men det er ikke gennemtænkt"

Det kan da netop være gennemtænkt, for Jellingestenene på det omtalte vikingeskib kunne jo symbolisere, at kristendommen vandt over asatroen.

Nå, ja - og vikingeskibene forsvandt aldeles ikke med kristendommens indførelse.

Asatroen havde vel den fordel frem for kristendommen, at dens proselytter var pot og pande med de muslimske lande. Ingen racisme på det punkt.

Aros betyder udløbet af åen Ar (en forkortelse? Århus å må da være en forvanskning, ligesom Frederikshavn havn etc.)
Til sammenligning er norske by Trondheims (tidl. Trondhjem) oprindelige og norrøne navn Nidaros, som betyder (købsted/by ved) udløbet af åen Nid (grim, fæl).

jan henrik wegener

Nej, og skib og det der er europæisk såvel som dansk kunne nok slet ikke være opstået og udbredt uden skibe. Skibet, fartøjet, er måske den type genstand der har betydet mest for denne del af verden. Uden den ingen udbredelse af skrift, agerbrug, bykultur fra de andre dele af Middelhavet. Deres religioner, heriblandt Kristendommen ville knapt kunne brede sig. Det der kaldes vestlig Civilisation ville ej kunne brede sig over verden, hverken på godt eller ondt. Grækenland og Italien ville være ret isolerede. Skibet er jo også centralt i Kirken. Men, ok, der fandtes jo også slaveskibe, herunder "vikingeskibe". Men det er det ved det, at "vikinger" slet ikke var nogen nationalitet, men snarere et "erhverv". Man fødtes ikke som "viking", men gik i "viking". Man skulle gøre det, altså røve, plyndre, anvende vold før man blev "viking", så helt dækkende er betegnelsen nok ikke. Den tid man har opkaldt efter "vikinger" kunne måske lige så godt kaldes tiden for bydannelse, for den nordiske histories begyndelse eller for den første kristendom i Norden, selvom nogle fund tyder på at der måske har været lidt kristen indflydelse endda før den "officielle" vikingetid. Men nu hænger navnet altså ved.