Kronik

Det er nu, venstrefløjen skal forene sig mod nationalismen

Da venstrefløjen i 1930’erne endelig blev enig om at arbejde sammen mod fascisme og nazisme, var det for sent. Hvis den ikke skal forpasse chancen for at bekæmpe nutidens nationalistiske kræfter, er det nu, venstrefløjen og dens socialliberale tilliggender skal arbejde sammen og nedprioritere deres mindre vigtige modsætninger
Med en kombination af forførelse og vold over for de få, der sagde fra, skabte Hitler og Mussolini effektive samfund på et nationalistisk grundlag. Man kan drage to lærer af den historie: 1) at det skete så pludseligt – over et par år – og 2) at venstrefløjen kom for sent til at afværge den, skriver historiker Claus Bryld.

Med en kombination af forførelse og vold over for de få, der sagde fra, skabte Hitler og Mussolini effektive samfund på et nationalistisk grundlag. Man kan drage to lærer af den historie: 1) at det skete så pludseligt – over et par år – og 2) at venstrefløjen kom for sent til at afværge den, skriver historiker Claus Bryld.

Polfoto

Debat
4. februar 2017

I 1935 vedtog Kommunistisk Internationale (Komintern) på sin 7. kongres parolen om folkefronten, som skulle afløse den hidtidige ultravenstrelinje. Denne havde betydet, at venstrefløjen stod splittet over for fascismen i Italien og nazismen i Tyskland.

For kommunisterne var Socialdemokratiet ’borgerskabets sociale hovedstøtte’, og de omtalte dem også som ’socialfascister’ – socialister i ord og fascister i gerning. Man kunne højst samarbejde ’fra neden’, hvilket svarede til at sige, at kommunisterne ville prøve at overtage de socialdemokratiske masseorganisationer for at bruge dem til deres eget formål. Af samme grund nægtede de socialdemokratiske partier at samarbejde med de kommunistiske.

Folkefrontslinjen åbnede formelt vejen for et kommunistisk samarbejde, ikke alene med ’reformisterne’, men også med borgerligt-liberale kræfter. Men åbningen kom for sent. Allerede i 1922 havde fascisterne med Mussolini i spidsen overtaget magten i Italien, og i 1933 skete det samme i Tyskland med Adolf Hitler.

Både i Italien og Tyskland, og senere i en lang række andre europæiske lande, blev arbejderbevægelsen udslettet som selvstændig bevægelse. I stedet inkorporeredes arbejdere og andre lønmodtagere i fascistiske/nazistiske organisationer som f.eks. den tyske Arbejdsfront.

Det skete stort set uden modstand, og især i Tyskland opstod hurtigt, hvad historikere har kaldt et ’konsensusdiktatur’: Alle samfundsklasser, inklusive hovedparten af arbejderne, sluttede op om ’den nye tid’ med dens ’folkefællesskab’, hvor der skabtes masser af arbejdspladser, og hvor lønarbejderne kunne beruse sig i national eufori med en masseoffentlighed, som langt overgik den, arbejderpartierne havde kunnet stable på benene.

Kombinationen af forførelse og vold over for de få, der sagde fra, skabte et effektivt samfund på et nationalistisk og racistisk grundlag.

Historiens lærdom

Har disse historiske begivenheder nogen betydning i dag, eller er de blot historie? Efter min mening kan man drage to lærer af dem: 1) at de skete så pludseligt – over et par år – og 2) at venstrefløjen kom for sent til at afværge dem.

Det vil de fleste venstreliberale og socialister sikkert være enige om i dag. Noget andet er, hvilken betydning de samme kræfter vil lægge i socialismens sammenbrud i mellemkrigstiden med henblik på at udforme en strategi i dag.

I 1935 kom antifascisterne for sent, og det var først under Anden Verdenskrig, folkefronten fik betydning i de europæiske lande, nu som en ’nationalfront’ som i Danmark og flere andre lande – men da var mindst 55 millioner mennesker døde. Og selv her kunne kræfterne ikke forenes, DKP og Socialdemokratiet blev aldrig sluttet sammen, hvilket de sammenbrudte enhedsforhandlinger i 1945 vidnede om.

Enhed i arbejderbevægelsen var på en måde heller ikke nødvendig i den lange opgangsperiode efter 1945. Socialdemokratiet klarede ærterne og skabte velfærdssamfundet – i alliance med sin gamle partner helt tilbage fra 1905, Radikale Venstre.

Fascistiske kræfter var forsvundet, og kommunismen blev aldrig en alvorlig trussel. De borgerlige partier stod på demokratiets grund og blev efterhånden også, i alt fald i ord, tilhængere af velfærdssamfundet.

Men med den økonomiske guldalders svækkelse fra slutningen af 1970’erne, skærpet fra 00’erne med finanskrise mv., begyndte billedet af en overordnet konsensus om velfærdsstaten at ændre sig. På den ene side fik de kræfter i borgerskabet, som ønsker at svække eller helt afskaffe velfærdsstaten, større indflydelse.

Det kan ses i de borgerlige partiers neoliberale politik. På den anden side splittede indvandringen arbejderklassen, så arbejderpartiernes andel af arbejdervælgere sank dramatisk. Dansk Folkeparti inkasserede mange af dem, andre gik til Venstre med dets løfter om skattelettelser.  

I EU-landene er mønstret nogenlunde det samme, men med større fare for en direkte autoritær udvikling, anført af ’stærke mænd/kvinder’.

Vi er ikke tilbage i 1920’erne eller 30’erne, men fænomener som Kaczynski i Polen, Orban i Ungarn, Frauke Petry i Tyskland, Le Pen i Frankrig, Brexit i England og nu Trump i USA må mane til eftertanke for venstrefløjen og ’frisindede’ borgerlige.

Intet forsvar

Denne gang gælder det om ikke at komme for sent. Men alligevel er det, som om venstrefløjen ikke rigtigt har forstået, hvad der sker, eller i alt fald ikke har formået at opstille et forsvar mod højrepopulismen, for slet ikke at tale om et alternativ.

En væsentlig grund hertil er, at det internationale samarbejde er for svagt. Et Komintern findes ikke i dag (hvilket nok er heldigt, men organisationen var trods alt antifascistisk), og Socialistisk Internationale – som går helt tilbage til 1889 – er usynlig.

Så er der EU, men som den seneste debat har vist, er venstrefløjen også her dybt splittet. Enhedslisten sidder fast i en traditionalistisk fornægterrolle uden at have et realistisk alternativ, og socialdemokraterne er smittet af DF’s EU-skepsis og falder mere og mere tilbage på en slags national (selv)forherligelse, der slår på velfærdsstaten som en unik (socialdemokratisk) frembringelse. (Danmarks bedste opfindelse er Danmark!!!)

Hvis Le Pen vinder i Frankrig, falder EU fra hinanden, og hvad så? Ja, så begynder Europa virkelig at minde om 1930’erne. Så vil det ideologiske hegemoni, der gennem årtier er bygget op om international ret, menneskeret, ligestilling, sociale rettigheder mm. være i alvorlig fare for at blive afløst af nationalisme, systematisk fremmedfjendtlighed og diskrimination.

Læg låg på modsætningerne

Venstrefløjen må defineres bredt, lidt à la USA, hvor de liberale udgør venstrefløjen, og der er en fløj til venstre for denne. I Europa, her eksemplificeret ved Danmark, er det de ovennævnte værdier, som er kittet, der binder fløjen sammen.

Disse værdier deles fra de radikale på ’højre’ fløj over Alternativet, SF og Enhedslisten (trods nationalnostalgien) med Socialdemokratiet stående noget vaklende mellem højrepopulismen og venstrefløjen. Men mon ikke de fleste sosser alligevel deler disse værdier?

Og det er her, man kan tage fat i at opbygge en front (i mangel af et bedre ord). Disse partier og de dertil knyttede bevægelser med fagbevægelsen i spidsen må indse, at tiderne er skiftet, og at vi pludselig befinder os i en særdeles farlig situation.

Det er ikke umiddelbart fascisme, som truer, men en bigot, diskriminatorisk og nationalistisk strømning, som er ved at udvikle sig til et massefænomen. Den må drives tilbage og helst udslettes – med argumenter, men ikke kun: Den må først og fremmest drives tilbage med organisering.

Venstrefløjen og dens socialliberale tilliggender må i første omgang arbejde mere sammen og måske nedprioritere mindre vigtige modsætninger. Enhedslisten må f.eks. erkende faren for et nationalistisk Europa, hvis EU bryder sammen, og Socialdemokratiet må konsekvent kritisere DF’s brug af indvandringen til at skabe skel i befolkningen og skaffe sig selv magt. Højrepopulismen må aldrig legitimeres, som socialdemokraterne risikerer at gøre med sin linje nu.

Det er muligt, at historien, der begyndte som en tragedie, gentager sig som en farce. Med Trump i USA virker det sådan, men det vil alligevel være farligt at affeje ham og europæiske højrepopulister som kortvarige overgangsfænomener.

Det var netop det, man gjorde med nazismen. Ja, dele af den europæiske venstrefløj, især tyske kommunister, mente ligefrem, at det skulle blive værre, før det blev bedre. Med Hitler ved magten ville der ske en polarisering, som kunne resultere i en socialistisk revolution.

Lad os dog for alt i verden undgå at gentage den slags dumheder. Venstrefløjen må se faren i øjnene og handle derudfra, først og fremmest gennem en national – og ikke mindst international – organisering vendt mod højredrejningen.

Claus Bryld er professor emeritus, dr. phil., seniorforsker ved RUC

Serie

Oprøret

Den vestlige verden befinder sig i en politisk krise. Da den nationale højrebølge voksede frem, prøvede mange at ignorere den og de politiske problemer, der gav den medvind. Derefter forsøgte mange at forstå den, ogde politiske mainstreampartier forsøgte at kopiere den. Men tilslutningenfortsatte med at vokse. Nu advarer selv eliten fra Davos til Danske Bank om den økonomiske og politiske krise, som har givet populisterne overtaget.

I år går Holland, Tyskland og Frankrig til valg. Hvordan ruster venstrefløjen og de gamle partier sig til den kommende test af populisternes styrke?

Information besøger i ny serie oprøret rundt om i Europa.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De der forsøger at parallelisere situationen i dag med situationen i 1935 hvor "antifascisterne kom for sent" (...deres ledere var i øvrigt allerede blevet sat i koncentrationslejre fra den 14. juli 1933 hvor alle andre politiske partier end NSDAP blev forbudt ved lov.) tager voldsomt fejl af situationen. Vi befinder os i tiden inden børskrakket i oktober 1929. Og i øvrigt er samfundslagenes magtkonstellation i dag helt anderledes end i 1933. Og det kan nå at ændre sig igen hvis en økonomisk krise rammer.

Venstrefløjen må se faren i øjnene og handle derudfra, først og fremmest gennem en national – og ikke mindst international – organisering vendt mod højredrejningen.

Hvad med om de neoliberale, der har siddet på den politiske magt i 30 år, og har haft kapitalens demokratiundergravende institutioner og løse bevillinger, som deres politiske magtmidler - og ihærdigt hold socialisterne ude - tog initiativet til en selvransagelse og en systemkritik, så venstrefløjen og socialisterne kan se hvad der er at samarbejde om. Men det er måske for svært for de neoliberale og de socialliberale, at klippe navlestrengen til kapitalmagten.

John Christensen, Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, curt jensen, kjeld jensen, Hanne Ribens, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Jens Falkenberg, Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Gustav Alexander, Britt Kristensen, Torben Skov, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Claus Oreskov, Bruger 196134, Henrik Leffers og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Ja, det er ’venstrefløjens’ skyld det hele – det si’r de også ovre på Cepos …
https://www.cepos.dk/om-cepos/i-medierne/donald-trump-foerer-politik-som...

Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Allan Stampe Kristiansen, curt jensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben Skov og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Materialistisk.
Internationalt.
Anarki.

Det er næppe 'venstrefløjens skyld det hele' ... men denne overdådigt venstreekstreme plusordsophobning ligner nu til forveksling noget Ayn Rand gør det ikke ?

;-)

Flemming S. Andersen

"det er ikke umiddelbart fascisme, som truer, men en bigot, diskriminatorisk og nationalistisk strømning, som er ved at udvikle sig til et massefænomen. Den må drives tilbage og helst udslettes"

Retorikken får ellers ikke for lidt i kampen for frihandelsunionerne og den storkapital der nyder godt af tingenes tilstand.

Man plejer da at bruge det lidt mindre dramatiske "populisme" om den politik man ikke kan lide andre vinder stemmer på.

" international ret, menneskeret, ligestilling, sociale rettigheder mm."
"Disse værdier deles fra de radikale på ’højre’ fløj over Alternativet, SF og Enhedslisten (trods nationalnostalgien) med Socialdemokratiet stående noget vaklende mellem højrepopulismen og venstrefløjen. Men mon ikke de fleste sosser alligevel deler disse værdier?"

Sociale rettigheder havde RV kun et "Sådan er det jo" til overs for, da de og Sosserne smed 50-60 000 ledige ud af systemet, Menneskeret og international ret har måttet vige for de to partiers tvangsarbejde/praktik/flexjob politik, SF aner ikke hvad de selv mener om noget efter de var legitimation for at tryne lærerne, med ulovlige midler.

Det eneste forfatteren har at bygge sig venstrefløj på er et "mon".
"Mon" dog ikke der er noget godt inden i Sosserne, på trods af det de siger??
Man må forstå at den højredrejede politik RV-SF-S stod for var helt ubevidst og tilfældig, på trods af alle aftalerne i detsorte tårn og de utallige forsvar for politikken uanset dens fortid og ophav.
Nej i virkeligheden er der gemt nogle renhjertede venstrefløjspartier indeni , de siger og gør bare som neoliberalister.
Det skal vi så se stort på for at bekæmpe, ikke neoliberalister mere, ikke populister mere, men
" en bigot, diskriminatorisk og nationalistisk strømning, som er ved at udvikle sig til et massefænomen."

Der er så mindst to ting galt med kronikørens tankegang.
I modsætning til 30erne er hans venstrefløj et luftkastel og det han vil føre kamp imod, er for en meget stor dels vedkommende opstået af den samme virkelighedsfjerne bedrevidenhed, som han demonstrerer som repræsentant for denne ikke eksisterende venstrefløj , der har villet redde hele verden men glemt egne vælgere.

Per Torbensen, Kurt Nielsen, Bruger 196134, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Flemming Berger, Espen Bøgh, Jesper Nielsen, Anne Eriksen, Britt Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Havde EU blot i tide fulgt Delors, havde vi haft institutioner til at imødegå angrebene på demokratiet. Så var vi også sluppet for 3. vejs-destruktionen af velfærdsstaten.

Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Bernd Åke Henriksen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kammerater jeg er 'ikke' bange for at dø.

Det er ikke det, at USA og EU, er to alen af et stykke, der er mest skræmmende, det er det, der ikke ikke bliver talt om, som skræmmer mest.

Hvem er Kevin Anderson?

At den er helt gal med de "kompetentes" retro-analyser og metafoer kan ses af at Trumps chef-ideolog Bannon står for følgende udtalelse:

»Lenins målsætning var at tilintetgøre staten – det samme er min egen. Jeg vil nedbryde hele systemet og tilintetgøre landets elite,«

Den neoliberale elite har jo haft helt den samme dagsorden siden de fik magten i 90'erne og frem - herhjemme bedst udtrykt ved Anders Fogh Rasmussens: "Vi skal fra socialstat til minimalstat ...og det skal være slut med smagsdommere og eksperter"

Jeg vil råde socialisterne til at afvente en afklaring af hvem der er de politiske modstandere udover privatkapitalisterne - det skal nok vise sig, at hvis underklassen sammen med socialisterne spiller ud, så samarbejder de neoliberale med højrepopulisterne.

At neoliberalisterne og de socialliberale ikke er til at stole på, ses af at de nu ivrigt giver de socialister de ihærdigt har holdt uden for indflydelse i 30 år, skylden for højrepopulismen. Det er helt til grin.

I øvrigt siger Karl Marx om nationens betydning for arbejderklassen:

Arbejderne har ikke noget fædreland. Man kan ikke tage fra dem, hvad de ikke har. Da proletariatet først må erobre det politiske herredømme, hæve sig op til national klasse (13), konstituere sig selv som nation, er det altså selv nationalt, selv om det er i en helt anden betydning end den borgerlige. (Det kommunistiske manifest)

At Karl Marx og Engels har diskuteret dette grundigt vises af at note 13 siger:
I den engelske udgave 1888 står der i stedet for »hæve sig op til national klasse« - »hæve sig op til nationens førende klasse«.

Socialisterne bør gå efter at skabe en styrket nationalstat som værn, mod at liberalisterne og deres dereguleringer, løbske seddelpresse, og krige som har bragt den internationale økonomi til fallit.

Højrepopulisterne er i den sag mindre involverede.

Kurt Nielsen, Bruger 196134, kjeld jensen, Peter Jensen, Niels Duus Nielsen, Niels Ishøj Christensen, Britt Kristensen, Flemming S. Andersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Det ER for sent. Fordi Trump er bleven valgt. Det giver heller ingen mening, at stille sig op og være bagklog, og sige, hvad sagde jeg!

I 1935 var Komintern overbefolket med påvirkningsagenter fra bl.a. USA men også MI6 var på banen. På den baggrund er det ikke så mærkeligt at venstrefløjen ikke kunne samles om en enhedsfront!
Når arbejderbevægelsen efter krigen lykkedes med at få stablet velfærdssamfundet på benene, skyldes det ikke velvilje fra kapital ejernes klassen, og de liberale, men det skyldes frygt for Sovjetunionen, som efter krigen fremstod som et stærkt alternativ.
I dag er det alternativ væk, og det vi oplever, er den utilslørede kapitalismes profit orienterede hærgen. Heroverfor kan man ikke rekruttere og forene stumper af en delvis lunken venstrefløj og uvillige medsøgende ekstremister.
Vi må begynde forfra og skabe en tidssvarende socialisme, med afsæt i Karl Marx tanker, og økonomiske studier. Først da har vi et politisk bolværk imod nationalismens gebrækkeligheder.
Medborger – det er op ad bakke!

Kurt Nielsen, Touhami Bennour, Torben K L Jensen, kjeld jensen, Peter Jensen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Flemming S. Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jan H. Hansen, så er det fordi du tror at al parlamentarisme udelukkende foregår i parlamenterne...

Michael Kongstad Nielsen

Start med Piketty.

Flemming Berger, Steffen Gliese, Hans-Micael Søndergaard og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Claus Oreskov

Det var vel ikke kun Sovjets tilstedeværelse og mindstemålssætning, der gjorde at menneskerettighederne blev funderet efter 2WW.
Selv blandt de allermest højredrejede og liberale skattejægere var der afsky og modstand imod resultaterne af fascismens magthavere, og et ønske om at undgå gentagelser i fremtiden.

Disse fromme ønsker blev så glemt da verden skrumpede og kapitalismen ikke uden protester med baggrund i de selvsamme menneskerettigheder, kunne blive ved med at tilføre "motoren" midler udefra til den fornødne vækst.
Derfor lempede man først i USA senere flere lande de snærende reguleringer på finanssektoren og erstattede vækst i produktion med vækst i rigdom og øgede uligheden til de spændinger vi ser i samfundene nu.

Indledningsvis må jeg sige jeg bestemt ikkebryder mig om det valgte billede til artiklen, ligeledes heller ikke sideteksten(2. bud), at det alene er venstrefløjens skyld, hverken i datid eller nutid.

Venstrefløjens vidtløftighed kan ikke danne ramme om noget som helst politisk i dagens EU eller Europa, men kan alene danne rammen om en kaffe- eller strikkeklub for dem der selv mener sig superintellektuelle i overjordisk forstand.

Overfor dette står så såvel nutiden som den historiske udvikling hvor "fornuftige politikere" i elfenbenstårnet og parnasset stimler sammen om - ja.., rent ud sagt ingenting - udover at beholde magten så længe som muligt, med mindst mulig holdning til alt for lidt fra de store linjer, som enden i en konsensusrus som var de på sovemedicin, og ikke evnede at se faren i tide, ligesom i fortiden.

- Jovist.., bevæger vi os mod "daglejersamfundet" fra 20erne og 30erne med bl.a. Ryan Air som toneangivende, og hvor SAS nu også vil være en spiller fra Irland(med lav skat), for ræset mod bunden er godt i gang for vort velfærdssamfund i hele EU og Europa.

Det er vigtigt at huske på venstrefløjen ikke blev samlet dengang(som nu), men først med Stauning og valget mod velfærdssamfundet, som socialdemokratiet siden i mange år gennemførte mere og mere af - for et helt samfund og ikke som liberalistisk delt samfund, sådan som det siden 80erne har udviklet sig.

Skældsordet kommunisme, som den udviklede sig med Stalin, har vist aldrig haft den store tiltrækningskraft i noget Europæisk lande udenfor Ruslands grænser fra dengang, og selv efter krigen hvor Østeuropa blev inddraget af Rusland, havde det ikke rigtig fat i befolkningen ad frivillighedens vej.

At bruge ordet kommunisme om klare fast demokratiske holdninger er i øvrigt en klar misforståelse, for det gør jo ikke noget når det er liberalisterne der står stejlt på deres holdninger!

Efter krigen(2.VK) lovede vi(politikerne) hinanden det aldrig måtte ske igen, - det som nu syntes tydeligere og tydeligere i horisonten - den stærke nationalismes forførelse mod udemokratiske tilstande uden retsvæsen, - og igen ser vi hele det samme gamle handlingsmønster fra fortiden tåbelige politikere gentaget, "stuerenheden" må ikke lide skade - NEJ må ikke diskuteres offentligt for den er skadelig for den gode sjæl og dets værdier, men gav bagslag igen og har ført til nutidens højrefløjs succes under nationalismen banner.

Påskuddet for undgåelse af krig igen i Europa blev "samhandel" som siden har udviklet sig til EU, og ført mangt og meget godt med sig, men desværre også "papirorganisationer" med fine navne, som intet laver til skyhøje priser - løn og pensioner til personer der ellers ville være ledige og på kontanthjælp.

Et EU hvor bl.a. kanel i kanelsnegle bestemmes, lige agurker og firkantede tomater og mængden af "tobak" i lakridspiberne er blevet vigtige sager udi "flueknepperi" hos skidtvigtige politikere i EU.

Kleptokratiet der har udviklet sig i EU om penge på løse hænder uden afregning af nogen art har taget over i en grad der helt klart overgår al sund fornuft - ikkemindst i disse tider som stadig holder lidt i krisens tegn, - men også indvarsler en snarlig ny økonomisk krise.

Al det borgerne belæres om er usundt, mistænkeligt, uetisk og uhæderligt dyrkes som naturligt i EU's politiske establishment, som naturligt og folket skal finde sig i finder sted, og de skal betale for i dyre domme.

- Ja.., det er da så sandlig også uforståeligt folk samles om noget andet end "det politiske Establishment", som bl.a. BREXIT repræsenterer og alle de forskellige modpartier rundt omkring i Europas lande, - men såvel "det politiske establishment og de statsbetalte medier" nøjes med at nedgøre disse med ord som "populisme, populister m.m." for de vil grundlæggende ikke ændre på de til dem selv tilkæmpede goder, - det hører nemlig underklasen(det arbejdende folk) at acceptere disse ændringer med dalende social sikkerhed, lønnedgang, velstands- og velfærdnedgang, - for arbejderklasen må selvfølgelig være dem der skal være omstillingsparat.

Så er der også hele skattehalløjet med såvel Luxembourg og Irland, og i sidstnævnte tilfælde lånte EU dem for omkring 5 -7 år siden 560 mia. så landet ikke gik konkurs, - og det skete i "solidaritetens navn", hvorefter de indgik en skatteaftale med bl.a. Apple der er så fordelagtig og lempelig, og samtidig unddrager andre EU lande deres klare andel af skat i optjeningslandede i EU, at det det svært at se solidariteten gengældt politisk fornuftigt.

Det er således de siddende politikere med konsensuskortet framidten og over højrefløjen, der må bære ansvaret for den udvikling i EU og de enkelte lande, - og ikke venstrefløjen alene.

Kurt Nielsen, Thomas Petersen, Benjamin Bach, kjeld jensen, Hanne Ribens, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Britt Kristensen, Ebbe Overbye og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Espen Bøgh

Hep Espen, Hep

Randi Christiansen

"Så er der EU, men som den seneste debat har vist, er venstrefløjen også her dybt splittet. Enhedslisten sidder fast i en traditionalistisk fornægterrolle uden at have et realistisk alternativ, og socialdemokraterne er smittet af DF’s EU-skepsis og falder mere og mere tilbage på en slags national (selv)forherligelse, der slår på velfærdsstaten som en unik (socialdemokratisk) frembringelse. (Danmarks bedste opfindelse er Danmark!!!)

Hvis Le Pen vinder i Frankrig, falder EU fra hinanden, og hvad så?"

Hvis eu systemet skal have en chance som samarbejdsforum og bolværk mod konflikt, er det da på høje tid med en selvransagelse, der leder til forståelse for årsagen til splittelsen.

Det burde være indlysende for enhver, at mennesker, der ikke mangler overlevelsesressourcer, og som i øvrigt oplever en retfærdig fordeling af fællesejet, evner at være samarbejdsvillige. Det er her, eu systemet har svigtet i storskala. Man har abbonneret på en konkurrencestatsideologi, hvis grundlæggende konstruktion jo er konfliktskabende, og som tillader dem med de længste pensionatsarme førsteret til fællesejet. Neoliberal konkurrence om overlevelsesressourcer og så forventer man et fredeligt samfund. Hvor dum kan man være?

Mit nej til eu har altid været båret af denne indsigt og et håb om, at de gentagne, stadig stærkere folkelige nej'er til hele eller dele af eu ville inspirere til eftertanke desangående. Men nej, den neoliberale finansfascisme har fået stadig større plads at boltre sig på, og har forandret det forum, eu - som burde have været de europæiske folks samarbejdsforum - til finansgribbenes fest.

Hvis ikke eu systemet nu vågner til dåd - hvilket forudsætter en radikal miljø-og socioøkonomisk ny permakulturel strategi, som ikke er baseret på privatkapitalisering af og indbyrdes konkurrence om fællesejet - er det svært at få øje på, at eu institutionen vil kunne fungere som forum for europæisk samarbejde.

Det grundlæggende mantra for den nye folkefront bør være socialisme som i 'evnen til at være social', mao 'socialistisk kapitalforvaltning'. Den socialdemokratiske strategi med at give fanden lillefingeren til gengæld for smuler fra de riges bord har kun en konsekvens, og det er, at man snart - som det ses - mangler hele hånden. Den såkaldte venstrefløj må samles om en overordnet analyse og relateret målsætning, som må medføre et urokkeligt opgør med den neoliberale, fascistiske konkurrencestat, og den mest hensigtsmæssige strategi ifht forfølgelse af det mål undersøges og fastlægges. Til det formål er alternativets konstruktion med politiske laboratorier formålstjenligt.

Så hvem sidder på den relle magt i verden i dag? Hvem obstruerer samarbejdet til fordel for egen vinding? Og så længe magtpolitik, i så høj grad som tilfældet er, foregår i det skjulte, kan kun een konklusion drages : følg pengene - find de ansvarlige.

Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, curt jensen, kjeld jensen, Hanne Ribens, Troels Brøgger, Claus Oreskov, Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bill Atkins, Britt Kristensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

PS. 04. februar, 2017 - 11:18
Hvornår addressere de ærede kommentatorer, på det 'mindst ringe dagblad' elefanten i rummet?

Det virker som provoganda, det i har gang i.

"I den første måned af 2016 blev der solgt 19.531 nye biler i Danmark.
Fem af dem var på el."

"En overvejende hvid middelklasse, der har mistet troen på »den amerikanske drøm« om stedse voksende tryghed og velstand."
Stephen Bannon.

I det lys.
Misbrugere har udviklet en stærk fysisk og psykisk afhængighed, der er ikke blot tale om tabu, men en grundlæggende benægtelse af fakta, der er ikke stor forskel på kapitalisme og forbrugersamfundets misbrug og andet misbrug, der er perioder, hvor misbruget helt har magten.
Når misbrugere begår overgreb på fremmede mennesker, for at få deres næste fix, er det abstinenser, der styre misbrugere, det er ikke fornuft.

Det kan være forbundet med mange omkostninger, at træffe et valg om forandring, der samtidig ikke på nogen måde, afholder nogen for at træffe dette nødvendige valg, fordele vurderes til, at opvejer omkostninger, det er fremskridt og da verden ikke står stille, men konstant flytter sig, må man gribe changser og muligheder, der rigtig nok kun kan vurderes, at rækker frem imod bedre tider, det er nødventigt, at turde give slip på det gamle systemer og vaner og have visioner for fremtiden, det er ren overlevelse strategi, når de gamle systemer skader mere end de gavner.

Hvad er mest uhyggeligt?

randi christiansen, jeg ved sørme ikke hvad du mener med Enhedslisten sidder fast i en traditionalistisk fornægterrolle uden at have et realistisk alternativ...

Hvis Enhedslisten fik magten i landet så ville det bankvæsenet blive opsplittet i en Statsbank og så vil det blive meddelt internationalt at Danmark ikke garanterer for private bankers udlån.

-
Enhedslisten vil arbejde for:
Opdeling af de store banker i normal bankforretning, kreditinstitution og investeringsbank samt genindføre konkurrencen på finansmarkedet.
Skat på valutahandel og handel med værdipapirer, for at mindske spekulation, specielt den computerdrevne.
Oprettelse af en samfundsbank med udlån til alternative ejerformer, låntagere i udkantsdanmark og med gebyrfri indlånskonto til borgere uanset indkomst.
Kommuners og regioners bankforbindelse bliver Samfundsbanken
-

Det er hvad Danmark hvis flertallet havde omløb i hovedet - under hensyn til Trumps udmeldinger om finansmarkedet - skulle indføre fra på mandag.

Enhedlisten har modsat af hvad du skriver randi christensen en lang række andre gode forslag, og det undrer mig at du ikke lige slår op i programmet inden du udtaler dig.

Kurt Nielsen, Thomas Petersen, Benjamin Bach, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Troels Brøgger, Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Modstanden mod de anti-demokratiske kræfter skal komme fra det demokratiske midterfelt , hvor ca 80% af vælgerne befinder sig .

Yderfløjene til højre og til venstre skaber bare ballade og har ikke demokratiske dagsordener.

(Den væsentligste forskel mellem det yderste højre og det yderste venstre er , at dem til højre altid er primitive og ubegavede despoter , medens dem til venstre ofte er kvikke og gode til at formulere sig og dermed camouflere deres foragt for den jævne mand/kvinde.)

Søren Rehhoff

@ Michael Pedersen

"Det vil sige, at vi får en samfundsbank i en periode inden vi får madkuponer?"

Hvis man begyndte at dele madkuponer ud, så ville det blive ligesom USA, ville det ikke gøre dig glad?

kjeld jensen, Troels Brøgger, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Kongerigets egentlige tilstand viser sig et i et program som DRs "Debatten", hvor et forbløffende mål af fremmedhad, nationalisme, og indskrænkethed stiller sig til skue for enhver, der behersker landets sprog. Her optræder hærskarer af mennesker, der erklærer sig som nationalkonservative, beundrere af Trump og modstandere af EU. Til tider står der et gidsel fra Enhedslisten, som straks erklærer sig enig i det sidste.

2017 bliver et afgørende år bl.a for den europæiske integration. Det har man vist siden den 24 juni 2016, til gengæld skal vi noget længere tilbage for et nævneværdigt bidrag fra kongeriget nord for Krusaa. Skulle der blive ændret på det i indeværende år , - og det er ikke sandsynligt - ville det måske være fordi, at Trump også her gør sin virkning som skræmsel gældende.
Tiden er til at diskutere med franskmændene.

Michael Kongstad Nielsen

Bill Atkins - 14:44
Det samme vil Alternativet.

Kurt Nielsen, kjeld jensen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Robert Kroll, er der en midte i politik? for mig er midten mellem de der vil afskaffe privatkapitalismen og de der vil bevare den. Og hvad nu hvis "midten" (konsensudpunktet) er en del af det anti-demokratiske kraftfelt: spindoktorer, mørkelov, mediemonopol, pseudodebatter, hastelove, hemmeligholdelse og andre anti-demokratiske snubletråde?

Kurt Nielsen, Torben K L Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Bill, nu må du lige oppe dig og sætte korrekt navn på dine citater - 14.44 har intet med mig at gøre

Den virkelige tragedie er, at den kapitalistiske økonomis måde at fungere på, har gjort det umuligt for borgere såvel som politikere at tage retningsændrende beslutninger. Selv om et parti (EL?) skulle have den helt rigtige politik (utopi), så vil der aldrig kunne samles en demokratisk acceptabel tilslutning. Vi kan ikke se sammenhængene mellem vore forskellige livsområder, især politik, økonomi og privatliv. Vi her i tråden kan formentlig ikke blive enige om eet progressivt forslag. Den "rigtige" udvikling vil forudsætte et gennemgribende opgør med hele vor produktions- og ikke mindst forbrugskultur. Egendynamikken i kapitalismen er simpelthen blevet for stærk og hvad vi måtte have tilbage af demokrati, er blevet indlejret i økonomien. Demokratiet er blevet opløst. Det skriver jeg om her www.bricklayeribj.blogspot.dk Er der noget at håbe på? Selv sætter jeg min lid til georgrafisk begrænsede nedbrud i økonomien, som MULIGE øjenåbnere. Risikoen er naturligvis, at disse bliver så store, at der ikke er tilstrækkelig samfundsstruktur og ikke mindst indsigt i årsagerne, som kan danne basis for opbygning af et nyt system. Efter at have protesteret mod kapitalismen, og set hvad den har gjort vore samfund til, i ca. 50 år er det desværre mit bedste svar. Sorry folks.

Kurt Nielsen, Peter Jensen, Niels Duus Nielsen, Niels Ishøj Christensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

randi christiansen, dyb beklagelse og undskyld fra mig...
... jeg kunne heller ikke få det til at passe, men jeg var da lige ved at skrive en tak til dig, for at give mulighed for at fremkomme med Enhedslistens gode bud på en politik. :)

Leo Nygaard, ja jeg var lidt sjusket med min egen forklaring som skulle have været: bankerne opsplittet i en Statsbank med almindelige bankforretninger , og i spekulationsbanker som må spekulere for deres egne penge uden at kunne gældsætte det danske samfund....

...MEN, hvis dunu, Leo Nygaard. havde læst Enhedslistens forslag lige neden under, så kunne den misforståelse have været undgået.

Ib Jørgensen, Danmark har haft en Statsbank - nemlig girobank - uden at landet faldt fra hinanden ...så nej ENHEDSLISTENS forslag er ikke en utopi. Og nogle vil så mene at de spekulationsbaserede banker så vil mangle almindelige indskyderes kapital til deres uproduktive beskæftigelse OG DERI HAR DE HELT RET: ...men det er ikke truende for dansk nationaløkonomien.

Tværtimod.

Bill - er det ikke således, at oprettelsen af en sådan nationaliseret bank, vil enten 1) medføre væsentlige ændringer i forbrugsmulighederne eller 2) blot være en smidiggørelse af kapitalismen? I første tilfælde vil der ikke kunne skabes demokratisk opbakning, i andet....tjah! Min mening om EL gik, og går, på, at de kan stille fornuftige forslag på enkelte områder, men de vil alle havne i enten kategori 1 eller 2, dvs være uigennemførlige eller revisionistiske. Her må understreges: jeg er indædt tilhænger af alle politiktiltag, som med rimelighed kan siges at afbøde kapitalismens hærgen. Derfor er jeg medlem af EL.

Philip B. Johnsen

Det er problematisk, at sammenblande den overvejende politiske konsensus, om den hvide europæiske fremmedfjendskheds kultur og forveksle den med migration udfordringen i kølvandet på de menneskeskabte klimaforandringer, fra overvejende Afrika til Europa, da vejen fra Tyrkiet nu, er blevet lukket for krigsflygtninge med Euro.

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"Det kan ses i de borgerlige partiers neoliberale politik. På den anden side splittede indvandringen arbejderklassen, så arbejderpartiernes andel af arbejdervælgere sank dramatisk. Dansk Folkeparti inkasserede mange af dem, andre gik til Venstre med dets løfter om skattelettelser."

Det er som sagt problematisk er, at sammenblande den overvejende politiske konsensus om europæisk fremmedfjendskhed og forveksle den med migration udfordringen i kølvandet på de menneskeskabte klimaforandringer, fra overvejende Afrika til Europa, da vejen fra Tyrkiet, er blevet lukket med Euro.

Der lever 123 millioner mennesker i fattigdom eller lige på grænsen til eller i fattigdom, hvoraf 50 millioner ikke får mad hver dag i EU.

For hver dag udfordringerne med de menneskeskabte klimaforandringer og udryddelse af ekstrem fattigdom på den lange bane i kølvandet ikke adressers, vil problemet vokse.

Forbrugerisme er skurken, men det er nemmere, at lukke øjnene, end at behandle misbruget.

Det er kombinationen af divergerende og konfliktende 'alternative fakta' fra vores tætteste og nærmest allierede USA og vores hjemlige aktører, der skaber grobund for en ny slags faktaresistent fundamentalistisk ekstremisme, på et fundament af 'alternative fakta', ikke længere kan afvæbnes med fornuft og argumentation.

For der findes naturligvis ikke en alternativ sandfærdig fornuft og alternativ sandfærdig argumentation, lige så lidt, som der findes sandfærdige 'alternative fakta' med fundament i virkeligheden.

Rigtige problemerne bliver ikke løst ved at lukke øjnene og ønske dem væk, de er ægte og virkelige uanset, hvor mange løgne eller 'alternative sandheder', virkeligheden benægtes med.

Flemming S. Andersen

Leo Nygaard

"Det betyder vel forbud og styring af bankerne, "

Jow det sådan man regulerer et marked. Kæp og gulerod.
Intet marked uden styring eller regulering, det er da for tosset

Ib Jørgensen, har du nogle kilder der siger at en statsbank uden spekulation vil fører til enten forbrugsbegrænsning eller til smidiggørelse af kapitalismen?

Randi Christiansen

Ib : "Selv om et parti (EL?) skulle have den helt rigtige politik (utopi), så vil der aldrig kunne samles en demokratisk acceptabel tilslutning"

Nu skal man aldrig sige aldrig, og nødvendighedens politik er overbevisende - derfor må opgaven være insisterende at skærpe og præsentere sin argumentation, hvis logik, man jo desværre må sige, på den ufede måde bliver underbygget af det skuespil, som udfolder sig på verdensscenen.

Bill - hvis IKKE den fører til forbrugsbegrænsning, så er den ikke det, der skal til; og så bliver den pr. definition smidiggørelse

Det er det, der er hovedproblemet med EL: man vil ikke se i øjnene at uden forbrugsbegrænsning vil vi blot fortsætte kapitalismen med andre midler.

Indrømmet: her maler jeg med den brede pensel, men det er nødvendigt, hvis vi skal nå ind til kernen af de problemer, vi er konfronteret med på globalt plan.

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Niels Ishøj Christensen

Claus Bryld skriver: " Lad os dog for alt i verden undgå at gentage den slags dumheder. Venstrefløjen må se faren i øjnene og handle derudfra, først og fremmest gennem en national – og ikke mindst international – organisering vendt mod højredrejningen." Men idéen om venstrefløjen som en politisk kraft, der kan modstå og holde de højerenationalistiske strømninger i Europa i skak er en illusion som mest lever i intellektuelle universitetsmiljøer, det er en sejlivet illusion ude af kontakt med det virkelige liv. nærmest en trosretning Venstrefjøjen som en konkret, politisk og aktiv gruppe af mennesker er forsvindene lille. Den vil ikke komme til at spille nogen rolle som en socialistisk bølgebryder i overensstemmelse med den oprindelige, revolutionære ideologi fra Marx' og Engels tid. Der er brug for en ny fremtdsrettet politisk ideologi at handle ud fra. I Miljødemokratiet skal denne nye ideologi udformes og diskuteres og danne basis for en ny politisk handleplan. Og den skal hverken var højre- eller venstreorienteret. Den opdeling har mistet sin relevans, alle bliver jo alligevel socialdemokrater når de kommer ind i ministerkontorerne.

Randi - se mit svar ovenfor. Nødvendighedens politik er mestendels noget for elitestyre og diktatur.
En gennem kapitalisme atomiseret befolkning vil ikke kunne samles tilstrækkeligt om et progressivt modsvar til kapitalismen. Det er oppe i hovederne på os, den er gal.

Randi - se mit svar ovenfor. Nødvendighedens politik er mestendels noget for elitestyre og diktatur.
En gennem kapitalisme atomiseret befolkning vil ikke kunne samles tilstrækkeligt om et progressivt modsvar til kapitalismen. Det er oppe i hovederne på os, den er gal.

Leo Nygaard, jeg mener ikke det er nødvendigt at nationalisere. Staten frasiger sig blot garantiforpligtigelsen overfor spekulationsbankerne og garanterer kun indeståender i samfundsbankerne, som reelt kun er netbanker, evt. suppleret med et samarbejde med en kædeforretning (coop) om at udbetale kontanter mod kreditkorttransaktion.

Ib Jørgensen, forbrugsbegrænsning behøver vel ikke blive tænkt ind i alle tiltag. Den omhandlede Statsbank er primært for at undgå landets afhængighed af internationale spekulationsbanker.

Hvis jeg skal pege på et sted hvor der skal indtænkes forbrugsbegrænsning så er det eksport import handlen der må holde for. Og faktisk vil en afkobling fra den internationale finanskapitalisme nok have en helt selvstændigt begrænsende indvirkning netop på eksport/import handlen.

Kurt Nielsen, kjeld jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Niels Ishøj Christensen tilsyneladende også i kommentar sporet på 'den mindst ringe'.

Niels Ishøj Christensen, i enhvert samfund kapitalistisk liberalt eller kapitalistisk nationalt eksisterer der en socialistisk sjæl (samfundets samvittighed), som er mere eller mindre indflydelsesrig udfra magtforhold (klasskamp) og ulighedsfaktor. I Danmark er den sociale samvittighed så solid, så selv kapitalister siger de hellere vil betale topskat end der skal skæres i sundhedsvæsenet eller i kontanthjælpen. Alene for ikke at vække folks socialistiske bevidsthed. I andre lande verden over - de fleste - har man nogle brutale korps og straffelove, der skal holde den socialistiske bevidstheds indflydelse nede.

Randi Christiansen, Kurt Nielsen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard, hvorfor er din vision ikke en realitet her efter 2000 års magtkamp - mindst.

Jens Thaarup Nyberg

Leo Nygaard; - 17:26
"Det der skræmmer, og får mig til at ville opdele, er Danske banks samlede størrelse overstiger Danmarks."
Og alligevel har Maersk ikke råd til at renovere installationerne i Nordsøen - si´r de.

kjeld jensen, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Finn Majlergaard

Problemet med venstrefløjen - i stort set alle lande er at den er lige så totalitær som Trump, bare på nogle andre områder. Det burde i stedet være det fornuftige flertal i midten der gjorde oprør og krævede magten tilbage. Men det orker de ikke

Michael Kongstad Nielsen

Finn Majlergaard
- 18:06
Se på Alternativet.

Jens Thaarup Nyberg, jeg mener at Mærsk, i lyset af finansverdenens økonomiske stilling (afhængigheden af QE-understøttelse), har solgt deres sidste aktier i Danske Bank her for nylig. Billedet med Danske Bank snyder lidt. 20 mia. kr. i overskud, men ECB sende hver måned 600 mia. kr. til bankerne i Euro-zonen og sådan som bankerne hænger sammen så kan det jo ikke undgås at DB også får nogle af dem kassen, selv om DK ikke er med i Euroen.

Mads Kjærgård

Jeg tror, at man kan være stensikker på at Socialkammeraterne svigter, ligesom de plejer, bare se på hvor højreorienteret Mette Frederiksen er blevet! Ja tænkt hvis de have holdt ord i 1914, gad vide hvordan verden så ville have set ud?

Kurt Nielsen, kjeld jensen, Flemming S. Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Finn Majlergaard, har du nogen sinde undersøgt hvorfor denne kontrollerende indretning af samfundet opstår, nu marxismen grundlæggende peger på lighed og frihed for alle, blot nogle ganske enkle regeler om ikke at udnytte andre mennesker økonomisk overholdes.

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Espen Bøgh. Kommunismen havde såmænd stor tiltrækning uden for Sovjetunionen. Især den såkaldte eurokommunisme, der på et tidspunkt, så ud til at blive en succes i Frankrig, Italien og Spanien. Imidlertid fik efterretningsvæsnerne CIA og MI6 splittet eurokommunismen til intetsigende små fraktioner.
Det var et arbejde som især blev gjort at Georg Orwell og dennes medhjælper Arthur Koestler. I arbejderbevægelserne havde man stor tiltro til de to agenter og det var relativt nemt for dem at udføre deres beskytte arbejde.
Arthur Koestler dukkede altid op med ”bevismateriale” (som han fik gennem Georg Orwell) når kommunisterne, og især Sovjetunionen skulle tilsvines. Mærkelig nok var der aldrig nogen der spurgte ham, om hvorfra han fik alt dette komprimerende materiale fra. Den eneste han ikke rigtig kunne overbevise var Jean-Paul Sartre, der var ledt mistænksom, men ikke mistænksom nok.
I dag lever vi i en tid hvor efterretningstjenesterne åbenlyst blander sig i politik og diktere nyhederne i massemedierne. Det er et velanbragt angreb på vores demokratiske rettigheder, og måske er der her et område, hvor vi skulle gribe ind!

Kurt Nielsen, Bill Atkins og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Sider