Kronik

Venstrefløjen skal forføre folket

Der er intet galt i at være populist. Der er derimod noget galt i, at venstrefløjen politisk tonedøvt fortsætter med de gamle paroler og tankemønstre, der har sat den uden for indflydelse
Generalsekretær i den spanske massebevægelse Podemos, Pablo Iglesias, er en af hovedarkitekterne bag det tætteste, vi kommer på en succesfuld venstrepopulisme. Iglesias påstand er meget simpel: Politik handler ikke om at have ret, det handler om at vinde.

Generalsekretær i den spanske massebevægelse Podemos, Pablo Iglesias, er en af hovedarkitekterne bag det tætteste, vi kommer på en succesfuld venstrepopulisme. Iglesias påstand er meget simpel: Politik handler ikke om at have ret, det handler om at vinde.

Sergio Barrenechea

Debat
23. februar 2017

Enhver aktiv på venstrefløjen kan efterhånden vækkes midt om natten og recitere den forudsigelige udvikling: Højrepopulismen stormer frem, og det selv om der mere end nogensinde er brug for progressive bevægelser, der kan tage kampen op med økonomiske kriser, klimakriser, terror og migration. Venstrefløjen burde have sin glansperiode netop nu, men den stråler ikke det mindste.

Efter at have været aktiv på venstrefløjen i flere år undrer det mig, at alvoren ikke er gået op for os. Vi læser de samme bøger, synger de samme sange og slår på de samme paroler, der har efterladt os solidt placeret uden for indflydelse.

Vi synger enstemmigt med på elitens sang om de dumme vælgere uden at forstå folks bekymringer. Populisme bliver brugt som et nedladende ord, men det er forfejlet. Beskyldninger om folkeforførelse er et manipulerende værktøj skabt af eliten, hvis mål er at afmontere større bevægelsers krav om forandring.

Der er intet galt i at være populist. Der er derimod noget galt i at være politisk tonedøv og fortsætte derudaf, som om den politiske elite bare har brug for et wakeupcall, før den lige pludselig tjener folket. Dem, der gør det, ryger heldigvis samme vej som Hillary Clinton og David Cameron.

Venstrefløjen har brug for at vælte eliten med vores egen populisme. Ellers ryger vi med i faldet, når det etablerede system centimeter for centimeter eroderer.

Lær af Socialdemokratiet

På den danske venstrefløj har man travlt med at diskutere bløde værdier og holde interne politiske møder om stort og småt, og sådan har det været i lang tid.

Men lige nu er der ikke brug for mere af det samme, der er brug for noget, der virker. Et af de partier, der rent faktisk har taget kampen op mod højrepopulismen i Danmark, er Socialdemokratiet, og målingerne belønner dem. Alligevel flokkes de tre partier til venstre om den samme lille vælgergrupper ved at konkurrere om, hvem der kan tilsmudse Socialdemokratiet mest. Måske skulle man tage ved lære i stedet.

Venstrefløjen bruger alt for meget tid på at realisere sit politiske projekt. Drejer man lidt til venstre eller højre på et spørgsmål, er der store diskussioner om, hvorvidt man på venstrefløjen virkelig kan se sig selv i den nye politik.

Konstant skal venstrefløjen bruge energi på at vurdere, om man nu mener det rigtige. Venstrefløjen har nærmest narcissistiske tendenser.

En af dem, der forstår, at den konstante trang til selvrealisering er en klods om benet, er Pablo Iglesias, generalsekretær i den spanske massebevægelse Podemos og en af hovedarkitekterne bag det tætteste, vi kommer på en succesfuld venstrepopulisme. Iglesias påstand er meget simpel: Politik handler ikke om at have ret, det handler om at vinde.

Venstrefløjen må i gang med at afveje sine værdier i forhold til, hvad folket vil have. Venstrefløjen lægger alt for ofte alt for meget vægt på sine abstrakte værdier. Som Iglesias formulerede det i en artikel i magasinet Jacboin i 2014: »Man kan have den bedste analyse, men hvad skal man gøre med den? Måske dine børn kan skrive på din gravsten: Han havde altid ret, men ingen fik det at vide.«

Glem traditionerne

Om man analyserer Donald Trump, Emmanuel Macron eller Podemos, vil man i alle tilfælde finde frem til, at de forsøger at gøre op med den traditionelle ideologiske venstre- og højreakse i politik.

Selvfølgelig ved vi, at Macron og Podemos springer ud af venstrefløjen og Trump af højrefløjen, men de har haft en klar strategi om at formulere et projekt, der ikke kan sættes i en traditionel bås.

Podemos fokuserede på at rense sig fuldstændig for socialistiske symboler, og på samme måde forsøger Macrons En Marche at skille sig ud fra Socialistpartiet. Selv Trump formåede at skabe et budskab, som var bredere end republikansk eller demokratisk politik.

Lektien er, at hvis man vil være en modsætning til eliten, så går det ikke, at man er eliten eller bruger elitens begreber om sig selv. Om man vil det eller ej, er venstrefløjen en af de mest elitære politiske grupper i Danmark.

Jeg husker, da jeg som 18-årig nyudklækket student med et bankende hjerte for social retfærdighed begyndte at engagere mig i SF Ungdom. Her skulle man læse Marx og synge sange fra den røde sangbog.

Problemet er, at størstedelen bliver skræmt væk fra partierne på grund af de uigennemskuelige normer, der hersker. Her viser Podemos, at den folkelige appel, som er nødvendig for at vinde, ikke udspringer af, om man kan sin ideologiske teori eller socialistiske traditioner. En kampdygtig venstrepopulisme må tage udgangspunkt i en folkelig efterspørgsel, og den skal komme i en form, som alle kan finde sig til rette i.

Ansvarsfriheden spøger

Sidste trin i vores make-over er at gøre venstrefløjen klar til at gribe ud efter magten. Vælgerne vurderer ikke kun partierne på holdninger, men også på, om de tror, partierne kan omsætte holdningen til politik.

Den selvsikkerhed, som Trump og Macron på hver deres måde står for, er nødvendig. Vi har brug for at tro på, at en politiker har et svar på samfundets problemer. Det er ikke nok, at de kritiserer andres løsninger.

Her fejler venstrefløjen i forhold til at skabe et projekt, der samler en bred skare i troen på forandring.

Det er ikke noget tilfælde, at partinavnet Podemos betyder ‘vi kan’, eller at danske SF stoppede venstrefløjens magttørke med sloganet »Det kan la’ sig gøre«. Vi vil tro på, at politikerne kan mere end bare mene noget rigtigt.

Alligevel er der intet parti på den danske venstrefløj, der tør gå efter regeringsmagten. Dermed har de allerede afskåret sig fra at være et troværdigt alternativ til de nuværende magthavere.

Når magten er svær for venstrefløjen, skyldes det, at man hverken i opposition eller som støtteparti fremlægger et samlet bud på en politik på svære områder som finans- og udenrigspolitik. Og vader man ind i regeringskontorerne uden en samlet plan, bliver man overrumplet af den eksisterende måde at gøre tingene på.

Da Podemos gik til parlamentsvalg i 2015, valgte man derfor at fokusere på et økonomisk program, som var realistisk at gennemføre, men politisk set lå til højre for, hvad de fleste i toppen egentlig mente.

Venstrefløjen i Danmark må ligesom Podemos lære at kommunikere en ansvarlig, trinvis ændring af samfundet fremfor at fremstå som indehaver af et slags quick fix, som partierne i sidste ende kun skuffer med. Ansvarsfrihed er måske behagelig, men i kampen for et nyt samfund er ansvarsfriheden den værste fjende.

Venstrefløjen og eliten har brug for en separation, hvis venstrefløjen skal have succes. Men det kræver, at vi går på kompromis med vores nuværende måde at drive politik på. Lyt til folkets krav, drop ideologiernes støvede slagsange og grib magten uanset hvad.

Det er selvfølgelig ikke rart at gå på kompromis, og selv på den progressive venstrefløj er udviklingen fra parti til bevægelse svær. Og måske er der mest behageligt i lænestolen, hvorfra vi kan forbande verdens gang med vores rigtige holdninger. Men verden skriger på løsninger, så vi kan ikke tillade os at blive siddende.

Sebastian Lukas Bych er jurastuderende ved Københavns Universitet. Han var koordinator for SF’s valgkamp i København i 2015

Serie

Oprøret

Den vestlige verden befinder sig i en politisk krise. Da den nationale højrebølge voksede frem, prøvede mange at ignorere den og de politiske problemer, der gav den medvind. Derefter forsøgte mange at forstå den, ogde politiske mainstreampartier forsøgte at kopiere den. Men tilslutningenfortsatte med at vokse. Nu advarer selv eliten fra Davos til Danske Bank om den økonomiske og politiske krise, som har givet populisterne overtaget.

I år går Holland, Tyskland og Frankrig til valg. Hvordan ruster venstrefløjen og de gamle partier sig til den kommende test af populisternes styrke?

Information besøger i ny serie oprøret rundt om i Europa.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

"Lyt til folkets krav, drop ideologiernes støvede slagsange og grib magten uanset hvad".

"Venstre" populisme for fuld skrue, men nej tak

Praksis uden teori er blind - og teori uden praksis er irrelevant.

Hvorfor skulle "ventrefløjen" påtage sig - at forvalte kapitalismen?
Inden der gennemføres én eneste grundlæggende forandring vil magten være tabt igen, SÅDAN SOM STYRKEFORHOLDET ER IMELLEM - ARBEJDE OG KAPITAL.

Venstrefløjen bør holde fokus på klassekampen, som på et tidspunkt vil give TRO PÅ EGNE KRÆFTER - og udviklingen vil KUNNE slå om i ny og bedre samfundsform.

Folkeforførere er der allerede nok af, og som jeg husker det trak SF sig ud efter at have fået magten. Lige siden har man slikket sine sår!
Der er ikke brug for venstrepopulisme, eller opportunister, eller revitionister.
Hellere dø stående end at leve på knæ!

God dag der ude

Søren Andersen, Trond Meiring, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Hans Larsen, Peter Jensen, Torben Skov, Helene Kristensen, Holger Madsen, Poul Sørensen, Bill Atkins og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

"Det handler ikke om at have ret, men om at vinde."
Den bedste grund af alle til ikke at vælge et politisk stykke stangtøj, også kaldet partiets holdning, men til at tænke selvstændigt og kæmpe for det man tror på.
Så bliver man ganske vist ofte udråbt til at være populist, et meget omfangsrigt ord, men trods alt ikke et ord helt uden sympatiske aspekter.

Poul Sørensen

Værste indlæg i information nogensinde.
Der siges i artiklen at eliten er kasseret til fordel for højrepopulisme og alternativ facts og at venstrefløjen skal lære af dette og kassere socialismen til fordel for socialdemokratisme.... WOOW
Essentielt kan forfatteren af artiklen ikke forstå, hvorfor alle ikke løber efter de sidste meningsmålinger.... det er jo bare spørgsmål om at alle rykker til højre til ære for løgn , alternative sandheder og fake news....... Ja hvorfor mon, at alle ikke bare opgiver deres politiske platform og rykker til højre...!!!!

Flemming S. Andersen

Jo kom nu bare ud af studerkammeret og snak til de der skal stemme, på en måde de forstår, om emner der kommer dem ved, om en politik der kan rette fejl og skaffe sejre til at skaffe mere medvind, for redde verden på en gang, kommer venstrefløjen ikke til , uanset om den har ret eller ikke.

Troels Brøgger, Torben K L Jensen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

... hvem siger i øvrigt at højre populisme stormer frem, så vidt jeg kan forstå så er englænderne ikke længere vilde med Brexit og amerikanerne gør oprør imod Trump..... Glistrup blev heller ikke statsminister i Danmark, fordi da det kom til stykket vilde folk ikke have en automatisk telefonsvare der sagde "vi overgiver os" på russisk istedet for forsvaret og nato.... men ja mange syntes det var morsomt et stykke tid. - Der er forskel på seriøse bevægelser og galskab.

Man må da håbe for SF's fremtid, at den unge mand finder hjem til Socialdemokratiet, inden han bliver valgt til et eller andet offentligt politisk embede.

lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det er jo helt sort.

Tomme populistiske løfter fører kun til hvad vi så da Thorning vandt.
Venstrefløjen skal først og fremmest finde ud af hvor venstrefløjen vil hen.

Jeg holder ikke vejret.

Niels Ishøj Christensen

Bedste og mest relevante debatindlæg om den store venstrefløjs illusion i lang tid

Troels Brøgger, Torben K L Jensen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Så er det jeg gerne vil vejledes om, hvor man kan gå hen og løse medlemsskab til 'den progressive venstrefløj' og finde ud af, hvor medlemmerne af 'den regressive venstrefløj' befinder sig.

Så man kan være rustet til at trække valgresultatet i den rigtige retning (hen over skellet mellem 'blå blok' og 'rød blok'), før man går ind i boksen og sætter sit kryds på stemmesedlen ud for en af kandidaterne fra et af de indtil videre i alt ni opstillingsberettigede politiske partier i det danske folketing?

Grethe Preisler

p.s. man skulle jo nødigt købe katten i sækken og sætte sit kryds ved et af de partier, der ikke har været opstillingsberettigede længe nok til at melde klart ud om sin placering i hhv. 'rød blok' og 'blå blok' endnu.

Lise Lotte Rahbek

Nu har jeg læst artiklen 2 gange: Hvad er det Sebastian Lukas Bych vil - ud over at skose venstrefløjen selvfølgelig. Det er der intet nyt i, det gør alle politiske partier.

Hvor står politikken, hvor er fremtidsvisionerne for samfundet og borgerne og hvor skal kampene stå?

Erik Feenstra, jørgen djørup, Bill Atkins, Vivi Rindom, Vibeke Hansen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Hans Larsen, Peter Jensen, Trond Meiring, Torben Skov, Helene Kristensen, Michael Kongstad Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Som 'svingdørsvælger' har man max. fire år til at regne ud, hvem man skal undlade at stemme på, hvis man ikke vil snydes, så vandet driver, af populistiske folkeforførere med skumle bagtanker igen.

Det min syv og sæl ikke let at være hverken venstre- eller højreorinteret på de præmisser.

Michael Kongstad Nielsen

Et venstrefløjsparti må melde klart ud på de væsentlige punkter, ikke lurepasse og ligge i konstant baghånd. Man kan ikke snyde sig til noget, slet ikke folkets tillid. Podemos er sådan set ærlige nok, de har bare ikke noget mere præcist bud. Det har deres makker, Izquierda Unida (IU – Det forenede venstre), minder om EL, derimod, men da IU gik i valgalliance med Podemos under navnet Podemos Unida, blev effekten en samlet svækkelse. Folket var altså ikke klar til denne alliance mellem det upræcise, halvlunkne venstrepopulistiske parti, og det i klare positioner socialistiske IU.

Flemming Berger, Jens Falkenberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Christian Meyer Nielsen

Hvem er eliten og hvem er venstrefløjen? Kristian Thulesen Dahl sad i 10 år som formand for finansudvalget, og er i øvrigt formand for Danmarks næststørste parti. Er han en del af eliten? Johanne Schmidt Nielsen bor sammen med sin lobbyist kæreste i en dyr villa i Valby. Er hun en del af eliten?

Da Bjarne Corydon solgte store dele af DONG til Goldman Sachs var det da et udtryk for Venstrefløjens opgør med eliten? Eller hvilken del af Socialdemokratiets politik er det helt præcis er er udtryk for et opgør mod eliten? Lavere selskabsskatter? En strammere udlændingepolitik?

Jes Enevoldsen

Selvfølgelig er der et sammenspil mellem hvilken politik et parti bør føre og de røster, som kommer fra "folket", men man danner et politisk parti fordi man har nogle ideer, og be'r så om tilslutning til disse. "Folket" har ikke altid "ret". Hvis flertallet af danskerne står bag den førte indvandrerpoltik (fra S til DF), så må man erkende, at man pt. ikke er i fodslag med befolkningen. Det må man så gøre noget ved ved at prøve at forstå hvorfor og gøre en indsats for at denne politik kan ændres.
Populismen er lige det modsatte af at definere et standpunkt og kæmpe for det. Populisterne jager rundt efter hurtige skift i folkestemningen. Når DF vil have en "stramning" af invandrerpoltikken, så skynder S at nikke i de fleste tilfælde. S har samtidig under Helle T.vist hvilken forfærdelig økonomisk politik, de står for. Nu står de så godt i opinionsundersøgelserne ved ikke at ville sige, hvad de vil gøre som nyt regeringsparti ("det afhænger af hvad økonomien kan bære"). Ganske mærkeligt at se en SFer rose S for at bekæmpe højrepopulisme, når man tænker på, hvad SFs "ansvarlighed" kostede partiet.
Så vidt jeg kan se bliver Pablo Iglesias også misbrugt i artiklen. Podemos har altid klart meldt ud at man stod på venstrefløjen. Hvis de havde accepteret at være i regering med centrum partiet Cs (udover Socialistpartiet) havde de måske siddet i regering nu, og denne "afvisningslinie" er netop blevet bekræftet med nederlag til den mere forhandlingsvillige del af partiet. Podemos har altså ikke villet tage det "ansvar", som artiklen plæderer for.
Den verden vi lever I er kriseramt på alle mulige og umulige måder, og det er ikke nemt for nogen at se klart, så de lette løsninger (Trump: smid 11 mio. ud over grænsen, så bliver der rum til lykke for resten) tager kegler (i hvert fald midlertidigt). Styrken af denne populisme har tilsyneladende skræmt vores SFer fra vid og sans, så populisme pludselig er blevet acceptabelt og postivt. Det er selvølgelig ikke sjovt at se på Trump og Le Pen, men det er nu vilkårerne.
Man skal dog ikke være blind for, at der også er lys nogle steder: alle undersøgelser viste at Sanders ville have lammetæsket Trump, hvis han havde fået chancen. Højrepopulismen har ikke haft megen succes i Portugal, Spanien, Italien og Grækenland. Noget kunne tyde på at den kan stoppes i Tyskland ved omkring 10%, Corbyns ledelse af Labour selv om det er op af bakke og forhåbentlig endnu mere.

Det stadig tydeligt, at unge Sebastian Lukas Bych følger med i nærværende debatfora på denne platform – flere teser og opfattelser ringer genkendelsens personlige tone, men samlet set bliver det ikke til en anbefaling, dertil er det overordnede indtryk for diffust og logisk usammenhængende – bedre held næste gang …

Leo Nygaard - jeg opfatter slet ikke budskabet i teksten. Er det det her, der er budskabet: "Det er selvfølgelig ikke rart at gå på kompromis"? Og i givet fald, hvem er det så, han/Bych henvender sig til?

Dejligt at læse et sådant wake-up call.
Efter kommunismens fald duer det ikke at citere Karl Marx - uanset hvor megen ret han har.
Dér, hvor jeg tror, man kunne sætte ind, er hele den offentlige sektor, som jo vil være en grundsten i et socialistisk samfund.
Så længe vi ser den ene skandale efter den anden her (f.eks. hos. SKAT, DSB og PostNord).tror jeg ikke danske vælgere kan få tillid til socialisme.
Derfor tror jeg, at det første nødvendige skridt er tiltag i hele den offentlige sektor, som kan vinde vi samfundsborgeres tillid.
Hvornår kommer der et udspil her fra den politiske venstrefløj?
Kommer der et - og det virker - så kan vi igen begynde at tale om Karl Marx ;-)

Flemming S. Andersen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke hvad jeg skal mene, men anbefalede alligevel artiklen, vel nok mest fordi Sebastian efter min mening har en pointe omkring venstrefløjens frelsthed. der er for mig for megen intellektualietet og fremmedord over dele af venstrefløjen og for megen savleri og kævl om hvad den rigtige form for socialisme er. I mellemtiden løber de andre med magten og lige nu er vi danskere desværre mest optaget af materialisme og rettigheder og så må menneskesynet vente. Vores, hos mange, skepsis omkring nye kulturer og religiøsitet , læs muslimer fylder rigtig meget. At han så næsten roser socialdemokratiet for dets leflen for DF passer så ikke i mit menneskesyn, men det passer så desværre nok ind i "folkets" hysteri omkring vore nye fremmede.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er, som om ikke en eneste debattør har læst overskriften: Venstrefløjen skal forføre folket - og hvis man har, så synes man ikke om det med forførelsen?!

Sådan kender jeg de ensrettede, der kun kan støtte sig til en eller to paroler som: Samfundet, det er os og Alle andre end os er dumrianer.

Arne Thomsen har dog fat i noget, han vil satse på den offentlige sektor og bruge den til at fremstille socialismen som noget eksemplarisk og opnåeligt. Det er en god ide at forsøge at konstruere systemer her, som klarer sig godt i folks omdømme, f.eks. plejesektoren. Uden tillid fra store dele af befolkningen, skrider grundlaget for socialisme i Danmark.

Personligt har jeg valgt den socialdemokratiske model, som ikke er perfekt, som jeg ikke er enig med 100% henad vejen. Men har den vidunderlige egenskab, at den kan være optimale - hvor socialisterne her kræver det absolutte, maksimale.

Forfatteren - - skrev dette smukke afsnit om mit parti: Men lige nu er der ikke brug for mere af det samme, der er brug for noget, der virker. Et af de partier, der rent faktisk har taget kampen op mod højrepopulismen i Danmark, er Socialdemokratiet, og målingerne belønner dem. Alligevel flokkes de tre partier til venstre om den samme lille vælgergrupper ved at konkurrere om, hvem der kan tilsmudse Socialdemokratiet mest. Måske skulle man tage ved lære i stedet.

Det var rosen. Risen kommer fra denne sædvanetro mening: Der er intet galt i at være populist. Der er derimod noget galt i at være politisk tonedøv og fortsætte derudaf, som om den politiske elite bare har brug for et wakeupcall, før den lige pludselig tjener folket. Dem, der gør det, ryger heldigvis samme vej som Hillary Clinton og David Cameron.

Den gode forfatter ved vist ikke, hvad Hillary Clinton står for i politik. Han overser det kvindelige element, og han kunne fsv. lige så godt have skrevet Helle Thorning-Schmidt. David Cameron skal jeg ikke udtale mig om - han var jo fra et ærke-konservativt parti, og det har intet med de to nævnte kvinder at gøre.

Hvor er venstrefløjen?

Mode kommer, mode går
Venstrefløjen bør bare stå fast på kerneværdierne.
PS.
Det gælder ikke om at vinde, det gælder ikke om at have ret
det gælder om at give folket tryghed og det de har brug for.

Søren Ferling

Det er et erkendelsesmæssigt fremskridt for venstrefløjen, hvis man har indset at man har allieret sig med almindelige menneskers fjender, men man er tilbage i hullet, når man tror at det ikke handler om at have ret, men blot om at vinde.
Venstrefløjen havde allerede vundet, men faldt på at den begyndte at lyve om virkeligheden, som den såkaldte højrefløj talte sandt om.
Det er den supremacisme, der ligger under ligegyldigheden overfor sandhed, der gør at venstrefløjen igen og igen forbryder sig imod grundlæggende menneskelige rettigheder.

"Venstrefløjen skal forføre folket".

Nej-tak.

Erik Feenstra, Trond Meiring og jørgen djørup anbefalede denne kommentar

Hvad skal vi med forførelse ? Den giver bare tømmermænd, når vi vågner, og oplever, at i tårnet blev der bare alligevel drevet gæk med os.

Det, der er brug for, det er gennemgående værdier som faste pejlemærker, der bærer politikken gennem beslutninger og visioner.

Værdier som giver den sikkerhed i "hvor skal vi hen du"-spørgsmål, f.eks. når det gælder salg af vigtige samfundsnyttige infrastrukturer, eller måden og menneskesynet, hvorpå der tilgås beslutninger, der vedrører mennesker og miljø, eller solidariteten i forhold til dækning af samfundsbudgettet, eller visionerne om det bedste samfund, eller åbenheden og det demokratiske sindelag.

Ærlighed, åbne mål og visioner om andet end blot at "sidde de næste 4 år og få en ministerpost", vilje til at kæmpe for værdierne, det er noget, der rykker.

Det er her, politikerne kan vinde respekt og tilslutning.

Viggo Okholm, Trond Meiring og jørgen djørup anbefalede denne kommentar

Venstrefløjens største problem er venstrefløjens problemer. Venstrefløjen for venstrefløjens skyld ?

Jens Peder Nielsen

Ja, korte, klare og enkle budskaber, som fx: "Klima eller kaos" - Det savnes. - Er det populisme ?
Mvh

John Christensen

Leo....kunsten ved bjergbestigning er - at inddele bjerget i de rigtige etaper, for at nå målet.

Vi kan sagtens indgå fornuftige kompromisser, bare RETNINGEN er Antiimperialistisk, Antifascistisk, Antikapitalistisk.
Etaperne skal være til fordel for den brede befolkning (ikke noget Trickle down!), og gøre det lettere at nå MÅLET.!

Uden et fornuftigt MÅL (vision/utopi) - er praksis som bekendt blind. Målet kan ikke være at redde den liberale kapitalistiske verdensorden. Løbet er kørt!

God dag der ude

Jens Thaarup Nyberg

Man kunne starte med at se på problemerne
"Efter at have udstillet 200 overkapitalister og blotlagt en række strukturer bag de globale pengestrømme konkluderer Hans-Jürgen Jakobs, at verden i hvert fald ikke tilhører den menige mand længere. Og at vi bør kræve den tilbage. Men han har desværre ikke nogen køreplan.
»Over for en international kapital står groft sagt en national politik, der er mere eller mindre magtesløs. De transnationale konstruktioner, der findes, har åbenlyst ikke kunnet styre udviklingen,« siger han."
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/taler-saa-kapitalis...

Ivan Breinholt Leth

“Venstrefløjen må i gang med at afveje sine værdier i forhold til, hvad folket vil have.” Folket vil have en kapitalisme, der fungerer. Problemet er, at det gør kapitalismen ikke.

Efter det store sammenbrud i 1930erne og efter en verdenskrig, lykkedes det venstrefløjen at skabe en kapitalisme som fungerede i lidt mere end 25 år stort set uden kriser. Opskriften var socialdemokratisk keynesianisme. Der er flere tegn på, at selv dele af borgerskabet nu er begyndt at håbe på, at venstrefløjen kan gentage kunststykket og frelse kapitalismen fra sig selv. F.eks. når det nervøse spidsborgerskab årligt samles i Davos og udsender ængstelige rapporter om den stigende ulighed og sociale udstødelse, som de selv har været arkitekter for. Eller når en chef-økonom fra Saxo Bank udtaler, at Marx alligevel havde ret – lønarbejderne bliver snydt for en rimelig løn. At Marx sådan cirka påstod det modsatte, må vi på venstrefløjen ikke gøre opmærksom på, for det er alt for abstrakt. Hvis udbytning er det samme som snyderi, kan vi bare slå hårdt ned på bedragerne og genindføre den gode gamle krisefri kapitalisme, hvor både kapitalister og lønarbejdere var glade og tilfredse. Derimod hvis udbytning finder sted i selve produktionsprocessen, har vi at gøre med et systemisk problem, som kræver andre løsninger. Men det er alt for abstrakt, så vi må hellere hoppe med på cheføkonomens fortælling om, at lønarbejderne bliver snydt. Ligesom vi hellere må hoppe med på fortællingen om, at arbejdsløsheden i Europa primært skyldes arbejdskraftens fri bevægelighed og legal og illegal indvandring. Vi må ikke sige, at kapitalen i flere hundrede år har fungeret sådan, at den altid flytter der hen, hvor udbytningsraten og dermed profitraten er højest – f.eks. til Kina og Indien – og at når kapitalen så evt. vender tilbage igen, er det fordi robotteknologi muliggør det. Det er alt for abstrakt. I stedet for skal venstrefløjen ligesom Socialdemokraterne og SF tilpasse sig de neoliberale myter om muligheden for en krisefri kapitalisme og den højrepopulistiske quasi-racisme, som udpeger indvandring som den primære årsag til krise og arbejdsløshed og vinde folkets stemmer for sig, så vi kan få parlamentarisk magt til at gennemføre – ja, gennemføre hvad?

Torben K L Jensen

Det gælder om at vinde indignerede,vrede og svigtede mennesker der føler sig snydt af globaliseringen,ikke nødvendig socialisme (kommer senere) som parole for den er ødelagt af den borgerlige presse på forhånd - Det skal være et slagkraftigt signal ALLE kan forstå - revolution er også blevet et farligt slogan - skal nye boller på suppen med målrettet propaganda - Noget der bringer demokratiet tilbage til folket og det er hvad populisme betyder -forandring og ned med eliten, som ned med aristokratiet og kirken før den franske revolution. Vi skal bruge elitens motto:
"Hvis du vil frem i verden,så lyv" netop det Donald the Trump bruger med succes.

Begrebet 'populisme' er nok desværre også korrumperet af den borgerlige presse.

Til orientering:
https://www.leksikon.org/art.php?n=2055&disc=1
https://da.wikipedia.org/wiki/Populisme