Kronik

Venstrefløjen skal udkæmpe en borgerlig revolution

Venstrefløjen er i defensiven, fordi alle dens løsninger svækker staten og accepterer den globale kapitalismes hærgen. Vejen frem er at kæmpe for en stærk stat, der kan garantere frihedsrettigheder og give befolkningen den tryghed, den angler efter
Opførelsen af en mur begyndte under Bush, og både Obama og Hillary stemte for at bygge den. Under valgkampen brugte venstrefløjen muren til at mobilisere til modstand mod Trumps menneskesyn og racisme, og hjalp på den måde Trump med at udbrede budskabet om, at muren ville stoppe mexicanernes forsøg på at komme til USA. Her foto fra grænsen til Mexico.

Opførelsen af en mur begyndte under Bush, og både Obama og Hillary stemte for at bygge den. Under valgkampen brugte venstrefløjen muren til at mobilisere til modstand mod Trumps menneskesyn og racisme, og hjalp på den måde Trump med at udbrede budskabet om, at muren ville stoppe mexicanernes forsøg på at komme til USA. Her foto fra grænsen til Mexico.

Casper Dalhoff

20. februar 2017

Når kapitalismen er i krise, søger den ly hos fascismen. Det er læren fra både Første og Anden Verdenskrig. Det er den bevægelse vi oplever, når Trump, Alternative für Deutschland, Front National mv. stormer frem.

Der er ikke tale om en ny udvikling. I Danmark har progressive kræfter advaret imod Dansk Folkeparti i årtier, og primært Enhedslisten har brugt mange ressourcer på at advare imod og samle til modstand mod netop Dansk Folkeparti. Alligevel vinder højrenationalismen frem.

Hvorfor lykkes det ikke at inddæmme den? Hvordan kan venstrefløjen være endt i en revolutionær situation, hvor den er den svage part?

En del af svaret er, at venstrefløjen overser, hvordan højrenationalister som Trump rent faktisk stækker den globale kapitalismes hærgen.

Venstrefløjen har ikke danset glædesdans over de ødelagte frihandelsaftaler, selv om den burde. I stedet har man fremhævet de træk ved Trump, som indikerer, at han skulle være den globale kapitalismes beskytter.

Man har villet tydeliggøre, at Trump er illoyal over for sine vælgeres oprør. Man har fremhævet, at han angriber muslimer i stedet for kapitalismen; at han tager kvinder i skridtet i stedet for at klemme bankernes bestyrelsesmedlemmer om nosserne; at han udnævner milliardærer til topposter, så de kan sidde og hytte deres eget skind.

For venstrefløjen bliver enhver modstand mod Trump til en kamp imod den globale kapitalisme. Denne strategi bekræftes intuitivt af protesterne imod Trump, hvor en mangfoldighed af minoriteter, feminister, socialister og fagforeninger står side om side. Men strategien er desværre forkert.

Trumps antikapitalisme

Når kapitalismen søger mod fascismen, er der tale om en nødløsning, for kapitalismen vil rent faktisk blive begrænset af fascismen.

Venstrefløjen skal være skarpe på, hvor disse begrænsninger er og forstå at bruge dem til at styrke kampen mod fascismen. Hvis den arbejder ud fra en forestilling om, at alle elementer af Trumps politik skal bekæmpes, så fjerner den vigtige redskaber fra sin egen værktøjskasse.

Tag Trumps mur mod Mexico som et eksempel. Opførelsen af en mur begyndte under Bush, og både Obama og Hillary stemte for at bygge den.

Under valgkampen brugte venstrefløjen muren til at mobilisere til modstand mod Trumps menneskesyn og racisme, og hjalp på den måde Trump med at udbrede budskabet om, at muren ville stoppe mexicanernes forsøg på at komme til USA.

Venstrefløjen overså helt, hvordan muren kan være med til at hæmme kapitalismen.

Muren vil regulere den frie bevægelighed for både mennesker og produkter ved at reducere antallet af steder, grænsen kan passeres. Muren er ekspansiv finanspolitik, som skaber arbejdspladser og dermed presser lønningerne opad (også selv om skattekronerne sikkert kunne have været brugt mere nyttigt end til at bygge mure).

Hvis muren finansieres af told eller afgifter, vil det yderligere reducere produkternes frie bevægelighed. Alle de nævnte elementer er direkte angreb på den globale kapitalisme.

Den globale frihandel er grundlæggende afhængig af tre forhold:

  1. At kunne flytte arbejdskraft mellem fattige og rige lande.
  2. At kunne flytte kapital frit mellem lande.
  3. At kunne flytte produkter frit i verden.

Muren rammer både punkt 1 og 3. Samtidig skaber den en oplevelse af USA som en stærk stat, der sætter sig selv og sit folks – også de almindelige arbejderes –  interesser i centrum. Den fortælling har været med til at bære Trump ind i Det Hvide Hus.

Afmonterer staten

Hvad er venstrefløjens værktøjer i kampen mod den globale kapitalismens hærgen?

Den har forsøgt at regulere den globale frihandel med tobinskat – altså en international skat på valutatransaktioner. Det vil skabe mere stabilitet for virksomhederne ved at give en relativ fordel til langsigtede investeringer, samtidig med at staterne vil få en indtægt til at finansiere velfærden.

Den har forsøgt at åbne Europas døre for flygtninge ved at efterlyse forpligtende internationale aftaler om fordeling af dem. Aftaler, som kunne forhindre de forfærdelige drukneulykker og kuldedøden i Europas vinter, og samtidig aflaste landene ved Europas yderste grænser.

Den har forsøgt at forhindre lande i at deltage i ræset mod bunden på arbejdsmarkedet. Da SAS for nylig meddelte, at man overvejer at oprette baser i Irland for at kunne benytte sig af de dårligere overenskomster for flypersonalet, reagerede venstrefløjen med at efterlyse fælles, internationale regler på området.

Venstrefløjens svar på store samfundsproblemer har to ting til fælles: Dels forudsætter de fortsat fri bevægelighed for arbejdskraft, kapital og produkter over grænser. Dels forstærker de afviklingen af staternes magt.

Når befolkningen oplever, at den socialistiske løsning forudsætter mere afvikling af staten og mere fri bevægelighed, er den ikke et attraktivt alternativ.

Venstrefløjen ender med at stå side om side med den canadiske minimalstats-premierminister Justin Trudeau, den tyske konservative Angela Merkel, Facebook, Tinder, Instragram, Twitter og eBay, når den retter skytset imod Trump og hans allierede.

Det er meget svært for de ikke-indviede at se, hvordan venstrefløjen er et realistisk alternativ til det bestående, når den rotter sig sammen med det bestående, og peger på internationale løsninger, der ikke eksisterer.

Faktisk er venstrefløjens alternativ til den globale kapitalismes hærgen så ringe, at befolkningerne foretrækker de åbenlyse løgne i Den Korte Avis og Trumps alternative fakta.

Heller ikke i venstrefløjens værdikamp for seksuelle, religiøse eller etniske minoriteter, udgør den en trussel imod den hærgende globale kapitalisme.

Der findes næppe en eneste global virksomhed, der ikke med glæde ansætter en transkønnet, somalisk muslimsk, hvis bare det øger profitten. Frihandlen er ikke modstander af miljørigtig produktion.

Vi får måske begravet Exxon og Shell, men der er altså ikke mindre global kapitalisme i Tesla, Siemens eller Vestas.

Borgerlig frihedskamp

Hvis venstrefløjen skal vinde, skal den lære af Trumps evne til at finde styrke i staten som fællesskab og så ellers bruge den til sit eget projekt.

Når venstrefløjen går på gaden og kæmper for rettigheder og accept af minoriteter af enhver slags, er det reelt de borgerlige frihedsrettigheder, den kæmper for. De er håndgribelige, ægte, vigtige og forskellen mellem liv og død, vi kæmper for. Og appellen er rettet til staten, som skal sikre, at rettighederne etableres og opretholdes.

Når vi ikke retter kravet mod FN eller Nordisk Råd, er det naturligvis, fordi disse institutioner ikke har magten til at sikre rettighederne. Internationale institutioner har kun den magt medlemsstaterne beslutter at give dem, og hvis ikke staten sikrer vores rettigheder, eksisterer de slet ikke.

Demokrati og borgerlige frihedsrettigheder forudsætter en stat med styrke og vilje til at sikre dem. Lige nu har vi overladt forsvaret for den stærke stat til højrenationalisterne, og her finder vi forklaringen på, at vi ikke kan stoppe deres fremmarch. Befolkningerne søger tryghed, og de stoler på staten som leverandør af den tryghed.

Den revolution, venstrefløjen skal udkæmpe de næste 20 år, bliver ikke en socialistisk revolution. Det bliver en borgerlig revolution, hvor vi skal insistere på borgerrettigheder.

Hvis man fortsat tror, at det borgerlige er fjenden, så har man taget fejl i 30 år. Det er lige præcis borgerligheden, der har værnet os imod både fascismen og den globale kapitalisme.

Borgeren som individ i et demokratisk samfund og borgeren med forsamlings-, ytrings og foreningsfrihed vil aldrig kunne forenes med det fascistiske samfund. Og i øvrigt er stærke nationalstater det bedste værn mod den globale frihandel.

Claus Pedersen er venstrefløjsaktivist og debattør

Serie

Oprøret

Den vestlige verden befinder sig i en politisk krise. Da den nationale højrebølge voksede frem, prøvede mange at ignorere den og de politiske problemer, der gav den medvind. Derefter forsøgte mange at forstå den, ogde politiske mainstreampartier forsøgte at kopiere den. Men tilslutningenfortsatte med at vokse. Nu advarer selv eliten fra Davos til Danske Bank om den økonomiske og politiske krise, som har givet populisterne overtaget.

I år går Holland, Tyskland og Frankrig til valg. Hvordan ruster venstrefløjen og de gamle partier sig til den kommende test af populisternes styrke?

Information besøger i ny serie oprøret rundt om i Europa.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Troels Brøgger
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Britt Kristensen
  • Ervin Lazar
Steffen Gliese, Troels Brøgger, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Britt Kristensen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Drivhuseffekten.

Hvor kommer revolutionen fra?
Ikke fra venstrefløjen, ikke fra højerfløjen, ikke fra midterpartier og samfundspagten er døende, der er ikke noget eller nogen fløj, der holder sammen på samfundet.

Det er forkasteligt, at løgnen 'Kapitalisme og liberalisering får mennesker ud af fattigdom', ikke er blevet manet i jorden af pressen, det er denne løgn, ellers blevet for længe siden af videnskaben.
Det er et stort problem, at vores politikere konstant genfortæller denne løgn, hvis eneste formål, er kortsigtede økonomiske gevinster, men resultere i mere fattigdom, mere nød og mere død.

CO2 mine damer og herrer mf., drivhuseffekten, er det opløsningsmiddel, der får drømmen om revolution til, at blive til tom snak og et luftkastel.

Alle famler i blinde for tiden.

"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."
Den nu afgåede FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon 2011

Egon Stich, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Britt Kristensen, Ib Lynæs Hansen, Torben Skov og Peter Knap anbefalede denne kommentar

"Tag Trumps mur mod Mexico som et eksempel. Opførelsen af en mur begyndte under Bush, og både Obama og Hillary stemte for at bygge den."

Det står uklart, hvem 'venstrefløjen' ifølge Claus Pedersen er, men hvis Demokraterne, herunder Clinton og Obama, medregnes, bliver den helt skæv.

En mur mellem USA og Mexico er absolut ingen langsigtet løsning på migrationsproblemer og flugt fra fattigdom - eller narkotikasmugling. Det er derimod en bedre fordeling af de globale ressourcer, demokratisering af geopolitikken, ophør med frihandelsaftaler som begunstiger finanskapitalen og multinationale selskaber, bedre socialpolitikker verden over samt fokus på bæredygtig produktion, herunder et opgør med forbrugerisme. Blandt andet. En mur, midt i al den elendighedsprovokerende udvikling i øvrigt, som hverken Trump, Clinton, Obama eller andre dresserede demokraturaber reelt har til opgave, eller ønsker, at gøre noget ved, ville blot cementere og yderligere demonstrere hvor begrænset og konfliktorienteret et paradigme, som råder. Ikke blot i amerikansk politik.

Steffen Gliese, Bruger 264082, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Muren mellem Mexico og USA er et pejlemærke, på det der kommer.

Ordren om muren mellem Mexico og USA og de andre white supremacy ordre, som indrejse restriktioner, fra muslimske lande og angrebne fra præsident Donald Trump på retssystemet for, at forsvare forfatningens beskyttelse mod magtfuldkommenhed og beskyttelse af menneskers gennerelle rettigheder, det er dette brændstof, der vil afsløre, hvad Trump, har af planer for USA.

Det er den præsident Donald Trump, der nu ventes stadigt mere spændt på, i takt med overfald på minoriteter er blevet dagligdag, hvor hadet og frygten, som præsident Donald Trump hele tiden taler til, spredes frit og åbent nu alle steder i USA, det er dette brændstof, der når det går op for hans vælgere, at han ikke kan skabe job i kulindustrien og de fattige bliver fortsat fattigere, der skal bruges til, at skyde skylden på alle, der dem der ikke er folket.
Der begynder planen at træde frem tydeligt for alle i USA og på sigt formodentlig også for EU.

Det er nu, sandheden om kapitalismens manglende evne til at skabe velstand og hele sandheden om de menneskeskabte klimaforandringers konsekvenser skal fortælles, hvis ikke det skal ende galt.

Flemming S. Andersen

Et stærkt godt skriv, der med garanti nok skal få hårde ord med på vejen, om ikke andet for det klare budskab, men ikke til at komme uden om.

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Er der ikke en mur noget af vejen mellem USA og Mexico allerede? Uanset hvad man måtte mene så er opførelsen af muren på egen grund vel ret beset USAs egen beslutning som suveræn stat. Hvis der er et ønske om at den skal gennemføres så kan vi jo ikke blande os.
Den kommer jo ikke til at blive opført alligevel.

Johannes Lennar

Har kun læst overskriften

Men nej selvfølgelig skal venstrefløjen ikke kæmpe for en stærk stat. Det fører kun til USSR lignende tilstande hvor mennesker bliver slagtet til højre og til venstre og resten bliver sendt til arbejdslejre hvor de kan arbejde sig til døde for en lille privilegeret elite der styrer staten.

For det er det der kendetegner staten. En lille elite der er afskåret fra resten af befolkningen så der opstår et klassesamfund og hvad er det venstrefløjen vil bekæmpe? Ja nemlig det er klassesamfund og dermed staten.

For at venstrefløjen kan have succes er det staten som det første der må ryge. Derefter kan den antikapitalistiske revolution tage form og virksomhederne gå over til arbejderstyre der hvor der er ønske om det.

Niels Duus Nielsen

Jeg har aldrig forstået de mennesker, der sværger til, at det bedste forsvar altid er et angreb. Når styrkeforholdene tillader det, er angrebet selvfølgelig den mest effektive kampform, men er modstanderen stærkere end man selv er, må man gå i defensiven.

Og i den sammenhæng, artiklen skriver sig ind i, er "venstrefløjen" - hvad det så end er - i en klart svagere position end "højrefløjen", som både sidder på de materielle midler og den folkelige opbakning og derfor føler sig stærk nok til at gå i offensiven.

I stedet for at drømme om at revolutionere samfundet og afskaffe uligheden må vi i en periode koncentrere os om at bevare de borgerlige institutioner. Hvis vi ønsker at vinde folkelig opbakning, nytter det ikke at udkæmpe grandiose, heltemodige slag, som vi alligevel taber.

Der er meget mere goodwill at hente i en lang og sej guerillakrig, hvor vi på græsrodsplan viser befolkningen, at det faktisk nytter noget at gå til modstand, i første omgang for at bevare vore borgerrettigheder. Senere kan vi så fortsætte kampen for at udvide disse rettigheder.

Egon Stich, Flemming S. Andersen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Borgeren som individ i et demokratisk samfund og borgeren med forsamlings-, ytrings og foreningsfrihed vil aldrig kunne forenes med det fascistiske samfund. Og i øvrigt er stærke nationalstater det bedste værn mod den globale frihandel."
Problemt bliver så, hvilket samfund, det demokratiske eller det fascistiske, der overgår det andet - og hvad skal vi så forstå ved "stærke nationalstater".

jan henrik wegener

Får lyst til at udbryde: "Nej, I er da ej". Da eventuelle læsere her nok vil være et stort spørgsmålstegn angående hvad jeg mener de ikke er så uddyber jeg med få ord: I er da ikke "civilisationens sidste boldværk mod en eller anden forestillet "fascistisk stormflod". Hvad går i grunden al denne "modstand mod fascisme" ud på i nutiden? Er den til for at undgå selvkritiske spørgsmål og eventuel tvivl?

Flemming S. Andersen

Hvad end man måtte mene om internationalisme og at samarbejde mellem stater er nødvendige og af det gode, så et nationalstaten den eneste konstruktion indtil nu, som har kunne give borgerne en vis beskyttelse, rettigheder og indflydelse.
Derfor er det en naturlig og fornuftig handling at søge tilbage til denne konstruktion, når tilværelsen trues af frihandel og globalisering.
Denne helt fornuftige søgen tilbage til en form for fundament, skal venstrefløjen for alt i verden ille lade højrefløjen på patent på, for så går det for alvor galt.
Staten er et værktøj til at opnå nogle tilstande, som så meget andet.

Egon Stich, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Johannes Lennar

Når udnyttelsen i produktionsmidlerne foregår med statens beskyttelse og når staten truer ens frihed så er det naturligt at søge det statsløse samfund.

John Christensen

Claus Jensen....borgerlige revolutioner er at fratage magten fra enevælden - ikke at tage magten fra "velfærdsstaten" (velfærdssamfundet) som bygger på demokrati. I vores del af verden hører borlige revolutioner til i 1800-tallet. Så tænk om igen.

Har læst artiklen flere gange, og kommentarerne hørende dertil - uden at blive ret meget klogere på hvad du, Claus Jensen ønsker?

Hvad er det for en "venstrefløj" der kritiseres i artiklen?
I min optik er det alt sammen lidt for letkøbt.

First we take Exxon og Shell, then we take Tesla, Siemens eller Vestas. Hvorfor skulle vi skelne?

Liberalisterne river velfærdssamfundet ned, og det skal stoppes - det er da ikke et venstrefløjsprojekt?

I min optik, altså efter min mening - knytter demokratiet sig til nationen - som er sprogligt, kulturelt, og geografisk afgrænset.
Det giver god mening og derfor skal staten ikke rives ned så længe vi stadig har brug for den.

Et internationalt samarbejde bliver ikke mere "forpligtende" af, at være overnationalt, tværtimod.
Det bedste aktuelle eksempel er EU´s flygtningeaftale om intern fordeling af 160.000 flygtninge - det bliver ikke til noget!
EU er en del af problemet og ikke løsningen, sådan er det.

Kampen bliver antifascistisk, antiimperialistisk, og antimonopolistisk. Den er ikke vensdt imod staten. Tværtimod.
Hvis den demokratiske kamp skal styrkes, skal vi kæmpe igennem de brede folkelige organisationer. Fagbevægelsen skal reritaliseres og pamperne skal smides på porten.
Der skal kæmpes for fred, for uden fred - ingen udvikling!

Fascismen skal bekæmpes igennem en folkefront, og her en kilde der er værd at tage i betragtning: Georgi Dimitrow, Fascismen er fjenden https://www.saxo.com/dk/fascismen-er-fjenden_georgi-dimitrov_ukendt_SX20...

Claus Pedersen

Hej John. Jeg er utroligt enig...

Når jeg argumenterer for en borgerlig revolution, handler det om at samle bredt i en kamp for styrkelse af vores borgerlige rettigheder - ikke for at vælte en enehersker. Det er sekterismen i form af venstrefløjs-paroler og manglende evne til at gå på kompromis, vi skal væk fra. Som du skriver, skal vi søge en folkefront.