Læserbrev

Bandepakken er overgearet

13. marts 2017

Trekløverregeringen lancerede i januar sin nye bandepakke, den såkaldte ’Bander bag tremmer’-pakke. Bandepakken undergraver fuldstændigt grundstenene i et ordentligt retssamfund.

Regeringen vil fratage visse kriminelle deres mulighed for prøveløsladelse. Og fremover kan kriminelle få opholdsforbud i særlige områder selv efter endt straf.

Men når man har afsonet sin straf, har man betalt sin gæld til samfundet. Der må og skal ikke følge ekstra straf. Begge disse regler giver ikke ligefrem kriminelle det bedste incitament for at opretholde den gode opførsel under og efter deres straf.

Bandepakken er fuldstændigt overgearet i forhold til den reelle situation i Danmark. I 2016 var der tre dødsfald som følge af skyderier i Danmark. Det er selvfølgelig tre for mange. Men det er stadig væk slet ikke nok til at retfærdiggøre så voldsom og totalitær lovgivning på området.

Bandepakken er populisme og crowdpleasing og intet andet.

Morten Dam Laursen, retsordfører for Venstres Ungdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Erik Karlsen
Per Klüver og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu