Kronik

Brexit og invasionen af Irak har uhyggeligt mange ligheder

Både Irak invasionen i 2003 og Brexit blev ’solgt’ til offentligheden med løgne; kritikere blev angrebet for at være upatriotiske; ingen havde planer for indsatsens næste skridt. Men hvor irakerne dengang betalte prisen for dumhederne, er det nu Storbritannien og EU, der kommer til at holde for
Pro-Brexit-kampagnen brugte med Nigel Farage i spidsen fake news og ’alternative kendsgerninger’ med samme skamløshed som Donald Trump. Men modsat Trump trakBrexit-lejren løfterne tilbage under et døgn efter folkeafstemningen

Pro-Brexit-kampagnen brugte med Nigel Farage i spidsen fake news og ’alternative kendsgerninger’ med samme skamløshed som Donald Trump. Men modsat Trump trakBrexit-lejren løfterne tilbage under et døgn efter folkeafstemningen

Matt Dunham

Debat
29. marts 2017

I årevis er vi på plakater, T-shirts og krus stødt på mottoet keep calm and carry on – oprindelig et slagord fra 1939, der skulle indgyde den britiske befolkning modstandsvilje over for verdenskrigens trængsler.

Slagordet fusionerer to positive stereotyper om briterne som dels det udholdende, tolerante og liberale ø-folk, der formåede at byde Nazityskland trods og komme sejrrigt ud af krigen, dels de kølige pragmatikere, der er immune over for de romantiske og totalitære fantasier, der periodevis skaber ravage på kontinentetet – fra Den Franske Revolution over fascismen til kommunismen.

Sådan ser briterne gerne sig selv. Og fordi de er gode til at brande sig, er det også sådan, mange kontinentaleuropæere ser dem. Men når Storbritannien i dag formaliserer sin udtræden af EU ved at udløse artikel 50, må det positive image og selvbillede krakkelere.

Brexit sker på et grundlag af løgne, selvbedrag, falske løfter, manipulation og slet skjult leflen for racistiske folkestemninger. Brexit-lejren aner ikke, hvad den foretager sig. Der er intet keep calm and carry on over hele denne rodede og forvirrede og EU-afsked.

Camerons taktiske brøler

Bedømmer man det hidtidige Brexit-forløb som helhed, er konklusionen uafviselig: Storbritannien er ikke længere et seriøst land.

Første hensynsløse handling var at udskrive folkeafstemning. Den daværende premierminister David Camerons oprindelige hensigt var taktisk. Han forventede at fortsætte med at regere i koalition med De Liberale Demokrater efter næste valg.

Koalitionspartneren vendte sig totalt imod en Brexit-afstemning, og nu så Cameron sit snit til at slå to fluer med et smæk. Ved at love folkeafstemning kunne han både formilde den stærke anti-EU-fløj i sit eget parti. Og under forhandlingerne om næste koalitionsregering kunne han tilbagekalde løftet imod at få store indrømmelser fra De Liberale Demokrater.

Men Cameron undervurderede sin egen popularitet. De konservative fik flertal alene, og nu var det ikke længere muligt at tilbagekalde løftet. Cameron undlod herefter at forholde sig til det helt reelle trusselsscenario, at han kunne tabe folkeafstemningen. Og da hans kampagne endelig kom i gang, blev den ført på overdrivelser og frygt snarere end på positive visioner. Camerons Remain-lejr stod magteløs over Leave-lejrens skamløse løgne og tomme løfter. 

Pro-Brexit-kampagnen brugte fake news og ’alternative kendsgerninger’ med samme skamløshed som Donald Trump. Men modsat Trump trak Brexit-lejren løfterne tilbage under et døgn efter folkeafstemningen. De 350 millioner pund til sundhedsvæsenet? Det var blot en ’aspiration’.

Leave-lejren havde ikke lagt skyggen af planer for, hvordan deres sejr skulle udmøntes i praksis – det måtte være regeringens opgave. David Cameron gik af, og Leave-lejren faldt fra hinanden. Ind i tomrummet trådte Theresa May, der havde stemt remain, men nu skulle føre sit land ud af EU.

Vild forvirring

May udnævnte den fremtrædende Brexit-fortaler Boris Johnson til udenrigsminister. Johnson var blandt dem, der havde påstået, at Tyrkiet var på vej ind i EU – velvidende, at det var løgn. En af hans første rejser som udenrigsminister gik til netop Tyrkiet. Under sit pressemøde lagde han ud med at rose tyrkiske vaskemaskiner (»Sådan en har vi derhjemme«) og sagde herefter til tyrkerne, at Storbritannien ville gøre, hvad det kunne for at … hjælpe dem med at blive medlemmer af EU.

Leave-lejren førte valgkamp på løftet om, at Storbritannien kunne bevare sin plads i ’det indre marked’, og afviste eller ignorerede de ganske eksplicitte advarsler fra Bruxelles og andre europæiske hovedstæder om, at den mulighed aldrig ville komme på tale. Ni måneder senere er Storbritannien på vej ud af det indre marked.

Den fremtidige status for tre millioner EU-borgere i Storbritannien og en million britiske borgere i EU er endnu ukendt. Luftfartsindustrien, den nukleare industri og den finansielle sektor aner ikke, hvad Brexit betyder for dem. NHS, den offentlige sygesikring, advarer om akut mangel på læger og sygeplejersker, da titusinder af disse er EU-borgere.

I mellemtiden fordobler den britiske regering indsatsen og påstår, at »ingen aftale med EU om handel er bedre end en dårlig aftale«. Minister for Brexit, David Davis, blev i parlamentet spurgt, om regeringen havde kortlagt konsekvenserne for Storbritannien i tilfælde af et Brexit uden en aftale med EU? Svaret var nej. Man havde heller ikke gjort sig overvejelser om Brexits effekt på Gibraltar, Skotland eller fredsaftalen i Nordirland.

Pressede retsprincipper

Brexit skulle genoprette Westminsters suverænitet. Men da højesteret insisterede på, at det britiske parlament skulle være medbestemmende om, hviken form Brexit skulle tage, eksploderede Brexit-lejren i raseri. EU-haderen Nigel Farrage truede med oprør, og den magtfulde tabloidavis Daily Mail satte fotografier af de tre højesteretsdommere på forsiden under overskriften »Enemies of the People«.

Så dybt er den nation, der opfandt retsstatsprincipperne, sunket, og premierminister Theresa May gør intet for at nedtone retorikken. I stedet erklærede hun i en tale på det konservative landsmøde, at »verdensborgere er borgere i ingenmandsland«. Adspurgt om politik og prioriteter aflirede May blot mantraet om, at »Brexit betyder Brexit« uden at forsøge at forklare sin befolkning, hvorfor deres krav til EU er irrationelle: Storbritannien vil blive i det indre marked, men ikke anerkende EU-Domstolen, der er øverste retslige autoritet for dette marked.

Det indre marked har skabt dybt forbundne økonomier, hvor virksomheder over hele Europa arbejder tæt sammen. Bildele kan f.eks. passere rundt i det indre marked flere gange, før en bilfabrik i et EU-land leverer den endelige bil. EU handler ikke kun om handel uden barrierer, men også om integrerede forsyningslinjer.

Skal de virke, er fri bevægelighed for personer og varer afgørende. Storbritannien vil nu af med den frie bevægelighed og dog bevare sine placeringer i disse forsyningslinjer. Kravet er virkelighedsfjernt og logisk umuligt at opfylde. Igen har May undladt at forberede den britiske offentlighed på dette.

Irak-invasionen på repeat

Brexit-tilhængerne lever i fornægtelse af virkeligheden og overdøver al kritik. Labour befinder sig i indre krig, mens May står uden egentligt folkeligt mandat, da hun aldrig har vundet et valg som partileder. Europæiske allierede, der har foresøgt at række hånden ud til Storbritannien, er blevet afvist eller ignoreret, og erfarne britiske diplomater, der advarer om forestående katastrofer, er blevet afskediget eller afvist som »for pessimistiske«.

Flere har draget paralleller mellem Brexit og Irak-invasionen i 2003. Begge blev ’solgt’ til offentligheden med løgne og manipulation og med angreb på kritikere for at være »upatriotiske« og »defaitistiske«. Analogien kan føres videre. Var Irak blevet omdannet til et stabilt og fremgangsrigt demokrati, kunne løgnene være tilgivet.

Men amerikanerne og briterne invaderede Irak uden præcise planer for, hvad der skulle ske efter Saddam Husseins fald. Den borgerkrig, som blev resultatet af den forsømmelse, kostede hundredtusinder livet og banede vej for Islamisk Stat.

14 år senere raver Storbritannien atter rundt i blinde – denne gang på vej væk fra EU og ind i en fremtid, det aldrig fandt det umagen værd at gennemtænke. I Irak måtte lokalbefolkningen betale prisen. Prisen for Brexit skal betales af EU-borgere i Storbritannien, briter i EU og frem for alt de stakkels fjolser over hele nationen, der troede, de gjorde det rette ved at stemme Brexit.

Det store spørgsmål i fremtiden er, om disse vælgere vil keep calm and carry on, når de finder ud af bedraget.

© Joris Luyendijk og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Jeg er EU fortaler og ikke Brexittilhænger, men ovenstående artikel må kunne gøre selv den mest EU inkarnerede britte til Brexittilhænger. Hvis det er en faktuel artikel, foretrækker jeg våset.

Mette Poulsen, Finn Thøgersen, Daniel Joelsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Britt Kristensen, Torben Skov, John Christensen, Olav Bo Hessellund og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
John Christensen

Jeg er EU modstander, og er fortvivlet over pressens ensidige negative fokus på konsekevenserne af Brexit.
Sandheden er, at når det kommer til samfundsvidenskab findes der ikke nogen - facitliste. Verden har ikke befundet sig i en lignende situation, og et afgørende moment ift. sejr for Brexit er/var - Skal briterne bestemme i eget hus, eller skal briterne styres fra EU.

Briterne valgte selvbestemmelsen fremfor Europas forenede Stater, under tysk direktion.

Information - drop nu den ensidighed i EU-spørgsmål.

Mette Poulsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Thøgersen, Troels Brøgger, Espen Bøgh, Flemming Berger og Torben Skov anbefalede denne kommentar
John Christensen

De fleste problemer - bliver ikke til noget! (bortset fra spekulation)

Peter Sterling

EU propaganda og ovenstående artikel har uhyggeligt mange ligheder.

Eneste interessante afsnit omhandler Tyrkiet:

"May udnævnte den fremtrædende Brexit-fortaler Boris Johnson til udenrigsminister. Johnson var blandt dem, der havde påstået, at Tyrkiet var på vej ind i EU – velvidende, at det var løgn. En af hans første rejser som udenrigsminister gik til netop Tyrkiet. Under sit pressemøde sagde til tyrkerne, at Storbritannien ville gøre, hvad det kunne for at hjælpe dem med at blive medlemmer af EU".

Dette er endnu en EU propaganda artikel om det indre marked og virksomhedernes velsignelser, de stakkels fjolser, men som forventeligt igen - ikke et ord om uligheden i England og i særdeleshed om de ekstreme sociale problemer, samt den overvældende modstand blandt befolkningerne imod EU, som har fundet ud af bedraget.

Bedømmer man artiklen som helhed, er konklusionen uafviselig: Den er ikke et seriøst indlæg, den er virkelighedsfjernt, på grænsen til manipulation, selvbedrag og indeholder falske ensidige EU-løgne. Nedtællingen til EU er begyndt.

EU-tilhængerne lever i fornægtelse af virkeligheden og overdøver al kritik. EU befinder sig i indre krig og står uden egentligt folkeligt mandat, da de næppe længere kan vinde et EU-valg i noget medlemsland. Var EU blevet omdannet til et stabilt og fremgangsrigt og socialt demokrati, kunne løgnene være tilgivet. EU og en social dimension er virkelighedsfjernt og logisk umuligt at opfylde fordi EU handler om at samle al rigdom i toppen af finansverdenen, skattely Junckers er formand for projektet.

EU-skeptikernes allierede, der har forsøgt at række hånden ud til EU, er blevet afvist eller ignoreret, og erfarne debatører, der advarer om forestående katastrofer, er blevet afskediget eller afvist som useriøse, så dybt er EU propagandaen sunket.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Bjarne Frederiksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Bjarne Frederiksen

@ Peter Salling

Du har ret. Og det minder mig om de samme dommedagsprofetier, som blev lanceret inden/efter nej til euro og de 4 forbehold. Historien har jo allerede vist, at det var rigtig godt, ar vi sagde fra.

Britt Kristensen

Er det mig, der husker dårligt? Var Danmark (i kraft af Fogh) Ikke med til at invadere Irak? Her startede , så vidt jeg husker, Danmarks deltagelse i angrebskrige. Indtil da deltog vi i verdens elendighed med humanitær hjælp.
Vist har vi for flere hundrede år siden været krigsførende, men ikke for nylig. Heller ikke under 2. verdenskrig. Måske lige præcist dét er en skamplet.

Allan Stampe Kristiansen, Nille Torsen, Niels Duus Nielsen, Preben Jensen, Espen Bøgh, Per Jongberg, Janus Agerbo og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Intertwined er det ord dom dækker EU bedst. UK aner intet om konsekvenserne af Brexit og det er synd for dem.
Samtidig et det er fuck you til EUs bureaukrati som hænger alle langt ud af halsen.
Personligt og fagligt synes jeg det er en skam hvad der er sket i UK.

Henrik holm hansen

Forhandlingerne må gå sin gang og vi må respektere briternes valg ligesom vi forventer de respekterer vores og EU og UK skal nok finde en eller anden melodi hvis ikke May kaster sig i armene på Putin vi skal lige huske på der mange rige russere i UK og sikkert endnu flere russiske penge i UK

De eneste der få noget ud af Uks udmeldelse af EU er Rusland og USA

Henrik Klausen

Lidt hysterisk artikel...der blev fortalt løgne på begge fløje.

Daniel Joelsen

Ja, ligesom leverpostej og flødeskum.

En udmærket artikel der gennemgår mange ting, men alligevel forholder sig i undertonen til en ubetinget hyldest til EU i såvel fortid, nutid som en fremtid, - men uden helt at tage fat på de mange kedelige beslutninger som er blevet til i tidens løb, og gør EU befinder sig der hvor EU befinder sig i dag.

Personligt ville det være en skam om EU faldt fra hinanden, - men kursen fra de ledende politikere viser ikke vejen(mere integration), slet skjult i det netop vedtagne koncept for fremtiden, hvor intet atter engang konkretiseres for befolkningen, kun de gammelkendte styringsinstrumenter fastholdes som basis for de kommende år, - det som allerede har vist sig ikke at holde overfor befolkningerne i EU.

Flere rundt omkring i EU vender sig imod EU unionsvældet, der er snart ikke det sted hvor der ikke fremkommer kritik, Østeuropa, Midteuropa, Sydeuropa, og Vesteuropa, og nogle er sågar klar i talen og taler om Fransk exit, og selv i Beneluxlandene findes modstanden.

Stoltheden der lægges for dagen omkring England opfandt retssystemet, - er vist en tilskåret skrøne, for retssystemet blev til for at beskytte adelen mod netop de retsvirkninger , som resten af befolkningen skulle leve under.

Cameron blev nødt til at forlade posten som premierminister af 2 grunde, tabet af afstemningen om at blive i EU, men sandelig også afsløringerne om udenlandske skjulte konti for skattevæsenet, og det endog på de engelske Kanaløer.

Det er ikke Westminister storhed og selvbestemmelse der skal oprettes/genoprettes, men derimod den engelske selvforståelse af Englands rolle i verden - en reminiscens fra fortiden, - en drøm der for længst er forbi og har været det længe!

Alle "dommedagsprofetierne" om BREXIT vil fremtiden vise, men har vi ikke ofte nok hørt om alle disse "dommedagsprofetier" ved snart det ene og snart det andet, - og når vi ser tilbage på disse mange "dommedagsprofetier", så er det vist så som så med alle dem der ikke blev til noget alligevel, så lad os lige "klappe hesten" og se om ikke det nok alligevel igen får alt sammen.

Nu har politikerne så fejret 60 års dagen for EU med store skåltaler, men med mange dårlige beslutninger i bagagen undervejs, og de beslutninger som de netop har vedtaget i fællesskab er som ovenfor nævnt ikke særlig konkrete på mange punkter, - men blot mere af det samme - "mere magt til EU og os selv som ledere", og det er vejen endnu mere splittelse, for som også nævnt er det de gammelkendte styringsinstrumenter de fastholder brugen af for fremtiden, - den som i nuet har givet den splittelse, som de har den frækhed blot at tilsidesætte med ord som "populisme", noget som de selv benytter sig ganske ofte overfor befolkningerne i EU.

Beslutningerne som disse politikere netop har besluttet ser ud til kun at ville kunne afværge splittelsen af EU midlertidigt, og vil bestemt ikke føre til en ny selvindsigt og retning for EU i fremtiden, hvor det bliver reformer der vil give borgerne bedre velstand og velfærd.

Planen om at opkræve selvstændig skat af finansielle produkter, giver kun EU politikerne en egen indtægtskilde og større pengekasse som de selv kan forvalte, uden at skulle stå til ansvar overfor befolkningerne noget sted i EU.

Dertil kommer anvendelsen som også er oplyst, - ikke noget til hverken velstand eller velfærd for befolkningerne, men derimod til udvidelsen af eksisterende organisationer i EU politiske apparat.

Skattesvindel er dårlig nok berørt i teksten, ligesom solidaritet landende imellem, den solidaritet som gjorde vi(EU) for 5 - 8 år siden lånte Irland 550 mia. så de ikke gik bankerot, og siden lod Apple har hjemsted - nærmest skattefrit i Irland, hvilket betød de kunne kanalisere deres indtjente overskud fra resten af de Europæiske lande ført gennem Irland nærmest ubeskattet, - men ingen politikere havde dengang eller nu hverken moral eller etik og tæft nok til at sige noget om det forkerte og amoralske herved i offentlig kritik af Irland, eller sætte Irland udenfor EU fordi de ikke udviste samme solidaritet gensidigt til det EU som havde lånt den så mange penge kort forinden, så de ikke gik konkurs!

- Solidariteten har ingen forsat taget op i den forbindelse, - men hvad betyder det dog, for EUROPOL har forsat ikke fundet "fem flade ører" af de 32 - 38 mia. som der blev svindlet for med CO2 kvoterne for omkring 6 - 7 år siden, her er en papirorganisation man sagtens kunne spare mange penge på fordi det kun er en organisation der eksisterer på papiret, - arbejde udføres ikke(!), og det gælder også på andre områder, som jeg tidligere har beskrevet.

Touhami Bennour

I articlen har Storebritten og Danmark byttet plads, vi plejer at kende englender for "Common sense" nu er det pladsen byttet og Danmark blev "common sense". Den sammenligning med Irak krig er rigtig men den gælder også Danmark (løgn og manipulation). Jeg husker den sådan da jeg fik hjerte stop ) netop 2003 (invasionen året)og efter at er blevet verbal angrebet som araber og på grund af krigen i Irak.

Peter Bækgaard

Det er meget interessant at læse de engelske mediers artikler om Brexitforhandlingerne der kommer og deres politikeres forhåbninger. Det er tydeligt at se at mellem linjerne så står UK ikke med meget ved forhandlingsbordet, men man spiller højt spil og prøver at bluffe modparten.
Virkeligheden rammer en dag og den rammer i første omfang de svageste i UK, som nok er dem der stemt imod EU i sidste ende.

Jørgen Mathiasen

Den 29 marts blev ikke alene dagen, hvor UK aktiverede artikel 50, men også dagen, hvor det lille danske kongeriges regering formulerede sin udtalte lettelse over, at EU-kommissionen går ind i sagen om Nordstream 2. Det sidste forsvinder nok i malstrømmen, men har i den danske kontekst karakter af en papudskæring.

Artiklens eksempler tilhører allerede historien. Fuldstændigt afgørende for den forestående nystrukturering af de europæiske forhold bliver, om skilsmisse- og handelsforhandlingerne kommer til at foregå samtidigt eller successivt. UK vil det første, EU det sidste, og som i DKs tilfælde er EU den store.

Selvom den er ganske lille, er der fortsat den mulighed, at de britiske vælgere bliver skræmte. Mest sandsynligt er, at turen ud over skrænten fortsætter, og det vil vel også have en vis virkning på den anden side af Nordsøen.

Touhami Bennour

Jeg fik oplyst at Europeere ikke har glemt "kolonitiden" i det her tilfælde England, men jeg er overbevist om kolonier er det bedste guld reserve ellers spiser alt det de har for at giver råd til arbejdspladser. Le pen tænker også i de baner. Men det er ren drøm, og er at det værste drøm. Alternativet til EU er så kolonitiden, så enkelt er det, ikke alle ser der en mulighed; Holland kan ikke generobre Indonesien, det er udelukket. Men for England har den drøm. og sikkeret Frankrig (hvis Le Pen vinder president valget), men det bliver superblodig og ender med fiasko.

To år er MEGET lang tid i den situation som EU nu befinder sig i. Vil Italien stadig være med i Euroen om to år? Det er særdeles tvivlsomt. To års intern devaluering bliver en barsk affære. Situationen er politisk låst fast fordi den tyske befolkning ikke forstår situationen, og det er som bekendt den tyske befolkning som vælger de tyske politikere. Den forhenværende nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer mente i et interview i 2012 at Euroen ikke ville overleve i fem år p.gr.a. de sociale og politiske konsekvenser af den krævede interne devaluering. Måske vil UK opdage at der ikke er nogen at sende deres endelige udmeldelse til om to år.

Peter Bækgaard

Touhami Bennour, OK. jeg rejser selv meget i England, og jeg har på intet tidspunkt mødt nogen endnu, som mener at beslutningen var truffet på et ordentligt grundlag. Det var og vedliver at være en protest mod overformynderiet i Bruxelles, og desværre er det den ringes stillede del af befolkningen som kommer til at betale regningen.
Allerede nu mærker vi at vores kunder investerer langt mindre, og er meget tilbageholdene med planer for fremtiden. Denne oplevelse vil blive forstærket fremover. Commonwelth kan måske hjælpe UK, men jeg tvivler. det eneste som tæller er penge, og der står små 400 mio. på den anden side af den Engelske kanal som også gerne indgår handelsaftaler ( de tager nok længere tid) - vi taler om 60 mio contra 400 mio.

Touhami Bennour

Du har ret, det der gælder er penge, derfor i Irak amerikaner fandt nødvendigt at beskytte national banken og olie ministeriet med militær mens resten af landet overladt tii hærværk og plyndringer.

Demokrati som styreform er bedre end diktatur, elitestyre, oligarki, monarki, præstestyre og i øvrigt alt andet.

Demokrati er IKKE ensbetydende med, at der træffes "rigtige" beslutninger/valg hver gang, men griber man forkert, så kan vælgerne oftest rette op ved næste valg.

Træffer vælgernes flertal et forkert valg, så må alle vælgerne bære omkostningerne i fællesskab - man kan ikke læsse regningen over på andre landes vælgere.

Det er lidt farligt at fritage vælgerne for ansvar eller at undskylde dem ved at hævde, at de blev vildledt
- næste skridt bliver jo, at det nok måske ville være bedre at begrænse vælgernes indflydelse , og måske at begrænse ansvaret for staten til et eksklusivt og indsigtsfuldt mindretal - og så mister man hurtigt demokratiet.

Lad os fastholde demokratiet og tage de "efter-smæk", som et forkert på demokratisk vis truffet valg af og til kan medføre.

Peter Bækgaard

Touhami Bennour, det kan ikke siges så ensidigt mht. Irak som du gør. selvfølgelig er olien vigtig for Iraks genopbygning, men helt ærligt, bare fordi én diktator forsvinder så skal folk da også finde d af ikke at rende rundt og slagte hinanden.
Tænk hvis man oplevede at diktaturet faldt og folk valgte at søge en lykkeligere fremtid sammen fremfor at ryge i våbenskabet for at pløkke naboen.

Touhami Bennour

Peter Bækgaard'
Jeg kan se at Irak ligger langt væk for dine Øjne. Det vigtiske er hvad siger Iraker. Irak var det meste udvikling arabisk land, industrielet og kulturelt. Der Var en Saddam men der var også en hitler i Tysklsnd. I vil bestemme og vide bedre om alt, de laver krig og vælte di eller dat og de taber alligevel men i vil ikke indrømmer det. I Tunesien var der også en diktator og blev væltet, Og I Egypten også. I har en fantastik mentalitet. selv Lenin bliver forundret. Over de Demiurge i er. Lenin siger en Revolution kommer når "dem der er oppe kan ikke mere og dem der nede vil ikke mere" men i siger " qu´a cela ne tiernne" det er os der bestemmer og vi kan lave krig om natten og når vi vil. Tid og rum som Einstein talte om er ingen ting, "de ting kan intet mod vore raketter"
Jeg er ikke optimist så længe Vesten bestemmer i denne verden..

Peter Bækgaard

Touhami Bennour, så du mener at Irak, uden sanktioner og med Saddam ikke ville være noget problem. Hverken for befolkningen eller nabolande?
Nu er det ikke her vi skal diskutere Irak, men jeg kan love dig for at intet i den region er sort/Hvidt.

Touhami Bennour

Peter Bækgaard
Intet er sort/ hvidt i alle steder- Der findes ideal og realiteten. Idealet følger vi men man når det aldrig. Så vi sloss altid med den konkrete. og her er der nogle love man skal følge. Jeg for ex. jeg se min far hvordan han knoklede under fransk koloni tid og efter, for det er det samme og det tid at skifte, jeg har lyst til aldrig at tale med en fransk mand og slet ikke med en der støtter kolonialism- Men det gør jeg ikke nemlig på grund af de historiske love. der findes mange ting jeg kan ikke lide i Danmark, men jeg skal ikke går frem anarkistisk, og det er ikke mit land på en måde, det er et dansk problem ikke mit, De regler og love er ikke respekteret i Krígs Irak. Og folket har ikke bet Bush og Fog og Blair at intervenere irak, det gør det selv bedre. Se der er ikke problemer i Egypten og Tunesien,( Egypten har en kristne minoritet. og der er ingen konflift der) heller ikke med ISIS, fordi den er lokal regering og ikke fremmed ) jeg ved du vil gerne være arabere´s ven, men kan de være dine venner?); de problemer de der er normale problemer, så som valg og oplysning etc.. men der ikke millioner af flytninge og død og ødelæggelser, som i Irak og Syrien, De er fuldstændig smadret. Og summa summarum Kan Bush ikke rejse uden for USA af frygt at han bliver arresteret i udlandet, tænk for en tidligere leder af en Supermagt. Irak er total fiasko med Saddam eller Uden, der findes ikke kun Saddam, der findes også Universiteter og hospitaler og arbejde. Jeg citeret Lenin for hvornår man laver en revolution, I Tunesien og i Egypten skete, så vidt jeg kan se, Som Lenin sagde det. Der kom folke opstand i landet som blev større og større, så presidenten flygtede ud af landet, han (de)ved at han (de)vil tabe. det kunne også ske for Saddam. Jeg tror du kender ikke politikkens kunst, og det er det vi gør her, og ikke bare støtte dit eller dat,og det er det hvad du gør.

Touhami Bennour

Hvis du henviser til "Kuwait invasion" den linier Krimøen, som Rusland har invaderet. Russere siger den har altid været deres. Det samme med Irak, de siger Kuwait har altid været en provins af Irak, og hvis man se geografikortet man giver dem ret. Du kender den historisk Irak, så de passer ikke at Irak er lukket til Golfen? desuden Saddam har spurgt den amerikanske ambassadeur om hun kan indlemme Quwait til Irak. Ambassadeuren(en kvinde) sagde vi blander os ikke i arabisk konflikter. Så da hun benægtede det bagefter, det er løgn. Det blev sagt af alle media at ambassadeuren gav "Green light" til Saddam. Så du støtter de forkerte. Og i øvrigt det er samme historie som Krimøen i Rusland. Så i angriber i kun dem de er svager end dem selv. USA er bange for Rusland, det er klart. Og Krimøen kommer aldrig tilbage i Ukraine. Retten er på deres side begge to Rusland og Irak.

Peter Bækgaard

Kuwait blev invaderet fordi Saddam påstod at man fra Kuwaits side borede ind under grænsen og tømte Irakiske olieforekomster. Dernæst var Kuwait en del af Irak, men det giver sgu ikke et andet land carte blanche til invadere et selvstændigt land med henblik på at indlemme det som en integreret del af ens nation.
Du mangler facetter i din udlægning, men kurderne i Nordirak kan sikkert hjælpe dig. nå nej de blev gasset ihjel.

Touhami Bennour

Det med olie tyveri er et marginal problem, ham vil bare sige at her og nu sker det, og tyveri er uanstændig. ikke mere. Men¨den rigtige årsag er at Kuwait er en irakisk provins som blev skabt ved revision af grænsene fra de tidligere store magter, (og det sagde Saddam til USA´s ambassadeur). Det er sket store ændringer af grænserne i området., som andre steder også i Europa. Krim har oplevet mange forskellige fremmed magter. græker, byzantiner, muslimer (under Osmanniske rige) og til sidst Russer i 18 århundert, derfor siger Russere Øen er deres. Det er sket det samme med Kuwait, bare der alle naboer er araber. Prøv at finde et geografi kort fra 17, 18, 19 århundert om Kuwait du vil se at det var Kuwait inde i Irak. Selvfølgelig grænserne kan ændres men det er en anden sag.
Kurderne vil løsrivelse fra I rak, og her kan man være for eller imod, det er et tveæggetsverd, det kan også ske for Danmark hvis Jylland vil løsrive sig fra Danmark. Der er mange problemer i Europa (Skotland, Bretagne, Barcelogna, og mange andre, der findes overalt løsrivelses bevagelser, Jeg er imod disse løsrivelser. folk skal samles og ikke splittes, derfor er jeg også for EU, Men Kurderne sag er ikke løst endnu, Om det er i Irak, I Iran, eller I Syrien og Tyrkiet er ikke løst, Alle er for samling og ikke gøre at splitte folk fra hinanden. Du vil splitte den arabiske verden ikke mig. Selvfølgelig skal deres individuelle rettigheder respekteres: kulturelle og sociale etc. Jeg ville være for en union mellem Danmark og Egypten for ex. hvorfor ikke?

Peter Bækgaard

Jeg skal bare lige være med her.. det er helt OK at tage et suverænt land og indlemme det i sit eget land? I så fald så skal vi da have lavet helt om på Europa ja hele verden for den sags skyld. Mig bekendt foregik det i Kuwait ikke efter demokratiske principper.
Og så gider jeg ikke den diskussion mere, i den her tråd.

Touhami Bennour

Du bruger udtrykket"demokratisk principper" Som ISIS bruger udtrykket " det er imod Koranen" du er lige så uvidende om den verden vi lever i. Hvem siger at der findes demokrati i den arabiske verden, det findes ikke. men de handler legetimt alligevel, og de tager legitimiteten fra deres folk på andre måder.Folk sover ikke. Sover danskere nu, når de er utilfreds? Vi begynder lige nu med demokratiet. I Rusland og i Kina er der heller ikke demokrati, Det ved general sekretæren af FN udemærket. Han ved de fleste lande han leder har ikke demokrati som styresystem. Men noget er i forandring, hvis det interesserer dig; tidligere har ledere brugte "Kup" metoden, ´jeg tror det er slut med at kommer til magten med "kup".Og det var næsten overalt sådan. i Grækenland.Sydamerika, Tyrkiet. Spanien, portugal etc.