Læsetid 2 min.

Danmark skal ikke deltage i EU’s støtte til våbenindustrien

Det er forkasteligt, at europæiske våbenproducenter i stor stil handler med lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne. Vi trænger til en åben debat om EU’s våbenpolitik
4. marts 2017

Regeringen vil have Danmark med i EU’s forsvarsforskningsprogram og uden at spørge vælgerne. Det mener vi er i strid med vores forsvarsforbehold. Hvis regeringen eller et flertal i Folketinget ønsker, at Danmark skal med i EU’s forsvarspolitik eller dele af den, må de gennemføre en folkeafstemning.

I EU-Kommissionens udspil til en ’Europæisk handlingsplan for forsvarsområdet’ fra november 2016 opereres der med et såkaldt »forskningsvindue«, hvor fokus vil være på at finansiere fælles forskningsprojekter i ny forsvarsteknologi. Der afsættes i første omgang 25 millioner euro i EU-budgettet for 2017 og 90 millioner euro i perioden 2017-19.

EU-kommissionen ønsker desuden, at der oprettes et Europæisk Forsvarsforskningsprogram (European Defence Research Programme, EDRP) med et årligt budget på 500 milioner euro efter 2020.

Da den italienske comupter-programmør Alberto Pelliccione fandt ud af, at det avancerede overvågningsudstyr, han var med til at udvikle, blev brugt mod menneskeretsaktivister i autoitære lande, sagde han sin stilling op. Jeg følte et personligt ansvar,« siger han
Læs også

Regeringen lægger op til en dansk deltagelse i forsvarsforskningsprogrammet og dermed, at danske skattemidler skal bruges til EU’s forskning i våben. I et såkaldt samlenotat fra december fremgår det, at regeringen fra sag til sag vil tage stilling til, hvilke implikationer forsvarsforbeholdet har for Danmarks deltagelse i og finansiering af konkrete tiltag.

Den slags fiflerier er ikke i orden.

Regeringen må enten acceptere forbeholdet eller vise mod og tage et åbent opgør med det. Vi kan ikke acceptere at forsvarsforbeholdet bliver undergravet uden folkets inddragelse.

En usikker verden

Ifølge Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) er 30 af verdens 100 største våbenproducenter fra Europa, og våbenindustrien har mange lobbyister i Bruxelles. Flere af våbenproducenterne i EU handler med lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne.

Som det fremgik af Information den 23. februar er der sågar EU-lande – herunder Italien og Frankrig – som nægter at udlevere information om, hvor mange tilladelser de har givet til eksport af overvågningsteknologi, og hvortil.

EU har i lang tid gennem sin støtte til våbenindustrien bidraget til en mere usikker verden. Iraks tidligere diktator, Saddam Hussein, var storkøber af våben i EU, og han havde et venskabeligt forhold til den franske præsident. Dette på trods af Husseins overgreb mod den irakiske befolkning heriblandt kurderne og shiamuslimerne.

Læs også

Israel køber også våben i EU på trods af dets ulovlige bosættelser i Østjerusalem og på Vestbredden, og et land som Saudi-Arabien, der ikke ligefrem er berømt for at respektere menneskerettighederne, er også et yndet eksportmarked for våbenindustrien i EU.   

Derfor skal danske skattekroner ikke bruges til at støtte EU’s våbenindustri. Vi skal i stedet arbejde for respekt for menneskerettighederne, støtte FN’s arbejde for fred og bakke op om fredsmægling i verdens konflikter. Her kan vi lære meget af Norge, der ikke er med i EU. 

Vi trænger til en åben debat om EU’s våbenpolitik, og der er brug for en egentlig udredning af, hvem våbenproducenterne har solgt til.

At kalde EU for fredens projekt er åbenlyst absurd i dag. Og det gør det endnu vigtigere, at vores forsvarsforbehold fastholdes og respekteres.

Regeringen og Folketinget skal takke nej til dansk deltagelse i EU’s forsvarsforskningsprogram og anden militær forskning i EU. Sker det ikke, må vi have en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Rina Ronja Kari er medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og Lave K. Broch er 1. suppleant til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
Trond Meiring og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Med Putin i øst og Trump i vest - så er EU vist (forenklet sagt) bedst tjent med at lære at klare sig selv.

Måske ad åre vil Rusland blive et fornuftigt demokrati og måske endda en del af EU - og USA vil måske hen ad vejen erkende, at pladsen som supermagt nr 1 måske overtages af Kina ( - og USA's udlandsgæld vil i det lange løb alligevel lægge begrænsninger på dets militære formåen).

Det giver god mening, at EU-landene begynder at samarbejde om et gradvist nærmere forsvarssamarbejde (uden ikke-europæiske deltagere og til afløsning af NATO) og som led heri bl a også får bindende fælles regler for hvem, man må eksportere våben til.

EU/Europa må lære at klare sig selv og formulere sin egen rolle i verden og påvirke andre på en positiv måde.

Det gælder om at se fremad - og EU kan derfor ikke bare overlade alt til hverken de hidtidige eller de kommende "stormagter".

Brugerbillede for Peder Kruse

En fælles EU hær med en fransk general i spidsen. My nightmare come true ! Hold salamikniven væk fra mit forsvarsforbehold.