Klumme

Danmarks ’skam’ minder os om, at vi er blevet meget bedre mennesker

Danmark skal skamme sig – over vores fortid som et lille USA med slaver og som et lille Storbritannien med kolonialisme. Og vi skammer os over det, vi ikke selv har gjort
»Vi skammer os ikke over at splitte familier, hvis de kommer fra de forkerte lande,« skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i anledning af 100-årsdagen for overdragelsen af de Dansk Vestindien, hvor Danmark havde slaver. På billedet ses bådflygtninge på Middelhavet nord for Libyen under en redningsaktion i efteråret 2016.

»Vi skammer os ikke over at splitte familier, hvis de kommer fra de forkerte lande,« skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i anledning af 100-årsdagen for overdragelsen af de Dansk Vestindien, hvor Danmark havde slaver. På billedet ses bådflygtninge på Middelhavet nord for Libyen under en redningsaktion i efteråret 2016.

Santi Palacios

25. marts 2017

Danmark skal skamme sig. Det har været omkvædet gennem markeringen af 100 året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer til USA. Vi har været en kolonimagt, og vi har været en slavenation. Og alle de film, vi har set om den amerikanske slavefortid, handler nu også lidt om Danmark. 

Lille Danmark med den bløde magt, velfærdsstaten og de første homoægteskaber er blevet som et lille USA med slaver og et lille Storbritannien med kolonialisme.

Naturligvis har det også været diskuteret, om ikke en national undskyldning var på sin plads.

Den postkoloniale kulturkritik, mange intellektuelle og studerende er vokset op med som kritik af USA og historiens bøddel, den hvide mand, passer på Danmark:

»Vi kender ikke særlig meget til kolonitidens grusomheder. Vi har hvidvasket historien om Danmarks slaver,« som kunstneren Jeanette Ehlers sagde til Politiken i 2015.

Halvandet år efter Ehlers udtalelser må vi gå ud fra, at de fleste har hørt det. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) talte til den nationale skam i sin nytårstale. Han kaldte Danmarks tid som kolonimagt for »et grusomt kapitel i vores historie«. Og fortalte, at produkterne af grusomhederne er synlige i vores omverden i dag:

»Mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge tjent på slavers slid og udbytning på den anden side af jorden,« sagde statsministeren.

»Det er ikke en stolt del af danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid.«

Allerede på årets første dag var det Danmarks officielle linje: Vi skammer os. 

Det påfaldende er så eftersætningen. At det heldigvis er fortid. Og det er i hvert fald ikke nutiden, vi skammer os over. 

Vi er kolossale humanister i forhold til vores forfædres diskrimination og udbytning, men vi er afklarede antihumanister i forhold til de flygtninge, som tager chancen over Middelhavet, fordi deres liv på den forkerte side af vandet er så meget mindre værd end på den lykkelige side.

500 er druknet i år. Det vidste vi godt ville ske, for det var det samme sidste år. Og vi skammer os ikke over at splitte familier, hvis de kommer fra de forkerte lande, at holde mennesker i lejre, at sende uledsagede børn hjem til lande, vi ikke selv turde rejse til eller lade børn vokse op under så håbløse vilkår midt i verdens bedste samfund, at mange forsøger at begå selvmord. Det skammer vi os ikke over, og flertallet regner det for en betingelse for, at vores samfund kan opretholde sig selv.

Den franske sociolog Michel Wieviorka har lavet en analyse, som forklarer, hvorfor vi i dag på den ene side er afklarede modstandere af den gamle diskrimination og på den anden side praktiserer en ny form for diskrimination.

Den gamle diskrimination var ifølge Wieviorka biologisk: De hvide mente, at de sorte var laverestående væsner. Man kunne godt tro på menneskerettigheder og holde slaver, fordi man ikke regnede de sorte for ligeværdige mennesker. Målet med den racisme var ifølge Wieviorka økonomisk: Man ville have et rationale for at forsvare den billige arbejdskraft. Wieviorka hævder, at den form for racisme stort set er afviklet.

Til gengæld har vi en anden form for diskrimination i dag, som han kalder »kulturel«. Nærmest ingen regner sorte for dyr, men nu hedder det, at eksempelvis muslimerne er så kulturelt forskellige, at de ikke vil passe ind i vores samfund.

De har så anderledes »værdier«, at de ikke kan blive en del af vores samfund uden, at det bliver helt forandret. De er ikke laverestående, men anderledes mennesker. Målet for den diskrimination er ikke udbytning, men at holde flygtninge ude. At trække grænser. Og det bliver regnet for »realistisk« og legitimt.

Det for eftertiden skandaløse ved slaveriet og kolonialismen er erkendelsen af, at samfund kunne leve i radikal modstrid med deres egne grundprincipper. At man havde ’universelle’ menneskerettigheder for sig selv, men accepterede slaveri og kolonialisme.

Vores eftertid vil kunne undre sig over, at vi er universalister for os selv, men ikke for alle. At vi for at forsvare samfund baseret på liberale frihedsrettigheder for os selv systematisk krænker dem for andre.

Men den slags forholder ’100-årsskammen’ i dag sig ikke til. Den officielle skam er behagelig og ufarlig. Den minder os om, at vi er blevet meget bedre mennesker, når vi skammer os offentligt og højlydt over noget, som nogle helt andre har gjort. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Anders Vang Nielsen
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Pedersen
  • Hans Larsen
Britta Hansen, Anders Vang Nielsen, David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Carsten Pedersen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den specielle danske masochisme.

Det er også for galt, at ’vi’ som nation søger at holde fast i vores liberale frihedsrettigheder og minder tilrejsende om, at de i givet fald bør ændre deres eventuelle mere eller mindre eksotiske opfattelser, som regel religiøst betinget, af et moderne samfunds indretning, inkompatible opfattelser baseret på total fremmedartede principper uden basis i vestlig kultur, hvis de da ønsker en oplyst og fordragelig fremtid her uden offentligt at missionere for omformning af alle værdier – tilfældigvis til noget mindreværdigt set med moderne øjne og forstanden intakt …

Dette ’kvindelige princip’ med at vi alle bare skal være gode ved hinanden, blive moralske ’universalister’ og ønske godt vejr på alle ugens dage, er et stående tilbud til alle, men ikke alle kan se det fornuftige i den betragtning, et probat middel for at opnå en bare nogenlunde fredelig sameksistens – og accepterer ikke alle dette alvorligt mente humanistiske tilbud, er det ’vores’ egen skyld og ’vi’ har fået endnu en grund til at føle ’kollektiv skyld’ for alt muligt og det helt tilbage til før-kristelig tid – selvom f.eks. tyskerne, med deres umiddelbart negative eksemplariske fortid, har afskaffet en sådan uretfærdig kollektivisme i skyldspørgsmålet for efterfølgende generationer som rent vås og for at kunne overleve mentalt uden at pådrage sig selv en evig ’skyld’ værre end den tilsyneladende uafrystelige bibelske arvesynd …

Som alle hyklere er bekendt med, så giver det en vis form for behagelig og ufarlig selvtilfredsstillelse med jævnlige moralske tilgivelser fra de klerikale overhyklere, at bekende sine synder over for dem eller offentligt – om nødvendigt helt tilbage til ’the big-bang’ …

’Universelle menneskerettigheder’ – javel, lad ’os’ starte med at implementere dem betingelsesløst hos os selv, inden de bliver betragtet og misbrugt af visse politiske og aktivistiske ’skiderikker’ som en skamløst inhuman eksportvare …

Casper Hansen, Hans Aagaard, Søren Ferling, Gustav Alexander, Jesper Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Danmark har altid været et indvandringsland.

Slægtsforskere har for længst måtte erkende denne sandhed, mange af deres aner kom nemlig udefra, enten ved at rejse hertil langvejs fra eller ved ændrede grænsedragninger i Helstaten – hertil kommer, at folk fra de tidligere ’kolonier’ også fandt vej til vore breddegrader, herunder fra Færøerne, Island og Grønland …

Indvandringen havde mange forskellige årsager, konger der ville styrke den hjemlige kommers, indføre nye teknikker og ny viden, opdyrke umiddelbart ufrugtbare landområder, samt et miks af folk, der kom til landet på flugt fra krig og forfølgelse eller håndværkere, der bare søgte et bedre eksistensgrundlag …

Fælles for alle disse grupper var, at de straks tog fat og arbejdede i hver deres fag – der var nemlig ikke noget velfærdssamfund til at holde dem oppe ud over en beskeden fattighjælp på sognets regning – de udgjorde ikke umiddelbart nogen trussel mod den såkaldte sociale ’sammenhængskraft’, bortset fra, at der naturligvis også i fortiden herskede en vis animositet over for alt fremmede, men den aftog i takt med, at de nye undersåtter giftede sig ind i lokalbefolkningen og inden for højst et par generationer blev fuldt integreret, selv om nogle af den beholdt deres kulturelle ballast uden at det blev noget problem for omgivelserne …

Der var hollænderne på Amager, jøder og forretningsfolk, kolonister fra Sydtyskland til at opdyrke landområder med heder og moser, hollandske specialister i bygning af diger m.fl., alle som regel efter kongelig/hertugelig tilskyndelse og langt senere roepolakkere og fattige svenskere …

Hertil kommer så gennem tiderne forskellige forfulgte trosretninger grundet religiøse overbevisninger, som ikke faldt i god jord i de respektive lande efter Reformationen …

Helt op i vores tid er fænomenet med indvandring et aktuelt tema, russiske flygtninge efter den russiske revolution, tyske flygtninge efter 2. Verdenskrig, hvor de fleste dog efterhånden fandt tilbage til Tyskland, flygtninge efter opstanden i Ungarn, polske jøder efter pogromer i slutningen af forrige århundrede og af mange andre historiske tildragelser i tidens løb …

Sådan er forholdene desværre ikke længere – en kvantitativ større indvandring V2.0 er af en helt anden kvalitet, som indvarsler helt nye og anderledes problemer uden fortilfælde – udfordringer ingen fancy utidig universalhumanisme ser ud til at kunne løse, men tværtimod må bukke under for af mange forskellige årsager, bl.a. at hele konceptet vist ikke er så fandens universelt, at det gør noget …

Men det må Rune Lykkeberg gerne skrive en lærd leder om en anden gang, så mange af os ikke fortsat skal rende rundt med en følelse af, at man behøver ’skamme’ sig – befri befolkningen for denne selvimplanterede og selvødelæggende moralske ’hellighed’ og forbedre den mentale folkesundhed og dermed tage luften ud af højrefløjens samfundsnedbrydende populisme …

Morten Pedersen, Christel Larsen, Hans Aagaard, Søren Ferling, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jesper Nielsen, Egon Stich og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Rune Lykkeberg har vist visse problemer med proportioner både i form af typer og mængder, eller blander på godt dansk både æbler og pærer sammen for at opnå der for ham ønskede sammenlignelige resultat.

Mig bekendt har ingen tidligere indvandringsbølger betydet så meget for de politiske beslutningsprocesser, som den nuværende, der har holdt sig varm nu vel i 40 år, hvilket taler for at den udgør et reel problem i samsundet, også selvom Lykkebergs udsigt ikke giver denne indsigt.

Morten Pedersen, Casper Hansen, Hans Aagaard, Mette Poulsen, Søren Ferling, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gustav Alexander, Jesper Nielsen, Egon Stich og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Har lige læst en artikel på Politiken med racistisk sexisme, så mon ikke også den "gamle diskrimination" lever i bedste velgående i vores idylliske og velbeslåede lille land. Vi vil bare ikke se det, da det så ville krakelere vores selvbillede af et frihedselskende land - et selvbillede, der er så vigtigt for at give brandstof til den "nye diskrimination", hvor vi så kan bruge vores egne fiktive frihedsbegreber til at slå fremmede kulturer i hovedet med deres påståede primitivitet.

Britta Hansen, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Hvad skal vi med en kunstners holdning til dansk kolonialisme? Hvad ved hun om hvorvidt vi har "hvidhvasket" historien, når hun som kunstner tager historien som gidsel i stedet for at henvise til den?

Dobbeltmoralen hos Lykkeberg og andre kulturradikale består I selektiv essentialisme: Nation og etnicitet er - for dem - flyvske og udefinérbare begreber ,der er i konstant bevægelse. Alle kan blive danske (for hvad er "danskhed" i det hele taget, spørger de dekonstruktivistiske humanister på centrum/centrum-venstre?) Svaret, når vi snakker om immigration, er altid at danskhed ikke kan defineres - og da slet ikke af en Kulturkanon!

Når det kommer til Kolonitiden, så bliver den kulturradikale midte imidlertid kollektivt, stiltiende enige om at vi har "danske forfædre", hvis syndige kolonialisme vi har arvet som kristen synd. Det står pludseligt klart på den ellers så anti-essentialistiske venstrefløj, at danskhed er klart definérbart og åbenbart også nedarveligt .. I hvert fald hvis det handler om undskyldninger.

Fri os fra Lykkebergs sekulariserede arvesyndsbegreb. Det er ikke kun dine politiske modstandere der misbruger historien. Det er dig, Lykkeberg, når du forsøger at sammenkæde kolonitiden med den moderne flygtningekrise. De selvbestaltede humanister har altid søgt monopol på historieforståelsen og etikken.

Lad mig i øvrigt pointere det meningsløse i begrebet "økonomisk racisme". Undertrykkelsesforhold er altid materielt motiveret. Racisme er i sig selv blot en ideologisk legitimation for materiel udbytning. Hvordan kan det overhovedet påstås at "økonomisk racisme" - hvorved vi må forstå økonomisk udbytning med racisme som legitimation - når udlandets billige arbejdskraft stadig eroderer danske løn- og arbejdsvilkår?

Lykkeberg befinder sig i en håbløst anti-materialistisk alternativ virkelighed, hvor tidens dominerende problemer: udryddelsen af middelklassen, kapitalen der spiller arbejdskraften ud mod sig selv ved at importere billige arbejdere fra Østeuropa og Mellemøsten slet ikke finder sted! Det er for Lykkeberg enten ikke et problem - jeg tror vitterligt aldrig en artikel, essay el. leder af Lykkeberg har så meget som adresseret det - eller helt ligegyldigt. Det gør ham, i mit perspektiv, enten neoliberal eller naiv. Eller begge dele.

Christel Larsen, Casper Hansen, Jesper Nielsen, Dennis Iversen, torben - nielsen, Hans Aagaard, Mette Poulsen, Søren Ferling og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Friheden i Danmark handler om ret, tolerance, tryghed og beskyttelse. Den er et grundlag, den er ikke en livsform.

Allan Stampe Kristiansen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Den eneste efterkommer af 1000 års somalisk slavehandel over Det Røde Hav er fortsat den hollandske julemands sorte 'lille hjælper'. Årsagen er naturligvis den noget billigere transport af lad os kalde det råstoffer til industrien. Man kan diskutere om 'menneskeheden' skal - eller meningsfyldt 'kan' - 'skamme' sig.men nærværende emne dækkes gennemgående noget andedamsagtigt, og efterrationaliseringen er sådan set for længst afviklet ideologisk. Men hvad det er jo 'jubilæumsår'.

Søren Ferling

"Vores eftertid vil kunne undre sig over, at vi er universalister for os selv, men ikke for alle. "

Rune Lykkeberg er nedsunket i ren oplysningsideologi, når han helt ureflekteret anvender begrebet 'universelle værdier'. Nogle sådanne findes kun i de europæiske ideologier og de er således vestlige, uanset, hvad man kalder dem.

Vi udstrækker dem i vidt omfang til andre, som ikke selv kunne drømme om at overholde dem, men Lykkesbergs fordring om uden tanke at udstrække dem til alle, er indlysende et illegitimt krav om selvdestruktion.

Hvordan vil Lykkeberg begrunde et sådant krav om helt at opgive den selvbevarelse, der er axiomatisk for alt levende ?

Søren Ferling

Et genkommende fænomen har de sidste par årtier hjemsøgt danskerne og det er at de af diverse kunstnere, journalister og forskere er blevet oplyst om den slavehandel de alle har lært om i Skolen - for første gang. 'Den slavehandel, vi ikke vil vide noge om'.
Det er en længere række af deja vu'er, der viser at omtalte persongrupper må have en hukommelse på under et halvt år eller at de er ude i et usagligt agitatorisk ærinde.

Rune Lykkeberg taler gerne og positivt om universelle værdier. De værdier han omtaler sådan er på universelle som et postulat. De facto universelle værdier er mange og én af dem er slaveri, der er en menneskelig konstant, der muligvis ikke overgås i universalitet.

Se, det kunne fremme mellemmenneskelig forståelse - istedet får vi en gang Kritisk Teori og med den, dens systemiske antihvide racisme.

At skamme sig over fortiden ?
- skal vi skamme os over vikingerne ?
- skal ægypterne skamme sig over faraoerne?
- skal franskmændene skamme sig over Napoleon ?
- skal russerne skamme sig over Stalin ?
- skal Brøndby skamme sig over voldelige brøndbyfans gamle voldsepisoder?
- o s v o s v.

Der ligger ret beset lidt gammeldags nationalisme ( af værste skuffe) i den tankegang, at indbyggerne i en stat kollektivt er (med-)ansvarlige for deres forfædres udskejelser helt tilbage til en fjern og dunkel fortid,

Allan Stampe Kristiansen, Charlotte Svensgaard, Vivi Rindom, Bjarne Bisgaard Jensen, Casper Hansen, Jesper Nielsen, Dennis Iversen, Hans Aagaard, Mette Poulsen, Flemming Berger, Søren Ferling og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nej, nulevende danskere kan selvfølgelig have medskyld i, og skal ikke skamme sig over, forfædres ugerninger. Der må være måde med galskaben på Information.

Allan Stampe Kristiansen, Casper Hansen, Jesper Nielsen, Hans Aagaard, Flemming Berger og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Siden Homo sapien troede man at Teknologisk formåen fører automatisk til det menneske udvikling, Men det er det største tragedie nogen sinde, Man troede at et rigt land er lige men civiliseret indbyggere. Det har jeg også troet på, og til den dag i dag mene de aller fleste mennneske er lighed mellem teknologiske udvikling og mennesket adfærd. De fleste der udvandrer har det samme forventning, så de vil møde andre menneskev med højt udvikling sans for intelligens. Det passer ikke, og jeg sorterer nu når jeg taler med en vestlig menneske, og sætte de "Umulige" til side og taler med dem som er medgørlige, selv om der ikke er mange. Der er ikke lighed med at have bad og modern køkken og evt, bil med intelligens. Og det har været sådan siden homo sapien, der findes over alt mennesker af de ene og det anden slags: "de gode og de onde". Og mine erfaring viser de er absolut det samme i alle lande. Tunesien har været en supermagt og ført tre krige mod Rom og det ved man hvad betyder. Og den genreral (Hannibal) er undervises stadig i Vesten i krigførelse og krigskunst. Det siger en dansker til det "det er gammelt". ja men alt er gammelt, Forleden dag foretog man en undersøgelse bestilt af EU blandt unge araber med examenbevis om de vil udvandre "53% af de unge tuneser vil tænke sig at udvandre men fra Algeriet, Egypten, Libanon. Marokko og Libyen vil kun 20% udvandre", jeg mener tuneser udgør flertallet at (53%) vil udvandre fordi de flertallet vil et modernt liv" iforhold af de andre unge som er tilfreds med det liv de har i deres land. Så den er livsstilen som man mener er attraktiv men ønsker og ikke som mange tror der er mad der ønskes. De aller fleste menneske iVest og Øst tænker i "bander og Mad" elle som romerne siger "brød og spil". Jeg har læst fra en debattør en gang her i tråden skrive om Grækenland økonomisk situation og græder og tårer faldet på Computeren af sorg. Og Grækenland er ikke riger end Tunesíen eller Egypten. Men det er medlem af "banden", det er en af "OS", voilà.

Touhami Bennour

Desværre er den myte, der sætter lighedstegn mellem højlevestandard med fredsommelig og tolerance og fornuftig adfærd, og for vesltlig menneske(homo Occidentus) når han mener at leverlivsstandard er lige med dumhed og ubehagligheder er forkert. De to ting "levestandard og intelligens er to ting -som ikke har med hinanden at gøre. Det er klart menneske ar brug for energi for at beveger sig men ikke nødvendigvis komfort. Intelligensen har det samme siden begyndelsen men levestandard er menneskes gerning og forandrer sig.

Peter Bækgaard

Jeg skammer mig ikke, men jeg er ærgelig over at vi solgte øerne til USA. Vi skulle have beholdt dem som med Færøerne eller Grønland, eller givet dem selvstændighed.

Jesper Nielsen, Hans Aagaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

Jeg finder det forargeligt at Lykkeberg kan skrive så hadefuldt agiterende, uden at have en forpligtelse til at stå til ansvar for det.

Colin Bradley

"Og vi skammer os ikke over at splitte familier, hvis de kommer fra de forkerte lande, at holde mennesker i lejre, at sende uledsagede børn hjem til lande, vi ikke selv turde rejse til eller lade børn vokse op under så håbløse vilkår midt i verdens bedste samfund, at mange forsøger at begå selvmord. "

Var det det der skulle være så "hadefuldt agiterende"? Tværtimod, det er lige præcist de ubarmhjertige handlinger beskrevet i citationen der er hadefuldt, tænker jeg. Artiklens ærinde er at påpege det, at hvis vi ønsker at give udtryk for selvransagelsesbehov, er der vel nok rigeligt i egne nutid vi kunne beskæftige os med, uden vi overhovedet behøver dykke +100 år ned i historien. Ja endda kunne vi, i stedet for at ståle vores selv til at blive så kold og kynisk som muligt overfor flygtninger, spørge vores selv hvorfor der lige nu er så mange på flugt, og kigge på vores egne handlinger i Mellemøsten indenfor sidste 15 år, og spørge om der muligvis kunne være en sammenhæng.
Så tror jeg vi næsten ikke kunne undgå at få øje på noget helt anderledes vitalt og aktuelt vi officielt burde skamme os over.
Men det ville bringe en vis overpriviligeret fjols eller lille bande af overpriviligerede fjolser som stadig lever i knibe, og implicit appellerer til indtagelse af en hel anderledes menneskelig holdning vi måske burde understøtte ift de ulykkelige mennesker hvis vi liv har været med til at ødelægge der hvor de kommer fra.
Så det kommer næppe til at ske. Vi er ikke en flok hyklere for ingenting.

Casper Hansen

Skal vi også skamme os over hulemændenes voldtægt af deres koner?
Danmark har udelukkende i slavesituationen handlet på same præmisser som de andre lande gjorde. for at følge økonomisk med og udvide landets magt har det været en nødvendighed at udnytte samme muligheder som de andre lande. Det handler hverken om det var rigtigt eller forkert. Diskutionen om hvorvidt danmark skal skamme sig eller ej, er mest af alt en senkapitalistisk omgang flueknepperi. vikingerne voldtog, plyndrede og holdte også slaver. Vikingernes togter ledtes hovedsageligt i england og frankrig. her voldtog, plyndrede, myrdede og slavebandt de lokale mennesker, som de herefter tog med sig med hjem. Disse slaver brugte de til at drive landbrug og i visse instanser solgte de dem videre. samtidig var de gode handelsmænd med voksende territorial indflydelse. Men hvorfor skal vi ikke skamme os over det? dette var på et tidspunkt før "vi" fulgte i USA's fodspor og lod os "lokke" til slaveri. Er det fordi ofrene var hvide? Vikingetiden bliver ofte glorificeret som danskernes storhedstid og er blevet det globale kendetegn på danmarks historie. Sagen er, at hvis vi som danskere kan være stolte over vikingernes storhedstid, så burde der heller ikke være et problem i at være stolt over danskernes kolonisering. istedet burde vi skamme os over den ladne og næsten ligegyldige holdning til Danmarks smuldrende velfærdssamfund og imploderende traditioner.