Kronik

Danskhedsdebatten minder mig om stemningen i Sovjet, som vi flygtede fra

Jeg kunne selvfølgelig bare glæde mig over, at jeg ikke er muslim eller bor i Brøndby Strand. Men jeg er kommet hertil fra et land, hvor etnicitet beseglede folks skæbne. Det tror jeg ikke, nogen ønsker for Danmark
Indtil jeg var ni år gammel, boede jeg i et land, der var så ikkevestligt, at USA og Vesten var den største fjende, det mest forbudte og netop derfor det ypperste af ens drømme. Da Jeltsin blev den første folkevalgte præsident, strømmede det forbudte og forjættede, det vestlige, ind, og folk var rede til at dø for det. Nogle døde af en ustillelig sult efter vestlige burgere. De blev trampet ihjel i køen til den første McDonald’s, der åbnede i Moskva.

Indtil jeg var ni år gammel, boede jeg i et land, der var så ikkevestligt, at USA og Vesten var den største fjende, det mest forbudte og netop derfor det ypperste af ens drømme. Da Jeltsin blev den første folkevalgte præsident, strømmede det forbudte og forjættede, det vestlige, ind, og folk var rede til at dø for det. Nogle døde af en ustillelig sult efter vestlige burgere. De blev trampet ihjel i køen til den første McDonald’s, der åbnede i Moskva.

AP Photo

3. marts 2017

For nylig vedtog Folketingets borgerlige politikere, at jeg vistnok ikke er dansk. Den har jeg gået og tygget lidt på.  

Som jeg har forstået det, er man ikke dansk, hvis man selv eller ens forældre er kommet til Danmark fra et ikkevestligt land. Der er dog visse undtagelser.

For eksempel, når man som Naser Khader (K) føler sig dansk og har en »indgangsvinkel til tilværelsen her i Danmark«, som gør, at »vi alle sammen kan sove tryggere om natten«. Panik afblæst. Selv om jeg er det, I ville kalde førstegenerationsindvandrer fra et ikkevestligt land, er jeg som Naser Khader – ergo er jeg dansk.  

Og så kunne jeg selvfølgelig bare glæde mig over, at jeg ved et tilfælde hverken er muslim eller bor i Brøndby Strand. Eller over, at jeg aldrig har været i tvivl om min egen danskhed. Men nej. For med en tekst på syv linjer har I skrevet en hel masse mennesker ud af fællesskabet.  

Den evige diskussion om, hvem der er rigtige danskere, minder mig efterhånden om tilstandene i det land, mine forældre flygtede fra på grund af forfølgelse. I Sovjetunionen talte man også meget om lighed mellem borgere – men virkeligheden var en anden.  

Det forjættede land 

Indtil jeg var ni år gammel, boede jeg i et land, der var så ikkevestligt, at USA og Vesten var den største fjende, det mest forbudte og netop derfor det ypperste af ens drømme.

Jeg voksede op på den forkerte side af Jerntæppet. Så tæt på hjertet af Sovjetunionen, som man kunne komme – i centrum af Moskva. Jeg var barn af 1980’ernes politiske tøbrud, hvor folk ikke længere blev ’forsvundet’ med samme naturlighed som tidligere, og hvor Gorbatjovs perestrojka (omstrukturering) havde gjort plads til vestlige luksusvarer som spæd ytringsfrihed og enkelte leverancer af jeans.  

Sovjetborgerne havde udviklet en galoperende paranoia over for alt og alle, en udpræget aversion mod gabende tomme butikker og en glubende appetit på basale madvarer og frihed.

Efter at have ligget ude i skovene i Moskvas forstæder for at fange signalet fra Radio Frihed, som på gode dage ikke var blokeret derude, og efter at have tilbragt ufatteligt meget af deres liv med at stå i planøkonomiske butikskøer, der var så lange, at ingen anede, hvad de stod i kø til, var folk rede til at dø for frihed og kapitalisme. 

Da yderligtgående medlemmer af Kommunistpartiet, der mente, at Gorbatjovs reformprogram var gået for vidt, forsøgte sig med et statskup i august 1991, gik titusinder af moskovitter på gaden i protest. Almindelige mennesker tog hinanden i hånden og dannede beskyttende kæder rundt om parlamentsbygningen, der hed Det Hvide Hus. Nogle døde.

Da kupforsøget havde slået fejl tre dage senere, og der igen blev sendt nyheder i fjernsynet, tonede grynede portrætter af unge mænd frem på skærmen. Unge mænd, der var døde, fordi de havde været med til at stoppe kampvogne. Jeg var otte år gammel, men jeg kan stadig huske deres ansigter. 

De blev hyldet som nationalhelte. Jeltsin blev den første folkevalgte præsident for det, der kort efter blev til Rusland. Han brød uigenkaldeligt med kommunismen og inviterede markedskræfter og demokrati indenfor.

I skolen fik vi uddelt hjælpepakker med en slags Jaka Bov og Kinderæg med vidunderligt vestlige Mickey Mouse-figurer indeni. Det forbudte og forjættede, det vestlige, strømmede ind, og folk var stadig rede til at dø for det. Nogle døde af en ustillelig sult efter vestlige burgere. De blev trampet ihjel i køen til den første McDonald’s, der åbnede i Moskva. 

Besat af etnicitet 

I Danmark taler vi meget om lighed og ulighed. Alt efter politisk standpunkt slår nogle alarm over, at uligheden i Danmark vokser, mens andre bryster sig af, at Danmark er et af de mest lige lande i verden.  

I Sovjetunionen talte man også meget om lighed. Man hyldede det alternative faktum, at alle sovjetborgere var lige. Virkeligheden så noget anderledes ud. Godt nok var landbruget (tvangs)kollektiviseret, privat ejendom afskaffet og religion forbudt, men forskellene var til at tage og føle på.

Der var dem i partitoppen og dem uden for partiet. Der var dem, der havde de rette forbindelser og råd til bestikkelse, som kunne fremtrylle fødevarer, der aldrig nåede butikshylderne, adgangsgivende topkarakterer på universiteterne, et ekstra værelse i en kollektiviseret lejlighed eller udenlandsk champagne. Og der var dem, der hverken havde forbindelserne eller pengene. Der var dem, der havde det rigtige stående i deres pas, og dem med et pas, hvor der stod det forkerte. 

Teksten til den sovjetiske nationalhymne stod trykt på bagsiden af de standardiserede skolekladdehæfter, og vi kunne den derfor alle udenad fra barnsben.

»Den ubrydelige union af frie republikker har store Rusland smedet sammen for evigt. Længe leve det forenede, mægtige Sovjetunionen, skabt af nationernes vilje.«

Sådan lød de to første linjer. ’Nationerne’ stod i flertal. Folkeslagene fra Unionens 15 republikker – lige fra de persisktalende tadsjikere i syd over de sibiriske rensdyrnomader i nordøst til ukrainerne i vest – skulle have været lige. For evigt forenet af lighed for den kommunistiske ideologi.

Med over 200 forskellige etniske grupper kunne Sovjet have været en af verdenshistoriens største etniske og kulturelle smeltedigler. Men i realiteten var det et system besat af etnicitet.  

Ens etnicitet var mejslet ind i ens pas med hammer og segl og beseglede ens skæbne. I rubrikken ’nationalitet’ stod der ’jøde’ i min fars pas. Det havde der også stået i hans fars pas. Og i hans mors. Og i deres forældres.

I min mors stod der ’georgier’. Ingen af delene var synderligt populært, men ’jøde’ var det mest uheldige. Det afgjorde, hvilke uddannelser man kunne tage, hvilke job man kunne få, hvor meget forfølgelse og antisemitisme man skulle berede sig på, og hvilken fremtid ens børn gik i møde.

Selv når man ikke havde passet fremme, stod ens etnicitet at læse i ens ansigtstræk. Sovjetborgere var eksperter i etnicitetsbestemmelse. Ved at kaste et enkelt blik på en person, kunne alle afkode, om personen var armenier, tatar, usbek, georgier, jøde eller noget andet forkert. 

Kløfter mellem danskere 

Det var politisk forfølgelse og det livslange etnicitetsstempel, mine forældre flygtede fra. Så jeg kunne få en fremtid, der blev formet af mine evner og drømme – ikke af mit mørke hår, mine brune øjne eller mit jødiske efternavn. Og sådan er det også gået. Personligt har jeg ikke mødt andet end kærlighed og tolerance.  

Siden dansk blev mit primære sprog, har jeg ikke en eneste gang haft behov for at spørge mig selv, om jeg følte mig dansk. For mig har spørgsmålet om danskhed været en selvfølge og samtidig knap så påtrængende.

Jeg er først og fremmest menneske, og dem, jeg møder på min vej, er for mig først og fremmest mennesker. Hvor hippieagtigt det end lyder, føler jeg mig først og fremmest som verdensborger. Og det, jeg har taget til mig fra danskhedspakken, er blandt andet tolerance, fordomsfrihed, solidaritet og rummelighed.

Kære bekymrede politikere. Jeg kunne godt glæde mig over, at jeg hverken er muslim eller bosiddende i Brøndby Strand. Men jeg er også bekymret. Over de kløfter mellem danskere, som I – måske uforsætligt – graver dybere og dybere.

Jeg tror ikke, der er tale om misforståelser og ordkløveri. Ord betyder noget. Ord er med til at skabe virkeligheden. Selv når de ikke bliver skrevet ind i borgernes pas, er ord lidt efter lidt med til at stemple mennesker, dele dem op i grupper og slå ligheden itu.

Frihed gør os i mine øjne danske. Også friheden til først og fremmest at være menneske – fri for etniske og religiøse brændemærker. Og tanken om at dræne vores samfund for den frihed – den gør mig bekymret.

Evelina Gold er journalist 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Margit Tang
  • Trond Meiring
  • David Zennaro
  • Carsten Mortensen
  • Martin E. Haastrup
  • Søren Veje
  • Troels Brøgger
  • Flemming Berger
  • Christian Mondrup
  • ingemaje lange
  • Kristen Carsten Munk
  • Poul Sørensen
  • Erik Karlsen
  • Jes Enevoldsen
  • Viggo Okholm
  • Torben K L Jensen
  • Anker Nielsen
  • Maiken Guttorm
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Anne Eriksen
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans-Micael Søndergaard
  • ulla enevoldsen
  • Olav Bo Hessellund
Margit Tang, Trond Meiring, David Zennaro, Carsten Mortensen, Martin E. Haastrup, Søren Veje, Troels Brøgger, Flemming Berger, Christian Mondrup, ingemaje lange, Kristen Carsten Munk, Poul Sørensen, Erik Karlsen, Jes Enevoldsen, Viggo Okholm, Torben K L Jensen, Anker Nielsen, Maiken Guttorm, Robert Ørsted-Jensen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Hans-Micael Søndergaard, ulla enevoldsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Olav Bo Hessellund

"Jeg er først og fremmest menneske, og dem, jeg møder på min vej, er for mig først og fremmest mennesker."

I sit regeringsgrundlag har regeringen som den første nogensinde fundet det nødvendigt at indføje en sætning om, at Danmark er et kristent land.

Det skulle den ikke have gjort. For den ekskluderende og tåbelige tekst, som et flertal i folketinget vedtog i sidste uge, viser med al tydelighed, at den ikke har forstået en disse af den kristendom, den bekender sig til - helt bortset fra, at det teologisk er noget vås, at et land kan være kristent https://www.information.dk/debat/leder/2015/06/kristent-land

Torben Skov, Rikke Nielsen, Erik Feenstra, Torben K L Jensen, Einar Carstensen, Søren Veje, Martin E. Haastrup, John Andersen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Hanne Pedersen, Trond Meiring, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Anker Nielsen, Anne Eriksen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Arne Wilstrup

Der må være grænser for hvor mange usandheder man kan fortælle om daværende Sovjetunionen. Det er især jøder der føler sig ekstremt forfulgt i den anledning.
I artiklen skriver forfatteren at der skulle stå "jøde" i deres pas. Javist, men hun glemmer at fortælle at netop det var et krav fra den jødiske gruppering for at de lettere kunne emigrere til Israel, og det bøjede myndighederne sig for.

Min tid er ikke til at tilbagevise alle de andre påstande som er trukket ud af deres sammenhæng, men en enkelt mere er der plads til, nemlig religionsfriheden. Religion var IKKE forbudt. Religionsfrihed var garanteret i forfatningen, men det er korrekt at man ikke ville bruge en eneste rubel til at vedligeholde den. De religiøse forsamlinger måtte selv til lommerne for at opretholde deres overtro.

Forfatteren skriver at hun var ganske ung da hun boede i USSR. Når man er 8 år gammel, er ens erindringer temmelig tågede og man er i kløerne på voksne meningsdannere.

Ja, der var restriktioner i alle mulige afskygninger, akkurat som i Danmark, men at tegne det sædvanlige koldkrigsbillede fra den vestlige propagandas side, er useriøs. Jeg ser frem til at der en dag kommer en person der har mod til at skrive mere nuanceret end det der er tilfældet med den artikel jeg her refererer til.

Gad vide om forfatteren ville bryde sig om at man sammenlignede Israel med Hitler-tyskland som følge af landets overgreb mod palæstinenserne og mon ikke de arabiske borgere i landet nok kunne bidrage med et og andet omkring landets diskrimination af de arabiske medborgere, men det har man næppe lyst til at høre om her, for så er man jo antisemit pr. definition.

Sovjetunionen havde på forskellige tidspunkter forskelllige love og regler, nogle så absolut ikke nogle vi ville sanktionere her i Danmark, men vi kan også her i landet finde grupperinger der forfølger anderledes etniciteter, men betyder det så at staten generelt er imod disse etniciteter og forfølger dem? Næppe.

Der var også i USSR folk der ikke brød sig om jøder - ingen tvivl om det, mendet er vel ikke det samme som at alle så var imod denne religiøse gruppe.

Endelig var der jøder i massevis der først rejste ud til Israel og da de så opdagede hvordan forholdene var der, tiggede de om at måtte komme tilbage til Sovjetunionen igen.

Dokumentation? Ikke lige for hånden, men det med pogromerne i USSR er gode historier, men ikke alle er nødvendigvis sande. Der var pogromer i Zartiden, men det indebærer ikke pr. automatik at man så var imod jøder generelt. Og husk så på at Marx var jøde.

Torben Skov, Peter Jensen, Martin E. Haastrup, John Andersen, Karsten Aaen, Søren Ferling, Hans Aagaard, Dagmar Christiandottir, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Bill Atkins og Marianne Bjerg anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Det er en god artikel, men tingene er set med et barns øjne. Jeg tror at børn husker meget mere, end F.eks. Teenagere, som har travlt med at smide barndommen af sig i deres forsøg på at blive at voksne. Der var mega meget politisk lort i Sovjetunionen, har rejst der en del, ytringsfriheden var temlig begrænset, og Stasimetoder ret så udbredte. Men jøderne var nok den største gruppe, der fik lov til at udvandre til det såkaldte hellige land. Det værste er nu at zar, Putin, har taget det værste fra zartiden og sovjettiden med i sin måde at undertrykke befolkningen på. Ja, Marx var jøde, men han har aldrig sat sine ben i Rusland, og han roterer stadig i sin grav over den måde, hans ideer er blevet brugt, men zar, Putin har jo nu fået en ven i United Bluff, som er parat til at gøre hans politik til sin, og hvis det lykkes le Pen i Frankrig , og deres ven i Holland til at forføre vælgerne dersteds, så er vi fanneme på vej til at være i bås med sovjetternes magtliderlige og korrupte politikere.
Katho

Hans-Micael Søndergaard

Tak til Evelina for et godt indspark i 'dankhedsforplumringen' fra folketingsflertallet. Majorisering af problematisering af minoriteter udfra seksualitet, køn, kultur, sociale lag, handicap, etnicitet, religion og tilknytning til arbejdsmarkedet er ødelæggende for Danmark og andre lande som er faldet i Mit Land Først Fælden! Arne Wilstrup fjerner fokus fra det vigtigste, det handler ikke om Sovjet eller forfatterens hukommelse. Det handler om hvad der sker idag. Det er jo ikke kun i Danmark at menneskerettighederne er truet. Når vi igen forfølger religiøse mindretal og igen taler om a-sociale, vanekriminelle, genetik og eugenik så er vi altså ude på et skråplan, der fører lige til afgrunden og final solutions...

Gabor Budai, Margit Tang, Torben Skov, Merete von Eyben, Rikke Nielsen, Kurt Svennevig Christensen, Ole Steensen, David Zennaro, Einar Carstensen, Martin E. Haastrup, John Andersen, Troels Brøgger, Marie Jensen, Flemming Berger, Marianne Stockmarr, Kristen Carsten Munk, Peter Wulff, Bjarne Bisgaard Jensen, Jes Enevoldsen, Viggo Okholm, Jørn Andersen, Robert Ørsted-Jensen, Anker Nielsen, Anne Eriksen, René Arestrup, Olav Bo Hessellund, Leif Høybye, Bethina Søndergaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Han (Jeltzin) brød uigenkaldeligt med kommunismen og inviterede markedskræfter og demokrati indenfor.

Sådan kan man også kalde det

Børge Rahbech Jensen

Danmarks økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitik minder mere om Sovjetunionen, end den danske udlændingepolitik gør. Sovjetunionen havde også et mål om fuld beskæftigelse, og blandede også stat og erhvervsliv.

Arne Wilstrup:
Jeg undres en smule, men det er da vel på sin plads i et land med ytringsfrihed at ville forsvare et samfund som ikke havde det. Godt for det og nej Sovjet var nok ikke alene om ondskaben og menneskelig kontrol. Dem med jøden har du måske ret i. Men artiklen her som flere nævner tager udgangspunkt i det menneskesyn som nu er på vej, hvilket er nødvendigt at forholde sig til.

Danskheds debatten er tåbelig - og skadelig.
Det drejer sig ikke om, hvad man kan kaldes, men om man har lov til at være den, man er.
Det må være muligt at beskrive mennesker, selv børn, som det de er uden at forbinde det med menneskeværd. Der er grøfter nok at grave. Så hold op med denne.
At der er regler for bestemte udefra kommende, er nødvendigt i overgangstiden.

Da jeg i sin tid flyttede til Fyn, blev jeg ikke fynbo. Jeg var jyden, som fynboerne sagde.
Jeg opfattede det som ros og anerkendelse :-)

"Kære bekymrede politikere. Jeg kunne godt glæde mig over, at jeg hverken er muslim eller bosiddende i Brøndby Strand. Men jeg er også bekymret. Over de kløfter mellem danskere, som I – måske uforsætligt – graver dybere og dybere."

Og ALLE som uforsætligt medvirker dertil.

Torben Skov, Einar Carstensen, Niels Duus Nielsen, Holger Madsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Jeg glemte Evelina Golds påstand om tvangskollektiverne endnu en stereotyp hun mener hun bør videregive.
Jeg har som sagt arbejdet i landbrugs sektoren i Rusland, og gang på gang til store møder, med mange hundrede deltagere, samt ude i felten, har jeg fået bekræftet, at man ønsker statsbrugene tilbage.
Jeg kender sibiriske folk der selv har genopbygget kollektiverne, men de mangler selvfølgelig desperat infrastrukturen, der holdt det hele i gang i Sovjetunionen. Den infrastruktur der forsvandt på et splitsekundet dengang Evelina Golds helt Jeltsin opløste Sovjetunionen, og kastede millioner ud i armod samt skabte formuer for de få som ingen drømmer om!
Se også Information Kollektivlandbrug passer bedst til den russiske mentalitet:
https://www.information.dk/moti/2009/06/kollektivlandbrug-passer-bedst-r...
På en nylig rundspørge i Rusland svarede 99 procent at de gerne ville leve i Sovjetunionen med sovjetisk levestandard og sociale rettigheder og forsorg.
http://kolybanov.livejournal.com/16512719.html?thread=61397199#t61397199

Torben Skov, Peter Jensen, Søren Veje, Per Torbensen, Karsten Aaen, Trond Meiring, Dagmar Christiandottir og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Vi er så heldige her i Skandinavien at have en samisk forfatter som har skrevet om sovjetisk minoritets politik på ren videnskabelig basis.
Hun beskriver arbejdet med at give de mange fåtallige folkeslag et skriftsprog, og iværksætte lokale aviser samt forfatter aktiviteter.
Se: Kerstin Eidlitz: ”Revolutionen i Norr” (Uppsala research Reports in Cultural Antropology 1)
Se også skolelæreren Tichon Semusjkins bog om hvordan skolegangen blev indført I fjerne egne af Sovjetunionen, og hvordan man arbejde for disse folk for, at bevare deres særegne kulturer. ”bland tjukter isbjørne och valrossar” (på svensk), og den historiske roman om samme emne:
Tikhon Syomushkin ”Alitet goes to the Hills”. Heri er hovedpersonen en historisk person, der blev en legende medens han levede nemlig Los (Elgen), som vores egen Knud Rasmussen mødte da han kom til Tjukotka på slutningen af 5. Thule ekspedition.

Torben Skov, Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Karsten Aaen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Claus Oreskov;det er som altid interessant at læse dine kommentarer ,da de er oplysende om aspekter af et land,jeg kender så bedrøveligt lidt til.
Din kritik af artiklens forfatter finder jeg noget forfejlet,sa hun,som andre har påpeget,taler om det danske samfunds udvikling i en yderst uheldig retning,snarere end at tale kritisk om en stat,hun knapt kender.

Torben Skov, Christel Gruner-Olesen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Flemming Berger. jamen er det nu sandt - for mig ser det ud som om hun bruger rigtig meget spalteplads på at formidle negative hade billeder af sit fædreland og meget ledt spalteplads på det som skulle være artiklens egentlige emne. Endvidere er der ingen logiske sammenhænge mellem hendes syn på den etniske debat i DK og hendes kolportering af sovjettiske stereotyper.
Skulle hun holde sig til emnet "Danskhedsdebatten", jamen så kunne vi jo nøjes med sidste spalte!

Torben Skov, Peter Jensen, Dagmar Christiandottir, Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Danmark har igennem historien været åben overfor fremmede. Nu er vi det ikke mere.
Det er os, der skal bebrejdes, ikke hedengangne Sovjet.

Einar Carstensen, Dagmar Christiandottir, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Immanuel Wallerstein fastholder, at der i realiteten kun findes to slags system kritik.
Den socialistiske og den nationalistiske.
Nationalismen udartes meget nemt til nazisme og racisme. Når debatten i Danmark er blevet skinger omkring det nationale, er det åbenlyst for mig et skred henimod nazismen.
Evelina Gold frikender vestens dræber og udbytter maskine for fejl og bilder læserne ind at de sovjetiske menneske kun havde et ønske, nemlig at blive en perfekt kloning af vesten af McDonald's og udbytter systemet – den globale imperialisme.
Der er to sider og det er hvad det hele handler om. Den ene side den nationalistiske skabte Auschwitz (og arbejder videre på sagen i dagens verden), den anden side befriede de indelukkede i Auschwitz.
I dag eksistere den anden side ikke længere (Sovjetunionen) og varulvene har frit lejde – bare ikke hos mig!
"Which Side Are You On?"

Flemming Berger, Søren Veje, Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

"Jeg er først og fremmest menneske, og dem, jeg møder på min vej, er for mig først og fremmest mennesker. Hvor hippieagtigt det end lyder, føler jeg mig først og fremmest som verdensborger. Og det, jeg har taget til mig fra danskhedspakken, er blandt andet tolerance, fordomsfrihed, solidaritet og rummelighed."

Alt dette forudsætter stabile og nogenlunde homogene nationalstater, som du synes at være totalt ligegyldig overfor.

Du er med til at save den gren over, vi alle sidder på - og du formidler et barns perspektiv - egocentrisk og kundskabsløst.

Claus Oreskov

Hvordan var så det sovjetiske menneske, hvis ikke som Evelina Gold vestlige kloninger, tørstige og sultne efter Andders And og amerikanske burger.
Et godt bud få man i Alexander Zinovievs roman ”homo Sovieticus”. Det er en stærk satirisk (ledt Gogol er der i den) bog, og hver gang man tror man har forstået hvad forfatteren mener, vender han hele argumentationen på hoved og man forstå at man kun har forstået så lidt!
Samtidig formår Zinoviev at give en lammende kritik af vesten der vækker til eftertanke – modsat denne artikels forfatter, som i sit dybe knæfald for vesten, ender med selv af blive tandløs i sit forsagte forsøg på, at levere en kritik at dagens racisme!
https://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_Zinoviev
Zinoviev gjorde op med det han anså for fejlslagen kommunisme, men beholdt i det store hele respekten for kommunismen som han mente passede til den russiske mentalitet:
http://news.bbc.co.uk/hi/russian/russia/newsid_4760000/4760351.stm
Igen Zinoviev bud på homo Sovjeticus er meget sammensat og alsidig samt åbent for flere fortolkninger – modsat Evelina Golds beskrivelse af det sovjetiske folk, som en flok nikke få på marken, der få øje på græsset på den anden side af vejen, og konkludere i deres rørende naivitet at dette græs er grønnere end på deres side!

Per Torbensen, Peter Jensen, Hans Aagaard, Søren Veje og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Søren Ferling: Jeg synes også "verdensborger" er ubrugeligt som verden ser ud nu, men ligefrem at påstå at artiklens forfatter saver nationalstatens gren over bare fordi hun prøver på at advare mod den "danskhedens idiotvind" der blæser nu (blandt andet ud af munden på Martin Henriksen(DF)), er det ikke at tage munden for fuld ?

Einar Carstensen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@ Troels Brøgger. Lad os antage at Evelina Gold fortælling om Sovjetunionen var original, og aldrig hørt før. I så tilfælde ville jeg pænt have holdt min kæft. Imidlertid forkammer denne artikel mig så lig alt det andet pladder som højrefløjen (også den russiske) lukker ud i tide og utide. Og fordi denne form for medie strøm er så massiv og vedvarende regerede jeg med de modargumenter jeg nu engang kender.
Også jeg har, som Bob Dylan: “ learned to hate Russians All through my whole life” og dette acceptere jeg ikke!
https://www.youtube.com/watch?v=M7FKyouUIsQ

Troels Brøgger, Flemming Berger, Dagmar Christiandottir, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Claus Oreskov,
Tak for kanon-godt "foredrag" og interessante links!
Michael Pedersen må ikke drikke kirkekaffe så sent på aftenen.

Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Claus Oreskov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Man kunne måske skrive i andre pas At ejeren har en sjæl. Fordi farve og etnicitet finder man også på dyr, men ikke sjæl. Det er det de gamle skrivelser mener med sjæl. det der gør forskel mellem dyr og mennesker, Det var en diskussion i Rene Descartes´tid, da han forstillede sig mennesket "en maskine", reaktionen var ;" hvis mennesket er en maskine så kan det ikke besidde en sjæl"

Odin Rasmussen

Jeg synes nærmest det er sjovt at studere denne artikel. Det er jo historie og spilteori i praksis. Eller Transaktion analyse...? Hvis du vil studere manipulation, så skal man læse lidt spilteori. FOR triaden er - efter min mening - nøglen til denne artikels psykologi. Artikler er unikke, men forfatteren anvender de samme mønstre, også kaldet spil. Forfølger - offer - redder. Der er nøglen til al manipulation.

Lars Bækgaard

Vores land er på afveje økonomisk, miljømæssigt, kulturelt ...
Der er behov for et opgør, der kan samle opbakning ...

Ifølge den sovjetiske propaganda, havde man indført lighed og udjævnet forskellene på nationale og etniske grupper, i det store fællesskab. Som Evelina Gold udmærket beskriver det, var der dog tale om en illusion, og forskellene og diskrimineringerne blev blot underbygget af, at den ideologiske tvangsstyring fohindrede at man kunne problematisere disse. Derfor er det også helt misforstået at sammenligne med den aktuelle udvikling i Danmark. I Danmark og de vestlige samfund, er det store fællesskab og afvisningen af forskellenes betydning, blevet propaganderet af globaliseringstilhængere, multikulturalister og – bl.a. med udgangspunkt i EU – af tilhængere af åbne grænser. Men i demokratiske samfund, med tilhørende ytringsfrihed, kan man ikke i længden knæsætte illusoriske propagandaforestillinger. De vil før eller siden blive udfordret, og til dels forkastet. Måden dette foregår på, er ikke altid lige behagelig at observere, men det er dog klart at foretrække fremfor en forløjet propaganda som ikke står til diskussion. Heldigvis råder den moraliserende politiske korrekthed ikke over de samme magtmidler, som egentlige diktaturer gør.

Claus Oreskov

@Peter Jensen. Jeg kan jo kun gentage hvad jeg allerede har skrevet, at alt tyder på at etniske konflikter i Rusland poppede op overalt sammen med indførsel af konkurrence og markedsøkonomi. Hverdagen i Sovjetunionen var ikke fyldt med forskelle og diskrimineringer, sådan har jeg aldrig hørt folk berette om livet dengang. Gensidigheden var stor i Sovjetunionen, og den overskrider enhver etnisk grænse!
Jeg mener heller ikke at der blev investeret i propaganda om kunstig lighed, omvendt var det almindeligt at problemer blev diskuteret på arbejdspladserne og i de mange råd og udvalg som var forbundet med styret og kollektiverne. Har du konkrete eksempler på noget andet så som kan bruges til generaliseringer vil det selvfølgelig være interessant!
Jeg har læst en del af de diskussioner man havde omkring nationalitet i det tidlige Sovjetunionen og deraf ser man at politikerne er vildt uenige. Stalin er på linie med Rosa Luxemburg og mener ikke at nationale mindretal skal have særlige rettigheder og privilegier. Lenin var af den modsatte opfattelse og det endte med at kommisæren for nationale anliggender J.Stalin udarbejdede forskellige retningslinier for rettigheder og pligter for nationale mindretal samt for deres politiske repræsentation. Dette system har jeg selv arbejdet med idet det stædigt på mange måder er juridisk og politisk gyldigt, så jeg tør nok sige at jeg kender ledt til det i praksis.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Kan ikke forstå, hvorfor alle I kloge filosopher,historikere og andre, som ved bedst ikke skriver en fyldestgørende beretning om tingenestilstand i Rusland og det såkaldte demokratiske Danmark.
Katho

Michael Kongstad Nielsen

Og så lever hun dog i et samfund, der minder hende om det.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Claus Oreskov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Mange russere og andre folk, ville foretrække at leve i Sovjetunionen, da den var bedst, fremfor dagens Rusland, eller USA. Hvorfor mon?

Michael Kongstad Nielsen

Det ved jeg ikke hvad skal betyde, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at give Claus Oreskov en usædvanlig anbefaling. Trods mange alvorlige uenigheder hen ad vejen glæder jeg mig altid til at læse Claus Oreskov, for her får vi en russisktalende etnolog med stor indsigt i særlig udkants beboeres forhold (Kola mv.) samt berejst i Rusland generelt, som altså ved noget, i modsætning til så mange andre Rusland Kommentatorer. Dertil kommer bred viden om kulturhistorie både her og der, som det er altid en fornøjelse at lægge øre til, uanset at man måtte være uenig i Sovjetunionens grundlæggelse og udvikling, hvilket jeg er.

Holger Madsen, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard, Trond Meiring, Flemming Berger og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Michael Kongstad Nielsen. Tak for kommentaren, men mit russiske er ikke for godt faktisk meget dårligt. På Kola talte vi ofte ”russer norsk” iblandet ledt nordsamisk, engelske stumper, og det dansk jeg havde lært mine venner.
De stakkels mennesker kunne f.eks. synge "I dag er det Claus fødselsdag osv". Imidlertid tager jeg imod hvad du skrev, fordi jeg selv på et tidspunkt opdagede, at jeg havde fået indsigt i samfundet derovre nærmest, som en sidegevinst. Jeg opdagede min egen kompetence når jeg så og hørte hvad eksperterne sagde og skrev.
Det meste var så forfejlet. Med undring må man konstatere, at selv korrespondenter der har boet, i Moskva udviser en bundløs uvidenhed, om russiske forhold.
Jeg tror at mange når de udstationeres i udlandet drages ind i klubber, og uformelle bekendtskabskredse af ligesindede, og derved afskæres fra mangt og meget, af det sociale og politiske liv der leves på stedet (Et sådan journalist miljø beskriver Graham Green romanen ”Den Stilfærdige amerikaner”).
I Sovjet tiden var det almindeligt at korrespondenterne socialiserede sig med intelligentsiaen, som jo er samfundets elite, og det afspejledes i det de skrev og sagde om landet.
Rusland er lige så sammensat, som alle andre lande, og man kan sagtens bo derovre og få vidt forskellige indtryk og oplevelser.
Jeg sagde engang til Erik Lund, der på det tidspunkt underviste på Journalisthøjskolen, at den dygtige antropolog/etnograf må afsløre hvad folk siger til hinanden når han er gået, og gardinerne er blevet trukket til. Erik Lund svarede at det skulle en journalist også kunne!
Hvordan kan man så det? Bl.a. ved længere, og tilbagevendende ophold, blandt de personer man interessere sig for. En dag er man blevet så integreret i samfundet, at folk automatisk betror en, hvad den og den har sagt, til den og den, og så videre. Ligesom hvis man selv var en del af et landsby fællesskab.
Det kræver imidlertid at man forlader det trykke vesteuropæiske fællesskab, og bor sammen med almindelige mennesker. Deler sine sorger og glæder med dem, og de vil automatisk gøre det samme.
Sidst jeg var inde og få visa til Rusland, mødte jeg en ung dansker der studerede russisk. Han skulle på et 2. års ophold derovre som en del af sproguddannelsen. Han skulle bo og leve sammen med russiske unge og ikke i en udlændings ghetto. Se det lover godt for fremtiden, med sådanne engagerede og videbegærlige unge.

Michael Kongstad Nielsen, Per Torbensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

"Når det er sagt, Claus Oreskov, så synes jeg lidt du bare griber lejligheden til et bekvemt show off af en tilsyneladende enorm viden om Sovjet."

Troels Brøgger, jeg skal ikke forsvare Oreskov - men det er vel muligt at han blot argumenterer grundigt og med mange kilder for de synspunkter, han fremlægger? Jeg er klar over at det i forfængelighedens navn let kan tolkes som et show(-off?), men hvis man tager i agt at det faktisk kan være ikke blot informativt, men også meget adgangsgivende til en saglig og udfoldet debat, som går på flere ben, er det vel blot fint. Og debatudviklende, fremfor oneliners og usaglige defameringer af personer og fænomener, som ofte er dagens ret i det duelige Danmark.

Troels Brøgger, Claus Oreskov og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Claus Overskov: Ingen tvivl, du ved sikker rigtig meget om Rusland/ Sovjet og problematikkerne i forhold til den store "sammensatte" befolkning og forholdet til jerntæppet og firheden i et kommunistisk system. jeg er ud fra almindelig viden/fordomme og uvidenhed helt klar over at det Rusland som er der i dag, måske ikke er et hak bedre menneskelig set end før Murens fald. Bare utroligt at vi i Vesten ikke har grebet chancen da systemet der egentlig blev som os på papiret. Men det jeg egentlig godt vil vide om dit menneskesyn er: Vil en hvilken som helst revolution begået gennem en form for vold og systemskifte ikke bare altid betyde nye magthavere, som i frygt for igen at miste magten, igen bruger vold og kontrol overfor de mennesker som tabte? Hvad er det der gør at mennesker med magt ikke tror på det enkelte menneskes gode intentioner? Forstår du hvor jeg vil hen? Jeg er hverken skolet særlig historisk vidende og "intellektuel.

Claus Oreskov

Evelina Gold kommer selv ind på det etniske eller nationale i Sovjetunionen, og flere af debattørerne bl.a. mig selv (sagde hunden) har diskuteret dette. Jeg syntes derfor det må være i orden at komme med ledt litteratur på området.
En rigtig god oversigt over den nationale politik i Sovjetunionen finder man i:
Francine Hirsch:” Empire of Nations”.
Omkring det specifikt jødiske, i Sovjetunionen, som også omtales i artiklen, har jeg allerede anført en bog.
Tidligt forsøgte man sig med kollektiver for jøder f.eks. i 1927 på Krim. Det er der kommet en film ud af, som er lavet af Majakovskijs livslange kærlighed Lili Brik, der jo selv var jøde, og ikke havde problemer med at leve i Sovjetunionen (både Lili, og hendes mand Osip var før revolutionen styrtende rige. Deres formue blev nationaliseret, og det havde de det helt fint med, de var begge (rød)glødende kommunister):
https://www.youtube.com/watch?v=vLzmeG84YYc
I Sovjetunionen fandtes nationale områder, og der fandtes også et jødisk nationalt område – Birobidzhan. Man kan Google det, og så vil det vise sig, at der er mange forskellige meninger, og minder om dette sted. Efter opløsningen af Sovjetunionen emigrerede en del herfra til Israel, og en del vendte tilbage igen. Det siges at den bedste bog om Birobidzhan er skrevet på jiddisch, som jeg ikke læser. Men der findes film om Birobidzhan: https://www.youtube.com/watch?v=DbGKhY8iQbA
Der findes også klezmer om Birobidzhan: https://www.youtube.com/watch?v=QZqsZKW6zt8
Vil man til bunds i Sovjetunionens national politik skal man begynde med begyndelsen, nemlig med bogen: ”Marxismen og Det Nationale Spørgsmål” af J.Stalin (Mondes Forlag). Den er meget sværd at opdrive, men den findes! Heri udtrykkes de begreber og definationer, om det nationale som har holdt sig til den dag i dag i Rusland. Der diskuteres omkring: sprog, kulturer og territorie. Bogen konkluderer bl.a. at man godt kan være en nationalitet (dengang brugte man ikke begrebet etnisk, som opstod i 1960’ rene)uden et territorium. Og det er på det grundlæg man den dag i dag i Rusland kan opnå ”National Kultural Autonomi”, hvis man er en etnisk minoritet et sted i føderationen f.eks. ukrainere i Murmansk!
Det var Lenin der satte Stalin til studiet af nationaliteterne og som sagt blev han senere kommissær for de nationale anliggender og udarbejdede bl.a. Finlands uafhængighed. Jeg tror at grunden til at Stalin fik den position er at han kom fra alle etniske konflikters hjemland Kaukasus.
Kaukasus er en heksekedel af etniske og religiøse grupperinger og enhver der kommer derfra følt problematikkerne på sin egen krop.
Da Stalin var ung, forsøgte regeringen, at skabe splid mellem kristne armenier, og islamiske tyrkere i Kaukasus (for at tage et eksempel) for på denne måde at skade arbejder bevægelsen. Hvordan det endte kan man læse om i: Isaac Deutscher ”Stalin en politisk biografi. Jeg ved godt at Deutscher var trotskist, men derfor har han alligevel skrevet en knusende god biografi om sin fjende. Og især de etniske konflikter i Kaukasus, har han godt fat i.
Hvor etnisk sammensat regionen i Kaukasus er, og hvordan det gav stødet til uendelige konflikter,og tilbagevendende krige (som Georgien krisen i vores egen tid)kan man læse om i en herlig gammel bog: ”Kavkasus Rejseminder og Skildringer” af Olaf Lange. Håber at den er til at få!
I Lenins skrifter findes der mangt og meget om det nationale som jo gennem tiden havde vidst sig som en revolutionær drivkraft (jævnfør Eric Hobsbawm ”Revolusjon i Europa 1989-1848” (på norsk – pax-bok)). Lenin skriver f.eks. om det nationale og kolonierne om nationale befrielsesbevægelser, og revolutioner og en masse om hvordan man skal håndtere det nationale i en socialistisk stat (det er heri at Lenin og Rosa Luxemburg var lodret uenige). Mange gode socialister forstod ikke at man som internationalist skulle tage hensyn til nationalisterne. Lenins indlæg var. at der var stor forskel, på nationalismen hos en undertrykt nation, og en undertrykkende nation!

Ingen med deres fulde forstand intakt kunne vel tænke sig at leve i det samfund, som Evelina Gold beretter så fortræffeligt om, hvor sammenligningen med forholdene i dagens Danmark ikke virker overbevisende - der ser stadig ud til at være væsentlige gradforskelle i forskelsbehandlingen …

Claus Oreskov

@ Viggo Okholm. Jamen jeg ved fortvivlende ledt om Rusland/ Sovjet, men jeg oplever gang på gang at den smule jeg ved overgår de såkaldte eksperters viden – og se det syntes jeg er hjerteskærende!
Dit spørgsmål – Uha det har mange kloge mennesker spurgt og funderet over. Noget endegyldigt svar findes ikke, men man skal også passe på ikke at blive defiatistisk, altså handlingslammet.
En filosof og en sociolog på verdensplan – har beskæftiget sig med tankerne om hvordan en revolution (eller total social omvæltning) kan stivne eller blive sin egen modsætning. Det er franske Jean-Paul Sartre og italienske (for at blive i det nationale) Francesco Alberoni.
Her om kan man læse i : Espen Krause-jensen "Den Revolutionære Sartre" og eller Jean-Paul Sartre "Kritik af den dialektiske fornuft" samt "Movement and Institution" af Francesco Alberoni

Alma Bekturganova Andersen

@Arne Wilstrup Jeg er fra Sovjetunion og jeg har arbejdet i mange år som journalist i Sovjetunion. Jeg var 33 år da Sovjetunion bryder sammen. Men jeg kan alligevel godt genkende de ting, som Evelina Gold har beskrevet om Sovjetunion. Så jeg kan ikke forstå hvad du har klaret over om hendes minde om landet.

Claus Oreskov

Nu skal man ikke være blind for, at det er en stærkt politisk farvet artikel, og at ikke alle oplever den samme politiske situation ens!
Imidlertid er det netop ensartetheden og den uniforme fremstilling af Sovjetunionen her i Danmark, der gør, at vi danskere ikke forstår ret meget.
Når vi som i denne artikel bare bekræftes på vestens ufejlbarlighed, og Sovjetunionens afskyelighed, så bliver vi ikke klogere på historien, men dummere.
Margaret Thatcher udtalte i sin tid at “Reagan vandt den kolde krig, uden at affyre et skyd”. Sådan opfattede man forholdet mellem Sovjetunionen/Rusland og vesten. Rusland blev set på som en besejret nation.
Jeg var med i et hav af kommittere og møder umiddelbar efter Sovjetunionens opløsning. Vi fra vesten kom som sejrherre – forretningsfolk, politikere og græsrødder alle så de talte de ned til russerne. Det var uhyggeligt at, se små mennesker puste sig op til i egne øjne giganter, når de kom til Rusland.
Ingen gad hører på russerne, ingen tog notits af russisk kultur (blev betragtet som underlødigt) alle bonderøvene fra vesten vidste bedst og behandlede russerne derefter.
Mange lærte hurtigt hvad man fra vesten forventede af dem!
Nummer et – skånselsløs nedrakning af Sovjetunionen!
Nummer to måbende begejstring for alt fra vesten!
Mange lærte sig hurtig denne kode og fik derigennem mulighed for at kunne kommunikere med vestens overmennesker samt kunne handle med dem osv..
Alt det er så gudsjammerligt gennemskueligt og med Putin fik Rusland en præsident som ture at sige fra over for denne ydmygende situation.

Viggo Okholm, Per Torbensen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Evelina Golds artikel tager udgangspunkt i, at det land hun kom til, Danmark. minder hende om det, hun flygtede fra, Sovjet. Det er nok overdrevet at sige, at så var flugten jo unødig. Det er nok snarere et uheldigt forsøg på retorisk nedgøring af Evelinas politiske modstandere.

Men lader vi det danske ligge, og ser tilbage på Evelinas Sovjet som 8-årig og Alma Bekturganova Andersens som 33 -årig. så er min erindring set her fra København, at Gorbatjov var det bedste, der var sket for verden. Han mødtes med Reagan i Reykjavik, det var et stort sus, Thatcher mente, man kunne gøre forretninger med manden, Merkel var ikke opfundet endnu.

Mikhail Gorbatjov var en forløsning og en fremtidig forhåbning. Perestrojka og Glasnost. Jeg havde rejst i Østeuropa og talt med indenlandske turister, der var meget interesserede i os fra Danmark, der kunne krydse grænsen mellem øst og vest, det kunne de ikke. Jeg så de tomme butikker. I Polen var hoteller og restauranter tomme eller lukkede, I pragtfulde Krakow var kun bønders halstørklæder tilbage på hylderne. Der var virkelig tale om armod.

Jeg så et håb for verden i Gorbatjov, og et frygteligt nederlag for den i kuppet mod ham.
Jeg husker tv-billederne af flyet, der kom hjem fra hans husarrest på Krim, hvor han kom ud iklædt pyjamas eller anden ydmygende påklædning, og derefter blev nedtromlet af Jeltsin i Dumaen, skønt det jo ikke var Gorbatjovs kup eller skyld. Man kan sige, at Sovjet ødelagde sig selv to gange, første gang i efterkrigstiden, anden gang ved kuppet mod Gorbatjov.

Jeltsin perioden var en frygtelig affære - Putin fik rettet op det, så enkelt kan det siges.
Folk, der er født i Rusland, som Evelina og Alma, vil nok aldrig miste følelsen for landet, selvom de her i Information kaster vrag på det

Claus Oreskov

Egentlig er Evelina Gold svadaer mod Sovjetunionen skåret over samme læst, som den kolde krigs dissident litteratur. Som min ven Pjotr siger, så skulle man med ordet dissident vide, at personen lå inde med den absolutte sandhed, som et slags orakel. Et andet særkende ved den tids russiske dissidenter var, at de ikke havde nogen positiv bud på samfundsudviklingen (med undtagelse af Jevgenij Zamjatin, der plæderede for en genoplivelse af revolutionen), med mindre de, som Evelina Gold totalt overgiver sig til den rå kapitalisme og ubegrænset forbrug. En sådan holdning var i Sovjetunionen en mod kultur, men er det ikke i vores del af verden anno 2017.
Jeg sendte artiklen til en Facebook ven – en russisk kvinde, som også har levet i Sovjetunionen, og som nu bor i Norge. Hun blev forfærdet over forvrængningerne i beskrivelsen af forholdene i Sovjetunionen men, som hun skrev, så kommer der mange af den slags artikler hver dag på et eller andet sprog.
Som et modstykke til Evelina Gold beskriver hun det Sovjetunionen hun kendte:
”Alle skoler var gratis. Det samme for højskoler og universitetsuddannelser. Gode stipendier til studerende og næsten gratis boliger til samme. Gratis børnehaver (der fandtes til og med nat børnehaver, hvis forældrene arbejde om natten, med hjemmelavet mad, TV, gode børnebøger og film). TV uden reklamer, mange biblioteker. Mange aktiviteter pladser for børn (gratis), gratis lejligheder, nemt at få arbejde, dygtige læger og specialister.
Uhyre billige spisesteder på arbejdspladserne. Store arbejdspladser havde egne lægeklinikker. Ekstra løn i ferierne. Utrolig flotte sommerferie steder med mange børne aktiviteter. Man kunne gå på gaden uden frygt for vold og overfald. Boligerne var under Stalin tiden de bedste. Man må være gal hvis man tror at dette var et diktatur. Kort inden Stalin døde arbejde han for at indføre 4. dages arbejds uge og 6. timers arbejdsdag (her er måske en ide til vores politikere - Claus Oreskov)
I 1990 – tallet og senere byggede oligarker boligblokke som brasede sammen. Oligarkerne snyd også folk og forsvandt med penge der skulle bygges for.
Diktaturet kom først sammen med de tidligere russiske dissidenter samt med Gorbatjov og Jeltsin og alle oligarkerne.
Det russiske folk vil ikke knæle for de kriminelle oligark-kapitalister og det passer ikke visse folk. Nogle af disse personer har rødder helt tilbage i anti -sovjetiske kredse omkring 1917. De hader folket samt universale love og værdier. I vesten og Amerika er man meget åbne for disse personers løgne.
Egentlig burde artiklen analyseres af folk med indsigt f.eks. russiske specialister i historie.” (Sammenskrevet af mig)
Som eksempel på troværdige russiske forskere henviser hun til den russiske sociolog Andrei Fursov (Se f.eks.: https://www.youtube.com/watch?v=9XCbdWgQ3c0 hvor han bl.a. taler om Abalkin der var økonomisten bag perestrojka) samt Nikolai Spitsyn, Sergey Kurginyan, Nikolai Starikov, Zaznobin, som man kan Google sig frem til. Nogle af dem findes også på YouTube med engelske undertekster. Hos disse personer få man et andet og mere differentierede billede af Sovjetunionen.
Med dette indlæg vil jeg vise forskelligheder og ikke en ensidet sandhed som den Evelina Gold beskriver. At få den historiske og sociale kompleksitet frem må være vores vigtigste arbejde, i kampen mod det sort hvide verdens billede, medierne, våben lobbyen, kapitalisterne og politikkerne indbilder os!

Det er da imponerende, at man i samme åndedrag kan afvise og beskylde nogens personlige erindringer for at være fabrikeret af ensidig vestlig koldkrigspropaganda, og bringe en anselig mængde modargumenter, hvis størstedel er hentet fra samme periode, blot fra den anden side. Er det da helt utænkeligt for jer, at man kunne være utilfreds med eller ligefrem lide under sovjetsystemet og deslige, helt uden hjælp fra vestlige/kapitalistiske påvirkningsagenter? Upåagtet hvad ens anonyme Facebookvenner udtaler, er der ingen garantier for at netop deres betragtninger skulle være mere valide end dem fra de individder som godt kan genkende (og måske endda mene selv at have oplevet) en pæn del af det beskrevne.

Claus Oreskov

@Gabor Budai. Med den historie for infiltration fra vesten Sovjetunionen og Rusland har forstår jeg meget godt, at mange russere ser med skeptisk på folk, som i udlandet sønder kritisere deres land.
Mange af disse personer blev jo under den kolde krig mange millionæren på denne merit. Se f.eks.:
John V. Flemming: ”The Anti- Communist Manifestos – four Books That shaped The Cold War”.
For øvrigt skriver Evelina Gold jo selv, at hendes familie lyttede til den amerikanske propaganda radiostation Radio Frihed, (https://da.wikipedia.org/wiki/Radio_Free_Europe) og åbenbart opfattede disse udsendelser der blev produceret af CIA, som den skinbarlige sandhed!
Allerede i Sovjetunionens første spæde år vrimlede det med infiltrations agenter og terrorister i landets hovedstad. Disse blev dengang hovedsagelig dirigeret fra hvide russiske kredse i Paris. Læs:
Geoffrey Bailey: ”Rød Front Kold Krig”. (her kan du læse om ”berømte” agenter og terrorister som: Savikov, G.N. Radkovitj og den kendteste af dem alle Reilly)
Ved nazisternes opkomst i Tyskland blev den hvide russiske gruppe opsuget i den nazistiske. Terror og infiltration mod Sovjetunionen blev iværksat især fra Tyskland og Japan.
Efter krigen overtog især MI6 og CIA opgaven med infiltration og terrorisme inden i Sovjetunionen. Dette skete i samarbejde med nazistiske undergrunds grupperinger i Sovjetunionen og Vesteuropa. Se f.eks.:
Michael Sayers & albert E. Kahn: ”Den Hemmelige Krig mod Sovjetrusland”
Henrik Krüger & Niels Levinsen: ”Fasismens Internationale Net i Dag – Terrorgrupper deres aktioner og bagmænd”
Stephen Dorril: ”MI6 Inside the covert World og Her Majesty’s Secret Intelligence Service”
Suppler med filmene:
The CIA and the Nazis
The Spy Who Went Into The Cold
We Were Gladio
Silent War - The Battles Beneath the Sea

@Claus m.fl.: det er da altsammen meget fint; jeg prøver ikke benægte, at der foregik en gensidig propagandakrig - men du/I ser tilsyneladende med lethed bort fra, at de østlige magthavere heller ikke var sene om at (bort)forklare det "socialistiske" systems fiaskoer, fejl og mangler med imperialistisk sabotage. Måske baserer mine egne ungdomserindringer (fra et mindre land vest for Ukraine) sig også på implantater, men der var en endeløs række af forhold, vi derovre kun kunne grine af i mangel på bedre; i bedste fald var det tragikomisk at påstå f.eks, at vi allesammen ejede produktionsmidlerne, eller havde lige muligheder, endsige at vi var frie og lige - blot til at starte med var det jo kriminelt at mene noget andet end partiet, og strafbart at ytre det.

Claus Oreskov

@Gabor Budai. Den subjektive tilgang er da OK man må bare indse at man ikke ud fra sine egne synsvinkel kan drage generelle konklusioner og det er hvad Evelina Gold jo gør – hun fremstå som første person flertal.
Jeg selv syntes det var et helvede på jorden at vokse op i det kapitalistiske Danmark, og kan anføre masser af eksempler på det. Ligesom du gør det bare fra en anden baggrund med det er, og bliver subjektive synspunkter.
Det perfekte samfund findes ikke og kommer aldrig til at findes. Vi skal stræbe hen i mod det, andet kan vi ikke gøre. At klandre de socialistiske samfund for ikke at have opnået det optimale er i orden, men det er ikke noget bevis på, at disse samfund ikke duede.
Alternativet til socialismen er kapitalismen og den hensynsløse markedsøkonomi. Det er et system med en international arbejdsdeling som koster masser af menneskeliv, hver eneste dag. Kapitalismen genererer krige og konflikter samt producere fattigdom overalt i systemet. Nåd der forkammer velfærd et sted i systemet, produceres der fattigdom, et andet sted i systemet.
Ser du jeg skammer mig over at være en del af dette! Ligesom jeg frygter krigen som den kapitalistiske verden ønsker sig så inderligt!

Claus Oreskov

@Michael Pedersen. Du skriver: "Brød og skuespil. Men ingen stemmeret".Svar mig nu oprigtigt: "kan man spise stemmeret"?

Claus Oreskov

@Michael Pedersen. I vores del af verden bestemmer dem med pengene, som lenin siger så er der intet demokrati i et kapitalistisk land.
Nej jeg argumenterer for "Brød og skuespil". Det ene nære kroppen og det andet sjælen - men du svarede mig ikke :-)

@Claus, vi burde have byttet ungdom... bortset fra det er det ikke kun min subjektive oplevelse at der bag drømmefacaden (som, indrømmet, fungerede for en del, måske endda for ret mange individder) langt hen ad vejen var tale om nogle brutale politistater hvor man forfulgte og straffede systemkritikere, incl. dem som egentlig blot påberåbte sig deres, på papiret grundlovssikrede, rettigheder - Charta 77 i Tjekkoslovakiet f.eks. - og jeg kan ikke købe påstanden om at man også gjorde/gør det her.

Claus Oreskov: Ingen tvivl om hvor du står og nej jeg har ikke undersøgt din baggrund og alder. Men jeg fornemmer uden at vide det at du var en af de folk fra DKP som i 70erne var me di alle mulige organisationer også i fagbevægelsen som forsøgte at sætte sig på de gode pladser. jeg selv var pædagogstuderende og sad i PL`s forretningsudvalg og valgt ind som en modvægt til disse dygtige "demagoger" Jeg var med til at starte OOA og vi havde vores hyr med at blive fri for venstresocialiser og DKP `s forsøg på at styre der. Her var atomkraft ikke farlig bare det havde socialistisk fortegn. Menneskets frihed til at vælge og brokke sig tror jeg er fundamentalt og du skal ikke bilde mig ind at der ikke var forskel på rig og fattig i Sovjet. Kig på Cuba, jo de har uddannelser, gode læger, men de skal stadig "snyde" deres stat, hvis de ikke er privilegerede for bare at få lidt ekstra. Jeg er helt på det rene med at vi i Vesten ikke er et hak bedre menneskelig set end hvilken som helst individ på denne klode.

Claus Oreskov

@Viggo Okholm. sociale forskelle var næsten ikke eksisterende i Sovjetunionen. Det var jo det mærkelige at opleve, at hele landsbyen boede ens. Alle havde den samme 2 1/2 værelses lejlighed. Direktøren i kollektivet havde måske en 31/2 værelses lejlighed og en bedre datja men forskellene var ikke så store. Første gang jeg så tænkte jeg vorherre bevares. Senere har jeg tænkt på at det netop er sådan vi i nærmeste fremtid må indrette os og det gælder os alle sammen. Jorden vi bor på kan ikke forsat klare mere over udnyttes. Ligesom affaldsproblematikken er enorm. Vi må alle indskrænke os demokrati eller ej! Det kan lade sig gøre, folk i Sovjetunionen indrettede sig og hverdagen var muntre og sorgfulde, ligesom i ethvert samfund. De havde en del fælles samfundsopgaver som vi også kunne lære en del af. Ideen med fælles arbejdsopgaver (frivillige) f.eks. tage hånd om beplantningen i ens egen bydel, lever videre i nutidens Rusland. I sovjet tiden fik man løn for dette frivillige arbejde og disse penge gik til et eller andet velgørende.
Nej der er ikke kun EN måde at indrette et samfund på - der findes flere måder! Imidlertid tillader den europæiske etnocentrisme ikke at andre samlivsformer kan komme på tale og kapital ejerne og udbytterne da slet ikke! I Sovjetunionen gjorde man sine fejl og ingen i verden siger at de samme fejl skal gentages - men vi kan og må lære at leve på fornuftig socialistisk vis hvis ikke vi skal ende med at udradere hinanden!

Sider