Læsetid 4 min.

Fem store kampe, som EU skal vinde

Der er bred opbakning til EU i de europæiske befolkninger. Hvis det skal fortsætte, skal EU’s ledere sætter kræfterne ind på at løse flygtningekrisen, dæmme op for skattesnyd og social dumping samt satse på grønne tiltag og sikkerhed
25. marts 2017

EU’s stats- og regeringschefer samles i dag på Campidoglio i Rom for at fejre 60-året for Romtraktaten, der lagde grundstenen til det fælles marked og Den Europæiske Union.

Efter generationers hårde arbejde kan europæerne glæde sig over fred, historisk høj materiel levestandard, masser af personlig frihed og borgerrettigheder. Sammenlignet med Putins Rusland, Erdogans Tyrkiet og Trumps USA ligner EU en oase af stabilitet, ordnede forhold og anstændighed.

Men tiden er ikke til selvtilstrækkelighed og selvfejring. EU er i de senere år gået fra finanskrise til statsgældskrise, eurokrise, flygtningekrise og briternes Brexit-afstemning. Tiden kræver hudløs realisme.

Store vælgergrupper, ikke mindst i Sydeuropa, har oplevet nedskæringer og stagnerende realløn i de sidste ti år. De føler, at eliten har svigtet dem. Den finanspolitiske austerity (nøjsomhed, red.) har været for barsk, så mistilliden til nationale regeringer og EU-institutionerne har bredt sig.

En ny klasse af nationalister som Le Pen, Wilders, Orban, Kaczyński og Farage mobiliserer på fremmedhad og folkelige frustrationer. De vil forskanse sig bag nationalstatens mure. De samler på EU-skepsis i en folkefront med marginaliserede, globaliseringstabere, fremmedfrygtende småborgere og libertære finansfolk af Lars Seier-typen.

Deres allierede, Donald Trump, bygger mure i USA, puster til fremmedhadet, smadrer klimapolitikken og saboterer 70 års udenrigspolitik. Men flertallet af europæiske borgere vil næppe følge disse eventyrere ud over kanten.

Et solidt flertal af borgere er tilhængere af det indre marked, euroen, Europol, et fælles forsvarssamarbejde, EU-asylpolitik og stærkere ydre grænsekontrol. Geert Wilders er kun Mr. 13 pct., Alternative für Deutschland er små mus i det proeuropæiske Tyskland, og Le Pen råber højt, men hun vinder næppe flertallet i Frankrig.

Læs også

Europæerne er frustrerede over de gamle eliters præstationer, men alternativet med nationalistiske folkeforførere er langt værre. Brexit er en kaotisk affære, og Trumps diktater får europæerne til at rykke tættere sammen. Hellere Merkel, Schulz og Macron end et exitkaos.

Flygtninge og skattesnyd

Det er EU’s store chance. Svaret er ikke at skrible løs om fem højtflyvende fremtidsscenarier.

EU’s ledere bør finde nye løsninger på borgernes største bekymringer. Her er fem forslag til, hvor der kan sættes ind:

For det første: Få kontrol over flygtninge- og migrationskrisen, der bekymrer et flertal af europæerne. Hvordan? Vi skal udvikle langsigtede svar på den globale udfordring, men borgerne vil også have handling nu.

Derfor: Udbyg EU’s ydre grænse- og kystvagt fra 1.500 til måske 15-20.000 mand og fjern de nationale grænsekontroller i det indre marked. Opret modtagecentre i sikre zoner i Nordafrika. Lav en ny Marshall-plan for økonomisk udvikling i Afrika. Og tag bedre imod flygtninge, der har krav på beskyttelse.

For det andet: Stop skattesnyd over grænserne. Det er mere effektivt med en fælles europæisk skattebase og fælles selskabsskat i stedet for 27 nationale systemer, der i globaliseringens tidsalder presses ned på laveste fællesnævner. En lav og flad EU-selskabsskat på f.eks. 10-12 pct. kunne give EU egne ressourcer, bane vej for fjernelse af medlemslandenes EU-bidrag og måske muliggøre Euro-obligationer til at finansiere en offensiv investeringsplan i fremtidens industrier. F.eks. med flere fiberoptiske motorveje.

Social, grøn og sikker

For det tredje: EU trænger til en ny social kontrakt og lidt mindre austerity. Den bør bekæmpe social dumping, begrænse velfærdsshopping, sikre højere sociale standarder og styrke efteruddannelsen af marginaliserede og trængte lønmodtagere. Og udadtil kan EU tage teten med nye handelsaftaler, som rækker ud til Asien og Latinamerika og vil øge vores fælles velstand og velfærd.

For det fjerde: Gør EU til en grøn supermagt. Hvor Trump satser på en fossil Old Deal, der ødelægger klimaet, kan EU lave en New Deal med grøn omstilling, energieffektiviseringer, vedvarende energi, fælles energimarked og elektrificering af transportnettet. Vi kan ændre verden, hvis energiimporten fra autoritære fossilnaboer fra Rusland til Mellemøsten mindskes, og vi opnår energimæssig suverænitet og selvforsyning inden for 20-25 år.

For det femte: EU bør være en sikkerhedsunion. Tæt politi- og antiterrorsamarbejde og deling af data på tværs af grænserne skal give borgerne mere tryghed ved at bekæmpe terrorisme, fremmedkrigere og organiseret kriminalitet. Og villige EU-lande bør opbygge et stærkt forsvarssamarbejde.

Når Trump sår tvivl om NATO, er vi i Europa nødt til selv at forsvare os. Det taler for et stærkere forsvarssamarbejde med fælles kommando og en operativ EU-søjle, der kan tage over, hvis USA lukker sig om sig selv. Det er også mere effektivt og billigere, hvis EU-landene laver fælles indkøb af nyt forsvarsmateriel i stedet for at gå 27 forskellige veje.

Dette er fem ideer til revitalisering af EU. Jeg bilder mig ikke ind, at der findes et hurtigt fix på de komplekse udfordringer. Business as usual er ingen option. Hvis EU skal genvinde tillid og opbakning fra befolkningen, skal de politiske ledere levere løsninger på de største bekymringer, som borgerne har.

Bjarke Møller er direktør i Tænketanken EUROPA

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørgen Mathiasen
    Jørgen Mathiasen
  • Brugerbillede for Torben Lindegaard
    Torben Lindegaard
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
Jørgen Mathiasen, Torben Lindegaard og Kristen Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

havde forventet mere af en direktør for en tænketank om Europa.

"For det første: Få kontrol over flygtninge- og migrationskrisen, der bekymrer et flertal af europæerne."

Intet spørgsmål om, hvorfor det bekymrer 'et flertal af' europæerne. Det hænger nok sammen med den nationalisme, som er omtalt i artiklen.

"For det fjerde: Gør EU til en grøn supermagt. "

Den foregående Europa-Kommission havde en klimakommissær, som hed Connie Hedegaard. Med den nuværende kommissær blev området formelt lagt sammen med energi under klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete, som hurtigt udskilte de to områder i hvert sit generaldirektorat (DG Clima og DG Energy) og senere etablerede samarbejde med udenrigschef Federica Mogherini.

Det er lidt ligegyldigt, at rejseaktiviteten er reduceret, når Federica Mogherini har afdelinger i 139 lande, og Udenrigstjenesten ikke arbejder fuldtids med klimapolitik, når den nu har knap 1.700 medarbejdere iflg. http://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/institutioner/oevrige-institutioner/den-.... Et forsigtigt gæt er, at udenrigstjenesten dermed har 50-100 gange så mange medarbejdere, som Connie Hedegaard havde som klimakommissær. Under Cop 20 i Lima i 2014 blev delegationen fra Bruxelles suppleret med medarbejdere fra EUs repræsentation i Peru.

"For det femte: EU bør være en sikkerhedsunion. "

Det er Danmark jo undtaget fra. Udover Europol indgår bl.a. den europæiske efterforskningskendelse (http://www.eu.dk/da/dokumenter/alle-direktiver/direktiver-2014/2014l0041), og senest er udnævnt en sikkerhedskommissær omend kun for en begrænset periode: https://ec.europa.eu/commission/commissioners/2014-2019/king_en. Han kommer fra Storbritannien, og fratræder, når Storbritannien forlader EU.

"Lav en ny Marshall-plan for økonomisk udvikling i Afrika. "

EU arbejder i forvejen med humanitær bistand via http://ec.europa.eu/echo/ og har flere repræsentationer i Afrika.

"Dette er fem ideer til revitalisering af EU. Jeg bilder mig ikke ind, at der findes et hurtigt fix på de komplekse udfordringer. Business as usual er ingen option."

Det undrer mig, at en direktør for en tænketank kaldt Europa ikke er opmærksom på, at de, han foreslår, er 'business as usual', men fremfører forslag til revitalisering af EU, som EU for længst har indført.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

"Tænketank".....tank lyder som et ret lukket rum uden vinduer, en slags magisk gryde hvor der næsten alkymistisk brygges alle mulige udtræk.....Og så er det bare en flok mennesker der sidder og prøver at regne ud hvordan de skal forsvare den konstruktion der sikrer deres fede løn og pension. Tænk engang!

Einar Carstensen, Egon Stich og Noah Möller-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Glem det med sikre zoner i Nord Afrika til afviste asylansøgere, Det er forkert at forsvare Europa med at bruge nord Afrika som losseplads. Det er plads nok i den iberiske halvøen (Spanien og Portugal) og det er plads i Sydøst Europa, Bulgarien og polen etc .I Frankrig er der masser af plads. Tænk på noget seriøst og ikke gør folk vred dernede.Oven i købet skaber så noget overbefolkning i de lande. Det er et arabisk ord sprog der sigér: sælger æslet og griner af køberen bagefter."

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Der er også de mange fransk, spansk og engelsk kolonier rundt omkring, og som er medlemmer i EU, kan oplagt bruges til sikre zoner for flygninge og indvandre, For ex. La reunion øen i den indiske Ocean, som er fransk dom dom. Jeg tror mange kender ikke EU rigtig. Øen har 42% arbejdesløse, så det er noget der kan sætte arbejde i gang.

Brugerbillede for Jørgen Mathiasen
Jørgen Mathiasen

For en sjælden gangs skyld er fremstillingen af proportionerne i befolkningernes holdninger til det europæiske samarbejde korrekte. Der er et massivt flertal bag EU-samarbejdet, fordi der er massive interesser i sagen, og fra Frankrig er meldingerne, at en særdeles pro-europæisk politiker står til at vinde præsidentvalget.

Møllers forslag er glimrende, men forudsætter bl.a. at vælgerne holder op med at vælge konservative partier i Tyskland. Det mulige valg af Martin Schulz som kansler i Tyskland er især en forudsætning for at den sociale kontrakt kan blive fornyet.

Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Hvis EU går i stykker, så går medlemsstaterne også i stykker. Derfor går EU ikke i stykker, for det ønsker staterne ikke, men hvordan det fortsætter, det vides ikke. Hvis nu Danmark siger fra en fælles løsning, så står vi tilbage med et nøgent multikulturelt samfund, hvor ingen kan se sig selv i spejlet. Skulle vi danse af glæde omkring DF's kolonihave politik ! eller omkring EL revolutions garde ! Utopi at disse ekstremistiske partier kan samle danskerne, som allerede i dag er et dybt splittet folkefærd.